Daily Archives: September 22, 2014

Cyklister og buspassagerer i København kan se frem til at få skåret 10 procent af deres rejsetid frem mod 2018. Og selvom målet kan synes beskedent, er det ikke desto mindre skelsættende.

Baggrunden er, at de københavnske planlæggere har lyttet til Trængselskommissionens og DI’s branchedirektør Michael Svanes råd om at indføre målbare pejlemærker for transportsystemets kvalitet. Det er nemlig måden, hvorpå man systematisk kan følge udviklingen i mobilitet og fremkommelighed.

På den måde undgår man, påpeger Michael Svane i et indlæg på Altinget, et ensidigt fokus på den kollektive transport, som ikke nødvendigvis indebærer mest mulig mobilitet for pengene. I stedet skal man tage temperaturen på trafikken løbende og på det grundlag træffe beslutning om de nødvendige investeringer.

Så på samme måde som kommuner over hele landet indfører servicemål for alt fra børnepasning til sagsbehandlingstider, opstiller København nu servicemål for, hvor lang tid en tur gennem byen må tage på cykel, i bil og med bus.

Samtidig forpligter København sig til færre dage med forsinkelser på de daglige ture til og fra arbejde og til, at bilisterne – trods mere hidsig trafik – ikke får længere rejsetid, men færre forstyrrelser og et bedre flow.

Det nikker teknik- og miljøudvalget på sit møde i eftermiddag ja til. Og kommunen kan gøre det, takket være investeringer på over 100 millioner kroner i nye trafiksignaler og intelligent trafikledelse.

»Københavnere og byens mange pendlere oplever desværre alt for ofte køer og forsinkelser, når de skal til og fra arbejde. Nu kan alle trafikanter uanset om de bruger cykel, bus eller bil få sammenhængende ruter med grønne bølger og få stop,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), der glæder sig til debatten om prioriteringerne i udvalget.

»I København har vi ikke mulighed for at udvide vejene. Derfor er vi nødt til at skabe så effektiv en trafik som overhovedet muligt på de arealer, vi har til rådighed. Det betyder, at vi skal prioritere fodgængere, cyklister og buspassagerer højest, fordi vi på den måde får udnyttet kvadratmetrene bedst. Det vil samtidig bidrage til mindre støj, luftforurening og CO2-udledning,« fastslår Morten Kabell.

Gælger kun visse veje

Men ikke alle veje skal kunne det samme. Derfor skal det nye servicemål gælde for de veje, der er vigtige for pendlere med bil, bus og cykel. Samtidig vil fodgængerne få høj prioritet i indre by og på en række lokale strøggader i de enkelte bydele, f.eks. ved at undgå lange ventetider ved kryds og tilstrækkelig grøntid, når fodgængerne skal krydse vejen.

Så der bliver ikke opstillet servicemål for mindre beboelsesgader. Men her vil den intelligente trafikstyring blive brugt til at sikre, at vejene ikke fungerer som attraktive smutveje for bilisterne.

Københavns cyklister får syv sammenhængende strækninger gennem byen, hovedsagelig de såkaldte supercykelstier, hvor de kommer til at opleve få stop og altså en 10 procent kortere rejjsetid.

På gader, hvor A- og S-busserne kører, får busserne højeste prioritet, og på den måde vinder også de 10 procent kortere rejsetid.

Flere biler, samme trængsel

I takt med, at der bliver flere Københavnere og mere gang i væksten, stiger biltrafikken også. Men for at den stigende trafik ikke skal resultere i mere trængsel, er kommunens servicemål til bilisterne uændrede rejsetider.

Bilisterne bliver prioriteret på de fire største indfaldsveje til København og på dele af Ring 2. Det sikrer nemlig sammenhæng med det øvrige regionale vejnet for bilpendlerne og lokker bilisterne til at holde sig til de overordnede veje frem for at skyde genvej gennem beboelsesområder.

»Hvis biltrafikken glider og har få stop på de overordnede veje, er gevinsten stor på grund af mindre udledning af partikler og mindre støj,« siger Morten Kabell, der dog erkender, at det er nødvendigt at gribe til roadpricing, hvis rejsetiden for erhvervstrafikken skal ned.

Ved større gravearbejder og arrangementer træder særlige servicemål i kraft for de strækninger, der bliver berørt. Her vil kommunen sikre færrest mulig forsinkelser ved hjælp af intelligent trafikstyring og en god planlægning af gravearbejder og arrangementer.

