Daily Archives: September 24, 2014

Den kyssende bro bliver yderligere tre måneder forsinket

Den stærkt forsinkede og fordyrede Inderhavnsbro bliver nu yderligere forsinket. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

‘Entreprenørfirmaet Valmont SM har orienteret Københavns Kommune om, at Inderhavnsbroen ikke kan færdiggøres til tiden, men bliver yderligere forsinket. Forsinkelsen skyldes udfordringer med produktionen hos Valmont SM’s polske stålleverandør,’ lyder forklaringen i meddelelsen.


Inderhavnsbroen i København bliver yderligere tre måneder forsinket. Broens budget er allerede vokset fra 202 mio. kr. i 2009 til 305 mio. kr. i 2014, men den nye forsinkelse kommer ifølge kommunen til at være på entreprenørens regning.

Siden kommunen i februar indgik en såkaldt granskningskontrakt med Valmont SM, har deadlinen for at bygge Inderhavnsbroen færdig været årsskiftet 2014/2015. Nu erkender Valmont SM, at broen først kan åbne i marts 2015.

Det er lidt mere end to år efter kommunens oprindeligt planlagte åbningsdato. I januar 2011 blev Inderhavnsbroen og ikke mindst de mindre kanalbroer, som også er en del af broforbindelsen mellem Nyhavn og Operaen, efter flere klagesager endeligt godkendt. På det tidspunkt forventede kommunen, at Inderhavnsbroen, som i folkemunde fik tilnavnet ‘Den kyssende bro’ på grund af den måde skydedækkene mødes på midten af havnen, kunne åbne dem i februar 2013.

Læs også: Derfor gik det galt på den kyssende bro

Rådgiverfejl, entreprenørfejl og ikke mindst store problemer med kvaliteten af arbejdet hos den første entreprenør, Pihl & Søns, spanske stålleverandør, forsinkede imidlertid arbejdet med flere måneder.

I august 2013 gik Pihl & Søn så konkurs og trak blandt andre leverandøren af stålarbejderne på de mindre kanalbroer med sig i faldet. Det forsinkede byggeprocessen yderligere.

Først i foråret 2014 kunne Københavns Kommune indgå kontrakter med to nye entreprenører, Valmont SM på Inderhavnsbroen og HSM på kanalbroerne. De to entreprenører havde forpligtet sig til at have broerne færdige omkring årsskiftet 2014/2015.

»Forsinkelsen er brandærgerlig, fordi vi pga. af Pihl & Søns konkurs allerede har ventet længe på indvielsen. Men forsinkelsen får ikke økonomiske konsekvenser for kommunen og A.P. Møller Fonden, og jeg tager situationen som udtryk for, at vores nuværende entreprenør tager opgaven alvorligt og ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af broen,« siger centerchef Jens Chr. Zøfting-Larsen i pressemeddelelsen.

Problemet med produktionen af Inderhavnsbroens to skydedæk af stål består blandt andet i, at softwaren hos ISC, der har projekteret de geometrisk komplicerede dæk med dobbeltkrumme overflader, og den polske stålspecialist Vistal, som skal bygge dem, ikke fungerer sammen. Når 3D-modellerne fra ISCs Prosteel-program blev eksporteret til Autodesk Inventor, som Vistal bruger, opstod der ‘huller’ rundt omkring i modellen, som ingeniørerne var nødt til at identificere og omprojektere.

De mindre kanalbroer forventes stadig at åbne før jul i år.

Posted in computer.

Kronik: Grøn transport er på afveje

Udviklingen inden for ‘smart transport’ og alternativer til fremdrift af traditionelle køretøjer er rivende. Således har Ingeniøren senest beskrevet GM/Cadillacs selvkørende biler på offentlig vej. Vi får også løbende meldinger om Googles mange førerløse kilometer i deres lille køretøj.

Volvo, Mercedes m.fl. er eksempel på større fabrikanter, som er på vej med tilsvarende teknologier, og man kan stille sig spørgsmålet, hvor samfundet hurtigst får de største fordele.

