Daily Archives: September 18, 2014

Længere vinger og højere vindmøller øger energiudbyttet med 50 pct.

Elproduktionen fra danske vindmøller er år for år blevet mere effektiv.

Frem til 2008 var tommelfingerreglen, at en vindmølle på land producerede 2.000 fuldlasttimer på et år. Men nu viser nye tal, at vindmøller, der er stillet op efter 2008, producerer cirka 3.000 fuldlasttimer om året eller 50 procent mere energi i forhold til den installerede effekt.

Det skriver Nyhedsbladet Dansk Energi, som udgives af brancheorganisationen af samme navn.

Årsagerne til denne ændring – som forfatteren til artiklen i Dansk Energi, konsulent og civilingeniør Karsten Capion, kalder ‘en stille revolution’ – skal primært findes to steder.

For det første er møllerne blevet større og dermed kommet op i højden, hvor det blæser mere.

Mens den gennemsnitlige navhøjde for nyopsatte møller ved årtusindskiftet (1998-2002) var knap 50 meter, er gennemsnits-navhøjden for nye landvindmøller (2011-2013) over 80 meter.


Udviklingen i den danske landvindmølleparks effektivitet. For hvert år siden 1990 er her vist den installerede kapacitet i MW (søjler) og middelkapaciteten for de installerede vindmøller i kW (der er gået fra knap 1 MW ved årstusindskiftet til ca. 3 MW i dag). Fuldlasttimerne er udregnet på baggrund af data fra 2013, og det ses, at fuldlasttimetallet er gået fra knap 2.000 til 3.000 for de nye møller. (Kilde: Energistyrelsens stamdataregister)

For det andet følger der længere vinger med større møller, men uden at vindmølleindustrien har valgt at sætte tilsvarende større generatorer i vindmøllerne.

Forholdet mellem generatoreffekt og rotorareal er således faldet knap 15 procent fra 425 W/kvm for gamle møller til 365 W/kvm i dag, hvilket vil sige, at vindmøllen producerer maksimalt ved lavere vindhastigheder og dermed får flere fuldlasttimer.

I dag står der cirka. 4.000 vindmøller i det danske landskab, der er opført før 2008, med en samlet kapacitet på ca. 2.500 MW.

Med 50 procent højere produktion i forhold til den installerede effekt vil det altså være muligt at erstatte de ca. 4.000 møller med bare 550 vindmøller med en effekt på hver 3 MW (1.650 MW) og bibeholde den samme vindkraft-produktion.

Hvis man vil have 50 pct. mere vindkraft ud af den samme mængde installeret effekt som nu, kan man erstatte de 2.500 MW effekt på gamle møller med 2.500 MW effekt på nye.

Ifølge Capion vil regeringens mål om 50 procent vindkraft i 2020 og et energisystem baseret på vedvarende energi blive langt vanskeligere og dyrere at realisere uden denne ’stille revolution’ inden for vindmøllers effektivitet.

Posted in computer.

USA godkender omstridte GM-afgrøder

Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, gav onsdag grønt lys til, at Dow AgroSciences, et datterselskab af kemikalievirksomheden Dow Chemical, kan sende nyudviklede typer af majs og sojabønner på markedet næste år. Det skriver Reuters.

Afgrøderne skal sælges som en pakkeløsning kaldet Enlist Weed Control System, der fungerer på samme måde, som konkurrenten, Monsanto, har haft stor succes med.

Ligesom Monsantos Roundup-Ready mærke er Enlist-afgrøderne genetisk modificerede til at kunne modstå et nyudviklet pesticid. Det betyder, at landmanden kan sprøjte afgrøderne, uden at de tager skade. På den måde dræber han kun ukrudtet.

Læs også: Roundup anklaget for at ødelægge nyrerne på titusindvis

Godkendelsen af de nye GM-afgrøder har mødt store protester fra miljøorganisationer og landmænd. De frygter blandt andet, at der vil ske det samme med Dows produkter, som der er ved at ske med Monsantos Roundup-produkter. Her er ukrudtsplanterne i gang med at udvikle resistens over for Roundup og bliver til såkaldt superukrudt, som får landmændene til at øge forbruget af pesticiderne.

