Daily Archives: September 16, 2014

Radiochip på størrelse med en myre høster energi fra sine egne signaler

Den er på størrelse med en myre (3,7 gange 1,2 mm), koster kun nogle få pennies at producere, og den behøver hverken et strømstik eller batteri.

Ingeniører fra det amerikanske Stanford-universitet har sammen med kolleger, der er eller har været tilknyttet Berkeley, designet en radiochip, der ifølge dem selv ikke minder om noget, der er på markedet i dag.

De startede helt forfra for at se, hvad de kunne presse ind på et lille og billigt stykke silicium, og som kan sprøjtes ud i milliarder af eksemplarer til meget lave priser.

Der bliver brug for rigtig mange chip, hvis konceptet slår igennem. De sender og modtager nemlig data ved 24 GHz, hvilket begrænser rækkevidden til under en meter. De er derfor beregnet til internet of things, altså til at indbygge i alverdens apparater og sensorer.

Læs også: Nu skal RFID mærkes i alt fra tøj til barberblade

Det smarte er både strømforbruget og energiforsyningen. Ifølge en pressemeddelelse fra Stanford University kunne en chip drives ti år af et standard-AAA-batteri, men sådan et behøver den slet ikke.

I stedet høster chippen gennem radiobølgerne. Det sker i den antenne, der modtager signalerne. Dener endda kun en tiendedel af størrelsen af en almindelig wifi-antenne, fremhæver forskerne.

Ifølge resumeet af deres videnskabelige artikel, som er offentliggjort i et af elektronikorganisationen IEEE’s tidsskrifter, kan chippen overføre data med 14 Mbit/s. Hverken det eller pressemeddelelsen nævner, hvordan netværket af de nye radiochips enklest forbindes med internet.

Forskerne forestiller sig, at chippene skal sidde på rad og række i en bygning, hvor de så kan skabe et netværk.

»Hvordan får du et trådløst tovejs-kontrolsystem indbygget i samtlige elektriske pærer? Ved at sætte alle de centrale elementer i en radio sammen på en enkelt chip, som kun koster få pennies at producere,« siger lektor Amin Arbabian i pressemeddelelsen fra Stanford.

»Vi taler om at forbinde billioner af apparater,« tilføjer han.

»Tidligere forsøgte folk at gøre hver enkelt komponent mindre, når de tænkte på at miniatyrisere radioer,« konstaterer Amin Arbabian.

Hans egen tilgang har ifølge pressemeddelelsen været helt anderledes og handlet om at få plads til alle de samme komponenter, som f.eks. findes på en standard-bluetooth-chip, på en enkelt lille og meget billig chip.

Den er foreløbig fremstillet i 100 eksemplarer af den franske chipproducent STMicroelectronics. Pressemeddelelsen indeholder ingen detaljer, om andre chipproducenter eller firmaer har lyst til at starte en masseproduktionen.

Til gengæld er der en henvisning til den hjemmeside, som Amin Arbabian har oprettet for at dele sine ideer til batteriløse radiochips.

I denne video fortæller han selv mere om ideen

Posted in computer.

Huller i vejene bliver automatisk afrapporteret med gængs smartphone-teknologi

Det er slut med møjsommeligt og borgerpligtigt at standse op, tage et billede af et hul i vejen og uploade på en mail til vejmyndighederne.

Med mobilen i bilen og fem studerendes metode i form af en app, kan du lade din smartphone om al arbejdet med at dokumentere og rapportere huller i vejen, og koncentrere dig om at køre ud i det blå.

Læs også: Det skal du lige være opmærksom på, inden du begynder på en moderne Android-app

De fem matematikstuderende fra andet semester på Aalborg Universitet benyttede sig af det accelerometer og den GPS, der i forvejen sidder i mange moderne telefoner, da de udviklede de matematiske formler, der kan oversætte rystelser i bilen til huller i vejene.

»Når telefonen lå i bilen eller sad i en mobiltelefonholder, kunne vi sammenholde bilens hastighed med bump og rystelser i vejen – samtidig med at GPS’en med cirka seks meters nøjagtighed kunne fortælle, hvor der var en ujævnhed,« fortæller Peter Sibbern, der er talsmand for gruppen af studerende.

Når tilstrækkelig mange bilister har afrapporteret over for eksempel en hel vintersæson, kan der dannes et detaljeret billede af hullers geografiske placering og deres udvikling på timebasis over vinteren.

Læs også: Ugens it-profil crowdsourcer toiletter til trængende danskere

Lektor Søren Løkke fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet har været en af vejlederne på projektet og mener man aktiverer fællesskabstankerne bag samfundet.

