Daily Archives: September 10, 2014

Thomas Heimburg på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har gennem flere år søgt at gøre op med den traditionelle opfattelse af, at nerver fungerer som en elektrisk strøm langs nervebanen.

Det er en teori fremsat i 1952 af Hodgkin og Huxley, og som er gengivet i alle medicinske og biologiske lærebøger siden da – og som er berømmet med en Nobelpris.

Heimburg fremlagde allerede i 2005 sammen med Andrew Jackson, også fra Niels Bohr Institutet, en ny teori, der beskrev nervesignaler som lydbølger i form af såkaldte solitoner, som bevarer deres facon, når de udbreder sig langs nervebanen.

Dette mente Thomas Heimburg meget bedre kunne forklare en række fænomener ved nervers funktion f.eks. virkemåden af bedøvelsesmidler, som han beskrev i 2007.

Ingeniøren beskrev dengang indgående den nye teori, som dog har mødt modstand i medicinske kredse.

I en ny artikel i Physical Review X, som er frit tilgængelig på arxiv.org, fremlægger Thomas Heimburg nu sammen med sin forskningsgruppe nye forsøg, der understøtter deres teori.

Nerver på kollisionskurs

Forskergruppen beretter, at ifølge den traditionelle teori vil to nerveimpulser, som sendes fra hver sin ende af en nerve, opløse hinanden, når de kolliderer midtvejs.

De har nu vist, at de to nerveimpulser simpelthen passerer forbi hinanden og fortsætter uanfægtet. Dette understøtter teorien om, at nerver fungerer ved lydpulser.

»Ifølge teorien for ion-mekanisme efterlader det elektriske signal et spor af inaktiv strækning efter sig, og nerven kan først sende nye signaler igen efter en kort passiv periode. Derfor vil to elektriske impulser, som sendes fra hver sin ende af en nerve, blive stoppet, når de kolliderer midtvejs og støder ind i den passive strækning«, forklarer Thomas Heimburg.

Forskningsgruppen anvendte nerver fra regnorm og hummere. Nerverne blev fjernet og sat op i et forsøg, hvor forskerne stimulerede nervetrådene med elektroder i begge ender, hvorefter de målte signalernes fremkomst undervejs.

»Vores forsøg viste, at signalerne passerede forbi hinanden fuldstændigt uhindret. Sådan fungerer lydbølger. Lydbølger stopper ikke ved mødet med en anden lydbølge. De fortsætter uhindret videre. Nervebanens impuls kan derfor forklares med, at pulsen består af mekaniske bølger i form af en lyd-puls, en soliton, som bevæger sig langs nervebanens membran«, forklarer Thomas Heimburg.

Det skal blive spændende at se, om de medicinske forskere vil reagere på dette nye forskningsresultat, som gør op med et af deres afgørende holdepunkter, eller om det bliver forbigået i tavshed.

Danske JT, der sammen med svenske Gottfrid Svartholm Warg, er tiltalt for at have hacket sig ind i CSC’s mainframe, har i dag for første gang ladet sig afhøre i retten. Det er efter rådgivning fra sin forsvarer, at han har nægtet indtil nu, fortalte JT i Retten på Frederiksberg.

Anklager Maria Cingari, der i dag afhørte JT, ville blandt meget andet vide, hvorfor JT løb, da politiet kom for at anholde ham. Det skyldtes ifølge den unge mand, at han blev skræmt.

»Jeg var på Østerbro hos en ven i hans lejlighed. Jeg var der, fordi mit eget internet ikke virkede,« fortalte den 21-årige, som har arbejdet som it-sikkerhedskonsulent.

Han arbejder ved sin computer, idet der lyder et brag fra køkkenet.

»Der ryger en masse puds ud i køkkenet, og køkkendøren blev slået ind. Der står en stor mand med en hammer. Der er en der råber ’løb’, og det tænkte jeg lød som en god ide,« siger JT.

På få sekunder tager JT sin computer og løber ned af trappen og ud af bygningen.

»Jeg løb ud og over vejen. Jeg ser mig tilbage, men jeg kan ikke rigtig se noget, fordi jeg ikke har mine briller på. Men der er en der peger på mig og råber: ’Det er ham’. Så blev jeg endnu mere bange,« fortæller JT.

Foran JT dukker en politimand op med skilt og peberspray.

»Jeg tænker ’pyha, det er bare politiet’, og lægger mig ned,« fortæller han.

Netop det forhold at JT tog computeren med på sin flugt, interesserede anklageren.

