Daily Archives: September 19, 2014

Varde Kommune må stoppe et igangværende byggeri af ti vindmøller på hver 3,3 MW og med en max-højde på 150 meter.

Byggeriet ved navn Ulvemosen Wind Park havde ellers fået det blå stempel med lokalplan, VVM-redegørelse og miljørapport i oktober 2013.

I en kendelse fra Natur- og Miljøklagenævnet ophæves disse tilladelser imidlertid, og Varde Kommune må nu i gang med at forbedre hele plangrundlaget.

Det er naboerne, der har klaget over projektet og VVM-redegørelsen.

Afstandskrav og grundvand

Naboerne havde klaget over, at afstandskrav mellem den nye og flere eksisterende vindmølleparker ikke var overholdt, og at samspillet mellem dem ikke ordentligt beskrevet. Desuden var støjberegningerne ikke udført korrekt, mente klagerne, og miljørapporten redegjorde ikke i tilstrækkeligt omfang for miljøpåvirkningen af en påtænkt grundvandssænkning.

Nævnet gav dem ret i, at vindmøllecirkulæret ikke var opfyldt, når det gælder vindmølleparkernes indbyrdes indvirken på hinanden, fordi det ikke er godtgjort, at samspillet mellem den nye vindmøllepark og de to eksisterende naboparker vil være uproblematisk, sådan som cirkulæret kræver.

Kommunen skriver selv, at vindmølleparkerne set i relation til hinanden fra ganske mange positioner – fra nord, nordøst, syd og sydøst – ikke vil blive opfattet som adskilte anlæg, men vil virke rodede, uharmoniske og visuelt betænkelige.

Nævnet finder det derfor ikke godtgjort, at den landskabelige påvirkning af mølleanlæggene set i samspil med hinanden vil være ’ubetænkelig’ – som er cirkulærets ord for uproblematisk.

Støjvurdering uproblematisk

Nævnet giver også klagerne ret i, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har beskrevet de såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

Nævnet fandt derimod ikke anledning til at give de mange klager ret i en lang række klagepunkter omkring støjberegninger.

Ifølge Varde Lokalavis vil kommunens tekniske forvaltning nu indstille til politikerne, at kommunen arbejder videre med at forbedre plangrundlaget og VVM-redegørelsen i forlængelse af de kommentarer, som Natur- og Miljøklagenævnet havde til den oprindelige VVM-redegørelse.

»Vi afventer nu forvaltningens indstilling, og derefter tager vi en politisk beslutning i både udvalg og byråd vedrørende projektet. Når en eventuel ny VVM-redegørelse er klar, skal den naturligvis i høring igen, så alle parter i sagen høres. Der er således ingen tvivl om, at projektet forsinkes, omvendt er det fortsat min klare opfattelse, at projektet kan gennemføres, men det er naturligvis op til byrådet,« siger Preben Friis-Hauge formand for udvalget for Plan og Teknik, til avisen.

Byggeriet stoppes rent praktisk pr. 25. september for at give entreprenøren tid til at sikre byggepladsen.

En af de største opgaver ved international projektledelse er at håndtere en helt ny type kompleksitet i form af en blanding mellem kommunikation, processer, tidsforskelle og kulturer.

Det siger Søren Ejnar Nielsen, der er direktør for kontoret for globale projekter hos Danfoss. Han har været med til at udvide divisionen Power Electric i Danfoss Group fra to til fire udviklingssites. En omstilling, han fortæller om den 7. oktober på konferencen projects:across boundaries, der arrangeres af Ingeniøren og projekt:netværket.

»Når man bringer et projekt som vores over på et internationalt plan, bringer det opbygningen og samarbejdet ind i en helt ny og kompleks situation. Her drejer det sig i højere grad om at lede og navigere mere virtuelt end fysisk,« fortæller Søren Ejnar Nielsen.

Er du klar til et karrierespring? Få hjælp på Jobfinder.dk.

Danfoss Power Electronics startede i 2010 en proces, der skulle gøre virksomheden endnu mere global, end tilfældet var tidligere. Og samtidig bringe Nordborg-virksomheden tættere på kunderne ved at bygge lokale udviklingsafdelinger i blandt andet Kina.