Der er næppe tvivl om, at tung transport og kollektiv trafik vil byde på nogle af de mest markante gevinster ved intelligent transport, hvilket yderligere kan medføre sænkning af energiforbrug og de heraf afledte miljøeffekter.

I Danmark går mere end 28 mia. kr. til en togfond, fordi det er opfattelsen, at hurtigere tog vil betyde mindre ressourceforbrug. Det er endvidere et mantra, at mere gods skal væk fra fossil lastbil-drift til baner, og der satses meget på biobrændsler til transportområdet for at reducere ‘carbon footprint’ – CO2-emissionerne – men er det den rigtige vej?


Nils Peter Astrupgaard er akademiingeniør M og medlem af bestyrelsen for IDA Energi

Mange fagfolk og politikere peger på, at vindmølle-el kan komme transporten til gode ved at kunne udnyttes i batteridrevne køretøjer eller ved eldrift af jernbanerne samt letbaner. Der peges herudover på biobrændslerne samt naturgas eller på sigt biogas til drift de tunge køretøjer – men er det den rigtige strategi?

Hvis skyklapperne tages af, er der rigtig mange nye løsninger på vej ud af kravlegårdene og ind i egentlig demonstration på offentlig vej. Det er sådanne løsninger, som IDA Energi, Transportens innovationsnetværk og DTU Transport sætter lys på 9. oktober ved konferencen ‘Future Truck and Public Transport in an Energy Perspective’.

Før egentlige førerløse transporter er mulige, kan der være store gevinster i at lade lastvogne ‘pakke sig sammen’ i konvojer, hvor vognene ligger meget tæt efter hinanden, hvilket kan give markante energibesparelser på over 20 pct. Dette arbejdes der med i forskellige europæiske projekter og resultaterne fra offentlig vej er lovende.

Hvis vi først får lastvognene ind ‘på linje’ i konvojer, er et parallelt skridt, at de bliver helt eller delvist elektrificerede og kører med kørestrøm enten fra luftledninger eller fra nedfældede ledninger i vejbanen, hvilket der er gode svenske erfaringer med – i is, sne og nedfaldne blade. De første egentlige demonstrationsstrækninger i offentlig vej bygges nu.

Med elektrificeret konvojkørsel begynder grundlaget for banetransport at smuldre markant, da lastbilerne kan gå ind og ud af konvojerne og køre direkte til bestemmelsesstederne uden omlæsning fra bane til lokal distribution. Med efterfølgende fuld førerløs drift kan det næppe gøres mere effektivt, både energi- og miljømæssigt – men også rationelt.

Også batteriteknologien udvikler sig fortsat med stormskridt, og vi ser allerede mange fuldelektriske og hybride tunge køretøjer, herunder eksempelvis Frederiksbergs ’fuld-størrelse’ batteridrevne affaldsbiler. Koblingen til hurtigladning af disse er spændende, og der arbejdes intensivt med induktive og konduktive systemer, hvor sidstnævnte har højest energieffektivitet. ABB demonstrerer lynladning på bare 15 sekunder af en elektrisk ledbus.

Hybridbusserne er inden for de seneste år blevet markedsstandard og tilbydes fra en lang række producenter – med brændselsceller, (bio)gasmotorer og Euro 6 diesel. De er alle forløberne for fuldelektriske busser, som mange europæiske busleverandører forventer vil være deres hovedprodukt fra ca. 2020 – måske i kombination med en range extender.

Meget futuristiske og letbanelignende hybridkøretøjer er udviklet og senest indsat i f.eks. Malmö i år. Disse letbaner på gummihjul vinder kraftigt frem og udfordrer almindelige letbaner bl.a. på omkostningerne. Således gennemføres Bus Rapid Transit (BRT)-systemet i Malmö for bare 66 mio. svenske kroner for en 17 km lang strækning, hvilket skal holdes op mod et næsten et investeringsbeløb på 4 mia. kr. for letbane i ring 3. Tænk hvad et sådant beløb kunne medføre af meget mere og intelligent transport.

