Daily Archives: September 3, 2014

Nu kender vi Mælkevejens plads i en superhob af galakser

Galakser i universet samler sig i hobe og superhobe, som er adskilt af store områder, der stort set er tomme. Nu har R. Brent Tully fra University of Hawaii sammen med tre astronomer fra Frankrig og Israel fundet afgrænsningen for den superhob, som Mælkevejen tilhører.

Forskerne tog udgangspunkt i galaksekataloget Cosmicflows-2, fortæller de i en artikel i Nature.


Et snit af Laniakea i det supergalaktiske ækvatorialplan. Mælkevejens placering er angivet ved den lille mørke prik præcist i midten af billedet. Den orange kontur angiver afgrænsningen for Laniakea. (Grafik: CEA Saclay)

De har givet superhoben navnet Laniakea, der er et hawaiiansk ord, som betyder noget i retning af ‘umålelig himmel’ (lani: himmel, akea: omfattende, umåleligt).

Navnet er foreslået af Nawa’a Napoleon, der er lektor i hawaiiansk sprog ved Kapiolani Community College, som en hyldest til de polynesiske sejlere, der brugte deres viden om himlen til at krydse Stillehavet.

Elmo Tempel fra Tartu Observatoriet i Estland, der kommenterer den videnskabelige artikel i Nature, giver ros for valget af dette ord.


Laniakea set fra to forskellige retninger. (Grafik: CEA Saclay)

»Det er lige præcist et sådant navn, man vil forvente for det kæmpestore system, vi befinder os i«, skriver han.

Elmo Tempel bemærker i øvrigt, at det er overraskende, at Laniakea ikke er opdaget tidligere. Han mener, at det kan skyldes, at det har krævet detaljerede data for galaksernes såkaldte ‘egenhastighed’ (peculiar velocity) for at lave afgrænsningen.

Egenhastigheden er galaksens hastighed i rummet fratrukket det bidrag, der skyldes universets udvidelse. Det kræver et nøje kendskab til galaksernes afstand, som findes i Cosmicflows-2 kataloget offentliggjort sidste år, for at kunne udføre denne beregning.

Mælkevejen er placeret i udkanten af superhoben Laniakea, der har en diameter på 520 millioner lysår. Massen er 10^17 gange Solens masse fordelt i omkring 100.000 galakser.

Laniakea er større end andre superhobe, der er fundet i vores nærmeste omegn, men mindre end de største superhobe længere borte.

Denne video fra Nature giver et sammendrag af den videnskabelige artikels hovedresultater:

Posted in computer.

Tidsplanen i hackersagen skrider med timelang navneleg

Det meste af andendagen i den store hackersag er gået med at diskutere, hvem der kalder sig hvilke aliasser hvornår.

Den svenske mistænkte, Gottfrid Svartholm Warg, der er verdenskendt som medstifter af fildelingstjenesten The Pirate Bay, forsøges kædet sammen med en række forskellige navne i chat-samtaler, som politiet finder mere eller mindre relevante i forhold til efterforskningen.

Vicestatsadvokat Anders Riisager brugte mere end en time på at slå fast, om Warg eksempelvis bruger aliasser tit. Og hvorfor kalder han sig ikke bare Gottfrid Svartholm Warg?

»Hvorfor kalder man sig ikke bare sit rigtige navn?«, spurgte Anders Riisager.

»Den historiske grund er, at der er færre tegn i et alias,« lød svaret fra Warg.

Anklageren holdt dog fast og ville vide, om internet-kaldenavne ikke snarere er for folk, der har urent mel i posen, og som derfor gerne vil skjule sig.

Det gav den mistænkte svensker dog ikke meget for.

Læs også: Tor-bagmand skal vidne i dansk hackersag

»Et kaldenavn kan være præcis lige så identificerbart som et rigtigt navn. Hvis du slår ordet Anakata op, så finder du eksempelvis et link til min Wikipedia-profil,« sagde Warg.

