Daily Archives: September 11, 2014

Google har spærret for Gmail-konti, som tilhører brugere, hvis brugernavne og passwords blev lækket tidligere på ugen. Brugerne skal sætte nyt password for igen at få adgang, oplyser DKCERT. Ifølge Google drejer det sig om under to procent af passwordene, der var gyldige.

Ifølge sikkerhedsfirmaet ESET stammer dataene sandsynligvis fra phishing-websteder. Nogle af oplysningerne er mere end fem år gamle.

De lækkede Gmail-brugernavne og passwords, helt præcis 4,929.090, slap ud i løbet af natten til i går onsdag og blev oprindeligt fundet på reddit, skriver Freedomhacker.com

Ifølge DKCert indeholder webstedet Haveibeenpwned de lækkede passwords, så man kan tjekke, om ens adresse er blandt dem.

.txt-filen med alle adresserne blev senere fundet på et russisk BitCoin security forum, hvor det menes, at mailadresserne første gang blev lækket.

De mange mailadresser og usikkerheden omkring validiteten af de i nogle tilfælde medfølgende kodeord, har fået reddit-brugere til at advare hinanden om på nogen måde at indtaste mailadresse og kodeord på samme hjemmeside, for at checke validiteten. Angiveligt er sådanne falske sider, der anvender phishing-metoder til at få brugere til uforvarende at indtaste deres oplysninger, allerede sat op med netop det henblik, skriver Freedomhacker.com

Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS, siger til Computerworld.dk, at oplysningerne kan have ligget på nettet i længere tid.

»Vi har indsamlet datasættet, og vi kan bekræfte dets validitet. Data ser imidlertid ud til at være op til tre år gamle. Vi har sammenholdt informationerne med data, vi allerede har. Her kan vi se et sammenfald, hvilket betyder, at nogle data allerede har været ude på nettet i lang tid.«

Op mod 60 procent af alle adresserne menes at være valide, skriver Freedomhacker.com.

Blandt det samlede antal gmail-adresser, vurderer Peter Kruse, at der findes omkring 10.000 danske. Som en tommelfingerregel mener han, at man bør skifte sit kodeord. Desuden kan man tage to-trins bekræftelse i brug, en mulighed som Gmail allerede har.

Er du træt af at frygte, at det bliver din mailadresse, der lækkes næste gang, kan du overveje en af de mere sikre mailadresser på denne liste på Freedomhacker.com.

Streaming af film og tv-serier har for længst gået sin sejrsgang, og tanken om at lagre sin multimedieunderholdning fysisk kan virke fjern for mange.

Men Blu-ray er ikke klar til at give op.

Ifølge Cnet er Blu-ray-producenternes brancheforening nemlig snart klar med 4K-versioner, også kaldet UltraHD, af det aldrende medie.

De nye disks kan afspille 4K-billeder med en hastighed på 60 frames i sekundet.

Ifølge foreningens formand, Victor Matsuda, gør stabilitet det fysiske medie til et godt alternativ til Netflix, HBO og alle de andre, der er afhængige af ofte svingende internetforbindelser.

»De kompakte medier og det stabile miljø er en del af at være det bedste af det bedste,« sagde han på den nyligt afsluttede IFA-konference i Berlin.

Ifølge Matsuda vil de nye disks også levere en bedre farveskala.

Det er dog uklart, om det er muligt at lokke brugerne væk fra streaming-tjenesterne. Og endnu mere uklart, om forbrugerne er villige til at investere i de nye afspillere, der hører til Blu-ray i 4K.

Det kan i alle tilfælde blive svært at argumentere med bedre opløsning, da streaming-tjenesterne også arbejder på at kunne levere 4K. Netflix kan det allerede.

I USA er markedet for Blu-ray dog stadigvæk stort, og 72 millioner husholdninger i landet har en Blu-ray-afspiller.

Blu-ray i 4K forventes at blive kommercielt tilgængeligt i 2015, og målet er ifølge Matsuda stadig opbevaring af en film pr. disk.

Ozonlaget er i forbedring, efter at udledning af CFC-gasser er blevet reduceret.

En væsentlig medvirkende faktor til forbedringen er dog den øgede udledning af drivhusgasser, som har været med til at afkøle stratosfæren.

Det fremgår af udkastet til Assessment for Decision-Makers i forbindelse med den nye undersøgelse af ozonlaget fra FN’s Miljøprogram, UNEP, og den internationale meteorologiorganisation, WMO.