På den baggrund kan man atter spørge sig selv: Er grøn transport virkelig på rette vej?

Mit svar er nej! Ikke alene kan vi f.eks. spare milliardbeløb på letbaner ved at starte med at bygge ud med hybridbaseret BRT. I løbet af de kommende ti år kan man så evaluere, om der virkelig er behov for skinner, eller om den teknologiske udvikling har medført, at autonome eldrevne letbaner på gummihjul leverer både behagelig og bedre transportkapacitet samt med højere frekvens, hvilket er, hvad passagererne efterspørger.

Posted in computer.

Pligt til at anmelde hackerangreb splitter danske virksomheder

Skal danske virksomheder pålægges at melde til myndighederne, når de bliver udsat for hackerangreb? Det mener flere partier på baggrund af gentagne udmeldinger af Center for Cybersikkerhed, som ønsker mere åbenhed. Men virksomhederne er delte, skriver Jyllands-Posten.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck er it-direktør Michael Skånstrøm åben over for forslaget, hvis det indebærer, at virksomhederne kan få assistance.

Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for it, Lars Fruergaard Jørgensen, mener derimod, at det bør være frivillig og foregå i lukkede forummer.

»Jeg tror ikke, at en meldepligt vil være specielt brugbar, for hvad skal man melde? Virksomheder bliver forsøgt angrebet dagligt, og en pligt vil rejse en række spørgsmål om, hvornår noget er alvorligt nok,« siger Lars Fruergaard Jørgensen til Jyllands-Posten.

Brancheforeningen It-Branchen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at få defineret et skel for, hvornår en hændelse skal rapporteres, så det kun er hændelser med betydning for samfundet, som virksomhederne får pligt til at melde.

Posted in computer.

Dansk forsker muterer græs for at brygge biobenzin

Ny international forskning med dansk deltagelse kan være ved at bane vejen for billigere og lettere produktion af anden generations bioethanol, skriver Videnskab.dk.

Forskere har længe kunnet nedbryde fødevaredelen af en plante til sukker for derefter at omdanne det til ethanol, som kan bruges i stedet for fossile brændstoffer. Men brugen af fødevarer til brændstof har mødt kritik, og derfor har forskere kæmpet med at omdanne de uspiselige dele af planten til brændstof i stedet.

Læs også: Forsker: Bioethanol af majsrester udleder mere CO2 end fossil benzin

Jonatan Fangel er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har sammen med kollegaer fra hovedsageligt University of York, forsket sig frem til måske lettere at kunne omdanne den seje, uspiselige del af planten, som i dag er vanskelig at udtrække ret meget brugbart sukker fra.

Den danske forsker forklarer, at det i dag enten kræver dyre enzymer at fremstille anden generations bioethanol, eller at koge planteresterne i syre i flere timer:

»Men hvis vi genetisk kan ændre på selve strukturen i afgrødernes cellevægge, kan vi gøre det meget billigere at få restprodukterne nedbrudt til bioethanol,« siger Jonatan Fangel til Videnskab.dk.

Læs også: Eksperter om grøn jetfuel: Biobrændstoffer er stadig for dyre

Det var netop, hvad han og kollegaerne gjorde med tusinder af græsfrø fra model-græsarten Brachypodium distachyon. De muterede græsfrøene og fandt frem til 12 slags, som var 20 procent lettere at nedbryde.

Herefter skulle forskerne finde ud af, hvorfor de var blevet lettere nedbrydelige. De så blandt andet på sammensætningen af cellulose og lignin i plantecellevæggene og undersøgte forskellene mellem de oprindelige planter og de muterede planter.

Forskerne fandt blandt andet ud af, at en genetisk ændring i genet Bradi2g01480 så ud til at have en stor effekt på græssets nedbrydningspotentiale. På baggrund af det håber forskerne at have fundet en genetisk mutation, som kan bruges i afgrøder som hvede, byg, rug og ris.