Gennemgang af chatsamtaler og diskussion af internet-retorik fyldte i det hele taget det meste af dagens retsmøde. Det diskuteredes blandt andet, hvor sandsynligt det er, at alle medlemmer af internetgrupperingen The Lattice Team alle sammen kalder sig TLT.

Og anklagemyndigheden kæmpede med at få etableret Warg som manden bag navnene TLT og My Evil Twin. Ifølge Warg er de flere, der bruger TLT, mens han blankt afviste sidstnævnte.

Anders Riisager gennemgik også en chatsamtale, hvor Warg under netop aliasset TLT vedkender sig at være den eneste ondsindede hacker i Cambodia.

Warg kaldte det en joke, men anklageren delte ikke humoren.

»Jeg har meget svært ved at se det sjove i det,« sagde han.

»Det, at du ikke personligt finder det morsomt, gør det ikke til en forbrydelse,« svarede Warg, hvilket udløste latter hos en del personer på tilhørerpladserne.

Læs også: Anklager: Styresystem og logfiler belaster CSC-mistænkte

Allerede på retssagens anden dag er tidsplanen skredet. Det betyder, at den danske mistænkte JT ikke nåede at blive afhørt i dag. Det sker sandsynligvis først fredag, hvor også den amerikanske it-sikkerhedsekspert Jacob Applebaum skal vidne.

Danske JT har hidtil afvist at udtale sig i sagen, men ifølge hans forsvarer vil han gerne afgive forklaring nu.

Version2 følger sagen.

Læs også: CSC-mistænkt svensker frygter repressalier: »Jeg har allerede sagt for meget«

Posted in computer.

Femernsundbroens vejdel vakler

Belastningsprøver fra foråret afslører nu, at den 50-årige Femernsundbros vejdel er så ringe, at broen sandsynligvis må lukkes for at blive repareret.

Dén opdagelse kommer oven i tidligere belastningsprøvers afsløring af, at broen heller ikke vil kunne klare den fremtidige godstogstrafik uden i det mindste at blive forstærket. En af dagene kommer Deutsche Bahn med en plan for, hvordan problemet bedst løses.

Den næsten en kilometer lange bil- og togbro forbinder det tyske fastland med øen Femern. I forvejen frygter mange, at broen, der bare er udstyret med to vejbaner og et enkelt jernbanespor, vil komme til at udgøre en flaskehals, når der engang kommer trafik gennem Femern Bælt-tunnelen.

Teknikere foretager p.t. mere dybtgående undersøgelser, der skal afklare, hvad der skal ske. Men Slesvig-Holstens trafikminister, socialdemokraten Richard Meyer, forsikrer, at der bliver bygget en ny bro, hvis den nedslidte Femernsundbro ikke kan klare presset fra godstrafikken, når Femern Bælt-tunnelen står færdig:

‘Senest i 2021, hvor Femern Bælt-tunnelen står færdig, har vi brug for en erstatning for Femernsundbroen, siger Richard Meyer til Flensburg Avis.

Ifølge Der Nordschleswiger er den danske transportminister, Magnus Heunicke, S, sikker på, at delstatsregeringen i Kiel og forbundsregeringen i Berlin i fællesskab vil finde frem til en god og fremtidssikret løsning.

Magnus Heunicke understreger Femernsundbroens vigtige strategiske placering for både Skandinavien og hele det europæiske kontinent, fordi trafikmængden på Femernsundbroen kommer til at vokse voldsomt, når Femern Bælt-tunnelen åbner.

Posted in computer.

‘Nørdernes festival’ har brug for ingeniørerne

Nye højteknologiske værktøjer som 3D-print og laserskærere bliver som al anden teknik billigere, mere kompakt og lettere at bruge. Med disse to værktøjer kan en almindelig husholdning blive i stand til at producere produkter i alle slags materialer ved at downloade en tegning på nettet og simpelthen trykke Ctrl+P.

Foreningen ‘Orange Makers’, der er en undergruppering af Roskilde Festivals forening, har skabt et nyt samlingspunkt for de såkaldte ‘makers’ med afholdelsen af ‘Made’ – en syv dage lang maker-festival, som foregik i den forgangne uge ved Musicon i Roskilde.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

Maker-bevægelsen tager de højteknologiske værktøjer til sig med samme entusiasme og idérigdom, som gør det selv-manden blander spartelmassen eller henter fukssvansen, inden han går i gang med praktiske opgraderinger på matriklen.