Fra 2017 skal det være slut med, at fly som Malaysian Airlines MH370 og Air France Flight 447 forsvinder over øde områder af kloden, uden at luftfartsmyndighederne straks kan spore dem.

Danske Naviair vil i samarbejde med amerikanske, canadiske og europæiske firmaer sikre overvågning af passagerfly overalt på kloden, og det bliver en gratis service til alle med såkaldt ADS-B kommunikation – en teknologi, der er ved at være standard i alle fly.

I centrum for at udvikle systemet står firmaet Aireon, hvor danske Naviair ejer seks procent. Naviair står for den danske lufttrafiktjeneste, og er et offentligt firma under Transportministeriet. Foruden Naviair er det især det canadiske lufttrafikselskab Nav Canada, der er involveret med 51 procent ejerandel, samt det amerikanske telekommunikationsselskab Iridium Communications Inc., skriver Naviair på sin hjemmeside.

Får position to gange i sekundet

Det globale overvågningssystem er afhængigt af, at Iridium bliver færdige med installationen af 66 next generation-satellitter, som bliver rygraden i systemet, der giver en positionsmelding til myndighederne overalt på kloden to gange i sekundet, skriver Reuters.

Myndighederne har længe presset på for at få indført realtids satellitovervågning af passagerfly overalt, men flyselskaberne har vægret sig ved udsigten til indkøb af ny teknologi. ADS-B teknologien er derimod allerede obligatorisk i USA, Europa og en række andre regioner, og nye fly får typisk installeret teknologien som ren rutine.

Aireon forventer, at 90 procent af alle passagerfly i 2020 har ADS-B teknologien installeret.

Tilbyder unik ruteplanlægning over oceanerne

Selskaberne Aireon og Iridium Communications sender dog ikke 66 satellitter op alene for at levere gratis overvågning til flyselskaberne. Aireons kerneforretning er at tilbyde deres kunder hjælp til at vælge de meste effektive ruter uden om uvejr og i de mest optimale højder, samt gøre det muligt at flyve tættere for at spare brændstof og tid.

Ifølge samarbejdspartneren Iridium vil den nye overvågningsteknologi kunne spare flyselskaberne for op mod en milliard kroner årligt på flyvninger over Atlanten, skriver Wall Street Journal.

Siden en tsunami i 2011 ødelagde atomkraftværket i den japanske by Fukushima, har japanerne været på udkig efter nye måder at sikre deres energiforsyning på. Blandt mulighederne er et nyt forslag fra en norsk virksomhed om at bygge et naturgasdrevet kraftværk på en platform, der skal forankres mellem 5 og 50 kilometer fra kysten på en dybde, der er tilstrækkeligt stor til at afbøde effekten af en tsunami.

Bag forslaget om det flydende kraftværk til en pris af næsten 9 milliarder kroner står den norske producent af off shore olieplatforme Sevan Marine ASA. Værket skal efter planen ligge på en cylinderformet platform med en diameter på 106 meter, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Fukushima-ulykken har ført til bekymringer hos japanerne om, hvordan landet fremover skal producere sin elektricitet og ikke mindst hvor, den skal produceres. Japan har indtil videre planer om at sætte nogle af verdens største flydende vindmøller op langs kysten ud for Fukushima.

»Lige nu fokuserer vi mest på flydende havvindmøller, men vi vil gerne sætte gang i flere forskellige typer teknisk udvikling og forskning inden for flydende kraftværker,« siger Japans tidligere minister for økonomi, handel og industri Toshimitsu Motegi til Bloomberg.

Sevans naturgasdrevne projekt vil få en effekt på 700 megawatt, hvilket er to tredjedele af, hvad et moderne atomkraftværk kan præstere. Den skal leveres af turbinegeneratorer fra Siemens AG, og elektriciteten skal fragtes fra platformen ind til land via et undersøisk kabel.

Naturgassen skal efter planen fragtes med skib til platformen, hvor der skal være lagerplads til 250.000 kubikmeter LNG. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorfra gassen skal erhverves.

Markedet for separate modemer til smartphones svinder, og derfor lukker svenske Ericsson nu sin modemdivision. Det betyder, at 689 job i Lund bliver nedlagt.

