Daily Archives: September 17, 2014

Rigsrevisionens redegørelse om solcellesagen afdækker, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet allerede i 2011 var opmærksomme på, at solcellestøtten kunne løbe løbsk, men at regeringen afviste at være med til at lukke hullet med en ny støtteordning i forbindelse med et nyt energiforlig i foråret 2012.

Ifølge redegørelsen udformede ministeriet – på grund af den erkendte risiko – et forslag til en ny støtteordning, som ville reducere de statslige udgifter.

Ministeriet arbejdede for, at den foreslåede støtteordning skulle blive en del af den energipolitiske aftale i marts 2012. Men regeringen valgte imidlertid ikke at inddrage forslaget i forhandlingerne herom, skriver Rigsrevisionen i sin konklusion.

Dermed lægger redegørelsen op til endnu et politisk slagsmål om skylden for den ekstraregning, som den kraftige udbygning med solcelleanlæg har været årsag til. En ekstraregning, som Rigsrevisionen samtidig vurderer var alt for lavt sat af ministeriet.

302 i stedet for 230 MW

Efter at den energipolitiske aftale var indgået, steg antallet af nye solcelleanlæg i Danmark nemlig endnu kraftigere end tidligere forventet, fordi prisen på solcelleanlæg var faldet – samtidig med at de fik en høj støtte.

Det fik regeringen til i juni 2012 at beslutte, at der skulle udarbejdes et forslag til en ændring af støtteordningen. Et lovforslag blev fremlagt i starten af november, og i midten af november 2012 indgik forligspartierne en aftale om at støtte forslaget.

Denne aftale rummede overgangsordning, så eksisterende solcelleanlæg på den gamle støtteordning kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år. Her antog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, at der sammenlagt ville komme 230 megawatt (MW) solcelleanlæg på overgangsordningen, selvom der allerede var 302 MW, da aftalen blev indgået.

1,8 mia. dyrere end forventet

Rigsrevisionen vurderer derfor, at ministeriets antagelse var for lav, og at den ekstraudgift på 1,8 mia. kroner, som de ekstra megawatt på overgangsordningen gav anledning til, var en væsentlig information, som Folketinget burde have haft, inden den vedtog loven med nye støttesatser og overgangsordning.

‘Derfor burde klima-, energi- og bygningsministeren inden vedtagelsen af lovændringen have oplyst Folketinget om, at der ville komme væsentligt mere end 230 MW på overgangsordningen’, hedder det i konklusionen.

Rigsrevisionen kritiserer også, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet aldrig oplyste hverken Folketinget eller forligspartierne om de samlede støtteudgifter som følge af den nye ordning. Et beløb, som i stedet for 4,7 mia, ifølge Rigsrevisionens beregninger skulle være 6,5 mia. kroner frem til 2020 og 9,5 mia. frem til 2030.

Folketinget og forligspartierne fik alene oplyst statens merprovenu ved at ændre støtten samt beløb, som viste delmængder af de samlede støtteudgifter.

Ministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at det er normal praksis kun at oplyse om konsekvenserne i forhold til den eksisterende lovgivning. Og da hverken Folketinget, forligspartierne eller de enkelte ordførere efterspurgte oplysninger om de samlede udgifter, videregav ministeren ikke oplysningen på eget initiativ.

Vi har forbedret os

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen erkender, at håndteringen af sagen kunne have været bedre, og at ministeriet har lært af hele forløbet omkring støtten til solceller:

»Jeg har noteret mig, at ingen af Rigsrevisionens kritikpunkter kan tilskrives tilsigtede handlinger fra ministeriets side,« siger han i en pressemeddelelse.

Ministeriet har siden sommeren 2013 udvidet overvågningen med solcelleudbygningen og har gennemført konkrete tiltag for at kvalitetssikre det lovforberedende arbejde og sikre flere ressourcer til arbejdet med solceller.

Rigsrevisionen har fundet ministeriets lovarbejde fra 2013 tilfredsstillende, ligesom Rigsrevisionen finder ministeriets ugentlige overvågning af udbygningen og afrapporteringen til Folketinget for hensigtsmæssig.

Brugere af Androids open source-browser skal muligvis overveje at skifte til et alternativt web-program. En alvorlig sikkerhedsbrist i browseren kompromitterer brugerens private data, skriver Ars Technica.