Bevægelsen er af flere blevet kaldt den nye industrielle revolution, og den buldrer i disse år i al stilfærdighed gennem verden. Nu er revolutionen så for alvor kommet til Danmark.

Ingeniøren tog af sted på Danmarks første regulære maker-festival for at danne sig et indtryk af, om denne nye bevægelse nu også er noget for ‘rigtige’ ingeniører.


Der var masser at kigge på under Made. Her en lille udstilling af laserskårne musikinstrumenter.

‘Camps’ og ‘Celebration’

Festivalen var inddelt i to hoveddele, hvor de første fem dage gik med at afholde såkaldte ‘Camps’. Her kunne festivalgæster i løbet af en enkelt dag modtage fokuseret undervisning og stifte indgående bekendtskab med et bredt udpluk af maker-bevægelsens rygradsteknologier.

Én af disse teknologier er microcontrolleren Arduino, der er en simpel computer-chip med tilhørende softwaremodul, som er nem at programmere og koble på andre elektroniske enheder, så man billigt og let kan sammensætte sin egen tilpassede forbrugerelektronik.

Thomas Tromholt, konsulent ved Center for Nano hos Teknologisk Institut, stod for at undervise gæsterne i teknologiens muligheder, og blandt deltagerne var flere professionelle ingeniører.

»Selvom man er ingeniør, er man jo ikke inde i al teknik. Der var blandt andet elektronikingeniører til stede, som til daglig arbejder med software, men ikke havde meget erfaring med hardware-delen,« siger Thomas Tromholt.

»Til deres overraskelse kunne vi sætte ting sammen og meget hurtigt skabe noget, der funktionelt var ligesom et kommercielt produkt. Det er jo interessant, at selvom man kommer med en baggrund som elektronikingeniør, kan Arduino-platformen være en helt ny verden, fordi det, man laver til daglig, er så nichepræget,« siger han.

Efter de første fem dage med fordybelse var det tid for den mere festprægede del af arrangementet. Under navnet ‘Made Celebration’ åbnedes dørene fredag og lørdag for en bredere skare af folk, der kunne komme og opleve makernes små og store innovationer.


Her viser én af makerne fra hackerspacet Labitat en gammeldags drejeskivetelefon, der indeni er blevet koblet sammen med en gammel mobiltelefon.

I fremtiden skal alle være ingeniører

Thomas Tromholt, der selv er engageret i bevægelsen, mener, at der er masser at komme efter for ingeniørerne.

»Maker-bevægelsen er et miljø, hvor alle kan lege med på et eller andet niveau, og er man ingeniør og måske går ledig, er det helt oplagt, at man kan hoppe på den vogn for at opkvalificere sig selv,« siger han og fortsætter:

»Man kan jo anvende maker-bevægelsen på mange måder – også i arbejdssammenhæng. Jeg laver selv elektronik, men at komme ud og høre andre snakke om trætyper og 3D-modeller giver nogle værktøjer, der gør én mere agil i sit professionelle liv,« siger Thomas Tromholt.

Ingeniører kunne måske ligefrem lære noget af makernes meget umiddelbare og legende tilgang til ny teknologi, pointerer han.

»Man bliver tændt på det helt fra starten, fordi der i introduktionen af nye teknologier er et klart fokus på at synliggøre anvendeligheden. Normalt ville en ingeniør købe en stor bog, når han skal forsøge at lære noget nyt, men her er der fokus på at prøve sig frem, og se, hvad man kan fra starten,« siger han.

Makers kan sikre fremtidige arbejdspladser

Maker-bevægelsen har i høj grad brug for, at personer med teknisk ballast tager den nye tanke til sig, hvis kreativiteten skal kunne omsættes i praksis rundt om i de såkaldte fablabs (fabrication laboratory), der udgør makernes klublokaler.