»Vi har i mange år været globalt anlagt. Men vi ville skubbe udviklingen tættere på de lokale, som vi handler med. Og set fra en projektleders stol var det da en stor beslutning, men også en vigtig,« forklarer Søren Ejnar Nielsen.

Tag ikke grundelementer for givet

Danfoss-direktøren peger endvidere på vigtigheden af at være meget bevidst om de fundamentale elementer. Her mener han sprog, kultur, ledelsesstil og hierarkier.

»Trods tekniske fremskridt, der gør internationalt samarbejde nemmere, skal man stadig fokusere på det, man måske godt ved, men oftest kan glemme. Her tænker jeg sprog, kulturelle forskelle og eksempelvis hierarkier ved især de kinesiske og indiske samarbejdspartnere. De faktorer kan man nemlig hurtigt tage for givet,« forklarer Søren Ejnar Nielsen.

Og han følger op:

»Det gode er, at Danfoss har haft mulighed for at starte et lokalt udviklingscenter i blandt andet Kina. Det sikrer, at vi hurtigere kan gribe ind, hvis nogle af grundelementerne udvander det internationale samarbejde. Det hedder ’sprogbarrierer’ med god grund. Men vi arbejder heldigvis ud fra fælles sprog i vores processer,« siger Søren Ejnar Nielsen.

På sit oplæg vil Danfoss-direktøren også komme med en række eksempler på, hvordan Danfoss har arbejdet med at skabe nye fælles udviklingsprocesser globalt.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig projects: across boundaries her.

»Min vigtigste mission var at gøre danskerne stolte«

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA har travlt med at udarbejde et sæt regler for brug af droner. Manglende lovgivning står i vejen for udviklingen, og kongressen vil have lovgivning på plads om et år. Derfor har FAA nu åbnet seks testzoner over hele landet.

Her skal fordele og ulemper ved brug af droner i forbindelse med alt fra brandslukning til varelevering undersøges, inden reglerne altså skal være på plads i september 2015.

FAA har godkendt operatører til at drive de enkelte testfaciliteter, og interesserede virksomheder eller myndigheder kan så teste kommercielle eller samfundsnyttige anvendelsesmuligheder for droner. Uden for testfaciliteterne er det svært at teste, da der man skal have FAA-tilladelse til hver enkelt flyvning, og lovgivningen for civil droneflyvning stort set umuliggør kommerciel anvendelse.

Får man lov til at bruge testfaciliteterne, kan man komme udenom de besværlige procedurer og teste på livet løs, og den godkendte operatør står for sikkerheden.

Landbrug er et af de store fokusområder. Og i New Yorks landdistrikter tester eksperter blandt andet et førerløst fly, der udstyret med et termisk kamera skal gøre det lettere for landmænd at holde øje med dyr og afgrøder.

Dermed skal landmanden kunne reagere hurtigere, hvis insekter eller plantesygdomme invaderer hans afgrøder.

»Vores håb er, at udbrud kan opdages hurtigere, så landmanden kan bevæge sig derhen på marken og bringe det i orden,« siger specialist Bill Verbeten fra Cornell University til New Scientist.

Han tilføjer, at droner med kameraer også kan lette arbejdet med optælling af planter, der skal sikre, at arealet udnyttes optimalt.

I Alaska har test-droner allerede hjulpet brandvæsenet med at håndtere en alvorlig steppebrand, og statens politi har kørt testscenarier, hvor en drone cirkuler om en bevæbnet gerningsmands opholdssted og sender informationer til indsatsstyrken.

Både Amazon og Google går med planer om drone-baseret varelevering.

Ifølge Tony Basile fra non-profit konsortiet Nuair Alliance, der driver testzonen i New York, er det et spørgsmål om tid, før droner bliver en del af dagligdagen.

»Det bliver en realitet, det er bare et spørgsmål om hvornår,« siger han.

FAA planlægger at udstikke et sæt midlertidige regler for fly, der vejer mindre end 24 kilo. Som det er nu, skal myndigheden give tilladelse til hver eneste kommercielle droneflyvning.

Herhjemme tester Naturstyrelsen også brug af droner til at kontrollere landbruget.

Det britiske forsvarsministerium har netop indgået kontrakt med våbenkoncernen General Dynamics om nye bevæbnede panserkøretøjer af typen Scout Specialist Vehicles.