»Jeg ved ikke hvorfor. Det var ren refleks,« forklarer JT.

Ville se om mainframes kunne hackes

Fjerdedagen i den største hackersag i danmarkshistorien forløb for det meste med en gennemgang af en chatlog, hvor JT chatter med en person, der fremstår under navnet My Evil Twin. JT indrømmer, at han gerne vil se, om det kan lade sig gøre at hacke en mainframe.

»Jeg havde læst, at det var umuligt at hacke en mainframe. Det påstod han, at man kunne og nævner så CSC,« forklarer JT, der er selvudlært.

I chat-tråden deler den 21-årige dansker brugeroplysninger, som skal anvendes til at logge på CSC’s-systemer. Alle brugernavnene har han fundet via Google – blandt andet fra CSC’s egen hjemmeside. Han nægter dog, at han selv skulle have forsøgt at logge på CSC’s systemer eller at have kendt noget til den ’zero day’-sårbarhed, der ifølge CSC’s egen rapport blev anvendt til at udføre hackerangrebet.

Derudover fortæller JT, at My Evil Twin ikke dækker over Warg, sådan som politiet ellers har anslået. I stedet er der tale om en person, der går under navnet Era, hvis rigtige identitet JT ikke vil komme nærmere ind på.

Vil ikke åbne computeren for politiet

Computeren, som JT greb, da vennens bagdør blev slået ind, har givet politiet problemer med efterforskningen. Den er nemlig krypteret, og ifølge anklager Maria Cingari er dele af computerens indhold stadig lukket for ordensmagten. Direkte adspurgt i dag gjorde JT det klart, at han stadig ikke har nogen intention om give politiet sin kode.

»Det har ingen relation til sagen. I de her rapporter – som I har delt med jeg ved ikke hvor mange – har I mine venners kodeord og kærestebreve. Jeg vil ikke udsætte alle mine bekendte for jeres behandling,« forklarer JT med tydelig frustration i sin ellers rolige stemmeføring.

»Så du vil hellere sidde i fængsel end at hjælpe politiet med din computer?« spørger Maria Cingari, med henvisning til det år, som JT har siddet varetægtsfængslet indtil videre.

»Hvis anklager vil lade min klient ud af fængslet, vil vi gerne give adgang til computeren,« lød det prompte forslag fra JT’s forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen.

Ideen blev hurtigt afvist af Maria Cingari. På den del af computeren, politiet har fået adgang til, fremhævede anklageren dokumenter, som beskriver, hvordan man bryder ind i en mainframe. De er downloadet ud af professionel interesse, lyder det fra JT.

»Det lyder ikke som om, du regner med, at politiet kan bryde krypteringen,« konstaterer anklager Maria Cingari.

»Det er ikke lykkedes endnu,« svarer JT.

Retssagen fortsætter på fredag, hvor Jacob Appelbaum efter planen skal vidne. Appelbaum er en af bagmændene til Tor-projektet, og han har tidligere vidnet i en lignende svensk sag mod Gottfrid Svartholm Warg. Både JT og Gottfrid Svartholm Warg risikerer begge op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg.

Folketingets retsudvalg har fået øjnene op for udfordringerne med datasikkerhed og overvågning og vil have gang i en grundig debat på dansk grund.

En vigtig brik i den sammenhæng bliver whistlebloweren Edward Snowden, der i øjeblikket er i eksil i Ruland, og som Folketingets retsudvalg vil have med til en høring, skriver mx.dk.

Hvis omstændighederne tillader det i egen høje person, men hvis det anspændte forhold til Rusland kommer i vejen, da eventuelt på en link-forbindelse a la den, man kunne se til europarådsmødet i Strasbourg i April.

Socialdemokraternes Jeppe Bruus, Venstres Karsten Lauritzen og Enhedslistens Pernille Skipper arbejder på en invitation, og sidstnævnte fortæller, at man har været i kontakt med Snowdens advokat.

Tidligere har politisk asyl til Edward Snowden forgæves været diskuteret, og musiker og internet-aktivist Peter Kofod har efterlyst en whistleblowerordning, der ville beskytte folk som Edvard Snowden, som lækkede oplysninger i offentlighedens interesse.

Den kommende invitation til Edward Snowden falder sammen med, at Enhedslisten i et beslutningsforslag vil have regeringen til at forbyde masseovervågning og indirekte tage stilling til, hvorvidt der fra statens side foregår masseovervågning i Danmark, skriver Information.

