Daily Archives: September 29, 2014

Entreprenørkonsortiet på den kollapsede motorvejsbro på Egebækvej i Gl. Holte, CG Jensen og Barslund, har flere gange måtte forstærke sin konstruktion, inden ulykken i lørdags. Det oplyser Erik Larsen, der er anlægschef i Vejdirektoratet.

»Der har været nogle korrektioner på stilladset derude, som i princippet er kommet fra entreprenøren selv. Hans stilladskoordinator har gennemgået stilladset, og der er iværksat nogle forstærkninger på væsentlige områder. Men det er jo alt sammen lavet forud for støbningen,« siger han og tilføjer, at der aldrig bliver givet tilladelse til at støbe, før man er sikker på, at alle regler er overholdt.

I 2006 kollapsede en motorvejsbro ved Aalborg, og dengang var det netop fejl i stilladskonstruktionen, der var synderen. En person mistede livet, og flere kom alvorligt til skade.

Ingeniøren har modtaget henvendelser, der peger på, at Vejdirektoratet flere gange har bremset igangsætningen af støbearbejdet, da man ikke var sikker på, om forskallingen var stærk nok.

Erik Larsen kan hverken be- eller afkræfte det, og han kan ikke gå i detaljer med ændringernes karakter.

»Jeg er ikke nede i de detaljer, men på mange af vores projekter sidder der jo folk og tjekker entreprenørens dokumentation. Det betyder sommetider, at entreprenøren må korrigere sit projekt, og det er også sket i dette tilfælde,« siger han.

Arbejdet med den nu kollapsede bro på Egebækvej blev så sent som i august meldt forsinket af Vejdirektoratet. Begrundelsen var blandt andet, at arbejderne var stødt på blød jord, som komplicerede arbejdet med fundamenterne.

Ifølge Erik Larsen har teknikere dog indtil videre afvist, at blød jord har været problematisk for fundamenterne i forbindelse med ulykken. Og han fastholder, at det er forsvarligt at støbe broer med kørende trafik nedenunder.

»Ja, vi mener da bestemt, at det er forsvarligt, og det har hele tiden været vores tilgang til det. Men vi afventer selvfølgelig redegørelsen fra den ekspertgruppe, som politiet har nedsat, for at se, om der er noget i regelsættet, der ikke er godt nok. For det er uacceptabelt, at sådan noget sker,« siger Erik Larsen.

To mennesker mistede sidste år livet i et brokollaps i Trondhjem i Norge. Dér blev stilladsfirmaet Master Solutions sigtet for tab af menneskeliv og ødelæggelse af fremmed ejendom.

Københavns plan om at anlægge en kanalby med 2400 boliger og 1600 arbejdspladser på ti kunstige øer ud for Enghave Brygge kolliderer med Energinets store gasledning, som i dag er ført ret ind til værket under en af de planlagte kunstige øer.

Derfor er Energinet i gang med at projektere en ny ledning til det gasfyrede kraftværk, fortæller Nina Vendelbo, Energinets projektleder på den nye gasledning.

»Den nye, knap 1.800 meter lange ledning bliver i stedet ført fra Nokken og på bunden af Frederiksholms og Belvedere Kanal, dvs. i mellem to og ni meters dybde, hvor den bliver beskyttet af et tykt lag beton. Projektet skal efter planen VVM-screenes sidst på året, for By & Havn, der vil udvikle Enghave Brygge, vil gerne have den færdig hurtigst muligt,« siger hun.

»Vi er enige med By & Havn om, at gasledningen jo ikke kan ligge under boligerne. Så nu kigger vi på løsninger på, hvordan vi kan føre en ny ledning, der kan forsyne H.C. Ørstedsværket med gas, derhen.«

De fleste løsninger handler om at trække gasledningen ind igennem Frederiksholms og Belvedere kanaler og bagom ind til værket, oplyser hun.

Endnu er projektet, ifølge Nina Vendelbo, meget lidt konkret. Hverken linjeføring, tryk eller rørets dimensioner ligger fast. Det gør derfor heller ikke sikkerhedsafstanden, der både afhænger af rørtype og tryk, men den bliver formentlig omkring 10 meter.