En fejl i Android Browser tillader hjemmesider at indsætte JavaScript ind i andre sider. De fjendtlige JavaScripts kan derefter bruges til at aflæse cookies eller kodeords-felter. De kan sågar aflæse inputtet fra telefonens keyboard.

Generelt skal browsere forhindre hjemmesider i at læse scripts fra andre sider som følge af sikkerheds-princippet Same Origin Policy (SOP). SOP tvinger browseren til kun at læse scripts med den samme kilde. Men i dette tilfælde kan JavaScript konstrueres til at omgå den regel.

Android Browser er blevet erstattet af Chrome som den officielle browser i Android 4.4. Men ifølge Ars Technica’s tal står Android Browseren stadig for ligeså meget trafik som Chrome, når det kommer til de mobile platforme. Det er altså op imod halvdelen af alle Android-brugere, der vil være berørt af sikkerhedsrisikoen.

Fejlen i den WebKit-baserede browser er blevet indrapporteret i starten af måneden, og Google oplyser, at de arbejder på en passende løsning.

Selvom det med NemID er muligt at logge på virk.dk og gøre sig selv til eksempelvis Lego-direktør for en dag, skal man lade være, lyder det i en melding fra Erhvervsstyrelsen. Det er nemlig ulovligt.

På hjemmesiden Virk.dk kan man alene med NemID få adgang til Erhvervsstyrelsens database, Webreg. Her kan man uden at give yderligere dokumentation ændre vigtige virksomhedsoplysninger som ansatte, moms, import, eksport og indsætte sig selv som administrerende direktør i virksomheden.

Men det er strafbart, hvis man bevidst går ind og foretager ændringer, som man ikke har ret til, eller hvis man på anden måde opgiver forkerte oplysninger til offentlige myndigheder, oplyser styrelsen.

»Webreg er ikke nogen legeplads, og det er ikke lovligt at foretage forkerte registreringer – heller ikke proforma eller for sjov,« forklarer kontorchef i Erhvervsstyrelsen Lars Bunch i en meddelelse på styrelsens hjemmeside.

Kontorchefen understreger, at man ikke er anonym, når man har logget ind med NemID, og det er derfor ret nemt at finde ud af, hvem der har haft sjov med virksomhedsregisteret.

Systemet er ifølge styrelsen designet med den indbyggede åbenhed for alle med et NemID for at gøre det enkelt for virksomheder at drive deres forretning.

»I Danmark skal virksomhederne ikke vente på, at myndighederne foretager registreringer. De har adgang til et smidigt system, hvor de selv kan foretage de nødvendige og lovpligtige registreringer,« meddeler Lars Bunch.

Fra næste år kan alle virksomheder abonnere på ændringer i selskabets oplysninger. Det betyder, at enhver justering af firmaets registrering udløser en besked til virksomheden via Digital Post. Det skal mindske mulighederne for misbrug, lyder det fra Erhvervsstyrelsen.

»Men selvfølgelig er der altid tale om en balancegang mellem sikkerhed og smidighed,« erkender Lars Bunch.

TDC har på sin Facebook-side i dag advaret sine kunder om ikke at opdatere deres iPhone til iOS 8.0, som blev frigivet i dag. Der er nemlig en fejl i styresystemet, der forhindrer omstilling i at virke, oplyser teleselskabet.

På baggrund af fundet anbefaler TDC, at iPhone-brugere venter med at opdatere, hvis man benytter sig af omstilling. TDC understreger, at det ikke er viderestilling, men omstilling den er gal med. Det er altså funktionen, hvor man under samtale, kan sende opkaldet videre til en anden, som må undværes indtil Apple fikser fejlen.

Også da Apple frigav forløberen iOS 7 i 2013 fik omstillingsfunktionen problemer. Dengang fortalte TDC, at problemet opstod, fordi protokollen Unconstructed Supplementary Service Data var blevet blokeret. Apple så nemlig protokollen som et sikkerhedshul. Også denne gang er fejlen igen relateret til den drilagtige protokol, oplyser selskabet Version2.