Forslaget kommer, efter netop Edward Snowden fik belyst, hvordan transatlantiske fiberkabler knyttede nationale efterretningstjenester sammen i et spind af rets- og gennemsigtigheds-undvigende overvågning på kryds og tværs af landegrænser og lovgvninger.

I kølvandet på afsløringen ville Nicolai Wammen (S) ikke tilkendegive, om data om danskere opsamlet med danske fiberkabler blev udleveret til den amerikanske efterretningstjenste NSA i et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, og har i en række folketingssvar afvist at fortælle, om det er lovligt.

Edward Snowden fik i begyndelsen af august forlænget sin opholdstilladelse i Rusland med tre år.

Den var en gave til musiksamlere, der gerne ville have al deres musik med på vejen.

Nu ser det dog ud til, at den største iPod, med det klassiske og prisvindende jog-hjul, er blevet udfaset i ly af lanceringen af de nyeste Apple-produkter som Phone 6plus og Apple Watch, skriver Theregister.co.uk.

Theregister.co.uk har tjekket apple.com/ipod i lande som Rusland, Japan, USA, Australien og New Zealand og opdagede, at den store klassiske iPod manglede i sortimentet. Den findes tværtimod her som værende udgået.

Den største Ipod er nu en 64 GB iPod Touch.

Apple har ikke kommenteret den stille udfasning, men en oplagt årsag til bortgangen kan være streamingtjenester som Spotify, Wimp, Pandora og Apples egen Itunes Radio. Med deres nemme og hurtige adgang til millioner af sange har tjenesterne overflødiggjort behovet for at gå rundt med en harddisk i lommen.

‘RIP iPod Classic 2001-2014′, som Theregister.co.uk skriver.

Hvert år tilbringer jeg noget af sommeren på Sejerø.

Det er det bedste sted på jorden at slappe helt af.

I kortere perioder.

For som så mange andre steder i Udkantsdanmark vidner lidt for talrige til-salg skilte om at vinteren kan blive meget lang.

Der er en skole endnu, men jeg er sikker på at der sidder nogen med et regneark og overvejer, hvor få elever der skal være før man kan tillade sig st lukke den og give øen det endelige dødssynd.

På samme måde som det sket med alle de andre lokalsamfund lidt fra de store byer. Kloge politikere bliver overbevist om at 0.1 point på PiSA skalaen og 1/2 mio sparet i kommunekassen er vigtigere end et lokalsamfunds overlevelse.

Senest har skolelederne blandet sig i debatten.

De gør det uden tvivl i den bedste mening og i fuld overenstemmelse med de værdier de bliver mål på, men man har også indtrykket af at for dem rimer Udkantsdanmark på ulandsbistand.

Men behøver det at være sådan?

Skolelukninger er et symptom på at alle andre arbejdspladser er flyttet. Så hvorfor ikke flytte nogen tilbage?

En gang i foråret var der en minister der ville sprede en skabe 5-6 metropoler i Danmark, som jeg forstod det var det bland andet ved at flytte styrelser. Forslaget blev kaldt dødfødt, latterligt eller forbigået i tavshed.

Og forslaget er nok også dødfødt, for der er ingen politikere der tør være politikere for hele landet. Dertil er swing-vælgerne i hovedstadsområdet alt for vigtige når stemmerne skal tælles op. Og populariteten og klangen af ordet “Udkantsdanmark” fortæller ligesom hvad folk mener om at skulle flytte “den anden vej” for at få arbejde.

Så politisk er det dødt. Man vil inde på borgen langt hellere finde på metoder til at belønne private virksomheder for at etablere sig i udsatte områder.

Men ville det kunne lade sig gøre at flytte 1/3 af alle statslige arbejdspladser væk fra København? Sådan rent teknisk og organisatorisk?

Det korte svar er ja.

Store virksomheder har i årtier flyttet arbejdsopgaver rundt mellem afdelinger på hele kloden. Så længe it-forbindelserne har været gode nok og arbejdskraften har været veluddannet og stabil (og billig) har det rigeligt opvejet den lidt mere besværlige koordination. Specielt hvis de forskellige funktioner har ligget i forskellige tidszoner.

Men der er kun ca 20 min forskel på Bornholm og Esbjerg, alle taler samme sprog, uddannelsesniveauet er højt og it-paratheden er stor.

Så hvorfor ikke? Hvert ministerium pålægges at flytte mindst 2 styrelser ud af hovedstaden.