»Vi ser på, hvad det fremtidige behov er på H.C. Ørstedsværket og overvejer at sænke trykket. Jo lavere tryk, desto mindre dimensioner og kortere sikkerhedsafstand. Og vi skal jo ikke bygge større, end behovet er,« siger hun,

Den nuværende ledning, der er ført under jorden helt hen til værket, har et tryk på 80 bar og er 300 mm i diameter. Muligvis skal den nye ledning bare klare et tryk på 55 bar og have en diameter på helt ned til 150 mm.

»Den nuværende ledning er ikke engang 20 år, så det var ikke planlagt at anlægge en ny. Gasledninger lægger vi meget sjældent om på grund af alder. De er designet til at leve mellem 30 og 50 år,« fortæller Nina Vendelbo.

Om det bliver Energinet eller By & Havn, der skal betale det tocifrede millionbeløb, forhandler de om.

Når borgerrepræsentationen i løbet af efteråret har vedtaget lokalplanen, kan man gå i gange med anlægget af kanalbyen, der kommer til at ske i flere etaper over en periode på fem-ti år med tre forskellige bygherrer.

Reklamer på hjemmesider og i apps kan fremover være dikteret af din adfærd på Facebook. I dag har reklame-giganten lanceret et nyt reklame-værktøj, som udnytter den enorme mængde data, der samles på det sociale medie, til at lave målrettede reklamer alle steder på internettet. Det skriver New York Times.

Reklameplatformen, der hedder Atlas, gør det nemt at lave marketing på tværs af enheder, lyder det fra selskabet.

»Vi tager alle de menneske-baserede marketingsfunktioner, som markedsførere er vandt til at bruge på Facebook, og gør dem tilgængelig på tværs af internettet,« fortalte David Jakubowski, der er chef for Facebooks reklameteknologi, i et interview.

Pepsi og Intel er blandt de første kunder, der skal anvende de nye reklamemuligheder. Som eksempel vil Pepsi kunne bede Atlas om at identificere potentielle kunder for en sodavand, og derefter få vist reklamer på diverse udvalgte sites. Selve reklamens udformning kan ligeledes blive optimeret af den enorme datamængde, Atlas har til rådighed.

Facebook-reklamerne kan også finde frem til brugerne i deres mobile apps. Anvender man Facebooks app, kan virksomheden nemlig se, hvilke andre apps man bruger, og vise reklamer inde i disse, skriver New York Times.

Det skal være slut med at holde dem, der har støttet et projekt på Kickstarter, hen i uvished, mens pengene slipper op, og projektet ender med at blive skrottet. En opdatering af Kickstarters brugerbetingelser skærper kravene til projekter.

De nye betingelser pålægger projekterne flere forpligtelser i forhold til at orientere projektets ‘backers’. Først og fremmest skal folkene bag projektet offentliggøre en beskrivelse af, hvilket arbejde de har udført, hvordan pengene er brugt, og hvad der forhindrer dem i at fuldføre projektet.

Stramningerne kommer i kølvandet på flere store projekter, som er gået galt, efter at have samlet store beløb ind via Kickstarter. Senest har Clang-projektet måttet helt opgive til trods for at have samlet mere end tre millioner kroner ind fra over 9.000 backers. Dén udmelding kom dog efter et helt års tavshed fra projektet, og det er dét, Kickstarter nu vil lave om på.

Som udgangspunkt er holdet bag et projekt forpligtet til at leve op til den aftale, som er indgået med de personer, der har støttet projektet, hvis projektet har nået sit fundraising-mål. Hvis man har lovet sine backers merchandise eller produkter for at have støttet med et vist beløb, skal man altså levere varen.

Når man støtter et projekt på Kickstarter, så skal man dog også være bevidst om, at projekter kan gå galt af helt legitime grunde, og pengene derfor kan være spildt. Det er også i orden ifølge Kickstarter, så længe projektholdet kan dokumentere, at pengene er brugt fornuftigt, og de har gjort, alt hvad de kunne for at fuldføre, samt kommunikeret ærligt om projektets status.