Kontrakten lyder på i alt 589 panserkøretøjer til en værdi af 3,5 milliarder britiske pund, svarende til over 33 milliarder danske kroner. Det bringer aftalen op i samme liga som det danske kampflyindkøb, og premierminister David Cameron har betegnet indkøbsaftalen som »den største enkeltstående kontrakt for AFV’er (Armoured Fighting Vehicles, red.) for den britiske hær siden 1980′erne«.

Kontrakten er interessant i en dansk kontekst, idet Scout er en bevæbnet videreudvikling af General Dynamics’ pansrede mandsskabsvogn (PMV), Ascod, som i øjeblikket er blandt de fem prækvalificerede PMV’er, der fortsat er med i konkurrencen om at levere pansrede mandskabsvogne til en værdi af op mod fem milliarder kroner til det danske forsvar.

Derfor vil den britiske kontrakt betyde, at Ascods produktionslinje bliver holdt åben, hvilket kan styrke køretøjets position i konkurrencen om kontrakten med det danske forsvar. Scout og Ascod er baseret på en såkaldt Common Base Platform, hvorfor en række systemer og komponenter går igen i begge køretøjer og bliver produceret af de samme underleverandører.

»Begge køretøjer kan trække på forbedringer og erfaringer fra hele forsyningskæden med leverandører, produktion og kunder. En sådan kontrakt hos et andet Nato-medlem har naturligvis en positiv effekt, og hvis allierede sætter deres lid til platforme fra samme serie, kan man forvente synergier inden for interoperabilitet og samarbejde,« siger en talsmand for koncernens europæiske datterselskab, General Dynamics European Land Systems, til Ingeniøren. Han ønsker på grund af koncernens pressepolitik ikke at optræde med navn.

Scout skal leveres i seks varianter til det britiske forsvar fra 2017 til 2024.

Yderligere fire producenter er fortsat med i feltet i Danmark. Det drejer sig om de to bæltekøretøjer APC G5 fra Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft og CV 90 Armadillo fra BAE Systems Hägglunds samt de to hjulkøretøjer VCBI fra Nexter Systems og Piranha V, som også er produceret af General Dynamics European Land Systems.

Bøvler du med netbanken for tiden? Så kan det måske være værd at tjekke, hvilke plugins der kører i din browser. I hvert fald har Sydbanks hotline udsendt to instruktioner, der henvender sig til henholdsvis brugere af Chrome (PDF) og til brugere af Firefox (PDF), der anvender bestemte typer plugins.

»Det har vist sig, at reklameblokeringsprogrammer som f.eks. programmet Adblock Plus kan drille i forhold til NemID,« står i den ene af beskederne fra Sydbanks hotline henvendt til Firefox-brugere under overskriften om, at NemID melder forkert kode ved godkendelse af betalinger i Firefox.

Dernæst følger en guide til, hvordan – i dette tilfælde – Sydbanks netbank kan whitelistes i reklameblokeringsværktøjerne eller eventuelt deaktiveres.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er et specifikt problem for Sydbanks netbank, men snarere et generelt problem med NemID JS og visse plugins. I hvert fald henviser Sydbank til Nets, hvor kommunikationskonsulent Ulrik Marschall via mail skriver:

»Jeg har nu fået svar fra vores teknikere, og det er korrekt, at NemID JS reagerer med en fejlmeddelelse på brugen af disse typer plugins. Vi analyserer for tiden, hvordan vi kan imødekomme brugen af disse plugins på den mest hensigtsmæssige måde.«

Nets kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvornår problemet er løst.

Kan du garantere, at der ikke er sundhedsskadelige fluorstoffer i det danske drikkevand?

Det spørgsmål har Ingeniøren forgæves forsøgt at få svar på fra samtlige relevante myndigheder, siden Miljøstyrelsen for mere end et halvt år siden fremlagde dokumentation for, at stofferne var fundet i grundvandet udvalgte steder i Danmark i meget høje niveauer.

Da Ingeniøren tilbage i juni første gang henvendte sig til Miljøstyrelsen, lød beskeden, at styrelsens undersøgelse på ingen måde var en risikoundersøgelse eller et forsøg på at afgøre, om fluorstoffer spreder sig til drikkevandet.