Enten i de 2-3-4-5 metropoler som forsøger at etablere sig. Eller hvis man virkelig vil gøre noget for at samle landet i stedet for at knække det, så spredt ud på alle landets købstæder.

Det vil give måske 200 akademiske arbejdspladser til Tønder, Ribe, Løgumkloster, Åbenrå og Højer. Jeg tror på at det ville hjælpe på affolkningen af det sydvestjyske.

Og en styrelse eller to i Svendborg og Marstal kunne sparke liv i en del af det sydfynske øhav.

Så ville der være veluddannet arbejdskraft til rådighed til de private virksomheder der kunne ønske at følge efter.

Som beskrevet ovenfor tror jeg ikke på at der findes politikere der er modige nok til at fremføre forslaget og stå ved det.

Men er det fordi det er et dumt forslag og jeg har overset noget åbenlyst?

Ville det ikke være en meget effektiv egnsudvikling?

En chattråd mellem de to aliasser My Evil Twin og Advanced Persistent Terrorist Threat er et af de beviser, som politiet har fremlagt i danmarkshistoriens største hackersag. I tråden diskuteres blandt andet, hvordan CSC-mainframen kan tilgås. I dag har danske JT medgivet over for anklageren, at han er en af chat-parterne.

»Jeg havde læst, at det var umuligt at hacke en mainframe. Det påstod han, at man kunne, og nævner så CSC,« siger JT, der er selvudlært it-sikkerhedskonsulent.

»Ville du gerne have ham til at hacke CSC?« spørger anklager Maria Cingari.

»Nej, slet ikke på den måde, som det er sket. Jeg ville bare se, om han kunne logge på, men det kunne han så ikke,« lyder svaret.

I tråden deler JT og My Evil Twin oplysninger om CSC’s netværk med henblik på, at chat-partneren skal bevise over for JT, at han kan logge på en mainframe. Blandt andet deles oplysninger om nogle politibetjente, som JT fortæller, at han har fundet på Google. En betjent kaldes i chatten for idiot, fordi han har valgt ’police’ som password.

Chatten er ikke med Warg

Politiet har tidligere fortalt, at de mener, at Gottfrid Svartholm Warg gemmer sig bag aliasset My Evil Twin. Men det benægter JT.

»Det er en, der kalder sig Era, men jeg ved ikke, hvad han hedder ellers,« siger JT, der bekræfter, at han har mødt Era personligt. Og han afviser, at personen er Warg.

Samtidig fortæller den 21-årige dansker, at aliasserne er ændret efterfølgende.

»Det er mig, der skriver i chatten. Men navnet Advanced Persistent Terrorist Threat er ikke mit. Der er nogen der har ændret det efterfølgende,« siger JT.

Danskeren er sammen med svenske Gottfrid Svartholm Warg anklaget for, at have hacket CSC’s mainframe og få adgang til en række personfølsomme oplysninger som for eksempel kørekortsregisteret. De risikerer bege op til seks års fængsel, hvis de kendes skyldige.

Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg

Under stort ståhej lancerede Apple i går nye gadgets. En af pointerne Apple ønskede at slå fast var telefonerne og urernes fremtid som genstande til betaling af varer i hverdagen.

Men hverken nyheden om Near Field Communication eller Apple Pay-servicen til mobile betalinger i de nye iPhones imponerer Henning N. Jensen, seniorpartner i PlusCon, der rådgiver om betalingskort-teknologier.

»Apple er bagefter. De kommer fra at have fået baghjul og er nu kommet op på siden af de andre producenter. Det er ren catch-up.«

Henning N. Jensen spåede tidligere på året, at Apple ville blive nødt til at introducere Near Field Communication (NFC) i deres telefoner, da de ellers ikke ville være en del af det økosystem med kontaktløse betalinger, som kort-mastodonterne Visa og Mastercard støtter op om.

»Nu har de også NFC, det har andre telefoner jo haft i årevis,« siger Henning N. Jensen.

220.000 butikker i USA skulle allerede være klar til betalingsløsningen Apple Pay, der fungerer med NFC.

Markedsandelen er dog ikke videre imponerende, mener Henning N. Jensen.

»Det er jo ingen ting ud af en befolkning på 275 millioner indbyggere. Dankortet har en markedsdækning på 100.000 i et land med 5,5 million indbyggere. Så der er lang vej til bare en nogenlunde markedsdækning for Apple Pay.«

Kontaktløse betalinger vinder frem

Kontaktløse betalinger med plastikkort over NFC-kompatibel teknologi, som den der nu har fundet indpas i Apples produkter, er blandt andet ved at tage fart på det danske marked.

