Daily Archives: September 6, 2014

Sony-topchef: Så cool er næste generations spillekonsoller



“Faktisk er udvalget af spil både hvad angår kvantitet og kvalitet større og bedre, end vi nogensinde tidligere har oplevet i et lanceringsår. Udvalget er langt bedre end sit rygte,” mener Sony PlayStations europæiske direktør, Jim Ryan.

Sony har med PlayStation 4 haft næsten et år alene på det danske marked som den eneste næste generations spillekonsol. I fredags fik den så langt om længe selskab af Microsofts nye spillekonsol Xbox One, som lanceres med stor forsinkelse på blandt andet det danske marked.

Både Sony og Microsoft står nu over for udfordringen, at de inden julesalget for alvor sætter i gang, skal overbevise de danske forbrugere om, at det er tid til at investere over 3.000 kroner i en ny spillemaskine.

I den forbindelse har vi talt med Sony PlayStations europæiske chef Jim Ryan om fremtiden for den nye generation af spillekonsoller.

“Med den nye generation af spillekonsoller får du selvfølgelig alle de ting, du forventer af en ny platform: Bedre og skarpere grafik, hurtige og mere processorkraft og alt det der. Men derudover får du alle sociale funktioner, som ikke findes på PlayStation 3. Lige fra den helt simple Share Button (der lader dig dele videooptagelser af dine spil med andre … red) til mere komplekse funktion som Share Play, som vi fortalte om ved Gamescom i år. Det er en rigtig cool feature, som simpelthen ikke kan lade sig gøre på PlayStation 3,” siger Jim Ryan.

Del dine spiloplevelser med andre
Den Share Play-funktion, Jim Ryan nævner, er en del af en kommende systemopdatering af PlayStation 4, som kort fortalt gør det muligt for spillerne at dele deres spil med vennerne over internettet. En spiller kan på den måde invitere en ven med til en omgang multiplayer, også selvom vennen ikke ejer spillet, og uden at vennen skal downloade noget.

Men før det kan ske, skal der selvfølgelig udkomme nogle ordentlige spil, som venner har lyst at dele med hinanden – og netop udvalget af spil er altid problematisk i forbindelse med konsollanceringer.

“Jeg kan forstå kommentarerne i blandt andet pressen om, at spiludvalget ikke synes ikke imponerende. Men faktisk er udvalget af spil både hvad angår kvantitet og kvalitet større og bedre, end vi nogensinde tidligere har oplevet i et lanceringsår. Udvalget er langt bedre end sit rygte,” mener Sony PlayStations europæiske direktør.

Selv peger han på multiplayerspillet Destiny fra Activision, der i næste uge udkommer til både de gamle og nye konsoller, som et af de spil, der bedst viser, hvad den nye generation af konsoller har at byde på. En udvikling han mener, vi allerede så antydninger af i Ubisofts actionspil Watch Dogs, der blandt andet blandede multiplayer-funktioner direkte ind i singleplayer-oplevelsen.

“De spil, der udkommer op til jul i år, vil, hvis de er tilgængelige på både de gamle og nye konsoller, være designet primært med henblik på næste generations maskinerne. Jeg vil ikke sige, at udgaverne til de tidligere konsoller er en eftertanke, men de er sekundære i udviklingsarbejdet,” siger Jim Ryan.



Multiplayerspillet Destiny bliver, ifølge Sony PlayStations europæiske chef, et af de spil, som vil vise hvad den nye generation af spillekonsoller kan præstere.

Bevægelsesstyring på vej ud
Det helt hotte i forrige generation af konsoller var bevægelsesstyrede spil – en udvikling som Nintendo sparkede i gang med deres Wii-konsol. Microsoft fulgte trop med den kombinerede bevægelsessensor og kamera Kinect, mens Sony smed det såkaldte PlayStation Move-system på markedet.

Med lanceringen af denne næste generationskonsoller er de bevægelsesstyrede spil stort set forsvundet. Microsoft har et lille udvalg af spil på markedet, for ligesom at vise, at Kinect kan bruges til noget. Mens Sony har indbygget bevægelsesfunktionerne direkte i deres nye controller, uden at de har nogle egentlige bevægelsesstyrede spil.

“Sædvanligvis forløber evolutionen af en konsolgeneration således, at der i starten fokuseres primært på selve spillene, og så senere breder konsollen sig ud til et bredere publikum. Med PlayStation 2 var det med spil som SingStar og Buzz, PlayStation 3 havde bevægelsesstyringen – det er endnu for tidligt at sige hvad der vil ske med den nye generation af konsoller, hvilket format det får, men jeg tror det bliver helt anderledes,” fastslår Jim Ryan.