Læs også: Forskere gensplejser omega-3-fedtsyrer ind i plantefrø

»Brachypodium er uinteressant som bioethanol, da den ikke benyttes som afgrøde. Men det er en modelplante, der er tæt beslægtet til alt fra hvede til ris. Derfor forventer vi, at vi også kan finde og manipulere de samme gener i eksempelvis hvede, som vi finder i denne type græs,« siger Jonatan Fangel.

Lignende amerikansk forskning har forsøgt sig med at indsætte et gen i poppeltræer, der ændrer produktionen af lignin, som er det stof, der gør træet sejt og svært nedbrydeligt. Projektet har dog medført bekymring for, om de genmodificerede træer kan skade omkringliggende natur og marker.

Læs også: Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin

På Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab er professor Søren Kjærsgaard Rasmussen i gang med lignende projekter for at finde en løsning på problemet med at nedbryde plantematerialet til anden generations bioethanol.

Han er enig i det internationale studies fremgangsmåde og konklusioner, men mener ifølge Videnskab.dk ikke, at man nødvendigvis behøver at muterede plantefrø for at finde frem til genetisk variation, der kan bruges til bioethanol.

»Man kan sagtens finde mange af de efterspurgte egenskaber i de kornsorter, vi har i dag. Hvis man screener disse, vil man kunne finde frem til en masse variation, som man derefter kan forædle,« siger KU-professoren til Videnskab.dk.

Læs også: Omstridt GM-majs glider gennem EU’s ministerråd

I lighed med det amerikanske poppeltræsprojekt mener han også, at der kan være en risiko ved at sætte muterede planter ud i naturen:

»Problemet med at skabe mutanter er, at de ikke kun bliver muteret et sted. Det bliver de flere steder, og mange af de andre mutationer vil vi sikkert gerne af med bagefter. Derfor kan man springe en masse bøvl over, hvis man screener for de variationer, der allerede findes,« siger Søren Kjærsgaard Rasmussen.

Posted in computer.

Ultrafølsom grafen-sensor spotter dna-skader

Kræft kan opstå, når cellernes dna bliver skadet. Det medfører risiko for, at der opstår mutationer, så cellerne begynder at dele sig ukontrolleret. Men med en ny biosensor kan mængden af dna-skader i kroppen afsløres på få minutter, så man tidligt kan sætte ind med en behandling.

Sensoren er udviklet af britiske forskere, og den er baseret på 2D-materialet grafen, hvor kulstofatomer arrangerer sig i et enkelt lag som et hønsenet i atomstørrelse.


Forskerne forsynede en bro af grafen med antistoffer, som binder sig til en biomarkør for dna-skader. Hvis markøren er til stede, ændres den elektriske modstand gennem grafenen. (Tegning: Z. Tehrani et al.)

Læs også: Atomtynde materialer kan føre til helt ny elektronik

Forskerne forsynede laget af grafen med antistoffer, som binder sig til et molekyle ved navn 8-hydroxydeoxyguanosin (8-OHdG). Det produceres i ganske små mængder ved dna-skader. Hvis man kan måle det i spyt, urin eller blod, kan der være fare på færde.

Grafen er elektrisk ledende, men når 8-OHdG sætter sig på grafenen, ændres den elektriske modstand, og det kan måles.

Med biosensoren kan så små koncentrationer som 0,1 nanogram pr. milliliter kropsvæske detekteres, og det gør sensorer fem gange så følsom som de hidtil bedste målemetoder.

Den elektrokemiske sensor kan give svar på få minutter, så forskerne håber på, at metoden i fremtiden kan bruges til at give hurtigt testsvar på hospitaler eller hos læger.

Forskningsresultatet er publiceret i tidsskriftet 2D Materials.

Posted in computer.

Ansaldobreda leverer nye metrotog til Milano

Det første Ansaldobreda-tog til Milanos metro har nu forladt fabrikken i Reggio di Calabria i Italien. Togene skal indsættes i stedet for de gamle ET245-tog, hvoraf nogle har kørt på metrolinjen siden 1969.