Miljøstyrelsen havde alene målt efter stofferne under især brandøvelsespladser, som man vidste var forurenet med fluorstoffer, og her fandt man ‘som forventet’ høje koncentrationer, over 100 gange den tyske og svenske grænseværdi.

Da resultaterne havde været fremlagt på en konference allerede for et halvt år siden, var Ingeniøren interesseret i at bringe denne viden ud til læserne, også selvom den endelige rapport lod vente på sig.

Fra Naturstyrelsen til Orbicon til regioner til kommuner og tilbage igen

Men på spørgsmålet, om der kan være problemer med drikkevandet, startede en kæde af telefonopkald, der fører rundt i ring mellem myndighederne. Spørgsmål vedrørende drikkevandet var nemlig i nogle tilfælde en opgave for kommunerne. I andre tilfælde blev vi henvist til Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen meldte hurtigt hus forbi, da styrelsen som udgangspunkt ikke forholder sig til lokale forureninger. Naturstyrelsen er kun interessant i denne sag, hvis styrelsen vurderer, at fluorstoffer skal være en del af vandværkernes obligatoriske screening. Det er ikke planen, lød beskeden. Herfra blev vi sendt tilbage til Miljøstyrelsen samt kommunerne.

Da vi allerede havde talt med Miljøstyrelsen, var kommunerne næste skridt i telefonkæden. Men der var et problem. Miljøstyrelsen ville ikke oplyse, i hvilke kommuner der var fundet forhøjede niveauer af fluorstoffer. Men måske samarbejdspartneren Orbicon kunne hjælpe, så de blev næste trin i telefonkæden. Men de ville ikke udtale sig og pegede tilbage på Miljøstyrelsen. Igen.

Da Region Syddanmark også havde været med til at udarbejde rapporten, blev de et nyt navn i telefonkæden. Og det gav pote. Vi fik gennem regionen kendskab til to kommuner, hvor forhøjede niveauer af fluorstoffer var fundet, nemlig Haderslev og Esbjerg kommuner.

I begge kommuner blev Ingeniøren ført gennem en kompliceret telefonkæde af i alt cirka ti medarbejdere i afdelinger for forurening samt afdelinger for drikkevand, for slet ikke at nævne omstillinger og sekretærer. Perfluorstoffer var oftest så ubekendte, at vi havde sjov ud af at udtale det sammen med kommunens medarbejdere. Men som Ingeniøren tidligere har beskrevet, havde kommunerne enten ikke modtaget eller ikke reageret nærmere på informationerne fra Miljøstyrelsen, der var tilsendt i en orienteringsmail. Derfor kunne kommunerne altså heller ikke garantere, at fluorstoffer ikke var at finde i drikkevandet.

I kommunerne lød beskeden også, at det er nærmest umuligt at forholde sig til, om niveauerne af fluorstoffer er et problem, når der ikke findes danske grænseværdier. Og det er Miljøstyrelsens opgave at udforme dem.

Så nu pegede telefonkæden igen tilbage til Miljøstyrelsen.

Regionerne har ansvaret – nej, vi har ej

Hos Miljøstyrelsen erkender kontorchef Christian Vind, at det er styrelsens opgave at udforme grænseværdier. Han oplyser, at det arbejde er i gang.

Men Miljøstyrelsen oplyser også, at godt nok har kommunerne ansvaret for vandet, der kommer ud af vandhanerne. Men – og her kom en ny og modsatrettet oplysning i forhold til tidligere – regionerne skal orientere kommunerne om jordforurening, som risikerer at sive ned i grundvandet og true drikkevandet.

Den oplysning fik os naturligvis til at lade Region Syddanmark være næste led i telefonkæden. Men i Region Syddanmark sender man os igen videre til kommunerne. Det er altså deres ansvar lyder det.

»Kommunen er drikkevandsmyndighed, og som sådan er det kommunen, der afgør, hvorvidt der er grundlag for særlige tiltag, herunder ændrede kontrolmålinger i forhold til drikkevandet. Når Region Syddanmark finder jordforurening og grundvandsforurening ved punktkilder, er det almindelig praksis, at vi orienterer kommunen om, hvad der er fundet. Herefter er det op til kommunen at vurdere, om der skal ske kontrolmålinger af drikkevandet,« siger områdechef i Region Syddanmark Ida Olesen.