Drivhusgasser som kuldioxid (CO2), lattergas (N2O) og methan (CH4) bidrager til global opvarmning ved at fastholde varme i troposfæren. Denne effekt har som følgevirkning, at temperaturen i stratosfæren falder.

Halvdelen af forbedringen i ozonlaget skyldes dette forhold, vurderer rapporten.

Det nævnes, at afkølingen af stratosfæren i sidste del af dette århundrede fortsat vil afhænge af koncentrationen af først og fremmest CO2 og i mindre omfang af N2O og CH4.

Lattergas er ikke kun gavnligt for ozonlaget. Gennem kemiske processer er det med til ødelægge ozonlaget, så det netto har en negativ effekt. Methan har kemisk set en positiv indvirkning, mens CO2 kun har betydning via temperatureffekten.

Rapporten skønner, at den samlede effekt af CO2, N2O og CH4 er med til at fremrykke forbedringen af ozonlaget med 20-40 år.

Stålkugler er det nye våben, som danske nedrivningsfolk har taget i brug mod miljøgiften PCB. De danske firmaer J. Jensen og Munkebo har i samarbejde udviklet et anlæg til lidt over to millioner kroner, der i øjeblikket flår miljøgiften af gamle anlæg i Aarhus.

Hidtil har man ofte brugt sandblæsning til at fjerne PCB fra gulve og vægge, men i det nye anlæg bruger man tre ton stålkugler til at fjerne den PCB, som i mange tilfælde har bevæget sig flere centimeter ind i væggene.

Det smarte ved stålkuglerne er, at de kan genbruges op til 600 gange i modsætning til sand, som skal bortskaffes som farligt affald, når det har ramt væggen og er blevet forurenet med PCB. Stålkuglerne tager nemlig ikke imod PCB, så efter brug bliver de suget med ind i en slags kæmpe støvsuger, der hele tiden peger på angrebsstedet på væggen. Kuglerne og betonstøvet med PCB bliver derefter ført ned til et anlæg med magneter, der skiller stålkugler fra støv og beton med PCB.

»Vi har jo altid syntes, det var helt vanvittigt at blæse 100 ton sand ind i en skole, og bagefter bortskaffe det som farligt affald. Derfor har vi arbejdet mod den her teknologi,« siger udviklingschef i J. Jensen Kim Østergaard.

Sparer omkring 700.000 pr. skole

Kiloprisen for PCB-holdigt affald er omkring syv kroner, så bygherrerne sparer altså lidt over 700.000 kroner på bortskaffelsen af affaldet fra en sanering af en klassisk skole. Og prisen for behandling med stålkugler og sandblæsning er omtrent den samme.

Det første anlæg består af tre containere oven på hinanden. Hele anlægget er fuldstændig aflukket, og et ventilationsanlæg skifter luften ti gange i timen, mens kæmpe kulfiltre renser luften.

I det nuværende anlæg kan fire mand arbejde samtidig og fjerne PCB fra 1.200 kvadratmeter overflade om dagen.

Et nyt anlæg er på vej, der bliver langt billigere, og inden for et halvt år vil også et mobilt anlæg være på vejene, så det kan ‘komme ud til fru Jensen med en varebil og en trailer,’ som Kim Østergaard udtrykker det.

Ifølge ham er efterspørgslen nemlig meget stor fra både myndigheder og private.

Begyndte med en svamp

Anlægget med stålkugler – der kaldes Stål re-jet – er faktisk en videreudvikling af en tidligere opfindelse, som indbragte J. Jensen en pris. Ved nedrivningsbranchens seneste verdenskongres, Recycling and Environmental Award, der blev holdt i Amsterdam i oktober sidste år, blev firmaet hædret for brugen af en særlig syntetisk amerikansk svamp coated med stål, som kunne fjerne PCB. Svampen, Sponge-jet, blev brugt på samme måde som stålkuglerne i dag. Men trods den fornemme pris var svampen et lidt dyrt bekendtskab:

»Man skulle have et hjerte, der virkelig bankede for miljøet eller en meget grøn profil, hvis man skulle ignorere de ekstra omkostninger ved at bruge svampen,« siger Kim Østergaard.

Fordi svampen kun var coated med stål, blev den hurtigt ødelagt ved mødet med betonmuren. Svampen var nemlig udviklet til brug i skibsindustrien til at fjerne rust og maling fra stålskibe, og mod beton blev den hurtigt så ødelagt, at den kun kunne bruges 20 gange.