»Med crowdsourcing er der tale om vidensdeling mellem borgerne og det offentlige. Det, at den forbindelse bliver etableret, kan have stor værdi. Borgerne er på den måde faktisk med til at få velfærdsstaten til at fungere. Det er måske store ord at bruge, men dét at alle kan bidrage, er med til at kitte samfundet sammen.«


Foto: AAU Aalborg Universitet

De fem matematikstuderende fra Aalborg Universitet: Bagerst fra venstre: Søren Skov, Steffen Lønsmann Nielsen, Mathias Bach Pedersen. Forrest: Anne Arendt Louring og Peter Sibbern.

Posted in computer.

Sikkerhedsbrist i NemID: Alle kan blive direktør

Det tager kun et øjeblik at blive direktør i nogle af Danmarks største virksomheder.

Med NemID kan man logge ind på Erhvervsstyrelsens database Webreg gennem hjemmesiden Virk.dk og uden yderligere autentificering få adgang til at ændre vigtige virksomhedsoplysninger som ansatte, moms, import og eksport. Og ikke mindst kan man også indsætte sig selv som administrerende direktør i virksomheden.

Det skriver DR Nyheder, efter en af mediets journalister fik adgang til blandt andet store danske virksomheder som Coop, Jysk og TV2.

»Jeg er faktisk ret overrasket over, at det er så nemt at ændre på nogle ret væsentlige oplysninger. Og det er oplysninger, der også bruges af andre virksomheder og myndigheder. Derfor burde det kun være dem, der har rettigheder til selskabet, der kan ændre i dem,« siger erhvervspolitisk chef i FSR – Danske Revisorer, Tom Vile Jensen, til DR Nyheder.

Alle ændringer bliver sporet

Sikkerhedshullet begrænser sig dog ikke kun til Erhvervsstyrelsens hjemmeside, for når der bliver lavet ændringer i Webreg, bliver de sendt videre til andre offentlige it-systemer hos blandt andet Skat og CVR-registeret.

»Kan man indsætte sig selv som direktør for en virksomhed, får man lige pludselig ret til at tegne virksomheden – det vil sige skrive under på virksomhedens vegne, agere på virksomhedens vegne, indgå aftaler og handler. Det er altså en alvorlig sag,« siger Ulf Munkedal, it-sikkerhedsekspert hos Fort Consult til DR Nyheder.

Mens nogle større virksomheder har valgt at kræve et password, før man kan ændre på virksomhedsoplysningerne, så gælder det langt fra alle – blandt andet har Coop ikke gjort det ifølge DR Nyheder. Erhvervsstyrelsen holder dog indtil videre fast på den åbne løsning:

»Det er korrekt, at man kan registrere på en anden virksomhed, Men man gør det jo ikke anonymt, men ved brug af en digital signatur. Vi vil altid kunne se, hvem der har ændret hvad og hvornår. Og hvis vi konstaterer misbrug, kan man altså blive straffet i henhold til straffeloven,« siger kontorchef Lars Buch til DR Nyheder.

Fra næste år vil Erhvervsstyrelsen indføre en adviseringsfunktion, der giver besked på mail, når der er lavet ændringer i en virksomheds oplysninger.

Posted in computer.

Hacker udskifter Canon printer firmware med gode gamle Doom

En Canon Pixma printer, som kører det klassiske 3d-skyde-spil Doom? Det lyder underligt, men ikke desto mindre er det, hvad en sikkerhedsekspert har hacket printeren til. Det skriver The Guardian.

Men det er ikke kun for sjov, at Doom pludseligt toner frem i displayet på printeren, men derimod er det hackeren Michael Jordan fra firmaet Context Information Security, som har vist, at det er muligt, og at der her er et sikkerhedsproblem.

Michael Jordan har ved at smide Doom ind i printeren vist, at printeren kunne hackes. Han havde nemlig opdaget, at printeren har et web-interface som ikke er beskyttet af hverken brugernavn eller adgangskode.

I første omgang så grænsefladen ikke spændende ud, da man kun kunne se blækniveauer og udskrivningsstatus. Men kort efter kunne han se, at en udefrakommende hacker vil kunne udløse en opdatering til printeren.

Det vil sige, at også en ondsindet server ville kunne fortælle printeren, at der er en opdatering og derefter indsætte sine filer i printeren – eller se på hvilke dokumenter printeren brugte, udstede forskellige kommandoer eller, hvis printeren var i en virksomhed, via netværksadgangen, få adgang til resten af netværket.

Michael Jordan udnyttede, hvad han kalder en “forfærdelig” kryptering og smed nogle tweaks og koder ind i printeren, så han kunne kontrollere den på lang afstand.