Som Version2 forleden fortalte, at Danske Bank er klar med Mastercards der gør det muligt at betale – i første omgang hos Joe & The Juice – alene ved at holde kortet tæt på terminalen. Og det foregår uden pinkode ved betalinger op til 200 kroner.

Og senest meddelte Nets, at der er indgået en aftale mellem detailhandlen, bankerne og Nets, som betyder, at Dankortet fra sommeren 2015 også bliver udstyret med en kontaktløs funktionalitet.

Men blot fordi terminalerne på det europæiske marked i stigende grad understøtter kontaktløse betalinger og dermed principielt også betaling med NFC-mobiltelefoner, så er det ifølge Henning N. Jensen ikke ensbetydende med, at Apples enheder uden videre fungerer med det europæiske system.

»Vi ved reelt set ikke, om deres NFC-løsning kommer til at fungere som alle andres, eller om den har fået et Apple-touch, så den ikke uden videre vil være kompatibel med de kontaktløse standarder, vi bruger i Europa.«

Desuden er der et højere sikkerhedsniveau for betalingskort på det europæiske marked end på det amerikanske, som Apple i første omgang målretter sine digitale betalingsløsninger til, forklarer Henning N. Jensen.

»Apple har kaldt deres løsning for mere sikker. Ja, den er mere sikker i USA, hvor man kan skrive under med en kuglepen på et stykke papir i en detailbutik, så afgjort. Men den form for sikkerhed forlod vi for længe siden i Danmark og Europa.«

Henning N. Jensen anerkender, at Apples digitale betalingsløsning sagtens kan blive relevant på det danske marked, når danskudstedte betalingskort bliver digitaliserede og dermed principielt kan lægges i en iPhone.

Andre langt fremme

Andre mobiltelefonselskaber er dog ifølge Henning N. Jensen mindst lige så langt fremme på den front. Som eksempel på konkurrerende løsninger til Apples betalings-tjeneste fremhæver Henning N. Jensen, at Nets tidligere annoncerede et samarbejde med en række danske banker om en digital tegnebog.

Der er dog også en afdæmpet begejstring at spore hos betalingskort-eksperten i forbindelse med Apples nylige lancering.

»Det er glædeligt, at der nu endeligt kommer NFC i Apples produkter. Det vil sætte yderligere gang i mobilbetalinger, også i Danmark, hvor Apple jo har en stor markedsandel. Hvis altså ikke, der er noget særligt med Apples NFC-løsning, så den ikke virker uden videre med eksisterende terminaler.«

21-årige JT er for første gang i vidnestolen i sagen om hacking af CSC, hvor han er tiltalt sammen med den svenske Pirate Bay-grundlægger Gottfrid Svartholm Warg.

Den unge dansker har ingen it-uddannelse, men er efter eget udsagn selvlært. Han har arbejdet som it-sikkerhedskonulent i Danmark og Australien. Og måden, han udfører sit arbejde på, har været under anklager Maria Cingarias lup denne formiddag.

JT fortæller, at han laver såkaldte penetrationstest for at afprøve sikkerheden på hjemmesider. Det går ud på, at man forsøger at finde sikkerhedshuller i en afgrænset del af systemet, forklarer JT.

»Vil det sige, at man leger hacker?« spørger anklager.

»Det kan man godt sige,« svarer den unge mand.

Vil ikke tale om andre

JT fortæller under afhøringen, at han har været i Cambodia. Her har han besøgt Niklas Femerstrand, som han første gang mødte i Gøteborg. Også Warg kender Femerstrand, og den forbindelse er anklageren interesseret i. Men JT vil ikke udtale sig om sit forhold til svenskeren.

»Jeg vil ikke udtale mig om andre end mig selv,« siger JT.

Til anklagerens spørgsmål om, hvorvidt JT har mødt Warg, svarer danskeren, at det er muligt.

»Men du vil ikke sige, om du kender ham?« spørger Maria Cingari.

»Jeg kan godt have set ham uden at kende ham,« svarer JT.

Både JT og Gottfrid Svartholm Warg risikerer seks års fængsel og nægter sig skydige. Afhøringen af JT fortsætter i dag, og Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg.

Hvis din kaffe blev koldere end sædvanlig mens dine favorithjemmesider loadede idag, er der en god grund til det.