Monsantos Roundup-Ready afgrøder udgør 90 procent af USA’s samlede majs- og sojamarker, og Roundup er det mest solgte pesticid på verdensplan.

Dow ser på den anden side netop sine nye produkter som en løsning på de stigende resistensproblemer.

Læs også: Skadedyr udvikler resistens mod genmodificeret majs

»Enlist vil hjælpe landmænd til at øge deres produktivitet og efterkomme den stigende efterspørgsel på en sikker og billig fødevareforsyning,« siger direktøren for Dow AgroSciences, Tim Hassinger, i en pressemeddelelse.

Enlist-pesticidet, som skal ledsage afgrøderne, er dog endnu ikke godkendt af de amerikanske miljømyndigheder, EPA. Pesticidet er en kombination af en 60 år gammel pesticidkomponent kaldet 2,4-D og hovedingrediensen i Monsantos Roundup, glyphosat.

Miljøorganisationerne advarer mod brugen af 2,4-D. De frygter, at ukrudtet udvikler resistens mod stoffet, og det er til fare for miljøet og menneskers helbred.

Organisationen Pesticide Action Network, PAN, kalder godkendelsen af Dows nye GM-afgrøder for et slag i ansigtet på de landmænd, der er naboer til marker, hvor der vil blive brugt Enlist-produkter.

Læs også: Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge

»At USDA godkender Enlist efter en så fundamentalt fejlbehæftet høringsproces, er et slag i ansigtet på landmændene. Tusindvis af landmænd har advaret om de økonomiske tab, skader på afgrøder og sundhedsrisisi, som vil komme, hvis disse 2,4-D-resistente frø kommer på markedet,« siger seniorforsker hos PAN Marcia Ishii-Eiteman til Reuters.

Ifølge Reuters er det særligt frugt- og grøntsagsavlere, som er bekymrede for, at deres afgrøder kan blive ødelagt af kemikalierne fra nabomarkerne.

Dow fastholder, at produkterne er sikre at bruge, så længe man følger vejledningen. Virksomheden vurderer Enlist til at få en markedsværdi på omkring en milliard amerikanske dollars.

Posted in computer.

Kronik: Vandmiljøplanerne skader miljøet og naturen

Inden Ingeniørens læsere falder i svime over at vandmiljøplanerne er ved at virke – i det mindste ved at iltsvindet ikke breder sig yderligere – vil jeg tillade mig at besvare nogle simple spørgsmål: Hvad har det kostet? Og har det været pengene værd?

Min bundlinje er følgende: Den danske vandmiljøindsats har været alt, alt for dyr. Den har ikke givet særligt meget dansk miljø for pengene, og det værste er, at indsatsen samlet set har været direkte skadelig for miljøet og naturen.

Normalt beregner man omkostningerne ved en given miljøpolitik som de direkte udgifter for de producerende erhverv og forbrugerne til miljøteknologiske foranstaltninger. Det er imidlertid kun toppen af isbjerget. De store omkostninger er offeromkostninger = prisen for at udelukke andre muligheder. I dette tilfælde dansk erhvervslivs, især landbrugets, muligheder for at øge sin produktion og afsætning i takt med markedets behov.


Karl Iver Dahl-Madsen er tidligere formand for Dansk Akvakultur, der er brancheforening for fiskeopdrættere og muslinge- og tangfarmere.

For den danske biologiske produktion har VMP’erne (bortset fra den første, som var OK) kostet en halvering af omsætningen i forhold til de markedsmæssige muligheder, så i stedet for en primærproduktion på 160 milliarder kr. pr. år med tilhørende gearing til eksport har vi nu en på beskedne 80 mia. kr. pr. år.

Som to groteske eksempler på muligheder, vi har udelukket, kan jeg nævne havbrug og optimal gødskning.

  • Nulenergi-havbrug til opdræt af ørreder i åbne strømrige farvande med masser af plads til fiskene, som oven i købet har havudsigt, er blandt fagfolk anerkendt som en af de mest miljø- og dyrevenlige animalske produktionsformer overhovedet. Vi kunne med den rigtige miljøforvaltning i dag have haft 40 flotte moderne offcoast-havbrug med en samlet produktion til på 120.000 tons fisk pr. år til en værdi af op imod 5 mia. kr.