TDC har meldt fejlen hos Apple, som vil rette fejlen i næste opdatering. Apple har ikke meldt ud hvornår rettelsen – i form af version 8.0.1 – kommer, men TDC gætter på mellem fire til seks uger. Mobil omstilling er typisk noget erhvervskunder bruger, og derfor vil størstedelen af iPhone-brugere kunne opdatere uden problemer.

En af de nye features i iPhone 6 er en NFC-chip, der kan bruges til dataudveksling over helt korte afstande. Teknologien kan blandt andet bruges i forbindelse med kontaktløse betalinger, hvis eksempelvis en kortterminal understøtter det. Men i første omgang, erd er noget, der tyder på, at NFC i iPhone 6 dog kun kunne anvendes inden for Apple-universet.

Mediet Cult of Mac fortæller i hvert fald, at NFC i iPhone 6, når telefonen i næste uge bliver lanceret, kun vil kunne bruges sammen med den digitale tegnebog Apple Pay.

Cult of Mac baserer historien på kilder hos Apple. Virksomheden har afvist at kommentere yderligere på forlydenderne.

Mac-mediet påpeger, at Apple også gjorde Touch ID i iPhone 5 utilgængeligt over for udviklere i forbindelse med lanceringen af denne telefon. Og at det ikke er overraskende, at Apple ønsker at holde de kontaktløse betalingsmuligheder i iPhone 6 under tæt kontrol, mens virksomheden tester NFC-vandene.

Cult of Mac kan dog også fortælle, at det ifølge et andet medie, PC Advisor, er muligt at at give åben adgang til NFC-chippen, så udviklere kan designe gængse apps, der gør brug af den.

Chippen kommer i øvrigt fra den hollandske chip-producent NXP, samme virksomhed, der står bag den MiFare-teknologi, som det danske rejsekort-system baserer sig på. Og som tidligere på året viste sig kun at være kompatibel med de mobiltelefoner, som har en NFC-chip netop fra NXP.

Internettet i danske toge er særdeles ustabilt. Pendlere og andre rejsende må undvære Netflix og andre nettjenester på lange togstrækninger med ingen eller dårlig forbindelse. Og det bliver der ikke ændret på lige med det samme, skriver Berlingske.

Ifølge Banedanmark arbejdes der på en løsning på det sløje internet. Men det er en opgave, der tager tid, fortæller selskabets økonomidirektør.

»Den ene udfordring er, at de nuværende signaler ikke kommer ind, fordi togene er tætte, så vi skal have forstærket det signal i togene. Den anden udfordring er, at der ikke er antenner og master nok langs strækningerne, så der bliver behov for flere,« forklarer Søren Stahlfest Møller til avisen.

Allerede i 2012 meldte DSB sin plan ud om at sikre bedre internet til de rejsende. Men dårligt mobilnetværk og mangel på antenner står altså stadig i vejen for at opfylde det mål. Banedanmark og DSB forsøger nu sammen med teleindustrien at finde en løsning, der ifølge Berlingske kan være i hus i 2016 eller 2017.

Skotland er måske på vej til at blive en selvstændig nation og løsrive sig fra Storbritannien. Det vil give store udfordringer for både det nye Skotland og det resterende Storbritannien, men der vil også være en nærmest endeløs stribe af praktiske problemer, som skal løses. Hvilket topdomæne skal Skotland eksempelvis benytte?

Skotske internetdomæner hører i dag ind under Storbritanniens topdomæne .uk, der står for ‘United Kingdom’. Med selvstændighed vil det være oplagt, at Skotland får sit eget topdomæne ligesom alle andre selvstændige nationer.

Men Skotland kommer sent til fadet, når det gælder fordelingen af topdomæner. De mest oplagte muligheder er nemlig taget. Det skriver it-blogger Craig Cockburn.

Danmark og Sverige har topdomæner, som består af første og sidste bogstav i landenes navne på det nationale sprog. Andre lande som eksempelvis Norge og Finland benytter de to første bogstaver.