Jim Ryan fortæller, at en af de ting som Sony oplever har vundet størst genklang blandt de cirka ti millioner forbrugere, som indtil videre har investeret i en PlayStation 4, netop er konsolgenerationens sociale funktioner og forbindelser. Han mener derfor, det ville være logisk, hvis det er disse som udnyttes, når konsollen skal løftes videre ud til et bredere publikum.

Posted in computer.

Maker-bevægelsen forklaret

Posted in computer.

Nu skal LHC lede efter magnetiske monopoler

Om et halvt år vil Large Hadron Collider ved Cern igen være i fuld sving efter en større ombygning.

Med de store detektorer vil fysikerne fortsætte med at studere Higgs-bosoner og lede efter tegn på såkaldte supersymmetriske partikler. Nu med næsten dobbelt så megen energi i protonsammenstødene som før ombygningen.

En lille gruppe fysikere har et specielt håb om, at partikelkollisionerne kan give anledning til dannelse af magnetiske monopoler.

De har under ombygningen af acceleratorringen fået installeret udstyr ved den mindste af de fire store detektorer, LHCb, der sigter mod at detektere og indfange magnetiske monopoler. I modsætning til Higgsbosoner, hvis levetid er helt nede omkring 10^-22 sekunder, så er magnetiske monopoler stabile – hvis de vel at mærke eksisterer.

Læs også: Higgs-partiklen i eksklusivt interview: »Jeg er meget ustabil«

Eksperimentet hedder MoEDAL, som er en forkortelse for Monopole and Exotics Detector At the LHC.

Det har været diskuteret seriøst i mere end 80 år, om magnetiske monopoler findes. Om de i det hele taget kan dannes i LHC, hvis de altså eksisterer, anser mange ydermere for tvivlsomt, da mange teorier forudsiger, at deres masse er alt for stor til, at det er muligt.

Måneklipper hentet hjem med Apollomissionerne, meteoritter og den kosmiske stråling er forgæves blevet undersøgt for indhold af magnetiske monopoler.

En nylig analyse af klippemateriale fra Grønland og Island, bl.a. hentet fra danske arkiver fandt heller ingen og viste, at der højst kan være en magnetisk monopol pr. 10 kg klippemateriale.

Så oddsene er ikke alt for gode for MoEDAL-projektet.

»Det vil kræve, vi er heldige, men jeg mener, vi skal lede alle steder,« siger Joe Polchinski fra University of California, Santa Barbara, der ikke er en del af projektet, men som er en førende teoretiker på området.

Han tilføjer, at af alle de nye ting, som partikelfysikerne har beskrevet, men endnu ikke fundet – som supersymmetri og strengteori – så har han størst tiltro til magnetiske monopoler.

Diracs forudsigelse

De magnetiske egenskaber af magnetjernsten (magnetit, Fe3O4) blev studeret af de græske filosoffer for mere end 2.500 år siden – Magnesien, hvor disse sten er fundet, er en lille region i Grækenland.

Den første til at give en videnskabelig beskrivelse var dog franskmanden Petrus Peregrinus de Maricourt. I Epistola de Magnete fra 1269 beskrev han eksperimenter med magnetjernsten og forklarede, at magneter havde to poler, som han som den første kaldte nordpol og sydpol.

Da den skotske fysiker James Clerk Maxwell i 1864 udviklede en elektromagnetisk teori, som Oliver Heaviside efter Maxwells død reformulerede på smuk vis i de fire Maxwell-ligninger, udelod han isolerede magnetiske ladninger i sin teori, da man aldrig havde observeret sådanne. Det førte til en nyttig forenkling, men også til asymmetriske ligninger – som ikke alle var lige begejstrede for.

Læs også: Maxwells ligninger

Den franske fysiker Pierre Curie beskrev således i 1894 ud fra symmetriovervejelser, at der sådan set ikke var nogen grund til, at frie magnetiske ladninger ikke kunne findes, uden at det var en garanti for, at dette også var tilfældet.

I 1931 viste Paul Dirac, at magnetiske monopoler var konsistent med kvantemekanikken.

Dirac havde i 1928 ligeledes på rent teoretisk grundlag postuleret eksistensen af elektronens antipartikel (positronen), som i 1932 blev observeret første gang som værende del af den kosmiske stråling, der rammer Jorden.

På denne baggrund fik Diracs nye forudsigelse af endnu en ikke kendt partikel ekstra stor opmærksomhed.

Det skyldtes ikke mindst, at Dirac også kunne vise, at eksistensen af magnetiske monopoler kunne forklare, hvorfor elektrisk ladning var kvantiseret – altså ikke kunne antage alle værdier.

Da der ikke fandtes andre forklaringer herpå, blev Diracs budskab godt modtaget.

Dirac kunne desuden vise, at den magnetiske ladning var n×137/2 gange så stor som elektronens ladning, hvor n er et heltal, som hans teori ikke tillod ham at bestemme nærmere, selv om Dirac nok hældte til, at n=1.