Grunden til, at han smed Doom ind i printeren var for at gøre hans præsentation ved hackerkonferencen 4Con mere interessant. Og for at brede budskabet om, at de maskiner, som vi ikke forventer kan hackes, kan give adgang til vores netværk.

»Hvis du kan køre Doom på en printer, kan de gøre en masse mere beskidte ting,« sagde Jordan til The Guardian. Canon har lovet at fixe problemet, så det ikke længere er så let at bryde ind i printeren.

Det sidste store spørgsmål her er så; hvordan kørte spillet? Ifølge The Guardian hakkede det noget, men det var helt bestemt Doom.

Posted in computer.

Android klar med billig smartphone i Østasien

Google er nu klar med billigere mobiltelefoner til markeder i østen. Indien bliver det første sted, hvor telefonen Android One bliver lanceret med priser, som begynder ved 105 dollars, skriver TechCrunch.

Android har allerede en imponerende del af verdensmarkedet på 80 procent, men forsøger med det nye fremstød at få større dele af markedet i Sydøstasien, hvor Indien blot er det første sted, hvor telefonen kommer på markedet.

Indonesien, Filippinerne, Bangladesh, Nepak, Pakistan og Sri Lanka er også på på Android One-programmet – og flere lande vil følge i 2015.

Grunden til, at Google forsøger at hæve standarden i den billige ende af smartphone-markedet med Android One er, at de vil sikre, at Google-apps som Youtube fortsat vil køre godt på telefonerne. Samtidig skal de billige telefoner lægge yderligere markedsandele til Android.

Samtidig håber Google, ifølge TechCruch, at kunne presse Android-telefoner uden Google ud af markedet, selvom der fortsat er plads til dem i markedet for smartphones til under 100 dollars.

Læs også: Android uden Google vinder frem

Google forsøger med en quad-core chip, kamera for og bag, dual-simkort-plads og plads til Micro-SD-kort at sikre både ydeevne og oplevelsen af Android One. I forhold til batteri skulle det kunne overleve en dags brug.

Google har også lavet aftaler med en lokal teleudbyder, som sørger for at brugerne af de billige smartphones kan hente opdateringer, samt 200 megabyte apps fra Google Play gratis hver måned.

TechCrunch oplyser, at det er Micromax, Karbonn, Spice og chipproducenten, MediaTek, som står for hardwaren til de nye telefoner. Men Google håber på at flere smartphoneproducenter vil følge trop.

»Vi forventer at se endnu flere høj-kvalitets, betalelige enheder med forskellige skærmstørrelser, farver, hardwarekonfigurationer og tilpassede softwareoplevelser,« lyder det fra Google.

Posted in computer.

Ekspert: Urimeligt, at staten lukker for it-adgang

Medarbejdere i jobcentre landet over vil over det næste års tid blive mødt med en ekstra arbejdsbyrde, når arbejdsløse borgere fremover skal benytte sig af den fælles it-platform Jobnet til at bestille tid med en sagsbehandler.

Sådan lød en del af kritikken fra Kommunernes Landsforening (KL) mandag til Version2, hvor de udtrykte utilfredshed med statens håndtering af et nyt planlægningssystem kaldet Jobnet Planner.

Læs også: Kommuner advarer mod statsligt it-system til jobcentre

Nu træder Erik Frøkjær, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, ind i koret af kritikere:

»Det er ganske urimeligt, og de her systemer skal samordnes, ellers må ministeren gribe ind. Selvfølgelig skal der være effektiv udveksling af data,« siger han til Version2.

Kort sagt har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der administrerer Jobnet, valgt at lukke af for kommunerne og jobcentrenes adgang til den fælles it-platform på beskæftigelsesområdet, også kaldet Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Det betyder blandt andet, at jobcentrenes kalendersystemer ikke kan synkronisere begge veje med Jobcenter Planner, hvilket vil give rod i arbejdsgangene på jobcentrene ifølge KL.

Samme svar som tidligere

Det er kontanthjælpsreformen, der har sat gang i omstruktureringen af jobcentrenes it-systemer, således at det bliver obligatorisk for jobcentrene at bruge Jobnet.

»Det kan fint være, at man skal centralisere og bruge statens system, men så skal det have nogle grænseflader, der gør, at data kan leveres ud i nogle formater, som kommunerne har brug for. Og de data skal kunne gå både den ene og den anden vej. Vi ser også det her på hospitalsområdet, hvor der er vanskeligheder med at samordne de forskellige regioners patientjournaler og borgerportaler, osv.,« siger Erik Frøkjær.