For Skotland er ingen af disse tilgængelige. Topdomænet .sd tilhører Sudan, og .sc tilhører Seychellerne. Faktisk kan man stave sig hele vejen gennem ‘Scotland’ uden at finde et ledigt topdomæne, der begynder med S, påpeger Craig Cockburn:

• SC = Seychellerne
• SO = Somalia
• ST = Sao Tome og Principe
• SL = Sierra Leone
• SA = Saudi Arabien
• SN = Senegal
• SD = Sudan

S er tætbebygget område på domænefronten. Ud af 26 kombinationer, der begynder med S, er 22 allerede optaget. De eneste ledige S-domæner er .sf, .sp, .sq og .sw.

Skotland er det mest almindelige navn for det, der måske bliver en ny nation, men der er også andre historiske navne som det latinske Caledonia og det skotsk gæliske Alba, og her er der to ledige muligheder nemlig .ce og .ab ud fra de bogstaver, der indgår i navnene. Alba har dog også været brugt som betegnelse for hele øen Storbritannien.

Topdomænerne er oprindeligt tildelt efter en standard, ISO 3166. Ifølge den standard burde Storbritannien i øvrigt have haft topdomænet .gb for ‘Great Britain’, men briterne var kommet beslutningen om at benytte ISO-standarden i forkøbet og havde etableret .uk og fik lov at beholde det.

Mens skotterne nu kan blive en selvstændig nation uden et oplagt topdomæne, så findes der en lang række territorier og områder med forskellige grader af selvstyre, som har deres topdomæner. Således har både Grønland og Færøerne deres egne nationale topdomæner .gl og .fo.

Andre områder i Storbritannien har også nationale topdomæner. Det gælder eksempelvis Isle of Man med .im og Jersey med .je. Det skete angiveligt på grund af, at de tidlige procedurer for tildeling af nationale topdomæner blot tog ISO-standarden, som var beregnet til postadresser, men ikke tog hensyn til områderne selvstyrestatus.

Skotterne har dog, uanset resultatet af afstemningen, fået lidt mulighed for at vise skotsk selvstændighed gennem domænenavne, da organisationen ICANN, som administrerer domænesystemet, har givet grønt lys for at benytte .scot-topdomænet. Det er imidlertid ikke et nationalt topdomæne, men derimod et såkaldt generisk topdomæne i samme kategori som .name, .mobi og .xxx.

Da Apple i sidste uge afslørede den nye iPhone 6, afslørede det irske rockband U2 ved samme lejlighed et nyt album. I hvad der er blevet beskrevet som verdens største pladeudgivelse, blev albummet samtidig installeret i musikbiblioteket hos alle iTunes-brugere.

Begivenheden vakte glæde blandt fans af U2, men også frustration hos brugere, der ikke kunne komme af med albummet ’Songs of Innocence’ igen. Apples iCloud er nemlig sådan indrettet, at indhold ikke kan slettes, men højest skjules.

Nu er Apple kommet sine kunder i møde, og har oprettet et særligt værktøj med det ene formål at fjerne U2-albummet. Det skriver BBC.

»Nogle kunder har efterspurgt muligheden for at slette ’Songs of Innocence’ fra deres bibliotek, så vi har opsat siden itunes.com/soi-remove så de nemt kan gøre det,« fortalte Apple-talsmand Adam Howorth til det britiske medie.

’Songs of Innocence’ blev installeret på 500 millioner iTunes konti, og albummet har fået fem ud af fem stjerner i en anmeldelse i musikmagasinet Rolling Stones.

Google skal offentliggøre de algoritmer, som selskabet bruger til at generere søgeresultaterne, hvis det står den tyske justitsminister, Heiko Maas. Det skriver Financial Times (FT).

»I sidste ende handler det om gennemsigtigheden af de algoritmer, som Google bruger til at rangordne søgeresultaterne. Når en søgemaskine har så stor en indflydelse på den økonomiske udvikling, er det her en problemstilling, vi bliver nødt til at tage alvorligt,« siger Heiko Maas til FT.

Det tyske krav møder stærk kritik fra den tidligere amerikanske ambassadør i Tyskland Robert Kimmit. Han påpeger over for FT, at europæiske lande og virksomheder, der har brug for åbne markeder til deres innovative ydelser og løsninger, bør være bekymrede over for tilegnelsen af intellektuel ejendom.

Det er ikke første gang, søgemaskinegiganten er i vælten i det europæiske retssystem.