Orientering om fluorstoffer på vej

Eftersom Ingeniøren allerede havde været hoppebold på telefonlinjerne hos kommunerne, ønskede vi ikke at gå den vej igen. Ingeniørens rundringning til samtlige relevante medarbejder i Haderslev og Esbjerg kommuner viste, at de enten ikke havde modtaget informationerne om fluorstofferne eller havde behandlet dem nærmere. Så vi prøvede endnu en gang at kontakte Miljøstyrelsen.

Her var kontorchef Christian Vind fra Miljøstyrelsen overbevist om, at kommunerne generelt har godt styr på situationen. Styrelsen planlægger også at udsende en opfølgende orientering til regioner og kommuner om fluorstoffer i grundvandet.

Orienteringen vil formentlig komme i løbet af få uger, når styrelsen også offentliggør den endelige rapport om fundene af fluorstoffer i grundvandet.

Men ingen kan altså svare på det indledende spørgsmål: Kan du garantere, at der ikke er sundhedsskadelige fluorstoffer i det danske drikkevand?

Flere vandværker er dog på grund af Ingeniørens artikler i gang med på eget initiativ at tjekke deres vand.

Ved hjælp af nye statistiske metoder har forskere fra FN og University of Washington forsøgt at skyde sig ind på, hvordan Jordens befolkningstal vil udvikle sig resten af dette århundrede. Beregningerne viser, at vi med 80 procents sandsynlighed vil være mellem 9,6 og 12,3 milliarder mennesker i 2100.

I dag er vi et sted mellem 7,2 og 7,3 milliarder mennesker på kloden, og dette tal vil vokse til 9,6 milliarder i 2050. I 2100 kan vi forvente at være 10,9 milliarder mennesker, fremgår det af en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

Tidligere analyser har ellers vist, at befolkningstallet vil stabilisere sig omkring 9 milliarder mennesker omkring 2050, men ifølge den nye undersøgelse er der ikke meget håb om, at det vil ske. I stedet kan vi regne med, at befolkningstallet vil fortsætte med at stige hele dette århundrede.

Den fortsatte stigning vil primært skyldes udviklingen i Afrika syd for Sahara, hvor fødselsraten forbliver høj, og hvor knap så mange som tidligere frygtet dør af aids. Befolkningstallet i Afrika vil stige fra 1 milliard i dag til omkring 4,2 milliarder i 2100, skriver forskerne.

I resten af verden vil befolkningstallet være mere stabilt. I Asien vil det vokse fra 4,4 til omkring 5 milliarder i 2050, og så vil det begynde at falde, viser prognoserne. I Europa bliver vi ikke flere mennesker – tværtimod.

I modsætning til tidligere har forskerne denne gang brugt moderne bayesiansk statistik til at fremskrive befolkningstallet, og det skulle give en større sikkerhed for, at de rammer rigtigt.

Der er dog stadig store usikkerheder, specielt i tallene for Afrika. Her kan væksten i befolkningstallet måske modereres, hvis der sættes massivt ind med familieplanlægning, herunder bedre adgang til prævention.

Indeklimaet i de danske skoler og gymnasier skal nu til eksamen. Som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival sender forskere fra DTU udstyr til at undersøge CO2-niveau og forekomsten af skimmelsvamp ud til 1.000 skole- og gymnasieklasser.

Resultaterne skal sammenlignes med en undersøgelse, som de samme parter stod bag i 2009. Dengang indrapportede 743 klasser fra 320 skoler deres målinger. I 56 procent af klasserne målte eleverne et CO2-indhold, der lå over Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1.000 ppm. 20 procent lå endda mere end dobbelt så højt som anbefalet.

»Det bliver rigtig spændende at se, om der er sket noget. Jeg håber, at det vil se bedre ud, men jeg frygter, at det ikke er tilfældet,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg.

I 2009 fik resultaterne både elever, forældre, lærere og politikere til at kræve bedre indeklima i skolerne. Sundhedsstyrelsen udsendte en vejledning, som kommunerne kunne bruge til at udbedre problemerne – som flere forskningsprojekter har vist har stor indflydelse på elevernes indlæringsevne og eksamenspræstationer.