  • Dansk landbrug taber hvert 1-3 mia. kr. på bundlinjen, fordi landmændene i modsætning til vores naboer er tvunget til at sulte planterne. Det giver for lavt udbytte og for lavt proteinindhold i kornet og derfor alt for lav indtægt.

Men noget har vi da fået for pengene? Ja, vi har fået lidt renere søer, fjorde, kyster, indre danske farvande og Østersø end ellers. Men hvor meget?

Jeg vil nu koncentrere betragtningerne om de åbne indre danske farvande. Ikke fordi søer, fjorde og kyst ikke også er vigtige, men disse vandområder er meget forskellige og kræver en individuel behandling. Og fordi forholdene i de åbne farvande og Østersøen er en af hovedgrundene til den politiske opbakning bag vandmiljøplanerne.

Der er to hovedvirkninger af N-reduktionen i de åbne indre danske farvande. Sigtdybden er knap 10 centimeter højere, end den ellers ville have været, og iltsvindsarealerne er lidt mindre, end de ellers ville have været.
Nøgletallet for iltsvind, baseret på DHI’s beregninger med den nationale økologiske farvandsmodel:

Ændring i iltsvindsarealet (< 5 mg/l) pr. 1000 ton N reduceret er lig med 800 hektar.

Den samlede virkning af alle vandplanernes reduktion af N-belastningen til de åbne indre danske farvande er skønsmæssigt 40.000 ton, svarende en samlet iltsvindsformindskelse på 32.000 hektar. Det skal ses i forhold til, at iltsvindsarealet nu er ca. 1.300.000 hektar.
Den samlede bruttoomkostning ved dette er ca. 150 mia. kr. pr. år i mistet eksport lig med 5 mio. kr. pr. hektar. Ved en overskudsgrad på 10 pct. svarer det til 500.000 kr. pr. hektar iltsvind pr. år.

Det står enhver frit at vurdere, om knap 10 centimeters sigtdybde og 3 pct. mindre iltsvindsareal er pengene værd. Jeg synes det ikke.

Selv om virkningen er lille og dyr, ser den isoleret set ud til at have haft den rigtige retning. Men det er en snæversynet betragtning.

Der er ikke produceret og forbrugt et eneste kg svin og ørred eller et eneste ton korn mindre, fordi vi ikke har produceret det i Danmark. Produktionen er uden undtagelse eksporteret til andre lande med lavere miljø- og klimaeffektivitet og tilsvarende højere belastning. Mest uansvarligt, når produktionen flyttes til Polen eller Rusland og derfor alligevel belaster Østersøen.

Den forkerte miljøpolitiks direkte konsekvens er eksport af miljø- og klimaproblemer til andre lande og dermed en samlet forøgelse af de regionale og globale miljø- og klimaproblemer.

Den meget ringe omkostningseffektivitet i den gennemførte politik er imidlertid ligeledes stærkt skadelig for naturen og miljøet, idet pengene i stedet kunne have været anvendt på konkrete, målrettede aktiviteter, der her-og-nu gavner miljøet.

Som eksempel kan jeg nævne, at det største problem for naturen i Danmark er manglende plads. De fleste er enige om, at vi har brug for at udlægge noget, der svarer til 10 pct. af Danmarks areal som ægte naturområder = 400.000 hektar.

Det koster med dagens jordpriser (150.000 kr. pr. ha.) 60 mia. kr. i engangsudgift, et beskedent tal i forhold til den årlige nettoomkostning på 15 mia. kr. ved at forhindre iltsvindsarealet i at brede sig.

Så hvis man virkelig skal gøre noget for naturen, skal man aftale med landbruget, at det får mulighed for at producere til markedet, mod at kompensere med et landbaseret målrettet opkøb af potentielle naturarealer på land til erstatning for det areal, man lægger beslag på i havet.

Ja, det er meget godt, hvad så med N-belastningen? Den skal da ned til det acceptable niveau. Jo gerne, men det afgørende er, hvor hurtigt og hvor billigt det sker.

Den danske miljøregulering af kvælstof har været fortvivlende ringe. Den har været baseret på et fejlagtigt princip, nemlig inputregulering, som har medført en alt for dyr proces med forbud, detailstyring og kontrol.