Meddelelsen fra Ericsson kommer samtidig med, at en anden af Lunds store mobilvirksomheder, Sony Mobile, har meddelt, at de skal skære 1.000 af i alt 7.100 stillinger, heraf ligger de godt 2.000 i Lund. Det fremgår af News Øresund.

Se de seneste jobmuligheder på Jobfinder.

Det er ikke godt for Europa, at store virksomheder vælger at skrue ned for aktiviteterne, fordi de ikke kan skabe et ordentligt overskud. Det er vand på kinesernes mølle.
Morten Thiessen, formand Ansattes Råd, IDA.

Hvor mange, der bliver taget af lønningslisten i Lund, ligger endnu ikke fast, men det er et faktum, at de sydsvenske sony-medarbejdere ikke går ram forbi, lyder det fra kommunikationsafdelingen ifølge News Øresund.

Danske ingeniører har dog ingen grund til at frygte for hårdere konkurrence på det øresundske arbejdsmarked, vurderer Morten Thiessen, formand for Ansatte Ingeniører i IDA:

»Det bliver højest som en lille bitte krusning på det danske ingeniørarbejdsmarked, for det svenske er cirka dobbelt så stort som vores. Og uden at hævde, at det svenske arbejdsmarked er det samme som det danske, har de heller ikke et stort problem med ledighed,« siger Morten Thiessen til ing.dk.

Fyrede Nokia-folk er fattede og klar til nye job

Traditionelt kommer folk, der mister jobbet i forbindelse med en massefyring, hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, forklarer Morten Thiessen. Han henviser til erfaringerne fra lukningen af Nokias udviklingsafdeling i København, hvor cirka tusind medarbejdere hovedsageligt ingeniører blev fyret i foråret 2011:

»Min fornemmelse er, at de fleste nokia-ingeniører er i arbejde igen. Hullet er lukket, så vidt vi kan se, selv om der stadig er enkelte ledige ingeniør, som er dybt frustrerede over, at de ikke kan deltage i festen,« siger Morten Thiessen.

Selv om der skulle være danske ingeniører blandt de fyringstruede i Lund, forventer Morten Thiessen ikke, at det påvirker ledigheden på det danske ingeniørarbejdsmarked med undtagelse af en særlig udsat gruppe:

»Hvis der kommer et pres, vil det primært være dimittenderne, der mærker det. Det er altid dem, der først bliver presset,« forklarer han.

Det mest bekymrende ved de aktuelle nedskæringer i Lund gælder ifølge Morten Thiessen ikke specifikt ingeniørarbejdsmarkedet, men hele det europæiske arbejdsmarkedet generelt:

»Det er ikke godt for Europa, at store virksomheder vælger at skrue ned for aktiviteterne, fordi de ikke kan skabe et ordentligt overskud. Det er vand på kinesernes mølle. Det er trist for Europa og burde give anledning til, at politikerne stille sig selv det spørgsmål, om den konkurrence, vi påfører os fra Fjernøsten, er på fair og lige vilkår,« fastslår Morten Thiessen.

Entreprenørkonsortiet på tvillingetunnellen mellem Tuen Mun og Chek Lak Kok nær lufthavnen i Hong Kong har bestilt verdens største tunnelboremaskine (TBM). Det skriver hjemmesiden Tunneltalk.com.

Verdens i øjeblikket største TBM holder efter omfattende skader stille i Seattle for tiden. Den har en diameter på 17,5 meter. Men Dragages-Bouygues har bestilt en lidt større TBM med en skjolddiameter på 17,6 meter fra den tyske producent Herrenknecht. Til sammenligning har de TBM’er, der i øjeblikket graver metrotunneller under København, en skjolddiameter på 5,78 meter.

Den enorme TBM skal – muligvis sammen med en tvilling i samme størrelse – grave to 4,2 km lange tunneller, der hver skal rumme en tosporet vej. Tunnellen går igennem jord- og klippelag med meget forskellige egenskaber.

For at undgå nogle af de problemer, der har ramt TBM’en i Seattle, vil den nye TBM blive udstyret med flere sensorsystemer. Et af dem – udviklet af Bouygues Construction Research & Development Department – skal placeres i skæreskiverne i borehovedet. Sensorerne skal gøre det muligt at vurdere, hvor slidte skæreskiverne er, og hvornår de skal skiftes. Desuden kan data fra sensorerne bruges til at kortlægge undergrundens egenskaber under boringen.