»Svampen kyssede nærmest bare overfladen, og nogle gange skulle vi fjerne centimetertykke lag af betonen, og her blev svampen bare helt ødelagt,« siger Kim Østergaard.

Så for 15 måneder siden begyndte de danske firmaer at udvikle metoden til at bruge stålkugler, og i dag er den altså i brug.

På længere sigt er målet at udbrede anlægget til Europa og USA. Ifølge Kim Østergaard kan især USA og Tyskland blive store markeder, fordi teknikken også kan bruges til at rense udtjente A-kraftværker.

Som aktiv kitesurfer havde Jesper Andersen regnet med, at livet som selvstændig ville give ham mulighed for at tage ud og surfe, når det blæste, og så kunne han passe sit arbejde på et andet tidspunkt. Men sådan kom det ikke til at gå:

»Nu arbejder jeg helt tiden, hver eneste aften og i alle weekender, men jeg har også fået en frihed og fleksibilitet, som er meget vigtigere end summen af de timer, jeg lægger i firmaet, for det føles slet ikke af så meget, når det er ens eget. Jeg har en indre drivkraft, der siger, at problemet skal løses nu, fordi der sidder en kunde og venter,« forklarer Jesper Andersen.

Har du brug for luftforandring? Tjek nye jobmuligheder på Jobfinder.

Jeg har tit siddet på en arbejdsplads og været træt af, at jeg ingen indflydelse havde.
Jesper Andersen, ingeniør og stifter af firmaet Elvium

Det er godt tre år siden, at den nu 41-årige ingeniør nærmest hovedkulds kastede sig ud i en tilværelse som selvstændig.

Første skridt tog han i foråret 2011, da han som én af næsten 1.000 ingeniører blev sagt op i forbindelse med lukningen af Nokias udviklingsafdeling i København.

Næste og afgørende skridt tog han under en såkaldt start-up-weekend i slutningen af juni 2011. Her fik han bakset en løs idé sammen til et muligt forretningskoncept, og allerede mandag morgen var han i gang med sit eget firma, CompetenceMe.

Fredag stoppede Jesper hos Nokia – lørdag tapede han eget firmaskilt op.

Siden har firmaet skiftet navn til Elvium, og den oprindelig idé er skippet til fordel for et online rekrutteringssystem, som automatisk systematiserer og effektiviserer processerne, når en virksomhed skal ansætte nye medarbejdere.

Årene som selvstændig har budt på op- og nedture, og det har været småt med indtjeningen. Kom der endelige penge i kassen, blev de straks kanaliseret over i udviklingsopgaver. Derfor arbejder han i dag også som konsulent for at få en fast indtægt.

I begyndelsen af 2014 kørte Jesper Andersen imidlertid træt i de lange arbejdsdage og satte en deadline for livet som selvstændig: Hvis ikke der skete noget afgørende på den forretningsmæssige side inden årets udgang, skulle firmaet afvikles på den ene eller den anden måde.

Og så skete der faktisk noget. Firmaet har nu indgået en aftale med en stor dansk jobportal og har fået en henvendelse fra en mulig udenlandsk samarbejdspartner:

»Det har været en rutsjebanetur, men nu er vi helt klart kommet op igen. Det giver et løft, og det er da fantastisk, at der måske er nogen i udlandet, der vil købe vores produkt. Vi har siddet nede i dyndet så længe, at det kan være svært helt at forstå, men nu ser 2015 ikke så skræmmende ud,« siger Jesper Andersen, som nu er fortrøstningsfuld omkring firmaets fremtid.

Lysten til selv at skabe noget er en central drivkraft for Jesper Andersen, som altid har arbejdet med produktudvikling, også i sin fritid, hvor han gerne bruger tid på sit gamle folkevognsrugbrød og sin gamle sejlbåd. Han har også selv snedkereret sine spisestuemøbler:

»Jeg kan lide at lave noget om og gøre det bedre. Det er en skabertrang. Det er nok lidt det samme med firmaet, hvor vi har skabt noget ud af det blå, som andre synes er værdifuldt og gerne vil betale penge for,« forklarer han og tilføjer:

»Det driver mig, når jeg får tilbagemeldinger fra kunder, som fortæller, at det er et fedt system, og at de er glade for det.«

Endelig er det en stor tilfredsstillelse at have friheden til at træffe alle beslutninger selv, understreger Jesper Andersen:

»Jeg har tit siddet på en arbejdsplads og været træt af, at jeg ingen indflydelse havde. Derfor er det fedt at være sin egen chef, at sætte retning og strategi og at vide, at der kun én at bebrejde, hvis det ikke går godt,« siger han.