Og det er vigtigt at holde skabertrangen til ilden, for selvom bevægelsen bygger på principper om open source, er der også samfundsøkonomiske gevinster at hente, mener Thomas Tromholt.

»Hvis vi allesammen kommer i gang med at tænke på denne måde og skaber fremtidens Apple eller Google herhjemme, så går der måske længere tid, før vi bliver rendt over ende af kineserne,« siger han.

En 3D-printer var i anledningen blevet begrænset til to dimensioner, og i stedet for det sædvanlige plastmateriale var den ladet med pandekagedej, der blev skudt ned på en varmeplade i open source-logoets tandhjulede form.

Posted in computer.

Teknisk universitet brugt som stråmand i ny svensk våbeneksport-affære

I al hemmelighed har svenske forsvarsmyndigheder i flere år forhandlet med Kina om salg af avanceret software, som er blevet anvendt i udviklingen af Sveriges kampfly Gripen samt luftbårne våben som missiler og robotter. Forsvarets Forskningsinstitut, FOI, har anvendt KTH, Kungliga Tekniska Högskolan, som stråmand.

Svenskerne ville gerne sælge computerprogrammet Edge til kineserne for at få lidt penge i kassen. Programmet er udviklet af FOI med henblik på at bistå forsvarsindustrien, når der skulle beregnes aerodynamik omkring Gripen, missiler og robotter.


Fra forsiden på en af FOI’s rapporter.

Det er den svenske public service-station SVT, der i programmet ‘Mission Granskning’ i aften kan berette om den for regeringen og forsvaret pinlige affære.

Ved at samarbejde med verdens største diktatur bryder svenske forsvarsmyndigheder nemlig ikke alene med den officielle svenske linje om ikke at forsvarssamarbejde med diktaturer, men også med EU’s 25-årige våbenembargo mod Kina. Embargoen blev indført efter massakren på Den Himmelske Freds Plads.

FOI’s øverste chef benægter at være del af nogen stråmandsaffære, og den øverst ansvarlige, forsvarsminister Karin Enström, siger, at sagen aldrig har været oppe på regeringens bord.

Men KTH’s rektor, Peter Gudmundson, åbner for en undersøgelse og eventuel ophævelse af samarbejdet med kineserne om grundlæggende forskning i strømningsmekanisk modellering:

»Vi vil naturligvis undersøge sagen grundigt og eventuelt afslutte dialogen om en samarbejdsaftale,« siger Peter Gudmundson i en pressemeddelelse.

»Åbenhed og transparens er grundlaget i vores virksomhed. Derfor vil vi vende hver en sten i undersøgelsen, både af den formelle håndtering og af hensigtmæssigheden,« tilføjer han.


Kungliga Tekniska Högskolas rektor, Peter Gudmundson (Foto: KTH).

Morads af stråmænd

Programmet fremviser interne dokumenter, der udstiller, hvordan FOI’s generaldirektør, Jan-Olof Lind, 9. maj 2012 underskrev en tilsyneladende ukontroversiel aftale med legitime partnere, som ved nærmere eftersyn viser sig at omfatte et morads af stråmænd og uigennemskuelige planer om at samarbejde med diktaturer om forsvarsrelateret forskning.

I et internt FOI-dokument står der blandt andet: ‘Vi foreslår, at ejendomsretten til Edge overføres til et privat selskab’. Når tre nøglepersoner i Edge-projektet på FOI kommer til at stå for selskabet, vil det gøre det muligt at samarbejde med ‘partnere, som FOI i dag har problemer med at samarbejde med. (Forsvarsindustrien, red.) CAE fra Kina er sådan en partner, som har vist interesse for at være med og delfinansiere Edge,’ skiver Lind.

Da man alligevel ikke vil have personer fra FOI involveret i forsvarssamarbejdet med Kina, bliver dén stråmandsaftale imidlertid afløst af KTH-løsningen, for ‘så undgår FOI at blive forbundet med de lande, som KTH tegner aftale med. Samarbejdet med disse sørger personale på KTH for.’