Derudover bliver borehovedet også udstyret med en robotarm med en slags højtryksrenser, som kan spule materiale ud af borehovedet for at forhindre tilstopning, og et videosystem, så personalet kan overvåge, hvad der sker i borehovedet, når teknikerne går ind i det for at udføre inspektioner og service.

TBM’en skal leveres i 2015, og entreprenørerne regner med at være færdige med anlægsdelen af projektet i 2018.

Det var en ukendt sårbarhed i IBM’s mainframe, der blev brugt til at lave den første bagdør i CSC’s systemer. Der forklarer politiets it-efterforsker Flemming Grønnemose, der vidner på sjettedagen i Danmarkshistoriens største hackersag.

Grønnemose, der startede sit vidneudsagn sidste retsdag, er en af flere it-efterforskere i sagen mod svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT. Han har forklaret, hvordan hackere fik adgang til CSC’s mainframe.

Ifølge efterforskerens forklaring anvendte gerningsmanden et såkaldt ’zero day’ exploit, der er en ukendt sårbarhed på webserveren. IBM, som har leveret CSC’s mainframe, er ikke kommet med en fuld beskrivelse af, hvad sårbarheden gik ud på, siger efterforskeren. Sårbarheden blev udnyttet i alt 807 gange i april 2012.

Ifølge CSC’s log har gerningsmanden gennem sårbarheden i første omgang fået adgang til tjenestemandspension.dk. Det har i sig selv givet begrænset med rettigheder. Men herfra har gerningsmanden samlet informationer og forsøgt at kopiere forskellig information, og det er gennem sårbarheden lykkedes personen, at redigere i et script på CSC’s webserver.

Angrebet domæne optræder i chat-log

Scriptet mybrow.sh blev ændret til mybrow2.sh og de to scripts er ens på nær en ændring af ordet Echo til ordet Eval. Ændringen har angiveligt gjort det muligt for hackeren at udføre kommandoer på mainframen og på den måde kopiere de personfølsomme data. Politiet betragter mybrow2.sh som den første bagdør til CSC’s systemer.

Bagdøren har åbnet for at filer kan flyttes fra det lukkede miljø på mainframen til en offentlig mappe på CSC’s webserver. Derfra kan filerne downloades af alle, der kender det specifikke filnavn.

CSC’s log viser, at mybrow2.sh blev aktiveret første gang i april 2012, og at scriptet i alt er blevet aktiveret 1.818 gange. Den er sket fra en cambodjansk IP-adresse, som er blevet forbundet med Warg.

Anklager har i formiddagens afhøring lagt vægt på, at processen med at hente CSC’s data stoppede samtidig med anholdelsen af Warg. På Wargs computer har svensk politi fundet en række filer, som er identiske med filer, der er blevet kopieret fra CSC’s mainframe. På computeren blev desuden fundet et script, der kan aktivere det redigerede CSC-script mybrow2.sh og dermed skulle kunne automatisere processen med at kopiere data.

Gerningsmanden oprettede yderligere to bagdøre til CSC’s systemer, men it-efterforsker Grønnemose kan ikke sige, om disse bagdøre også giver adgang til mainframen, fordi det ikke er blevet logget. Gerningsmanden gør også sig selv til superbruger i CSC’s system, hvilket er en normal hacker-strategi, ifølge Flemming Grønnemose, der har en master i Computer Science.

Også sagens danske tiltalte har været i anklagerens søgelys idag. Allerede i februar 2012 optræder domænet tjenestemandspension.dk nemlig i chatten, hvori JT diskutterer CSC med en person, der kalder sig My Evil Twin. JT har tidligere forklaret at hans interesse for CSC’s mainframe bunder i nysgerrighed for, om det kan lade sig gøre at hacke en mainframe.

Både Warg og JT nægter sig skyldige. De risikerer op til seks års fængsel, hvis de bliver dømt for hackerangrebet.

Version2 er tilstede i Retten på Frederiksberg.

Et nietages, cylinderformet trafiktårn skyder i disse måneder op på baneterrænet over for Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København. Det 10.500 kvadratmeter store og 240 millioner kroner dyre tårn bliver fra slutningen af 2015 kommandocentral for styring af hovedstadens trafik, efter at de københavnske politikere ved budgetforhandlingerne er blevet enige om at sætte 19 millioner kroner af til et samarbejde med Vejdirektoratet.