Sådan fungerer Elvium e-rekruttering

Hvad driver egentlig de ingeniører, der fravælger det trygge liv som lønmodtager for at kaste sig ud i et liv som selvstændig? Jobfinder portrætterer i denne serie en række ingeniører, som har valgt at etablere egen virksomhed.

»Ingen skal diktere, hvad jeg skal tegne«
Han droppede sit gode job for at følge en drøm

En spade er en spade, men et it-system er ikke altid det, det giver sig ud for.

I hvert fald ikke hvis man skal tro på jobcentre og kommuners kritik af it-systemet Opera, som KMD i øjeblikket har leveret til 59 af landets 96 jobcentre. Systemet bliver brugt til alt fra sagsbehandling af borgere på kontanthjælp og til styring af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentrene ifølge Kommunernes Landsforening.

I flere tilfælde understøtter systemet dog ikke i tilstrækkelig grad alle de funktioner, som er nødvendige for driften af jobcentrene, lyder kritikken.

»Det er grundlæggende utilfredsstillende, at systemer [som Opera og Workbase] ikke i tilstrækkeligt omfang kan levere den kernefunktionalitet, som de gerne skulle kunne. Det er stærkt generende for jobcentrene, og det har voldt megen bøvl over årene,« siger KL’s chefkonsulent for arbejdsmarked og erhverv, Ulrik Petersen, til Version2.

KMD afviser kritikken med, at løsningen lever op til den rammeaftale, selskabet har indgået med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).

»Vores løsning lever helt op til loven, men vi tilbyder nogle ekstra muligheder for de jobcentre, som har særlige behov,« siger Jakob Volmer, der er produktchef på jobcenterområdet for KMD.

Vil du have fuld funktionalitet, må du købe ekstra

Kritikken går på, at jobcentrenes it-systemer kommer til kort, når det gælder styringsredskaberne og håndtering af kontakten med virksomheder, der samarbejder med jobcentrene for at få arbejdsløse borgere i arbejde. Derfor har KMD gjort det muligt for jobcentrene at tilkøbe sig særlige udvidelsesmoduler, der ofte løber op i flere hundredetusinde kroner i udgifter for det enkelte jobcenter.

»Det kan ikke være rigtigt, at det grundlæggende system, man har købt, på væsentlige punkter har nogle mangler, som man så kompenserer for ved at købe nogle ekstra faciliteter,«
siger Ulrik Petersen.

Det har blandt andet været tilfældet i Brøndby Jobcenter, der har måttet købe et ekstra ledelsesinformationssystem til at styre indsatsen samt et ekstra virksomhedsmodul baseret på Microsoft Dynamics CRM, der koster omkring 100.000 kr. at sætte op og derefter flere hundrede kroner pr. bruger i licens til Microsoft om måneden, hvilket løber op i yderligere omkring 70-80.000 kr. om året for jobcentret.

»Funktionerne inde i Opera er begrænsede, og vi har derfor måttet købe nogle ekstra pakker oveni, så vi kan målrette indsatsen. Det koster, så jorden ryster,« siger jobcenterchef i Brøndby Bjarne Bo Larsen.

En anden kommune, som Version2 har været i kontakt med, har valgt ikke at købe ledelsesinformationssystemet fra KMD, hvilket den blandt andet oplyste har påvirket driften af jobcentret og gjort det sværere at planlægge mødet med borgerne. Siden Version2 har været i kontakt med kommunen, har den efterfølgende trukket udtalelserne tilbage og vil ikke deltage i artiklen.

KMD oplyser, at flertallet af jobcentrene har tilkøbt ledelsesinformationssystemet, og siden virksomhedsmodulet blev lanceret i sommers, er det allerede solgt til omkring ti jobcentre.

»Der er et klart ønske blandt jobcentrene om at få de her moduler, men de er ikke et decideret lovkrav. Vi tilbyder det derfor uden for SKI-aftalen, indtil det bliver et lovkrav,« siger Jakob Volmer og påpeger, at KMD har en ny it-løsning på vej til jobcentrene, der skal være på plads i 2015 og understøtte de nye krav fra kontanthjælpsreformen.