Reelt har man derved holdt kvælstofbelastningen nede ved at mobbe landbrugsproduktionen ud af Danmark. Men denne miljøchauvinistiske tilgang forværrer som nævnt de samlede miljøproblemer.

Natur- og landbrugskommissionen har erkendt, at reguleringen skal laves om til outputregulering, som vil sikre den billigst mulige opnåelse af målene. Men det er endnu vigtigere, at reguleringen indrettes, så man løber med den teknologiske udvikling og ikke strammer kravene hurtigere, end den biologiske produktion i Danmark kan opretholde sin fulde lønsomhed og konkurrenceevne.

Det vil så tage lidt længere tid at få dele af vandmiljøet på plads, men hvad så? Vi lever nok endda, og den arbejdsløse slagteriarbejder vil klart hellere have et job her og nu end nogle bundarealer i Kattegat med flere kræ.

Mange af de tjente penge kan efter aftale pløjes tilbage i målrettede og synlige naturtiltag som f.eks. naturarealer og stenrev. Naturen kan sagtens få det bedre, selv om N-udledningen i en periode stagnerer eller stiger noget.

Det er ikke for sent at lægge kursen om til en ny vandmiljøpolitik, hvor det erkendes, at økonomisk vækst og velstand er den afgørende forudsætning for et godt miljø og en smuk natur.

Posted in computer.

Audi får den første tilladelse til at køre førerløst i Californien

Audi har som den første bilproducent løst billet til at teste førerløse biler på de californiske hoved- og biveje.

Det drejer sig om et projekt, som Audi har arbejdet på i et stykke tid. En Audi A7 er blevet udstyret med al den nyeste teknologi og er om ikke 100 procent førerløs, så i stand til for eksempel at køre kofanger mod kofanger med op til 60 km/t. Lige netop den disciplin er vigtig i californiske storbyer, som er berygtede for snegletrafik.

Læs også: Førerløs Google-bil skal alligevel have rat og pedaler

Det er dog ikke uden omkostninger, at bilerne nu skal testes ude i trafikken. De nye regler betyder, at der skal tegnes en forsikring på fem millioner dollars for hver bil, og at der altid skal være en repræsentant for Audi i bilen, når den er ude at køre.


En Audi A7 kører nu rundt på de californiske veje, uden at føreren behøver at styre.

I lighed med Google har Audis førerløse biler også lov til at køre i Nevada, den første stat, som tillod førerløse biler på offentlige veje.

Læs også: Audi og Toyota er med i kapløbet om selvstyrende biler

Audi er langtfra den eneste bilproducent, der eksperimenterer med førerløse biler, faktisk har alle de store producenter meldt ud, at der arbejdes intensivt med førerløse biler.

Se denne ultrakorte Audi-video om, hvordan bilen overtager styringen:

Posted in computer.

Microsofts analytikere: Skotter stemmer nej til løsrivelse

Analytikerne hos Microsofts søgemaskine, Bing, har brugt den skotske folkeafstemning som test af søgemaskinens evner til at forudsige resultater af begivenheder inden for Storbritannien. Og resultatet pegede op til valgstedernes åbning på et snævert nej.

Helt præcist forudsiger den britiske udgave af Bing et resultat, der siger 48,7 procent ja og 51,3 procent nej.

Forudsigelsen er baseret på blandt andet de søgninger, som personer bosiddende i Skotland har foretaget, samt indsamling af data fra sociale medier, skriver Bing-folkene i et blogindlæg.

Microsofts analyseafdeling har tidligere brugt store begivenheder som test af, hvor gode deres systemer er til at lave forudsigelser. I forbindelse med VM i fodbold i Brasilien forudså Bings analyser 15 ud af de 15 kampe efter den indledende runde i slutrunden. Analyseafdelingen forudså også, at Danmark i 2013 ville vinde det europæiske melodigrandprix.

Læs også: Microsofts talknusere: Danmark vinder Melodi Grand Prix

Opgaven med at forudsige en folkeafstemning er dog vanskeligere ifølge Microsoft. Eksempelvis kan der være brugere, som kommenterer valget på sociale medier, som ganske vist bor i Skotland, men ikke kan stemme, fordi de ikke er gamle nok.