Dirac spekulerede selv lidt over årsagen til, at frie magnetiske poler aldrig havde været observeret.

Han mente, en forklaring kunne være, at den store værdi for den magnetiske ladning bevirkede, at de tiltrækkende kræfter mellem poler af modsat fortegn var (137/2)² = 4.692,25 gange større end tiltrækningskraften mellem en elektron og en proton (med n=1).

Analogier til magnetiske monopoler kendes inden for faststoffysik og atomfysik.

I eksotiske materialer som Dy2Ti2O7 har man en struktur, der minder om forholdene i is (H2O) og som derfor kaldes spin is. I dette materiale kan findes kvasipartikler, der teoretisk er en pendant til magnetiske monopoler.

I en ultrakold sky af rubiumatomer er der skabt en anden analogi til en magnetisk monopol, der opstår i forbindelse et fænomen, som matematisk minder så meget om et magnetisk felt, at det kaldes for et syntetisk magnetisk felt.

Monopolen er tung

Teoretikerne er dog siden hen kommet med et bedre bud på, hvorfor ingen magnetiske monopoler er observeret til dato:

Det er, at de er meget tunge.

Partikelfysikere gør ofte masse op i energienheden gigaelektronvolt, idet man omregner masse til energi ud fra Einsteins formel E=mc².

Protonen har på denne skala en masse meget tæt på 1 GeV. Higgsbosonen har en værdi på 125 GeV.

Tidligere forsøg hos Cern har stort set udelukket magnetiske monopoler op til 102 GeV, og forsøg ved Fermilab i USA har sat en nedre grænse ved 850 GeV.

Visse teorier sætter værdien for monopolens masse helt op til 10^15 GeV eller ca. 2 nanogram. Hvis massen er så høj, er der intet håb om at danne magnetiske monopoler i LHC.

Sådanne supertunge magnetiske monopoler kan kun være dannet i den allerførste brøkdel af et nanosekund efter Big Bang – på samme tid hvor astrofysikerne mener, at universet gennemgik en kortvarig, men voldsom udvidelse.

Magnetiske monopoler spiller ingen rolle for velkendte fænomener som magnetisme og magneter, der kan forklares på anden vis.

Som Ørsted viste i 1820, og Ampère beskrev mere præcist samme år, skaber en elektrisk strøm et magnetisk felt.

Mange elementarpartikler som bl.a. elektroner har et intrinsisk magnetisk moment, der er knyttet til kvantemekanikkens spin-begreb. Hvis de magnetiske momenter i et materiale kan ensrettes, bliver materialet magnetisk.

Af samme årsag er en magnetisk monopol ikke en isoleret nord- eller sydpol fra en stangmagnet, men en helt ny elementarpartikel.

Det er denne udvidelse eller inflationsproces, som får eksempelvis Joe Polchinski til at mene, at magnetiske monopoler kan have spredt sig så meget, at der muligvis kun er en enkelt inden for det synlige univers.

Blot en enkelt magnetisk monopol vil dog være nok til at forklare, hvorfor den elektriske ladning er kvantiseret.

Andre teorier sætter dog værdien i nærheden af 1.000 GeV eller 1 TeV. Hvis det er tilfældet, kan LHC måske producere monopolerne.

Passiv detektor

MoEDAL-detektoren er en såkaldt nuclear track detector (NTD), der indeholder en stak 25×25 cm store plastlag med en samlet overflade på 100 kvadratmeter.

Hvis en magnetisk monopol trænger ind i detektoren, vil den høje magnetiske ladning bryde de kemiske bindinger i polymeret. Størrelsen, formen og retningen for det spor, som partiklen sætter, vil give information om partiklen.

Andre partikler, der dannes i partikelsammenstødene, vil kun sætte svage spor og kan ikke gennembryde hele stakken som en magnetisk monopol.

I modsætning til opdagelsen af Higgs-bosonen, som krævede store datamængder for at udelukke statistiske fluktuationer i observationerne, vil selv et enkelt spor gennem hele stakken være nok til at være en opdagelse.

Detektoren indeholder desuden en magnetic monopole trapper (MMT), der kan tilbageholde magnetiske monopoler til efterfølgende undersøgelser.

NTD-stakken og MTT vil blive udskiftet en gang om året.

Der er tale om en fuldstændig passiv detektor, der ikke baserer sig på triggersystemer og de begrænsninger, der findes ved realtime elektronisk udlæsning fra de store detektorer ved LHC.

Ud over magnetiske monopoler vil det være muligt at detektere andre eksotiske partikler (E’et i MoEDAL) som dyoner, der er hypotetiske partikler, der rummer både en elektrisk og en magnetisk ladning.

Posted in computer.