STAR har tidligere oplyst, at den nuværende envejsløsning er »den mest stabile og letteste at integrere«, men den forklaring giver Erik Frøkjær ikke meget for:

»Det er noget pjat. Hvis der er nogle problemer, må de få nogle folk til at se på det. Selvfølgelig kan det blive en fornuftig og sikker løsning, det andet er bare en dårlig undskyldning. Man skal passe på med at lade dem gemme sig bag ved tekniske undskyldninger. Det dækker typisk over manglende vilje, og at man ikke har tilstrækkeligt dygtige folk på opgaven.«

Version2 har bedt STAR om at svare på kritikken og belyse mulige løsninger af problematikken i et interview. Det har Styrelsen ikke ønsket, men nøjes med sende en email med en gentagelse af svaret fra mandag efter vores første henvendelse:

Kontorchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontor for Digitaliserings og Support, Jesper Hammerich Lux, udtaler: Implementeringen af Jobcenter Planner følges tæt, og styrelsen er løbende i dialog med jobcentrene og KL omkring behovet for ændringer og videreudvikling af systemet. STAR er opmærksom på, at der er tale om en stor implementeringsopgave for kommunerne. STAR har derfor valgt en såkaldt envejskalenderintegration, da løsningen vurderes at være mest stabil og lettest at integrere. Løsningen vil gradvist blive udrullet i ti kommuner af gangen.

Klassisk konflikt

Både kommuner og softwareleverandører har i høringssvar til STAR forsøgt at få åbnet op for adgangen til DFDG, men indtil videre uden held.

»Når man laver sådan et projekt, er man nødt til at finde ud af, hvad behovene er på forhånd,« siger ekspert i offentlige it-projekter og professor på ITU, Søren Lauesen og fortsætter:

»Der er en tendens til, at vores styrelser opfører sig som ledelser i større organisationer: De er ikke helt klar over, hvad behovene er ude i marken«.

»Det her er et klassisk eksempel på en lang række samordningsproblemer mellem de statslige og kommunale systemer. Men det skal jo fungere som en fælles sammenhængende forvaltning, og der må hensynet til effektiv betjening af borgerne være det eneste væsentlige kriterie i den sammenhæng, og så må organisationerne indrette sig,« siger Erik Frøkjær.

Posted in computer.

De første smugkig på funktionerne i Windows 9



Med virtuelle desktops kan du åbne flere skriveborde med forskellige programmer. Dump: Youtube.

Videoer og skærm-dump fra den næste udgave af Microsofts styresystem begynder at pible frem.

Her kan du se en stribe af de nye funktioner, der angiveligt kommer til at pryde skrivebordet blandt brugere af Windows. Den kommende version kommer nok til at hedde Windows 9, men går under kodenavnet Threshold.

Læs også: Microsoft-ekspert: Du kan få det første kig på Windows 9 til september

Flere skriveborde på samme tid
En nyhed i systemet er muligheden for at benytte virtuelle skriveborde, hvilket i praksis betyder, at brugeren kan vælge mellem forskellige skriveborde på samme tid, der hver i sær har sine egne genveje eller kørende programmer.

I denne video kan du få et glimt af en helt ny funktion. Den viser, hvordan du kan arbejde med flere skriveborde samtidig.

Med et enkelt klik kan brugeren åbne eller lukke de virtuelle desktoppe.

En funktion man allerede kan finde i Linux og Apples OS X, men som er ny for brugerne af Windows.



Startmenuen får en overhaling og ændrer udseende igen. Dump: Youtube.

Start-menuen ændres
Et andet element, der bliver justeret i denne version, og som er blevet ændret og finpudset i både Windows 8 og Windows 8.1, er start-menuen.

Microsoft ser ikke ud til at droppe fliserne, men har valgt at placere dem til højre for at få det bedste fra to verdener med i start-menuen.

Fliserne bliver angivelig de såkaldte ‘live tiles’, der dynamisk forsynes med nyt indhold og således opdaterer kalender, vejrudsigt eller nyheder.

Det ser ikke ud til, at Microsoft piller ved sin Modern UI-brugerflade, der stadig skal være snitfladen mellem pc, tablet og mobiltelefonen.

Der er dog justeret lidt på nogle af ikonernes udseende, som du kan se på billedet til højre.



Menu-ikoner får en kærlig justering. Dump: Youtube.



Apps kan nu åbnes i et vindue. Dump: Youtube.

Notifikationscentret har fået en overhaling. Det kan du se i videoen nederst.

Det bliver muligt at få informationer fra alle applikationer i et vindue og ikke som enkeltstående menupunkter i taskbar’en.

Ligeledes kan man afvikle sin apps i almindelige vinduer, der kan justeres i størrelsen, så de passer bedre ind i desktop-visningen.

Et andet kendetegn ved Windows 9 bliver en sammensmeltning mellem firmaets øvrige platforme til pc’er, bærbare, tablets, smartphones og også spilkonsollen Xbox One.