Samtidig er det ikke en tilbagevendende begivenhed som sportskampe eller et præsidentvalg, så der er ikke noget datamateriale at korrigere dataene ud fra.

Bings målinger bygger desuden på analyser af tekst i opdateringer på sociale medier som Twitter og søgninger, hvor softwaren forsøger at afgøre, om afsenderen er positivt eller negativt stemt. Samtidig har analytikerne også forsøgt at afgøre, hvor mange der er i tvivl.

Ved at se på udviklingen over tid har analytikerne forsøgt at lave en model, som skulle forudsige, i hvilken retning tvivlerne ville gå, og det så altså ud til, at det ville komme nej-siden til gode, da Microsoft lavede den sidste opdatering onsdag, dagen før valget.

Posted in computer.

Holland sætter el-lokomotiver ind i stedet for Ansaldobreda-fiasko

Det var ren brandslukning, da Hollands statsejede jernbaneselskab, NS, sidste sommer bestilte en række klassiske elektriske lokomotiver og togvogne i erkendelse af, at en serie spritnye italienske højhastighedstog fra Ansaldobreda aldrig kommer i drift.

De netop landede lokomotiver af typen Traxx fra canadiske Bombardier skal indsættes i Hollands højhastighedsprogram, Intercity Direct. Programmet gik under navnet Fyra, indtil det sidste år kollapsede, da Hollands og Belgiens statsbaner annullerede deres ordrer på i alt 19 af Ansaldobredas nye V250-toge efter omfattende problemer med toget.

Et lille antal eksemplarer af V250 var i drift i bare 39 dage fra december 2012 til januar 2013, indtil de belgiske statsbaners kontrolagentur inddrog togets køretilladelse på grund af sikkerhedsproblemer. En uafhængig teknisk analyse af toget havde forinden påvist 2.019 potentielt driftsforstyrrende fejl, herunder løsrevne døre, upålidelige bremser, utætte afdækninger omkring tekniske installationer, kabler hængt op med tape og løse tagkonstruktioner.

Læs også: Se udsnit af de 2.019 fejl i højhastighedstoget V250 efter blot én vinter

Dermed skriver V250 sig ind i rækken af kuldsejlede togprojekter fra den italienske togproducent, som også har leveret DSB’s IC4-tog. V250-togenes utætte afdækninger og manglende forankring af kabler går igen blandt problemerne med IC4-togene herhjemme.


Traxx-lokomotiverne fra canadiske Bombardier skal indsættes i Hollands højhastighedsprogram. (Foto: Wikipedia/Jahoe)

Ansaldobreda og de hollandske statsbaner indgik tidligere i år en aftale, hvorved Ansaldobreda tager de leverede tog tilbage og betaler 125 millioner euro til de hollandske statsbaner.

Læs også: Ansaldobreda betaler Holland en milliard kroner for ubrugelige tog

De nye el-lokomotiver skal i første omgang køre mellem Amsterdam og Rotterdam, og de skal fra næste år indsættes mellem Eindhoven og Haag. De vil dog ikke, som det var planen med V250, blive brugt på internationale strækninger til Antwerpen og Bruxelles.

Læs også: Bombardier trækker sig fra kapløbet om Ansaldobreda

Med indkøbet af Traxx-lokomotiverne har de hollandske statsbaner også nedtonet ambitionsniveauet i forhold til prestigeprojektet V250, som var specialudviklet til banerne i Holland og Belgien og skulle præstere en topfart på 250 km/t.

I sammenligning er Traxx-serien en bedaget sag, som blev sat i produktion i 1996 og i drift fra 2000, om end lokomotivet løbende bliver produceret i nye, opdaterede versioner. Det præsterer en topfart på bare 160 km/t.

Til gengæld er lokomotivets historik præget af driftssikkerhed, og det kører i dag i en lang række europæiske lande som Tyskland, Frankrig, Schweiz, Sverige, Norge, Italien, Belgien, Polen og Spanien. Der blev i marts bestilt 240 eksemplarer til Sydafrika, og Deutsche Bahn i Tyskland har netop bestilt 450 eksemplarer.

Posted in computer.