»På den nye SKI-rammeaftale (der kommer i 2015, red.) vil vi tilbyde en mindre kerneydelse med et mere fleksibelt tilvalg af moduler, som jobcentrene kan købe til. Det er for at ramme en løsning og en pris, som matcher den enkelte kommunes behov mere konkret,« siger han.

KMD sidder tungt på tronen

Kritikken rammer den tidligere offentligt ejede it-leverandør KMD, der stadig har en monopollignende status på markedet for it-systemer til jobcentre på trods af, at det er over fem år siden, at selskabet blev privatiseret.

KMD ejer i dag 96 pct. af jobcentrenes it-løsninger efter opkøbet af Medialogic, der leverede systemet Workbase, som 33 jobcentre benytter sig af. De resterende fire (snart seks) jobcentre bruger Fasit, der bliver udviklet og drevet af Schultz.

Det er ofte en udfordring for offentlige myndigheder at skifte leverandør og it-system, fordi den eksisterende leverandør ligger inde med kode og viden om alle specialtilpasningerne i systemet – og det på trods af, at løsningerne ofte bliver sendt i udbud. Det har it-professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet i København tidligere påpeget over for Version2.

Hvad der svarer til arealet af cirka fem fodboldbaner af tropiske skove er blevet fjernet hvert minut mellem 2000 og 2012. Det skriver BBC på baggrund af en rapport udarbejdet af Forrest Trends.

Forfatterne bag rapporten beskriver, hvordan tendensen spreder sig hastigt i Asien og Afrika, og hvordan det er den Europæiske og Nordamerikanske efterspørgsel efter læder, træ og kød, som driver træ-fældningen.

Ifølge rapporten er omkring 200.000 kvadratkilometer skov blevet lagt ned. Halvdelen af hugsten er sket i strid med reglerne for at konvertere jorden til landbrug. Rapporten værdi-sætter handlen med råvarer fra disse områder, herunder træ, læder, oksekød, soja og palmeolie, til 61 milliarder dollars om året.

Men selvom en stor del af skovningen er illegal, har regeringerne i de ramte lande ikke ressourcerne til at håndhæve loven. Licenser til at fælde træer bliver tit udstedt via korruption.

Det kan have fatale konsekvenser for de oprindelige samfund, som lever i skovene. Fire indfødte aktivister er blevet myrdet i Peru for deres modstand mod den illegale skovning. Også i Brasilien foregår en masse ulovlig skovning, og her forsøger myndighederne at løse problemet.

Brasilianerne har i den forbindelse haft succes med at ramme de involverede virksomheder på pengepungen.

»For øjeblikket giver EU store beløb til disse tropiske lande for at reducere afskovningen, mens de på samme tid skyder sig selv i foden ved at importere alle disse tvivlsomme produkter fra illegal skovhugst. De har brug for at stoppe den onde cirkel, og et stop for import af disse produkter vil være det første skridt,« siger medforfatter på rapporten, Sam Lawson.

Det største nye problem i den sammenhæng er, at den ulovlige afskovning bliver spredt til flere nye lande i Latinamerika, Afrika og Asien.

De 28 nye EU-kommisærer er blevet udpeget, og det er uden et selvstændigt klimakommissariat. Fra 1. november bliver det nemlig lagt sammen med energikommissariatet.

Den tidligere spanske miljø- og landbrugsminister, Miguel Arias Cañete, får dermed titlen som klima- og energikommissær.

Beslutningen er ikke lige populær alle steder. En række medlemmer af Europaparlamentet forsøgte at få EU-Kommissionens formand til at ændre mening.

»Det er et kæmpe tilbageskridt for klimakampen i EU, at Juncker har valgt at lægge klimadagsordenen ind under energikommissæren,« siger medlem af parlamentet, Jeppe Kofoed (S), til DR. Han var med i den gruppe, som forsøgte at få formanden til at ændre mening.

Den afgående klimakommissær, Connie Hedegaard (K), kan derimod ikke se noget problem i, at hendes post bliver nedlagt.

»Det giver ikke nogen mening at snakke klima uden at snakke energi, og det giver ikke nogen mening at lave energipolitik uden at lave klimapolitik,« siger Connie Hedegaard til DR.

Hun mener derimod, at det er vigtigt, at den nye klima- og energikommissær både kan tage sig af Østeuropa, diplomatiet med Gazprom og internationale klimaforhandlinger.