Dermed opnår både Microsoft og brugerne ét samlet økosystem, hvor alle apps virker på alle enheder.

Det har Microsofts topboss, Satya Nadella, tidligere fortalt.

Den første tekniske forhåndsvisning af Windows 9 kommer ifølge flere medier – eksempelvis PC World i Norge – i slutningen af september. Det er dog ikke bekræftet af Microsoft.

Der har også været rygter om, at versionen ligefrem kan blive gratis.

Det endelige produkt skal stå på hylderne til foråret 2015.

Læs også:
Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Microsoft slår alle styresystemer sammen til ét enkelt

Posted in computer.

De første smugkig på funktionerne i Windows 9



Med virtuelle desktops kan du åbne flere skriveborde med forskellige programmer. Dump: Youtube.

Videoer og skærm-dump fra den næste udgave af Microsofts styresystem begynder at pible frem.

Her kan du se en stribe af de nye funktioner, der angiveligt kommer til at pryde skrivebordet blandt brugere af Windows. Den kommende version kommer nok til at hedde Windows 9, men går under kodenavnet Threshold.

Læs også: Microsoft-ekspert: Du kan få det første kig på Windows 9 til september

Flere skriveborde på samme tid
En nyhed i systemet er muligheden for at benytte virtuelle skriveborde, hvilket i praksis betyder, at brugeren kan vælge mellem forskellige skriveborde på samme tid, der hver i sær har sine egne genveje eller kørende programmer.

I denne video kan du få et glimt af en helt ny funktion. Den viser, hvordan du kan arbejde med flere skriveborde samtidig.

Med et enkelt klik kan brugeren åbne eller lukke de virtuelle desktoppe.

En funktion man allerede kan finde i Linux og Apples OS X, men som er ny for brugerne af Windows.



Startmenuen får en overhaling og ændrer udseende igen. Dump: Youtube.

Start-menuen ændres
Et andet element, der bliver justeret i denne version, og som er blevet ændret og finpudset i både Windows 8 og Windows 8.1, er start-menuen.

Microsoft ser ikke ud til at droppe fliserne, men har valgt at placere dem til højre for at få det bedste fra to verdener med i start-menuen.

Fliserne bliver angivelig de såkaldte ‘live tiles’, der dynamisk forsynes med nyt indhold og således opdaterer kalender, vejrudsigt eller nyheder.

Det ser ikke ud til, at Microsoft piller ved sin Modern UI-brugerflade, der stadig skal være snitfladen mellem pc, tablet og mobiltelefonen.

Der er dog justeret lidt på nogle af ikonernes udseende, som du kan se på billedet til højre.



Menu-ikoner får en kærlig justering. Dump: Youtube.



Apps kan nu åbnes i et vindue. Dump: Youtube.

Notifikationscentret har fået en overhaling. Det kan du se i videoen nederst.

Det bliver muligt at få informationer fra alle applikationer i et vindue og ikke som enkeltstående menupunkter i taskbar’en.

Ligeledes kan man afvikle sin apps i almindelige vinduer, der kan justeres i størrelsen, så de passer bedre ind i desktop-visningen.

Et andet kendetegn ved Windows 9 bliver en sammensmeltning mellem firmaets øvrige platforme til pc’er, bærbare, tablets, smartphones og også spilkonsollen Xbox One.

Dermed opnår både Microsoft og brugerne ét samlet økosystem, hvor alle apps virker på alle enheder.

Det har Microsofts topboss, Satya Nadella, tidligere fortalt.

Den første tekniske forhåndsvisning af Windows 9 kommer ifølge flere medier – eksempelvis PC World i Norge – i slutningen af september. Det er dog ikke bekræftet af Microsoft.

Der har også været rygter om, at versionen ligefrem kan blive gratis.

Det endelige produkt skal stå på hylderne til foråret 2015.

Læs også:
Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Microsoft slår alle styresystemer sammen til ét enkelt

Posted in computer.

Sådan kommer du i gang med Kickstarter på dansk – og får crowdfundet dit gode it-projekt

Hvad er Kickstarter?

Kickstarter er en amerikansk baseret såkaldt crowdfunding-tjeneste. Crowdfunding giver en bred skare af mennesker muligheden for hver især at bidrage til et projekt. 

Projektet kan være alt fra en film til et stykke it. Nogle projekter støttes af brugerne med penge, udelukkende fordi de vil se noget skabt, mens andre projekter leverer en vare, når projektet er finansieret og produceret. 

Som bruger skal man være opmærksom på, at du ikke køber en vare – men i stedet støtter et projekt. Det betyder, at støtter du et projekt, som går i vasken, inden det kommer i produktion, er pengene tabt.