Tandlæger skal centrifugere spildevandet for at slippe af med kviksølv

Ca. 1000 døde da Titanic sank, hver med, lad os antage 20 plomber i molarer à 1/2 gram, ialt ca. 10 kg kviksølv. Så tror da pokker havene er forurenet.

Løsningen må være: flere redningsbåde!

Eller man kunne forbyde at anbringe giftdepoter i munden på folk.

http://en.wikipedia.org/wiki/Erethism
‘Erethism or erethism mercurialis is a neurological disorder which affects the whole central nervous system, as well as a symptom complex derived from mercury poisoning.

It is commonly characterized through behavioral changes such as irritability, low self-confidence, depression, apathy, shyness[3][4] and timidity, and in some extreme cases with prolonged exposure to mercury vapors, delirium, personality changes and memory loss occur as a result. People with erethism find it difficult to interact socially with others, with behaviors similar to that of a social phobia. Although most of the effects of erethism are neurological, some physical problems arise as well, including a decrease in physical strength, “headaches, general pain, and tremors after exposure to metallic mercury”[5] as well as irregular heartbeat. It has been documented that “the tremor in the hands can be so severe that the victim is unable to hold a glass of water without spilling its contents.”’

Sml. med det 20. århundrede store plage
http://en.wikipedia.org/wiki/Neurosis
‘ According to C. George Boeree, professor emeritus at Shippensburg University, effects of neurosis can involve:

…anxiety, sadness or depression, anger, irritability, mental confusion, low sense of self-worth, etc., behavioral symptoms such as phobic avoidance, vigilance, impulsive and compulsive acts, lethargy, etc., cognitive problems such as unpleasant or disturbing thoughts, repetition of thoughts and obsession, habitual fantasizing, negativity and cynicism, etc. Interpersonally, neurosis involves dependency, aggressiveness, perfectionism, schizoid isolation, socio-culturally inappropriate behaviors, etc.[6]‘

Hvor er neuroserne blevet af for nylig? Det har vel ikke at gøre med udfasningen af kviksølvplomber?

Posted in computer.

Kontrollen er for dårlig: 200.000 medarbejdere får adgang til danskernes medicinkort

I 2011 vandt det store it-projekt Det Fælles Medicinkort, FMK, Digitaliseringsprisen. Dengang lignede det en succes og en afgørende brik for fælles it-systemer i sundhedssektoren. Siden da er projektet løbet ind i flere problemer, og det har fået Rigsrevisionen til at undersøge FMK.

Resultatet er en ny rapport, hvor Rigsrevisionen kritiserer FMK på en række punkter. Fra løsningen først var implementeret i 2011 til i dag, er systemet ikke blevet udbredt til alle de sektorer, som det var tiltænkt.

Mens FMK er i drift i flere regioner på sygehusene, er det også meningen, at kommunerne skulle tage det i brug til blandt andet hjemmeplejen. Men den tidsplan, som blev fremlagt i 2011, var baseret på urigtige oplysninger, idet flere kommuner allerede dengang forventede at være forsinket med at udrulle FMK.

Læs også: Derfor er Fælles Medicinkort en it-succes: Intet abe-skubberi mellem leverandører

Rigsrevisorerne kritiserer også FMK for dårlig sikkerhed. Når FMK er i fuld drift, vil cirka 200.000 medarbejdere i sundhedssektoren fra læger til hjemmehjælpere have adgang til systemet, men der er utilstrækkelig kontrol med, hvilke personer der har fået adgang, lyder det fra Rigsrevisionen.

Læs også: 200.000 kan se, om du bruger Viagra: Fælles medicinkort er tikkende privacy-bombe

Rigsrevisionen kritiserer også FMK for, at der ikke foregår tilstrækkelig oplæring af brugerne i at anvende systemet.

Læs også: Læger: Fælles Medicinkort er en uoverskuelig tidsrøver

Endelig er prisen for FMK ukendt, idet der ikke findes noget overblik over, hvad implementeringen har kostet eller forventes at koste i de sektorer, som skal anvende FMK. Et tilskud til FMK på 200 millioner kroner fra ABT-Fonden siger dog noget om projektets størrelse.

Kritikken af FMK bakkes op af Dansk Industri ITEK, som efterlyser en opstramning af projektet.