Ansaldobreda vandt i 2012 en udbudskontrakt fra det offentlige trafikselskab ATM Milano om levering af 30 metrotog til i alt 210 millioner euro, hvilket svarer til godt 1,5 milliarder kroner.


ATM Milano har bestilt 30 metrotog til i alt 210 millioner euro (Foto: Ansaldobreda).

Der er tale om Ansaldobredas seneste skud på stammen inden for metrotog, og de bliver ifølge producenten selv de mest moderne metrotog i drift, med bogier, der skal sikre lydløs kørsel, og såkaldte vandalsikre vægge.

Læs også: Holland sætter el-lokomotiver ind i stedet for Ansaldobreda-fiasko

Mens Ansaldobreda er berygtet i Danmark for de problemplagede IC4-leverancer, i Holland og Belgien for de lige så problemplagede leverancer af højhastighedstoget V250 og i Norge for sporvogne, der sidste sommer måtte tages ud af drift på grund af rustproblemer, har den italienske togfabrik bedre held med sine metrosystemer.

Læs også: AnsaldoBreda får millionregning for rustne sporvogne i Oslo

København var den første by i verden med Ansaldobredas førerløse metrotog, og Ansaldobreda er i dag den største producent af førerløse metrotog i verden med metrotog i drift i Italien, Honolulu og Riyadh. Ansaldobredas metrotog med førerkabiner, hvoraf de nye tog til Milano er de seneste, er i dag i drift i flere italienske byer samt Madrid, Los Angeles og Miami.

Læs også: Bombardier trækker sig fra kapløbet om Ansaldobreda

Posted in computer.

Ingeniør vandt i retten: Fyret for at bede om fædreorlov

Det var et brud på ligebehandlingsloven, da en arbejdsgiver fyrede en ingeniør, som bad om 14 dages fædreorlov.

Det mener Vestre Landsret, som netop har dømt en nordjysk arkitekt til at betale 322.000 kroner i erstatning til den pågældende ingeniør, der arbejdede på hans kontor. Det skriver Ritzau

Træt af din arbejdsgiver? Find en ny på Jobfinder.

Det virker næsten usandsynligt ubegavet, at en arbejdsgiver laver en sådan opsigelse, for den er helt klar til at blive tabt i retten.
Morten Thiessen, formand Ansattes Råd, IDA

I januar 2010 sagde ingeniøren til sin chef, at han gerne ville holde 14 dages orlov i forbindelse med, at hans kæreste skulle nedkomme.

Chefen råbte, at han da ikke kunne tillade sig at holde fri, når der var opgaver, der skulle løses, og han skrev på stedet en fyreseddel oven i købet med øjeblikkelig virkning.

Gennem IDA rejste ingeniøren herefter krav om løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for brud på ligebehandlingsloven.

Da sagen blev rejst, tilbød arkitekten ham genansættelse, hvis han opgav sagsanlægget, men det afviste medarbejderen. Sagen kom først for Byretten og senere for Vestre Landsret, som begge gav ingeniøren medhold.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, glæder sig over dommen, som han kalder ’helt forventelig’:

»Det virker næsten usandsynligt ubegavet, at en arbejdsgiver laver en sådan opsigelse, for den er helt klar til at blive tabt i retten. Der er jo årtiers præcedens for, at arbejdsgivere taber, når de fyrer folk i forbindelse med barsel,« siger AR-formanden til ing.dk.

Læs også: Medarbejdere i balance er sundt for virksomheden

Han glæder sig over, at den pågældende ingeniør nu får oprejsning og kompensation, samtidig med at dommen sender et signal til andre arbejdsgivere:

»Jeg håber, de bliver opmærksomme på, at fyringer i forbindelse med barsel er en tabersag, og at de skal lade være med. Det her er et af de områder, hvor vi går direkte i retten og statuerer et eksempel, for det er for frækt,« understreger han.