Heller ikke hos de radikale kan de se noget problem med at klimakommissær-stillingen er lagt sammen med energikommissariatet.

»I energiproduktionen er der jo en meget stor CO2-udledning, og nu får vi mulighed for at gennemføre ambitiøse klimamål i energiproduktionen,« siger partiets klimaordfører, Andreas Steenberg, til DR.

Ozonlaget, som beskytter Jorden mod solens ultraviolette stråler, er i bedring. Det skriver FN’s Klima Program (UNEP) og World Metereological Organisation (WMO)) i en ny rapport.

Montreal-protokollen i 1987 henholdsvis forbød og udfasede ozon-nedbrydende kemikalier, blandt andet CFC’er, som en overgang blev brugt meget i køleskabe og spraydåser. Siden er hullet i ozon-laget først stoppet med at vokse, og nu er der tegn på, at det er ved at blive tættere.

»Der er positive indikationer på, at ozonlaget er på vej til bedring mod midten af århundredet. Montreal-Protokollen – en af verdens mest succesfulde miljøtraktater – har beskyttet det statosfæriske ozonlag og dermed forhindret farlig UV-stråling i at ramme Jordens overflade,« siger FN’s under-generalsekretær og klimaprogrammets direktør, Achim Steinder.

To millioner mennesker er ifølge FN reddet fra at dø af hudkræft på grund aktionen for at redde ozonlaget. Succesen vil FN-organisationerne gerne overføre til andre områder.

»Montreal-Protokollens succes skulle gerne opmuntre til yderligere handling, ikke bare på beskyttelsen og gendannelsen af ozonlaget, men også på klimaet,« siger Achim Steinder.

Men selvom ozonlaget er i bedring, fortsætter hullet i ozon-laget over Arktis med at forekomme hvert år. For selvom de ozon-nedbrydende stoffer ikke længere bliver udledt, findes de stadig i atmosfæren, hvor de æder af ozon-laget.

Hullet, som opstår hvert år mellem midt-august og december, er stoppet med at blive større, og forskerne forventer, at det frem mod 2050 vil blive mindre.

I 1987 bidrog ozonnedbrydende stoffer med omkring 10 gigaton CO2-ækvivalente emissioner om året. Det har Montreal-Protokollen været med til at reducere med mere end 90 procent. Det er et fald, som er fem gange større end de årlige mål for for den første forpligtigelsesperiode (2008 til 2012) i Kyoto-Protokollen om klimaændringer.

Kina har ambitiøse planer for erobringen af rummet, og nu lyder den officielle udmelding, at en kinesisk rumstation skal være klar i 2022. Det skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Fem gange har kineserne sendt astronauter – eller taikonauter, som det hedder på de kanter – ud i rummet, og siden 29. september 2011 har det eksperimentelle rumlaboratorium Tiangong 1 (Himmelske Palads 1) været i kredsløb om Jorden. To gange har Tiangong 1 haft besøg af astronauter, nemlig i juni 2012 og i juni 2013.

I 2016 skal rumlaboratoriet Tiangong 2 sendes i kredsløb, og det skal være målet for de næste kinesiske astronauter, der sendes op med rumfartøjet Shenzhou-11. Kineserne vil også forsøge at koble et ubemandet fragtfartøj kaldet Tianzhou-1 til Tiangong 2.

Tiangong-modulerne er ikke egentlige rumstationer, for de har ikke udstyr, der tillader længerevarende ophold i rummet. Men i 2018 skal opbygningen af en rigtig kinesisk rumstation starte.

Om fire år sendes det første modul til rumstationen op, og så skal den udbygges med yderligere to moduler frem til 2022, hvor den skal stå færdig.

I forhold til den internationale rumstation ISS, der er bygget i samarbejde mellem rumfartsorganisationerne i Europa, USA, Rusland, Japan og Canada, bliver den kommende kinesiske rumstation ikke ret stor. Hvor ISS har en masse på over 400 tons, får den kinesiske pendant en masse på omkring 60 tons.

Tidligere har de kinesiske myndigheder meddelt, at rumstationen ville stå klar i 2020, så den er åbenbart blevet lidt forsinket.

På en pressekonference har lederen af Kinas program for bemandet rumfart, den første taikonaut Yang Liwei, i øvrigt også bemærket, at Kina gerne samarbejder med andre nationer om kommende rummissioner, og at de kinesiske rummoduler vil kunne kobles sammen med andre landes moduler.