Går du rundt med en idé, som bare manger lidt kapital? Så er det 21. oktober, du skal se frem til. For den dag lancerer crowdfundingtjenesten Kickstarter.com i Danmark – samt i Sverige, Norge og Irland.

Dermed gør den populære finansieringstjeneste op med den hidtidige praksis om, at man skulle have en kontaktperson i USA for at kunne oprette et projekt.

Og allerede fra i dag kan du begynde at oprette projekter, som du kan teste med venner og bekendte, men selve projektet kan først offentliggøres på Kickstarter den 21. oktober.

Inden den officielle lancering mødte Computerworld Kickstarters talsperson, Julie Wood, til en snak om, hvordan du skal gribe dit projekt an – og hvad der gør Kickstarter speciel.

Intet dansk kontor
Julie Wood, betyder Kickstarters lancering, at vi kommer til at se et dansk Kickstarter-kontor, som iværksættere kan besøge?

“Nej, vi har kun ét kontor i verden, som er vores hovedkontor i USA. I stedet satser vi på lokale events, men det kan også være, vi laver et samarbejde med lokale kunstorganisationer – og så henviser vi ofte til folk, som har prøvet Kickstarter før. Der er jo flere danske projekter allerede.”

Hvad har succes på Kickstarter? Hvad er det for projekter, som jeg skal komme med?

“Kunst er generelt en stor del af Kickstarter. Men de helt store områder for finansiering er spil og film. Tech er også et stort område, men det er oftest, fordi prisen for hvert projekt er højere.”

“Den stærke fokus på kunst hos Kickstarter er, at oprindeligt blev Kickstarter startet med fokus på kunst og kultur, fordi mange oplevede, at der ikke var penge til at finansiere den.”

“Men mange af vores mest kendte projekter er inden for teknologi. Det er blandt andet Pebble smartwatch og Oculus Rift. Men har du for eksempel set The Coolest cooler projektet? Det er en køletaske, som også har blender, USB-stik, højttalere og en masse andet. Det er et design- OG et teknologiprojekt.”



Wasteland 2 – opfølgeren til det orignale Commodore 64 spil fra 1988 – er en af spilsucceserne fra Kickstarter. Målet var 900.000 dollar, men de endte med at indsamle hele 2.933.252 dollar og kunne dermed lave et væsentligt større spil.

Hvor stor chance har mit teknologi-projekt for at blive finansieret via Kickstarter?

“Generelt er succesraten 40% på tværs af alle projekter, det vil sige, at 40% af projekterne får de penge, de har sat som mål. Inden for teknologikategorien er det dog 28%, som får finansiering. Men det hænger sammen med, at prisen typisk er højere for teknologiprojekterne.

Vi siger typisk, at hvis du når 20% af dit mål, så har du 80% chance for succes. Det skyldes, at hvis du bare kommer i gang, så får både du og dine støtter motivation – og til at hverve andre.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvornår dit projekt slutter, fordi mange støtter i starten – og så lige før deadline. Så nytter det ikke, at projektet slutter på en helligdag eller lige omkring jul, hvor folk har travlt.”.



Danske AirTame, som lover trådløs HDMI til dit fjernsyn, havde et mål om 160.000 dollar på Kickstarter-konkurrenten Indiegogo, men nåede at samle hele 1.268.332 dollar, da de sluttede. Læs mere om Airtames succes og produkt i vores interview her.

22.000 danskere på Kickstarter
Kickstarter rammer et internationalt publikum, men hvordan ser det ud med danskerne på Kickstarter?

“Vores tal viser, at der er i alt 22.000 danskere, som har støttet projekter. Og tilsammen har de støttet med over 4 millioner kroner. På verdensplan har vi 7 millioner bruger, som har støttet et projekt, og 2 millioner af dem har støttet mere end et projekt.”

“Vi har ikke mål for Danmark med antallet af projekter. Vi vil gerne have, at folk kan få adgang til muligheden for at starte, så kommer det nok. Til vores event mandag aften har 400 sagt, at de vil deltage, men nu må vi se. Vi har plads til 200″.



Kickstarters interface er forholdsvist nemt. Det er dit projekt der skal bære dig igennem – men det er ikke spor nemt. To finske opfindere lærte på den hårde måde, at der skal meget til at slå igennem og få finansiering. Læs om deres erfaringer her.

Hvis jeg brænder inde med en idé til et it- eller teknologiprojekt, hvordan kommer jeg så i gang?

“Officielt er vores lanceringsdato den 21. oktober, men du kan allerede begynde at lægge dit projekt ind i systemet.”

“Du går ind på hjemmesiden og vælger, at du vil starte et projekt. Så skal du bare vælge en kategori og give dit projekt et navn. Når dit projekt er indsendt, får du et link, men det er ikke et live link – men et du kan dele det med andre for at få feedback.”