På trods af dommen frygter han dog, at sagen kan få andre ingeniører til at holde sig tilbage med at bede om orlov:

»Vi skal jo ikke glemme, at gutten her mistede sit job. Det er en mellemregning, man ikke kan tillade sig at overse,« siger han.

Morten Thiessen ærgrer sig over, at der tilsyneladende ikke er sket meget, siden han selv skulle være far for første gang i 1998 og spurgte sin chef, om han kunne tage en længere barsel end de 14 dages fædreorlov:

»Jeg fik det svar, at hvis jeg ville det, kunne jeg bare lade mine ting ligge på skrivebordet og ikke komme tilbage. Jeg valgte så at holde mig til de 14 dage,« fortæller Morten Thiessen og tilføjer, at den aktuelle sag er en hel del værre, fordi den pågældende ingeniører kun bad om 14 dages barsel.

Læs også: IDA: Skrottet fædrebarsel rammer både mænd og kvinder

AR-formanden erkender, at det kan være et stort problem for små virksomheder, når deres medarbejdere skal på barsel. Han vil derfor forsøge at overbevise politikerne om, at en barselsfond kan være med til at løse problemet:

»Vi forstår godt, at det kan være svært for små virksomheder at undvære en nøglemedarbejder, og at de er langt mere sårbare end store virksomheder. Vi vil derfor rejse problemet over for politikerne, indtil der kommer en løsning,« siger Morten Thiesssen.

Posted in computer.

Kina vil skære 45 procent af sit CO2-udslip

For få dage siden blev Kinas knap 1,4 mia. indbyggere kåret som verdens største udledere af drivhusgasser. The Global Carbon Project havde beregnet, at hver kineser udleder 7,2 ton CO2-ækvivalent hvert år, hvilket er mere end europæere.

I nat dansk tid fortalte den kinesiske vicepremierminister, Zhang Gaoli, så, at regeringen vil reducere drivhusgasudledningen med 45 procent i 2020 i forhold til 2005, skriver bl.a. BBC.


Kina vil reducere sin CO2-udledning kraftigt, men stadig have plads til vækst. Om landet også vil lave en juridisk bindende aftale, afhænger af, hvor store besparelser USA vil forpligte sig til, vurderer professor Jørgen Delman fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

»Som et stort, ansvarligt land – et stort udviklingsland – vil Kina gøre en endnu større indsats mod klimaforandringer,« fortalte vicepremierministeren under FN’s klimatopmøde i New York.

Læs også: Nu udleder en kineser mere CO2 end en europæer

CO2-besparelsen skal imidlertid være relativ til udviklingen i Kinas bruttonationalprodukt, så der er i modsætning til eksempelvis EU’s CO2-målsætninger ikke tale om et absolut mål.

Alligevel er udtalelsen betydningsfuld, mener professor Jørgen Delman fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

»De 45 procent ligger i den høje ende af det spektrum, som den kinesiske ledelse tidligere har talt om, hvor man snakkede om 40-45 procent. De kunne måske godt have været mere ambitiøse, fordi væksten i Kina ikke er nær så stor som tidligere, men de vil gerne sikre, at der er plads til mere vækst i fremtiden.«

I 2005 havde Kina ifølge Global Carbon Project en drivhusgasudledning på 2,5 kg CO2/GDP. I 2012 var det faldet til 2,1 kg CO2/GDP.

Forskellige kinesiske embedsmænd er tidligere blevet citeret for, at Kina måske også vil forpligte sig til et absolut og juridisk bindende mål for landets CO2-udslip. Men hvor langt Kina vil gå, afhænger fuldstændig af, hvor langt USA vil være med, siger Jørgen Delman.

Læs også: Kinas klimaminister: Katastrofe, hvis vi CO2-udleder som USA

»Kina har signaleret, at man måske godt kan deltage i den juridisk bindende aftale, som efter planen skal underskrives næste år. Indtil videre har man ikke villet tale om et absolut mål, men jeg vil ikke afvise, at Kina kan skifte standpunkt på det område. Det afhænger alt sammen af, hvad de andre parter – især USA – er parat til at give,« lyder hans analyse.

