De danske myndigheder bør droppe alle tanker om et slutdepot for landets radioaktive affald og i stedet koncentrere sig om at få etableret et såkaldt mellemlager, hvor affaldet kan opbevares forsvarligt, indtil de mest radioaktive dele kan sendes til slutdeponering i udlandet og resten deponeres ordentligt i Danmark.
Sådan lyder anbefalingen fra svenske organisation Miljöorganisationernes kärnavfallsgranskning (MTG) – som er en offentligt støttet samling af kernekrafteksperter fra forskellige svenske miljøorganisationer. MTG er stærkt kritisk over for de danske planer for at etablere et slutdepot til lav- og mellemaktivt radioaktivt affald fra Forskningscenter Risø og andre kilder, som Sundhedsministeriet sendte i høring kort før sommerferien.
»Sammenfattende anser MTG de danske planer for at placere og bygge et slutdepot for at være så mangelfulde, at det kun er strategien med at mellemlagre affaldet endnu en tid, der er fremkommelig,« skriver MTG i høringssvaret.
De danske myndigheder undersøger på Folketingets ordre tre muligheder for at håndtere landets radioaktive affald:
* Slutdeponering af affaldet i Danmark.
* etablering af et mellemlager.
* deponering af alt affald i udlandet.
Fordi eventuelle lækager fra et slutdepot kan påvirke landene omkring os, er Sundhedministeriets udkast til en plan for et slutdepot også sendt til kommentering i landene omkring Østersøen. Især de svenske myndigheder og miljøorganisationer har stillet spørgsmål og leveret kritik.
Strålsikkerhetsmyndigheten og Skåne Län undrer sig således over, at Sundhedsministeriet hverken har medtaget detaljerede oplysninger om det radioaktive affalds sammensætning, om de forskellige krav til og mulige udformninger af et slutdepot eller en redegørelse om miljøkonsekvenserne ved forskellige klimascenarier og mulige ulykker i planen. Og MTG er – som organisationen har været tidligere – ubønhørlig i sin kritik.
De to største kritikpunkter for MTG er, at de danske myndigheder vil opbevare høj- og mellemaktivt radioaktivt affald sammen med kortlivet radioaktivt affald, og at de seks lokationer, der er udpeget til at kunne huse et slutdepot, alle ligger så tæt på Østersøen, at der kan ske udslip til havet.
I Sverige er der i dag et slutdepot for kortlivet radioaktivt affald ved Forsmark, men alt mellemaktivt langlivet affald skal deponeres i et særskilt depot.
MTG mener, at Danmark ved at tage udgangspunkt i Det Internationale Atomenergiagenturs kriterier og anbefalinger har valgt den lavest mulige standard. Selv de mest vidtgående forslag i de danske planer ville ikke godkendes efter svenske standarder.
Eksempelvis har de danske myndigheder skitseret tre mulige slutdepotmodeller – ét over jorden og ned til en maksimal dybde på 30 meter, et lignende lager kombineret med et borehul, og et såkaldt mellemdybt lager, der kan gå ned til 100 meter under terræn.
Men i Sverige skal kortlivet affald graves ned på mindst 120 meter. Hvis de danske myndigheder vil slutdeponere både lav- og mellemaktivt affald, skal man derfor regne med at grave det ned på 300-500 meters dybde, vurderer svenskerne.
For at hjælpe Danmark og sikre svenske borgere mod eventuelle miljøkonsekvenser bør Sverige derfor tilbyde at tage imod Danmarks mellemaktive radioaktive affald og det langlivede radioaktive affald, så Danmark kan nøjes med at bygge et slutdepot til det kortlivede lavaktive affald.
Men indtil et slutdepot kan etableres, bør myndighederne altså koncentrere kræfterne om at få anlagt et mellemlager, hvor affaldet kan ligge i 50-100 år.
Hos den danske miljøorganisation Noah Friends of the Earth Denmark bekræfter den svenske kritik organisationens frygt.
»Det bekymrer os, at MKG kan pege på, at der findes alvorlige mangler i det danske slutdepotkoncept, der kan føre til negative miljøkonsekvenser i Danmark og Sverige. Vi er enige i høringssvarets konklusion om, at den eneste rigtige strategi er at mellemlagre det radioaktive affald. Det flugter også med ønsket hos borgergrupperne i de kommuner, som er udpegede som mulige værtssteder for atomaffaldet, og hos kommunerne selv,« siger Palle Bendsen fra Noahs urangruppe i en pressemeddelelse.
Senere i år skal Sundhedsministeriet udgive en samlet redegørelse om de tre muligheder, men den politiske behandling vil formentlig først gå i gang i 2015.
Leave a Reply