KTH ‘genlicenserer’

Så i et referat fra et møde på FOI’s hovedkontor 18. februar 2011 står der:

‘FOI vil lade KTH genlicensere en del af Edge for at kunne samarbejde med lande, som FOI ikke kan eller vil skrive aftale med, f.eks. Kina.’

Og af en række interne mails fra den forhandlingsgruppe, som blev etableret, fremgår det, at KTH’s forhandlinger med Kina i detaljer bliver afstemt med personale fra FOI:

‘It is a three body contract, but CAE is going to contract with KTH only.’
‘it is too sensitive for someone at FOI to be in the board of the center.’
‘emphasize when talking with them that all this is military – FOI is defense, so it is national security, and that is why the KTH lawyers are so careful.’

Oven i saudiaffæren

Den 19. marts i år sender KTH det seneste aftaleforslag til kinesiske CAE. Aftalen slår fast, at ledende Edge-forskere på FOI kommer til at indgå i samarbejdet. Og den lover for et par millioner kroner årligt kineserne uddannelse og tilgang til Edges kildekode.

Ovenikøbet viser det sig, at FOI’s direktør skrev under på aftalen bare to måneder efter afsløringen af en af de seneste års største skandaler, den såkaldte saudiaffære.

Saudiaffæren var et kontroversielt samarbejde mellem FOI og Saudi Arabien om at bygge en gigantisk våbenfabrik i Saudi Arabien. Også her afslørede svensk fjernsyn den hemmelige aftale, der groft overtrådte loven om krigsmateriel, som forbyder Sverige at eksportere våben til lande, som overtræder menneskerettighederne. Også her havde FOI konstrueret et kompliceret arrangement med stråmænd.

Posted in computer.

Fremtidens biler kommunikerer via LED-lygter

I takt med, at lysdioder (LED) vinder indpas som den foretrukne lyskilde i billygter, stiger også interessen for forskning i at få dioderne til at kommunikere indbyrdes som en slags ‘lysets wi-fi’. LED-pærernes lys kan nemlig moduleres, så det kan bruges til datatransmission.

Den amerikanske chipgigant Intel er blandt de virksomheder, der forsker i teknologien, som kaldes VLC, Visuel Light Communication. At synligt lys fra dioder kan moduleres, så lysdioderne kan bruges til datakommunikation, er ikke nogen helt ny teknologi, men ingeniører fra Intel mener altså nu at have fundet den helt rette anvendelsesmulighed.

Udfordringen er at skabe bil til bil-lyssignaler, der ikke kan opfanges af det blotte øje, skriver IEEE Spectrum.

Læs også: Diodelamper overfører data trådløst med synligt lys

Ideen er, at bilernes LED-lygter skal udsende signaler i form af korte lysglimt, som kan afkodes af et kamera i andre biler. På den måde kan bilerne for eksempel udveksle informationer om hastighed og kursændringer, så det bliver lettere at undgå sammenstød. Samtidig åbner det op for muligheden for samarbejde bilerne imellem og kan måske bidrage til udviklingen af fremtidens selvkørende biler.

Selv simpelt kamera kan opfange signaler

Mens mennesker ikke kan opfange de hurtige modulationer i lys, skal der ikke mere end et almindeligt kamera, for eksempel i form af et bakkamera, til at fange lyssignalerne. Det gør teknologien billig, siger Intel, da den ikke kræver installation af en masse ny hardware, for disse kameraer findes i forvejen i mange biler. Samtidig kræver det kun få komponenter at gøre lysdioderne i stand til at overføre data.

På Taiwan International University er computerforsker Hsin-Mu Tsai i gang med at udvikle en VLC-prototype, som kan bruges på landets mange knallerter og motorcykler. Ifølge ham er lyssignaler at foretrække frem for eksempelvis radiofrekvenser, som ofte forstyrrer hinanden, hvis der er mange signaler på et sted. Lyssignalet derimod bliver kun opfanget af de nærmeste biler, og et kamera er i stand til at modtage flere signaler på én gang og skelne mellem dem.