»Både staten og regionerne bør tage rapportens kritik til efterretning og stramme op på ledelse og styring. Det ville helt klart have været en fordel, hvis projektet havde været igennem den fulde evalueringsmodel fra Statens It-projektråd,« udtaler branchedirektør Adam Lebech fra DI ITEK ifølge en pressemeddelelse.

Hos IT-Branchen finder man dog kritikken fra Rigsrevisionen for hård:

»Projektet er ekstraordinært vanskeligt, da medicinkortet bygger på en helt ny tankegang og samarbejde mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer. Organisatorisk har arbejdet været meget komplekst med mange statslige, regionale, kommunale og private aktører, der skulle arbejde sammen om en fælles integreret løsning,« udtaler Freddy Lykke, formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it, ifølge en pressemeddelelse.

Han peger eksempelvis på, at projektet har været forsinket på grund af problemer med Digital Signatur, som er ét af de mange systemer, FMK har været afhængigt af.

Fælles Medicinkort har, siden systemet først var parat til drift på hospitalerne, været ramt af problemer i blandt andet Region Hovedstaden, som måtte tage systemet ud af drift igen efter fejl med dosering af medicin.

Læs også: Derfor måtte Region Hovedstaden tage Fælles Medicinkort ud af drift

Læs også: Region H: Derfor syvdoblede it-systemet patienternes medicin-dosis

Posted in computer.

Københavns drikkevand frikendt: Kun fluorstoffer i meget lave koncentrationer

København og omegnskommunerne behøver ikke frygte for høje koncentrationer af giftige og persistente fluorstoffer i deres drikkevand.

Danmarks største leverandør af drikkevand, forsyningsselskabet Hofor, har netop tjekket vandet for ni forskellige fluorstoffer, efter at Miljøstyrelsen har fundet det i høje koncentrationer i grundvandet udvalgte steder i landet.

Hofors undersøgelser viser, at ud af 14 værker er der fundet fluorstoffer på fire, men i meget lave koncentrationer under udenlandske grænseværdier. Målingerne viser niveauer på mellem 1 og 18 ng/l, hvilket er under f.eks. den svenske grænseværdi på 90 ng/l og tyske grænseværdi på 100 ng/l.

Målingerne er ifølge Hofor taget på trods af, at ‘vi i Danmark ikke har grænseværdier for indhold af fluorstoffer i drikkevandet, og Miljøstyrelsen har endnu ikke vurderet, om de høje koncentrationer udgør en trussel.’

Læs også: Giftige fluorstoffer i høje koncentrationer fundet i det danske grundvand

»Vi tager disse nye oplysninger meget alvorligt og har derfor undersøgt vores vand for ni forskellige fluorforbindelser. Heldigvis har vi kun fundet disse fluorstoffer i vandet fra få af vores vandværker. Og heldigvis i meget lave koncentrationer, der ligger langt fra de grænseværdier, som er fastsat i andre lande. Vores forbrugere skal derfor ikke være bekymrede for at få vand, der indeholder for meget af disse stoffer. Vandet er sundt som hidtil,« siger Hofors vandkvalitetsleder, Ann-Katrin Pedersen, i en pressemeddelelse.

For at garantere vand uden fluorstoffer vil Hofor fortsætte med at tage prøver på de fire berørte værker mindst to gange pr. år og reagere straks, hvis der sker en uheldig udvikling, lover hun.

Se Ingeniørens fokus om giftige fluorstoffer

Hofor producerer drikkevand på syv regionale værker og otte lokale vandværker. Herfra sendes vandet til de otte kommuner Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Herudover leverer Hofor drikkevand til ni forsyninger i omegnskommunerne og har aftale om gensidig backup med to forsyninger, Nordvand (Gladsaxe/Gentofte) og Roskilde Forsyning.

I alt sender Hofor årligt 50 millioner m3 vand ud til omkring en million mennesker. Indvindingen sker fra 49 kildepladser i et område, der strækker sig fra Hillerød i Nordsjælland til Ringsted på Midtsjælland og Dragør på Amager.

Ifølge Ingeniørens oplysninger oplever analysefirmaet Eurofin også en stigning i antallet af vandværker, der henvender sig i disse dage for at få analyseret vandprøver for fluorstoffer.