Sammen kommer de til at drive en fælles trafikcentral, som døgnet rundt skal skabe en bedre trafikal sammenhæng, når de flytter ind i tårnet, der er mere end et år forsinket efter entreprenørfirmaet Pihl & Søns konkurs.

»Så hvis der er meget trængsel et sted efter f.eks. en ulykke, kan centralen lede trafikken udenom. Ud over bedre fremkommelighed giver det større trafiksikkerhed og mindre CO2-udledning, så det kan jeg kun glæde mig over,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø).

»Målet med den trafikcentral er at skabe bedre fremkommelighed for vejtrafikken i hovedstadsområdet og bedre koordinering på tværs af de forskellige vejmyndigheder,« siger vejdirektør Per Jacobsen fra Vejdirektoratet.

Trafiktårnets bygherre er Banedanmark, der i tre åbne kontrolrum på hver 750 m2 skal have plads til sin trafikstyringscentral for både fjernbanen øst for Lillebælt og S-banen. Så for Banedanmark bliver trafiktårnet en vigtig brik i jernbanens kommende signalprogram og bliver opført i tæt samarbjede med signalsystemets to leverandører, Siemens og Alstom.

Overvåger veje, broer og tunneler

Den nye, fælles trafikcentral er et samarbejde mellem kommunens teknik- og miljøforvaltning, Vejdirektoratet, Københavns Politi og Rigspolitiet.

Teknik- og miljøforvaltningen flytter en halv snes medarbejdere over i Trafiktårnet, der sammen med 50 kolleger fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, TIC, kommer til at sidde på to etager i tårnet. Senere, formentlig omkring 2020, bliver nabokommuner, Movia samt Sund & Bælt også inviteret ind i samarbejdet i tårnet

Trafikcentralen kommer til løbende at overvåge trafikafviklingen på veje, broer og i tunneler. Det giver mulighed for lynhurtigt at gribe ind ved fejl eller uhensigtsmæssige situationer.

Udover at yde service til en lang række prioriterede veje vil den fælles trafikcentral prioritere buslinjerne A og S samt det overordnede cykelrutenet.

Intelligente transportsystemer

En vigtig brik i trafikstyringen er ITS, Intelligente Transport Systemer, som København tidligere har investeret 60 millioner kroner i og siden testet løbende.

For buspassagererne betyder det, at de kommer væsentligt hurtigere frem, fordi lyssignalerne giver busserne førsteret, hvis der er behov for det. Også cykeltrafikken bliver, på udvalgte cykelruter, prioriteret i grønne bølger.

Det vil ifølge Morten Kabell ikke bare minimere pendlernes rejsetider, men også give dem et overblik over, hvor meget tid de skal sætte af til turen.

»Vi får også bedre muligheder for i fællesskab at håndtere planlagte og uplanlagte hændelser som vejarbejder, trafikulykker og skybrud,« siger Per Jacobsen fra Vejdirektoratet.

Griber direkte ind

Overordnet får trafikcentralen tre hovedfunktioner:
1. At skabe overblik over trafikafviklingen og de tekniske systemer.
2. At informere trafikanter og rejsende om situationen.
3. At gribe aktivt ind for at forbedre situationen i trafikken.

Trafikmonitorering skal bl.a. omfatte at indsamle data i realtid om trafikmængder og fremkommelighed, registrering af hændelser og visuel overvågning ved hjælp af kameraer og detektorer.

Driftsovervågning vil omfatte Nordhavnsvejstunnelen og andre tunneler, samt fysiske anlæg på vejene, bl.a. signalanlæg, ITS-anlæg, skolevejsanlæg og trafikmonitoreringssystemer.

Trafikinformation er baseret på TIC’s nuværende systemer, men datagrundlaget for hovedstadsområdet bliver styrket gennem intensiveret trafikmonitorering. På længere sigt kommer trafikcentralen til at tilbyde såkaldt multimodal rejseplanlægning, hvor skift mellem forskellige transportformer, incl. parkeringsmuligheder, er inddraget.

Når Jason Box, forsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), i dag står på kanten af indlandsisen og skuer ud over det endeløse islandskab, er det ikke længere den hvide is og sne, der giver genskin i hans øjne. Isen er sort. Ikke bare lidt sort, men flere steder mørk sort.