Siden har kommunerne ifølge Danmarks Statistiks opgørelse over de kommunale regnskaber investeret 19,7 mia. kroner i renovering og nybyggeri på folkeskoleområdet. Gymnasierne er i mellemtiden blevet selvejende, så Ingeniøren har ikke kunnet finde en opgørelse af anlægsinvesteringerne på deres område.

Fordi forskerne endnu ikke tør tro på, at indeklimaet er blevet væsentligt forbedret, skal eksperimentet også bevidstgøre eleverne om, hvor vigtigt det er at få luftet ud på den gode gammeldags måde.

»Vi vil gerne bringe lidt fokus på de gamle dyder med at få åbnet vinduerne noget oftere,« fortæller Geo Clausen.

Derfor skal eleverne først måle CO2-indholdet på en helt almindelig dag. Derefter skal de vente nogle dage og så prøve at måle CO2-indholdet på en dag, hvor de har luftet ud.

»Vi vil gerne vise, at man faktisk kan gøre noget, mens vi går og venter på, at skolerne bliver renoveret.«

Resultaterne af målingerne vil blive offentliggjort, når alle målinger er kommet ind i slutningen af oktober.

Kommunerne har ifølge CRM Byggefakta planer om at investere knap 13 mia. kr. på byggeri og renovering inden for skoler, uddannelse og forskning inden 2017.

Det enorme rumfartsfirma United Launch Alliance (ULA) vil have nye motorer til sine raketter, og de skal udvikles i samarbejde med firmaet Blue Origin.

Den nye raketmotor kaldet BE-4 skal drives af flydende naturgas og flydende ilt. Den skal være klar til at blive testet på landjorden om to år, og i 2019 skal de første raketter sendes til vejrs af to motorer, der tilsammen kan levere en løftekraft på knap fem millioner newton.

BE-4 skal først og fremmest bruges i en ny generation af rumraketter baseret på ULA’s Atlas- og Delta-raketter. Med den amerikanske raketmotor slipper ULA for at være afhængig af de russiske raketmotorer, der i dag bruges ved opsendelsen af de store Atlas 5-raketter.

Blue Origin har hovedkvarter i Kent i Washington, og raketmotorerne testes i Texas. Senest er motoren BE-3 blevet testet med succes i december 2013, og planen er, at den skal bruges ved opsendelsen af et lille rumskib kaldet New Shepard.

ULA ejes af flygiganterne Lockheed Martin og Boeing i fællesskab, mens det langt mindre Blue Origin er it-milliardæren Jeff Bezos’ hjertebarn. Jeff Bezos stiftede Amazon.com, og nu bliver Blue Origin for alvor en konkurrent til rumfartsfirmaet SpaceX, der ejes af it-milliardæren Elon Musk, som blev rig på betalingstjenesten PayPal.

For seks år siden var iPhone kun lige blevet tilgængelig på det danske marked. Seks år fra nu skal opslagsværket Trap Danmark for første gang være klar i en udgave, hvor alt fra informationer om Tøndermarskens dyreliv over Nørrebros historie til Middelfarts erhvervsstruktur skal kunne tilgås digitalt.

Det betyder, at det hav af data, som forskere og eksperter i løbet af de kommende seks år nu skal i gang med at indsamle, skal organiseres og opbevares på en måde, så det stadig er meningsfuldt i 2020. Udviklingschef i Trap Danmark Erik Kjeldsen skal stå i spidsen for den opgave. Og han har gjort sig bevidst om, at dataene skal have en særdeles løs kobling til præsentationslaget.

»Når vi kigger seks år tilbage, så har der jo været en kæmpe udvikling: Bare tænk på Googles betydning og smartphone-markedet. Vi har ikke og vil heller ikke have en ambition om at forudsige, hvad der sker de næste seks år,« siger han.

Med andre ord, så skal det være muligt at præsentere Trap Danmark seks år fra nu, selvom der ikke længere er noget, der hedder HTML5, USB-nøgler eller apps for den sags skyld. Data skal altså ikke kobles til en specifik platform, men kunne præsenteres på mange platforme og i mange forskellige sammenhænge.