“Du kan desuden vælge, om du vil lancerer med det samme (efter den officielle dato, red.), eller om du vil have feedback fra Kickstarter, inden det går live.”.

Ingen garantier – det er en del af konceptet
Der er ingen garantier for, at støtterne af et projekt også får noget ud af det – de risikerer at støtte noget, som aldrig bliver til noget. Hvad er Kickstarters tilgang til det?

“Vi vil ikke tage risikoen ud af det at støtte et nyt og spændende projekt. Hvis du bare vil købe et sikkert og kendt produkt, kan du bare tage i Wallmart eller et andet supermarked.”

Annonce:


“En del af vores kultur er all-or-nothing ved projekterne: Bliver beløbet, som er sat som mål, ikke nået, bliver der ikke flyttet nogle penge.”

“Det er, fordi vi ikke vil have risikoen ved projekter væk. Vi vil have folk til at satse på noget nyt. Men vores “risk and challenges”-afsnit, som skal beskrives i hver projekt, er der netop, for at man kan se, hvad udfordringerne og risikoen er, før man støtter.”

Hvad er det vigtigste, som jeg skal huske, hvis jeg har et projekt til Kickstarter?

“Du får jo en række virkeligt engagerede støtter gennem vores model. Du møder jo et helt netværk af folk, som støtter dig, og som vil have dig til at lykkes. Smartwatch-projektet Pebble er et godt eksempel, hvor de virkelig fik folk med.”

“På Kickstarter tror vi på, at folk gerne vil deltage mere. I stedet for bare at dyrke forbrugerkulturen, hvor du bare bruger, vil mange mennesker gerne vide, hvor tingene kommer fra, og hvem som lavede dem. Det kan de med Kickstarter, og det er en vigtig del af vores løsning”.

Læs også: 

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra danske AirTame

Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Alle taler om crowdfunding – langt færre gider betale til det

Posted in computer.

Sådan kommer du i gang med Kickstarter på dansk – og får crowdfundet dit gode it-projekt

Hvad er Kickstarter?

Kickstarter er en amerikansk baseret såkaldt crowdfunding-tjeneste. Crowdfunding giver en bred skare af mennesker muligheden for hver især at bidrage til et projekt. 

Projektet kan være alt fra en film til et stykke it. Nogle projekter støttes af brugerne med penge, udelukkende fordi de vil se noget skabt, mens andre projekter leverer en vare, når projektet er finansieret og produceret. 

Som bruger skal man være opmærksom på, at du ikke køber en vare – men i stedet støtter et projekt. Det betyder, at støtter du et projekt, som går i vasken, inden det kommer i produktion, er pengene tabt.

Går du rundt med en idé, som bare manger lidt kapital? Så er det 21. oktober, du skal se frem til. For den dag lancerer crowdfundingtjenesten Kickstarter.com i Danmark – samt i Sverige, Norge og Irland.

Dermed gør den populære finansieringstjeneste op med den hidtidige praksis om, at man skulle have en kontaktperson i USA for at kunne oprette et projekt.

Og allerede fra i dag kan du begynde at oprette projekter, som du kan teste med venner og bekendte, men selve projektet kan først offentliggøres på Kickstarter den 21. oktober.

Inden den officielle lancering mødte Computerworld Kickstarters talsperson, Julie Wood, til en snak om, hvordan du skal gribe dit projekt an – og hvad der gør Kickstarter speciel.

Intet dansk kontor
Julie Wood, betyder Kickstarters lancering, at vi kommer til at se et dansk Kickstarter-kontor, som iværksættere kan besøge?

“Nej, vi har kun ét kontor i verden, som er vores hovedkontor i USA. I stedet satser vi på lokale events, men det kan også være, vi laver et samarbejde med lokale kunstorganisationer – og så henviser vi ofte til folk, som har prøvet Kickstarter før. Der er jo flere danske projekter allerede.”

Hvad har succes på Kickstarter? Hvad er det for projekter, som jeg skal komme med?

“Kunst er generelt en stor del af Kickstarter. Men de helt store områder for finansiering er spil og film. Tech er også et stort område, men det er oftest, fordi prisen for hvert projekt er højere.”

“Den stærke fokus på kunst hos Kickstarter er, at oprindeligt blev Kickstarter startet med fokus på kunst og kultur, fordi mange oplevede, at der ikke var penge til at finansiere den.”

“Men mange af vores mest kendte projekter er inden for teknologi. Det er blandt andet Pebble smartwatch og Oculus Rift. Men har du for eksempel set The Coolest cooler projektet? Det er en køletaske, som også har blender, USB-stik, højttalere og en masse andet. Det er et design- OG et teknologiprojekt.”