En analyse efter samtlige fluorstoffer koster 4.446 kroner.

Posted in computer.

Hjernemålinger skal bane vejen til nye kalorielette sødemidler

En ny teknik skal hjælpe forskere og producenter til at finde kalorielette sødemidler, der giver et perfekt smagsmatch til almindeligt hvidt sukker.

Camilla Rotvel fra DuPont Nutrition & Health i Brabrand undersøger i et ph.d.-projekt, som gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, muligheden for at anvende avanceret elektroencefalografi (EEG) til at studere, hvad der sker i vores hjerner, når vi spiser eller drikker sukkerholdige fødevarer.

Det langsigtede mål er at skabe syntetiske stoffer med få kalorier, der har en autentisk sødme.

»Vi kender alle sammen den lidt skæve smag af sødt fra light-produkter,« siger Camilla Rotvel.

Læs også: Kunstige sødemidler giver forstadier til diabetes og fedme

I dag er udviklingen af sødemidler og light-produkter i høj grad baseret på, at forsøgspersoner giver subjektive bedømmelser af deres smagsoplevelse. Camilla Rotvel vil erstatte dette med objektive målinger af hjerneaktiviteten.


Ph.d.-studerende Camilla Rotvel måler ved hjælp af 128 elektroder de elektriske aktivitetsmønstre, der opstår i hjernen, når en forsøgsperson smager noget sødt, og registrerer, hvordan mønstrene er forskellige, alt efter om man smager rigtigt sukker eller kunstige sødestoffer. (Foto: Anders Trærup, AU)

Hun placerer 128 elektroder i skalpen på forsøgspersoner og registrerer de elektriske aktivitetsmønstre, der opstår mellem neuronerne, når de smager og genkender noget som sødt.

Rent fysiologisk sker der det, at smagscellerne på tungen aktiveres og sender signaler til forskellige områder i hjernen – dog med stærkest koncentration omkring smagscortex. Målet er at finde frem til ny viden om, hvordan mennesker genkender smagen af sødt på et førbevidst niveau.

»Vi ved en del om, hvad der sker, når vi vurderer smagen af sødt på et bevidst niveau – altså der, hvor vi oplever nydelse. Denne viden har vi bl.a. fået af sensoriske paneler. Men vi ved meget lidt om, hvad der sker i hjernen lidt tidligere i processen, hvor vi overhovedet starter med at genkende noget som sødt. EEG gør det muligt at monitorere hjerneaktivitet og forstå smagsprocesserne,« siger Camilla Rotvel.

Objektive vurderinger af smag

Hun ønsker at komme meget tættere på en målbar og objektiv vurdering af smag for at undersøge, hvordan et stof virker i forhold til sukrose. Hun vil også studere, hvad der sker, når man ændrer lidt på sammensætningen af kemiske stoffer.

Camilla Rotvel har for nylig på en konference sammen med sine kollegaer hos DuPont og Aarhus Universitet fremlagt de første EEG-målinger af en forsøgsperson, der fik en stimulering med højt og lavt sukker (10 pct. vs. 0,1 pct).

Hun kunne her vise, at det er muligt at lokalisere hjerneaktiviteten til et bestemt område. Det er normalt vanskeligt med EEG, men fordi hun brugte 128 elektroder, kunne det lade sig gøre.

I modsætning til hjernescanning med fMRI giver EEG meget gode målinger i tidsdomænet. Det gør det muligt at studere, i hvilken rækkefølge hjerneområderne bliver aktiveret,

Camilla Rotvel forklarer, at der en lang række problemer med at undersøge smag i forhold til andre sanser, eksempelvis synet. Der sker nemlig også en berøring på kroppen, som også giver anledning til hjerneaktivitet.

Derudover kræver det specifikke pumper til at få smagsstoffer og væske placeret på forsøgspersonernes tunge, da der ellers vil være hjerneaktivitet forbundet med at række ud efter disse.

Da Camilla Rotvel er optaget som ph.d.-studerende udelukkende med en bachelor i fødevarevidenskab, tager hun kandidatfag sideløbende. Det samlede projekt har derfor et femårigt forløb, hvoraf der er fire år tilbage.

Posted in computer.