Årsagen er en kombination af usædvanlig mange skovbrande på den nordlige halvkugle i år og kulafbrænding så langt væk som i Kina, og konsekvensen rækker ud over et trist og mørkt skue.

Ifølge Jason Box’ beregninger er indlandsisen på Grønland blevet hele 5,6 procent mørkere i år i forhold til sidste år. Det betyder, at isen optager energi svarende til det dobbelte af USA’s årlige elforbrug, hvilket har den direkte konsekvens, at isen smelter langt hurtigere.

Værst er det langs indlandsisens kant, hvor billeder taget af Jason Box til projektsiden Dark Snow Project er efterfulgt at kommentaren: ‘Burde isen ikke være hvid?’

Den hvide is træder dog mere frem, jo længere man bevæger sig ind mod midten af indlandsisen.

Formørkningen er med til at forklare, hvorfor en anden danske forsker, Sebastian Mernild, der i dag er tilknyttet Centro de Estudios Cientificos i Chile, for en måned siden kunne berette, at gletsjere i Østgrønland gennem 14 år har øget absorptionen af den indstrålede solenergi fra 57 pct. til 67 pct. Siden 1994 er gletsjerne i Østgrønland i gennemsnit nedsmeltet med 20 meter i højden, og tilbagetrækningen har i gennemsnit været 160 meter over de seneste ti år.

2014 var også året med flest skovbrande på den nordlige halvkugle i 10.000 år. Jason Box’ undersøgelser viser, at skovene på den nordlige halvkugle nu brænder dobbelt så hurtigt som for et årti siden.

En af de mest voldsomme brande i år var Canadas Birch Creek Complex, der i juli sendte røg så langt væk som til Portugal, da et område på 3,3 millioner hektar brændte i det nordvestlige Canada.

‘…We’re f’d’

Jason Box er kendt som en kontroversiel forsker, der ikke er bange for at sige sin mening højt og åbenlyst kæmper for at standse afsmeltningen af Arktis.

I slutningen af juli postede han et nu berømt tweet som reaktion på fundet af metanbobler, der strømmede op fra havbunden under Arktis. Tweeted lød:

‘If even a small fraction of Arctic sea floor carbon is released to the atmosphere, we’re f’d.’

Tweeted blev senere brugt som løftestang for en underskriftsindsamling foretaget af den globale bevægelse Avaaz, der nu har samlet over to millioner underskrifter i et forsøg på at få FN til at handle.

Jason Box’ ‘medieoptrædener’ har nu fået hans arbejdsplads til at kræve godkendelser af hans udtalelser fremover.

Geus-forskeren har gennem sin karriere udarbejdet et utal af forskningsrapporter, men efter han vendte hjem fra sin seneste tur til Grønland, kunne han ikke vente på at få sine rapporter peer reviewed. I stedet udgav han resultaterne og billederne hos tidsskriftet Slate og på hjemmesiden Dark Snow Project.

Hvis du synes, at det har været en varm sommer, så er du ikke den eneste. På verdensplan var sommeren 2014 den varmeste der nogensinde er registreret, siden målingerne begyndte i 1880.

Den gennemsnitlig temperatur på kloden fra juni til august satte rekord med 0,71 grader celsius over gennemsnittet for det 20’ende århundrede. Temperaturen er beregnet som kombination af målinger over land og over havet.

Det viser en rapport fra det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). 26 lande fordelt på alle kontinenter, bortset fra Antaktis, har registreret temperaturrekorder.

I Danmark blev sommeren 0,4 grader celsius højere end gennemsnittet 2001-2010. I Norge oplevede områder gennemsnitstemperaturer, som lå 2-3 grader over gennemsnittet. I Australien var vinteren flere steder en del varmere end normalt, og sådan kunne man blive ved.

Det var især høje temperaturer over havet, som var med til at skubbe gennemsnittet i vejret. Sammenlignet med gennemsnittet for hele det 20. århundred lå temperaturen over verdens have 0,65 grader højere. Dermed blev den tidligere rekord fra 2005 slået med 0,08 grad.

Hvis man undlod at indregne temperaturen over havet, ville sommeren 2014 ‘kun’ have været den femte varmeste.

Der er dog også registreret bundrekorder. For eksempel kunne Storbritannien indrapportere den koldeste august siden 1993, men en gennemsnitstemperatur på 1,0 grad celsius under gennemsnittet for 1981-2010.