Dog er der også oplagte udfordringer for VLC-teknologien i biler, når det kommer til forstyrrelser af signalet. »Tænk bare på sollys,« som Hsin-Mu Tsai siger til IEEE Spectrum. Forskerne har dog allerede udviklet teknologien, så signaler kan opfanges på afstande af op til 30 meter – selv i dagslys.

Intel samarbejder for øjeblikket med IEEE om at udfærdige en række standarder for VLC-teknologien.

Posted in computer.

Milliard-bøde til chipproducenter for at fuske med smart card-priser

Lige godt en milliard kroner er straffen for, at en håndfuld chipproducenter har talt sammen og sørget for at malke kunder, der skulle bruge chips til smart cards, mest muligt.

EU har onsdag endelig afsluttet sagen, som efterhånden har mere end ti år på bagen. Ifølge en pressemeddelelse fandt samarbejdet sted fra september 2003 til september 2005.

Først i 2008 begyndte Europa-Kommisionen at efterforske sagen, da en af deltagerne i kartellet henvendte sig. Det drejer sig om et daværende joint venture mellem Mitsubishi og Hitachi, Renesas, som derfor også helt slipper for at betale sin del af bøden, der ellers lød på 380 millioner kroner.

Også Samsung får rabat på 30 procent og kan derfor nøjes med at betale 260 millioner kroner, fordi koreanerne valgte at samarbejde med EU’s konkurrence-politi.

I det hele taget ville EU helst have afsluttet sagen med et forlig, fremgår det af pressemeddelelsen. Men enhver tanke om det blev sløjfet i 2012 på grund af ’den tydelige mangel på fremskridt’ i forhandlingerne med chipproducenterne, som pressemeddelelsen formulerer det.

Der er heller ikke meget samarbejde at spore i Infineons meddelelse om bøden. Den tyske producent skal af med hele 617 millioner kroner. Bødens størrelse afgøres af selskabernes markedsandele, da kartellet eksisterede.

‘Da anklagerne blev rejst, gennemførte Infineon en grundig undersøgelse og konkluderede, at ingen medarbejder havde handlet upassende med konkurrencefølsom information om smart card-chips,’ lyder det selvsikkert.

Infineon erklærer sig derfor overrasket over, at EU i det hele taget genoptog sagen sidste år, som meddelelsen formulerer det. Den tyske chipproducent er klar til at tage sagen til EU-domstolen.

Også hollandske Philips deltog i kartellet og har fået en bøde på 150 millioner kroner uden en øre i rabat.

De mikrochips, som fik priserne presset i vejret, benyttes blandt andet i SIM-kort, betalingskort, adgangskort, pas og tv-kort.

»Smart card-chips bliver brugt af næsten alle. Det er afgørende, at de selskaber, som producerer dem, fokuserer på, hvordan de kan gøre det bedre end deres konkurrenter gennem innovation og ved at levere de bedste produkter til attraktive priser. Hvis virksomhederne i stedet vælger at samordne deres priser på bekostning af kunder og konkurrenter, må de forvente sanktioner,« siger den spanske EU-kommissær for konkurrence, Joaquín Almunia.

Posted in computer.

Nasa tester raketmotor med 3D-printede dele

Mens Danmarks egne raketbyggere oplever tilbageskridt i udviklingen af en stabil raketmotor, har Nasa taget helt nye metoder i brug.

Weekendens test af en ny, 3D-printet brændstofindsprøjtning var i stand til at levere næsten 89 kN under den fem sekunder lange test.

Læs også: Se Raket-Madsens motor eksplodere, så stumperne flyver til alle sider

Selve brændstofindsprøjtningen består af 40 individuelle dyser, som blev sat sammen af to stykker, fremstillet ved hjælp af 3D-printing. Tidligere skulle det opbygges af 163 specialfremstillede enkeltkomponenter.

To forskellige brændstofindsprøjtninger blev testet. Den ene var fremstillet af Solid Concepts fra Valencia i Californien, den anden af Directed Manufacturing fra Austin, Texas.

»Begge komponenter fungerede exceptionelt godt under testen,« sagde Chris Singer, der er chefingeniør på Nasas Marshall Space Flight Center i Huntsville i Austin, Texas.