Flere hjemmesider har nemlig kunstigt sløvet deres load-hastighed i protest mod udsigten til nye regler om betaling for fuld hastighed på fiberforbindelserne, og det gælder lige fra de mindre stuerene som Pornhub og Redtube til Reddit, Netflix og Mozilla.

Det skriver Theregister.co.uk.

Anført af Battleforthenet.com, protesterer de mod et forslag fra det amerikanske Federal Communications Commission (FCC), der går ud på at dele amerikanske netforbindelser op i flere hastigheder. Sat på spidsen, så skal man kunne købe sig til hurtigere forbindelse til sine kunder i overhalingsbanen, mens alle andre må bumle videre i nødsporet. Det gør op med begrebet net-neutrality, hvor alle har lige adgang til internettet.

De kunstigt sløvede loadtider – der ikke nødvendigvis er sløve, men også bare kan bære ovenstående logo – skal simulere en fremtid, hvor blandt andet start-ups, journalistiske medier og Pornhub, Reddit og andre mindre kapitalstærke aktører angiveligt må døje med en langsommere forbindelse, sammenlignet med hvad store selskaber med store lommer har råd til at betale for.

I håb om at aktivere masserne i FCC’s høring, har EFF (Electronic Frontier Foundation) derfor lanceret kampagnen med langsomt internet:

»Vi nærmer os hastigt deadline for at offentligheden kan blande sig i lovgivningsprocessen: 15. september slutter høringsperioden,« skriver Rainey Reitman, der leder internetaktivismen hos EFF og siger, at dags dato er sidste chance for en stor, samlet stemme fra offentligheden.

Også den amerikanske teleindustri, National Cable and Telecommunications Association (NCTA), advarer mod de nye regler, der vil give FCC mere råderum til at bestemme over dem. Et råderum, der kan forsinke den tekniske udvikling, som organisationen skriver på deres hjemmeside:

»Bare forestil dig at teleselskaberne skal stå i kø og udfylde ansøgninger for at få lov til at øge båndbredden, tilføje wifi-hotspor eller skabe nye løsninger for at se TV overalt. Hvordan ville det se ud?«

En problemstilling, de illustrerer således:

Non-profit organisationen SunlightFoundation.com har gransket de indtil videre 800.000 kommentarer til høringen og kommer frem til, at under 1 procent af de indkomne svar taler for de nye regler om opdelt hastighed. Ikke mindre end 60 procent havde derimod benyttet sig af diverse brevkampagner imod de nye regler.

Nedenfor kan du se deres opgørelse over indkomne svar og ved at trykke her, kan du læse deres udredning af big data.

EU’s fire år gamle monopolsag mod Google er ikke afsluttet inden EU’s ny konkurrencekommissær danske Margrethe Vestager (R) sætter sig i stolen.

I sagen, der drejer sig om Googles dominerende position inden for internetsøgning og reklameforretning, var parterne tæt på en afslutning, men højlydt kritik fra en flok konkurrenter – heriblandt Microsoft – har fået EU til at kræve flere indrømmelser fra Google.

Inden for de seneste 18 måneder skulle 18 selskaber have reageret over Vestagers forgænger Joaquin Almunias forsøg på at lukke aftalen med Google. Opgaven havner nu i skødet på Vestager, hvilket betyder at hun reelt bliver en af EU’s mest magtfulde kommissærer.

Hvis sagen ikke løses i mindelighed kan EU-kommissionen give Google bøder på op til 10 procent af virksomhedens globale omsætning. Det kan i runde tal svare til 30 milliarder kroner og dermed blive en af EUs største sager nogensinde.

Konkurrence-kommissærposten har vist sig som en særdeles magtfuld post tidligere.

Hollænderen Neelie Kroes, der i sin tid som kommissær tog kampen op mod Microsoft, fik blandt andet skilt Microsofts mediaplayer fra Windows og tildelte selskabet bøder på næsten 3,7 milliarder kroner.

Magasinet Forbes udnævnte i den forbindelse Kroes til en af verdens mest magtfulde kvinder.

Sagerne og de globale konsekvenser af beslutnignerne er kun blevet større med tiden.

Til Politiken siger EU-eksperten Marco Incerti fra Bruxelles-tænketanken Centre for European Policy Studies (Ceps) eksempelvis:

»Der er tale om gigantiske bøder og meget store magtbeføjelser på et område, der på grund af globaliseringen og den økonomiske krise har endnu større betydning end tidligere. Ingen anden kommissær får så stor reel magt over akutte situationer med potentielt meget vidtrækkende konsekvenser«.