Af betingelserne fremgår det også, at holdet bag et projekt kan holdes juridisk ansvarlig over for projektets backers, hvis holdet ikke opfylder betingelserne.

De nye betingelser træder i kraft i løbet af oktober, hvor Kickstarter også åbner for danske projekter uden behov for en mellemmand i udlandet.

Du har sikkert ikke undgået at se nyhedsindslag på tv, der viser jublende børnefamilier vende hjem efter oplevelsesrige lørdag eftermiddage med indkøbsposer fulde af chips, riskager, sæbepulver og andre dagligvarer. Og jo, det hele er med storrabat eller gratis. Det vil sige, du skal lige anmelde eller anprise produkterne over for dine venner og bekendte.

Motivforskning

Så der er diskrete betingelser knyttet til produkterne, og jeg er sikkert ikke den eneste, som til tider tvivler på venner og bekendtes motiver for at omtale ydelser, tjenester og produkter positivt. Mon den boremaskine virkelig er et godt stykke håndværktøj? Mon det kroophoold virkelig var så sublimt, og hvorfor interesserer min gamle kollega sig for haveudstyr, når hun bor i lejlighed?

Havegrejet fik jeg en forklaring på, for det var simpel kapring af et navn på Facebook. Edderspændt blev min kollega, da det gik op for hende at hendes navn var blevet misbrugt som personlig afsender af en annonce. Og vi er alle sammen i fare for, at det samme sker. Dine personlige data bliver solgt bag din ryg. Hver eneste gang du deltager i en online-konkurrence, får en rabat eller vil spille et gratis spil, risikerer du, at sætte din personlige integritet og troværdighed over styr.

Resultatet bliver en pêle-mêle af kommercialitet og nærhed i din privatlivssfære, som de fleste Facebook-brugere efterhånden kender det, og som jeg efterhånden væmmes ved. Lysten til at dyrke sociale relationer på nettet kender de fleste af os. Men rummet for det private og det personlige udfordres af den tillidsbrist, som opstår, når kommercielle realiteter og reklamer brager ind. Første indkøbs-fix syner gratis, men regningen sender du videre til vennerne. En slags digital udgave af halvtredsernes Tupperware-parties, hvor husmødre inviterede til salgsfester og scorede provisionen for salg af plastikbøtter til deres veninder.

Er Ello svaret

Minimalistisk og an anelse kryptisk. Ello-tjenesten lover reklamefrihed og er i beta-udgave. Antallet af ansøgninger om medlemsskab er angiveligt på 35.000 – i timen.

Så hvor skal vi gå hen, hvis vi ikke vil omklamres af merkantilisme? Google+ opfører sig lidt pænere, men konceptet ligner Facebooks på mange måder. Twitter er flimrende, flygtigt og gennemsyret af reklamer i indholdet. Jeg håbede længe på Diaspora, men det sympatiske projekt rykker vist ikke. Og så er der hypede Ello. Jeg fik en invitation og så også Peters Tofts nylige blogindlæg Men om der opstår et digitalt frirum bag Ellos hipsteragtige og ikke superintuitive brugergrænseflade, er det vist alt for tidligt at gisne om.
Jeg nægter at acceptere, at vi blot er solgt til digitalt stanglakrids. Jeg håber på, at menneskelige relationer fortsat er langtidsholdbare.

DTU er netop nu ved at gøre klar til en ny supercomputer, som skal stå på Risø Campus og formentligt være blandt de 100 kraftigste offentligt kendte supercomputere i verden. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

Supercomputeren skal bruges til forskning i bioteknologi og skal være en del af det europæiske forskningsnetværk Elixir, hvor forskere inden for life science-disciplinerne udveksler data.

Den kommende supercomputer vil ankomme i to præfabrikerede containere. Anlægget vil have en anslået effekt på én megawatt, og kølingen vil foregå med vand direkte på processorerne. Det opvarmede kølevand bliver desuden via varmepumper sendt retur til Risø Campus’ fjernvarmesystem, så supercomputeren er med til at opvarme bygningerne.