Wasteland 2 – opfølgeren til det orignale Commodore 64 spil fra 1988 – er en af spilsucceserne fra Kickstarter. Målet var 900.000 dollar, men de endte med at indsamle hele 2.933.252 dollar og kunne dermed lave et væsentligt større spil.

Hvor stor chance har mit teknologi-projekt for at blive finansieret via Kickstarter?

“Generelt er succesraten 40% på tværs af alle projekter, det vil sige, at 40% af projekterne får de penge, de har sat som mål. Inden for teknologikategorien er det dog 28%, som får finansiering. Men det hænger sammen med, at prisen typisk er højere for teknologiprojekterne.

Vi siger typisk, at hvis du når 20% af dit mål, så har du 80% chance for succes. Det skyldes, at hvis du bare kommer i gang, så får både du og dine støtter motivation – og til at hverve andre.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvornår dit projekt slutter, fordi mange støtter i starten – og så lige før deadline. Så nytter det ikke, at projektet slutter på en helligdag eller lige omkring jul, hvor folk har travlt.”.



Danske AirTame, som lover trådløs HDMI til dit fjernsyn, havde et mål om 160.000 dollar på Kickstarter-konkurrenten Indiegogo, men nåede at samle hele 1.268.332 dollar, da de sluttede. Læs mere om Airtames succes og produkt i vores interview her.

22.000 danskere på Kickstarter
Kickstarter rammer et internationalt publikum, men hvordan ser det ud med danskerne på Kickstarter?

“Vores tal viser, at der er i alt 22.000 danskere, som har støttet projekter. Og tilsammen har de støttet med over 4 millioner kroner. På verdensplan har vi 7 millioner bruger, som har støttet et projekt, og 2 millioner af dem har støttet mere end et projekt.”

“Vi har ikke mål for Danmark med antallet af projekter. Vi vil gerne have, at folk kan få adgang til muligheden for at starte, så kommer det nok. Til vores event mandag aften har 400 sagt, at de vil deltage, men nu må vi se. Vi har plads til 200″.



Kickstarters interface er forholdsvist nemt. Det er dit projekt der skal bære dig igennem – men det er ikke spor nemt. To finske opfindere lærte på den hårde måde, at der skal meget til at slå igennem og få finansiering. Læs om deres erfaringer her.

Hvis jeg brænder inde med en idé til et it- eller teknologiprojekt, hvordan kommer jeg så i gang?

“Officielt er vores lanceringsdato den 21. oktober, men du kan allerede begynde at lægge dit projekt ind i systemet.”

“Du går ind på hjemmesiden og vælger, at du vil starte et projekt. Så skal du bare vælge en kategori og give dit projekt et navn. Når dit projekt er indsendt, får du et link, men det er ikke et live link – men et du kan dele det med andre for at få feedback.”

“Du kan desuden vælge, om du vil lancerer med det samme (efter den officielle dato, red.), eller om du vil have feedback fra Kickstarter, inden det går live.”.

Ingen garantier – det er en del af konceptet
Der er ingen garantier for, at støtterne af et projekt også får noget ud af det – de risikerer at støtte noget, som aldrig bliver til noget. Hvad er Kickstarters tilgang til det?

“Vi vil ikke tage risikoen ud af det at støtte et nyt og spændende projekt. Hvis du bare vil købe et sikkert og kendt produkt, kan du bare tage i Wallmart eller et andet supermarked.”

Annonce:


“En del af vores kultur er all-or-nothing ved projekterne: Bliver beløbet, som er sat som mål, ikke nået, bliver der ikke flyttet nogle penge.”

“Det er, fordi vi ikke vil have risikoen ved projekter væk. Vi vil have folk til at satse på noget nyt. Men vores “risk and challenges”-afsnit, som skal beskrives i hver projekt, er der netop, for at man kan se, hvad udfordringerne og risikoen er, før man støtter.”

Hvad er det vigtigste, som jeg skal huske, hvis jeg har et projekt til Kickstarter?

“Du får jo en række virkeligt engagerede støtter gennem vores model. Du møder jo et helt netværk af folk, som støtter dig, og som vil have dig til at lykkes. Smartwatch-projektet Pebble er et godt eksempel, hvor de virkelig fik folk med.”

“På Kickstarter tror vi på, at folk gerne vil deltage mere. I stedet for bare at dyrke forbrugerkulturen, hvor du bare bruger, vil mange mennesker gerne vide, hvor tingene kommer fra, og hvem som lavede dem. Det kan de med Kickstarter, og det er en vigtig del af vores løsning”.

Læs også: 

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra danske AirTame

Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Alle taler om crowdfunding – langt færre gider betale til det

Posted in computer.