Vi kan altid læse ‘civilen’ bagefter

Knap 5.000 kommende ingeniører starter inden længe på studiet, og størstedelen af dem skal være di­plom­­­ingeniører. I år steg diplomingeniøruddannelsers optag med ti procent i forhold til sidste år, mens der kun kom seks procent flere civilingeniørstuderende til.

‘Diplomerne’ gennemfører studiet på tre et halvt år, hvoraf et semester foregår i praktik hos en virksomhed. Ideen bag den erhvervsrettede uddannelse er, at dimittenderne med deres nye titel under armen relativt hurtigt kan omsætte deres skolegang til en plads på arbejdsmarkedet.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Men det er ikke nødvendigvis det, de nye studerende har i sinde at gøre. Én af dem er 21-årige Morten Brøndum, som 1. september begynder på diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Når han er færdig som diplomingeniør, er det planen, at han vil læse videre på en toårig kandidat og på den måde blive civilingeniør.

»Planen har faktisk altid været, at det skulle være ‘civilen’. Men efter et år i militæret har jeg fået mere flair for praktisk arbejde og blev lidt bange for, at jeg simpelthen ville blive for skoletræt, hvis jeg begav mig ud i en femårig boglig uddannelse,« siger han og fortsætter:

»Hvis jeg langt henne i civilingeniøruddannelsen pludselig føler, at det alligevel ikke er noget for mig, så står jeg jo ikke rigtig med noget, jeg kan bruge. Med diplomingeniøren er jeg allerede efter tre et halvt år klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis det skulle være,« siger Morten Brøndum.

Erfaring slår uddannelse

Den efterfølgende toårige kandidat giver dermed Morten Brøndum et samlet studieforløb på fem et halvt år, hvor den direkte vej blot havde taget fem år. Selvom det betyder et halvt års ekstra skolegang, er han ikke alene om at have gjort sig den overvejelse.

Christian Bøtker Kongsvad Ander­sen på 19 år er netop blevet færdig på HTX og starter ligeledes på Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet til september. Ligesom Morten Brøndum vil han blandt andet bruge uddannelsen til at tage temperaturen på, om han har lyst til at læse videre.

»Det er én af grundene til, at jeg tog ‘diplomen’. Jeg ved godt, at det tager et halvt år mere at blive civilingeniør, men så kan man løbende se, hvor meget man bliver bidt af det og tage stilling til, om man vil læse videre,« siger Christian Bøtker Kongsvad Andersen.

De lægger begge to vægt på, at diplomingeniøruddannelsernes indlagte praktik har betydet meget for studievalget, da de er meget bevidste om, hvad praktisk erfaring betyder for de efterfølgende jobmuligheder.

»Selvfølgelig er det fint at have en lang uddannelse, men hvis man har været i praktik, har man til gengæld en lidt større forståelse for, hvordan det er i det virkelige arbejdsliv. Det ved jeg, at virksomhederne kigger meget efter,« siger Christian Bøtker Kongsvad Andersen.