Læs også: Se GoPro-kamera overleve fald på ti meter gennem brændende raketmotor

På grund af 3D-printernes evne til at frembringe avancerede geometrier var det muligt at danne et flow i brændstofindsprøjtningen, hvor ilt og brint blandes før forbrændingen med et tryk på godt 6 kN og en temperatur på 3.316 grader celsius.

Nasa har som mål at reducere kompleksiteten i fremstillingen af raketmotorer, og her er 3D-print en nøgleteknologi.

Posted in computer.

Putin: 12.000 arbejdere skal bygge nyt russisk rumcenter

Konstruktionen af Rumcenter Øst i Rusland er bagud, og det huer ikke præsident Putin. Han vil have byggeriet tilbage på sporet, om så antallet af arbejdere skal fordobles fra de nuværende 6.000 til 12.000-15.000.

På en pressekonference ved byggepladsen fortalte Putin, at der er afsat 50 milliarder rubler, svarende til 7,6 milliarder kroner, til færdiggørelsen af rumcenteret.

Siden byggeriet for alvor startede i 2011, er der brugt godt 15 milliarder kroner på projektet, som ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass i øjeblikket er et sted mellem 30 og 55 dage bagud i forhold til tidsplanen.


Den russiske rumraket Angara 1.2PP blev sendt op fra rumcenter Plesetsk i juli. Senere udgaver skal sendes op fra det nye Rumcenter Øst. (Foto: Roskosmos)

Læs også: Putin: Nyt center skal genskabe Ruslands storhedstid i rummet

Rumcenter Øst – eller Kosmodrom Vostotjnyj, som det hedder på russisk – bygges i det sydøstlige Rusland på omtrent samme breddegrad som London. Det skal stå klar til de første opsendelser af mellemklasse-raketter sidst i 2015.

Fra 2018 skal rumcenteret bruges, når der skal sendes astronauter i kredsløb om Jorden, for eksempel til Den Internationale Rumstation (ISS).

Rusland har også et rumcenter i Plesetsk nord for Moskva, men herfra kan der kun opsendes små og mellemstore rumraketter. Når russerne skal have satellitter ud i geostationær bane om Jorden, eller besætningen på ISS skal udskiftes, sker opsendelserne fra rumcenteret Bajkonur, der ligger i Kasakhstan. Frem til 2050 lejer Rusland området af Kasakhstan for 650 millioner kroner om året.

På længere sigt skal Rumcenter Øst udbygges, så også de allerstørste rumraketter kan opsendes herfra. Russerne har nemlig planer om at udforske Månen, Mars og andre himmellegemer, og så skal der en ny generation af kraftige raketter til.

Dem er russerne også i fuld gang med at udvikle. Den første raket i Angara-familien blev sendt op 9. juli.

Læs også: Efter to årtiers udvikling er Ruslands nye raket klar til affyring i dag

Med de nye Angara-raketter og Rumcenter Øst er Rusland i fuld gang med at gøre sig uafhængig af andre nationer på rumfartsområdet. Raketterne benytter kun russisk teknologi, så der ikke længere er brug for ukrainske raketmotorer, og med Rumcenter Øst kan Bajkonur efterhånden afvikles.

Posted in computer.

CSC kræver millionerstatning for hacking af politiets systemer

CSC vil kræve en erstatning i millionklassen fra de to tiltalte i retssagen om hacking mod selskabets it-infrastruktur og Rigspolitiets it-systemer. Det oplyser CSC til Ritzau ifølge DR.

»Vi fremsætter et erstatningskrav på cirka fem millioner kroner,« siger advokat Hans Jakob Folker fra Kromann og Reumert til Ritzau.

Erstatningen skal dække over de omkostninger, CSC har haft i forbindelse med skaderne ved hackerangrebene mod systemerne.

To personer er tiltalt i retssagen, som begyndte tirsdag, hvor anklageren har krævet fængsel i fire år, hvis de to findes skyldige i ulovlig indtrængen i CSC’s systemer.

Posted in computer.