Tidligere på året blev Google tvunget til at vurdere og fjerne nogle af søgeresultaterne på EU-borgere, der påberåbte sig retten til at blive »glemt« af søgemaskinen. Og så sent som i sidste uge afslog EU for tredje gang et forlig med Google, der står til at blive ramt af sanktioner for sin konkurrenceforvridende status. Søgemaskinen sidder på mere end 90 pct. af markedet i EU mod 68 pct. i USA.

Kort sagt lyder anklagen på, at Google manipulerer med søgeresultaterne for at drive trafikken hen mod selskabets egne services.

Det er den samme bekymring, der også ligger til grund for Heiko Maas’ nye krav til Google, der uden tvivl vil blive mødt med hård modstand af selskabet.

»Jeg mener, at Googles magt over forbrugere og markedsaktører er ekstraordinær. Vi bliver nødt til at tænke på, hvilke forholdsregler der er, så denne magt ikke bliver misbrugt,« siger Heiko Maas til FT.

Diskussionen for og imod mainframe kører i øjeblikket på de helt høje nagler. Dybt, dybt forældet, mener kritikere. Robust og driftssikker, lyder det fra fortalerne for it-platformen, der trods 50 års virke stadig er et af de mest udbredte it-systemer i erhvervslivet – særligt i finanssektoren.

Midt i orkanens øje sidder Henrik Rasmussen, 28-årig mainframe-specialist i it-virksomheden BEC og følger diskussionen. På spørgsmålet om, hvorfor en ung it-entusiast vælger at beskæftige sig med en teknologi, der af mange betragtes som en it-mumie, falder svaret prompte:

»Mainframe udgør hjertet i den finansielle sektor. Alle transaktionsdata pumper ind og ud gennem den platform. Det er enorme mængder data, der håndteres i mainframe, så selvfølgelig er det spændende at arbejde med,« forklarer Henrik Rasmussen.

Holder du øje med de nyeste it-job? Tjek Jobfinder

BEC, der er it-leverandør til en lang række banker i Danmark, har netop oprettet et graduate programme med fokus på mainframe, der skal sikre, at virksomheden også i fremtiden kan tilbyde kunderne transaktioner, som afvikles på mainframe. Det sker ifølge BEC som konsekvens af, at uddannelsesinstitutionerne ikke i tilstrækkelig grad underviser deres studerende i mainframe. Heller ikke Henrik Rasmussen blev introduceret til it-platformen på datamatikeruddannelsen.

»Vi blev nærmest fortalt, at der ingen fremtid var i mainframe, derfor var der ingen grund til at beskæftige sig med den. Ikke desto mindre er det mit indtryk, at mainframe-kompetencer er noget af det mest efterspurgte inden for erhvervslivet,« siger Henrik Rasmussen.

Når han ser tilbage på sin foreløbige karriere, kunne han godt have tænkt sig at være blevet introduceret til mainframe noget før. Som mange andre unge it-uddannede kastede han sig efter studiet ud i en tilværelse som iværksætter, men måtte efter et par år konstatere, at forretningsideen ikke holdt.

»Når man sidder hjemme i stuen og udvikler sine ideer, er man langt væk fra produktionsapparatet. Min software havde helt sikkert været mere moden, hvis jeg havde været mere trænet i at arbejde med store entreprise-systemer som mainframe,« fortæller Henrik Rasmussen.

Han anerkender, at der florerer mange myter om mainframe i it-miljøet, men opponerer mod den opfattelse, at mainframe-specialister er koblet af den nyeste teknologi, og nævner som eksempel, at mainframe sagtens kan kommunikere med for eksempel JSon-protokollen, der blandt andet bruges til mobilapplikationer. Han arbejder selv en del med at få nye systemer til at kommunikere med mainframe.

Ifølge Henrik Rasmussen bør mainframe ikke opfattes som en isoleret ø. Nej, den følger udviklingen og kræver af sine brugere, at de gør det samme.

»Der er en opfattelse af, at mainframe-brugere er en flok gråhårede it-nørder, der er koblet af omverdenen. Sådan forholder det sig bestemt ikke. Mainframe udgør en meget stor del af kerneforretningen i den finansielle sektor, så naturligvis skal vi holde os opdateret på den nyeste software-udvikling for at kunne følge med markedet,« pointerer Henrik Rasmussen.