»Jeg tror, det er farligt at starte tænkningen i slutprodukter som en hjemmeside eller en app. Det er farligt at tænke i platforme – vi kan endnu ikke forudse alle de måder hvorpå vi gerne vil præsentere indholdet,« siger Erik Kjeldsen, der kommer fra DR, hvor han har arbejdet både med digitaliseringen af radio og tv og med udviklingen af en lang række digitale tilbud.

Selvom meget kan ske på den teknologiske front i løbet af seks år fra nu, så føler han sig dog sikker på, at lokationsbaserede services, altså som GPS’en på en smartphone i dag, vil være helt centrale for projektet i årene frem mod 2020. Og derfor skal alle emner, i det omfang det giver mening, også opmærkes med koordinater i databasen.

Fleksibel datastruktur

Når det er sagt, så ligger det på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke data-attributter der skal gemmes om de enkelte emner. Alene af den grund, at behovet for beskrivelse af emner – eksempelvis i form af multimedieindhold (lyde, video etc.) kan vise sig at ændre sig over de næste seks år. Og derfor skal datastrukturen indrettes på en måde, så den relativt let kan udvides.

Det er ikke første gang, Trap Danmark udkommer, men første gang det udkommer digitalt. Det sidste bind i det forrige værk, Trap Danmark 5, udkom i 1972. Og den første serie udkom i perioden 1856 til 1860.

Så øvelsen med at indsamle informationer og kategorisere emner er velafprøvet i Trap Danmark-sammenhæng.

»Det har jo været gjort gennem årene, så vi har en ret klar idé om, hvilket indhold en database skal kunne rumme. Men vi ved jo godt, at der kan dukke nye elementer og behov for nye attributter op de kommende år, så vi bliver nødt til at også at tænke fleksibilitet ind i forhold til datastrukturen og metadata,« siger Erik Kjeldsen.

På samme måde, som tidligere udgaver af Trap Danmark, så bliver den kommende også til et værk i bogform. Nærmere bestemt skal der udkomme 34 bind i perioden 2016 til 2020. Erik Kjeldsen fortæller, at det til gengæld nok bliver sidste udgave af Trap, fremover vil værket være tilgængeligt digitalt og løbende opdateret. Og i den forbindelse betragter han i øvrigt de kommende bogudgivelser som et præsentationslag for dataene i databasen på linje med en hjemmeside, en app eller andet.

»Jeg er meget optaget af, at tale om dette som et indholdsprojekt, ikke kun et bogprojekt,« siger Erik Kjeldsen.

Når det digitale Trap Danmark 6 i 2020 er færdig, så stopper den digitale udvikling dog langt fra. Det er nemlig planen at holde databasen opdateret i årene fremover. Og i den forbindelse skal det ikke kun være muligt at trække data via diverse grænseflader ud af systemet. Det skal også være muligt for udvalgte samarbejdsparter at ‘live’-opdatere data. Altså lægge data tilbage i databasen.

»Det vil være oplagt at stille grænseflader til samarbejdspartnere til rådighed, så de kan opdatere, eksempelvis når demografien ændrer sig,« siger Erik Kjeldsen.

En af Trap Danmarks samarbejdspartnere er i øvrigt det kongelige bibliotek, som skal hjælpe med blandt andet at få styr på taksonomien, altså emne- og begrebsinddeling. Det Kongelige Bibliotek skal også bidrage til at opbevare dataene i digitalt format for eftertiden på sikker vis.

Version2 har en ambition om at følge op på, hvordan det går med det digitale Trap Danmark-projekt.

Fakta

*Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden bedre kendt som Trap: Danmark, var forfattet af kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-1885) og udkom i perioden 1856 til 1860 i kommission hos boghandler G.E.C. Gad. Værket har lige siden været hovedværket i dansk topografisk beskrivelse.

Den 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hvert eneste af Danmarks mere end 2000 sogne findes der en rigdom af oplysninger om landets tilblivelse, nutidens landskab, kirker, landsbyer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lokalhistorie, markante personer og meget andet. Et imponerende kæmpeværk, der stort set ikke indeholder fejl.

Men trods den imponerende kvalitet bærer indholdet naturligvis præg af, at der nu er gået 60 år, siden værket sidst blev påbegyndt.
(Kilde: trap.dk)*