Under mødet i USA lagde Zhang Gaoli op til, at landet også vil sætte mål, der rækker længere frem end 2020.

»Alle lande er nødt til at følge en vej mod grøn og lav CO2-udvikling, som passer til deres eget udgangspunkt, og sætte mål for perioden efter 2020 i lyset af de nuværende omstændigheder,« udtalte han ifølge BBC.

Posted in computer.

Medicinalfirma ledte poliovirus direkte ud i belgisk flod

45 liter poliovirus hældt direkte i kloakken og derfra videre ud i en flod. Det var, hvad der ved en menneskelig fejl skete for medicinalfirmaet Glaxosmithkline på virksomhedens fabrik i den belgiske by Rixensart, som fremstiller poliovaccine.

Ifølge flere medier slap de 45 liter den 2. september gennem virksomhedens eget rensningsanlæg og videre ud i floden Lasne.

Det tog de belgiske myndigheder meget alvorligt. Der blev udtaget prøver af både vandet i floden, fra virksomhedens rensningsanlæg og i slammet fra anlægget.

Konklusionen er, at de store vandmængder i floden har fortyndet virus så meget, at der ikke er risiko for, at mennesker bliver smittet. Det hjælper også, at Belgien har obligatorisk vaccination mod polio.

Ikke desto mindre opfordrer landets Videnskabelige Institut for Folkesundhed blandt andet fiskere og evt. badende, der har været i kontakt med vandet omkring tidspunktet for udslippet, til at kontakte deres egen læge. Det samme gælder for rensningsanlæggets medarbejdere.

Instituttet har desuden bedt de lokale myndigheder undersøge, hvem der kan stilles til ansvar for udslippet.

Posted in computer.

Replik: Opskruede forventningerne til selvkørende biler

Det er lige lovlig forhåbningsfuldt at konkludere, at den selvkørende bil engang i fremtiden kan reducere antallet af trafikulykker med over 90 procent, sådan som det sker på forsiden af Ingeniøren den 19. september.

Ganske vist kan den selvkørende bil – når altså dens teknologi er fuldt udviklet – kompensere for en stor del af chaufførernes fejl og uvaner. Men man skal ikke glemme, at der er andre trafikanter på vejene end bilister. Og fra Vejdirektoratets side vil vi i hvert fald gerne advare imod, at man skruer forhåbningerne til den selvkørende bil for højt op.

Hvis man kigger på tallene bag de alvorligste ulykker i trafikken – personskadeulykkerne – sidste år, kan man se, at det var under halvdelen af ulykkerne, der kun involverede biler.

På den baggrund er det vores vurdering af fremtiden med de selvkørende biler:


Marianne Foldberg Steffensen er afdelingsleder i Vejdirektoratet
  • At omkring 40 procent af personskadeulykkerne (bil mod bil) kan reduceres kraftigt med ny teknologi i bilerne, men der vil fortsat ske ulykker, når der uden varsel sprænger et bildæk, eller når vejen uvarslet er spejlglat rundt om et hjørne.

  • At omkring 45-50 procent af personskadeulykkerne (bil mod andre) kan reduceres i mindre grad med ny teknologi i bilerne, men det er langtfra alle ulykker af denne type, hvor bilisten har en ulykkesfaktor. F.eks. kan biler ikke nå at bremse, når en fodgænger eller cyklist pludselig svinger ud foran bilen.

  • At omkring 10-15 procent af personskadeulykkerne (uden bil involveret) ikke kan reduceres med teknologi i bilerne.

Det vil naturligvis være en mærkbar og velkommen forbedring af trafiksikkerheden. Men det er trods alt et stykke fra at konkludere, at fremtidens teknologi kan fjerne 90 procent af personskadeulykker.

Posted in computer.