Ifølge DTU vil supercomputeren kunne opvarme bygningerne fuldstændigt i fire måneder om året, men forventningen er, at systemet bliver udbygget og dermed også vil kunne levere mere varme, som normalt ville gå til spilde, men altså her bliver udnyttet.

Den nye supercomputer vil få en lagerkapacitet på 7,5 petabyte og selve computeren vil fylde 800 kvadratmeter. DTU har dog afsat 3.500 kvadratmeter på Risø Campus til supercomputeranlægget.

»Vi regner med at komme op på omkring 500 brugere, når supercomputeren i løbet af efteråret bliver køreklar. I første omgang vil vi fokusere på alle områder inden for bioinformatikken, både den industrielle bioteknologi og lægemiddelforskningen, herunder personaliseret medicin, der anvender molekylær analyse af personer og deres sygdomme til at bestemme, hvilken behandlingsmetode der vil virke bedst til hver enkelt gruppe,« udtaler chefkonsulent Peter Løngreen fra DTU Systembiologi ifølge pressemeddelelsen.

Det har været lang tid undervejs. I sommeren 2013 måtte Canonical udskyde den første Ubuntu OS til smartphones, fordi et crowdfounding-projekt ikke fik nok penge i kasse. Men nu er der godt nyt til alle, der vil købe en telefon med Ubuntu.

I et samarbejde med den kinesiske virksomhed Meizu har Canonical udviklet telefonen MX4 i en Ubuntu-udgave. Efter planen skal telefonen være i handlen til december i flere forskellige versioner. Det skriver IDG.se.

Ubuntu Touch, som den mobile udgave af styresystemet hedder, har tidligere kunnet installeres på en Android-telefon. Men nu er Canonical, der er selskabet bag Ubuntu Touch, altså klar med en udgave til producenterne.

Ubunu Touch er kompatibel med en hvilken som helst skærm mellem 6 og 20 tommer med en opløsning mellem 100 og 450 ppi. Systemet har indbyggede apps, der blandt andet tæller en musikafspiller, et fotobibliotek og en kort-app.

Ifølge The Star forventes Meizu MX4 med 16 gigabyte at koste omkring 2.500 kr. i Europa.

Den nye iPhone 6 er mere holdbar, end man måske får indtryk af, hvis man har set én af de videoer, som siden lanceringen har cirkuleret, hvor en umiddelbar konstruktionssvaghed gør det muligt at bukke telefonen. Men det kræver en forholdsvis høj belastning, konkluderer amerikanske Consumer Reports.

Consumer Reports kan sammenlignes med det danske Forbrugerrådet Tænk, og de har i kølvandet på det, der på sociale medier er blevet kendt som #bendgate, udsat Apples nye telefoner for en test for at måle, hvilken belastning de kan holde til i forhold til lignende telefoner på markedet.

Konklusionen var, at de nye telefoner er væsentligt svagere end både iPhone 5 og flere af de telefoner, som iPhone 6 konkurrerer mod, men at de var mere holdbare end HTC One M8.

Det er især den store iPhone 6 Plus, som har måttet stå for skud, efter et mindre antal beretninger fra køberne af den nye telefon, som har oplevet, at den er blevet bøjet blot ved at ligge i forlommen på et par bukser.

Ifølge Consumer Reports-testen, så kan iPhone 6 Plus klare cirka 41 kilogram, før den bukker. Til sammenligning kan Samsungs tilsvarende store Galaxy Note 3 klare 68 kilogram i samme test. Apples iPhone 5 kan klare cirka 59 kilogram.

Være ser det ud for den almindelige iPhone 6, der i testen bukker under for 32 kilogram. Det svarer til lidt over halvdelen af den vægt, dens forgænger kunne klare.

Apples egen tilsvarende test udsætter kun telefonen for 25 kilogram, hvor kravet er, at den skal kunne klare presset og vende tilbage til normal form.

Apples umiddelbare reaktion på omtalen af de bukkede telefoner var at give en håndfuld amerikanske teknologijournalister rundvisning i Apples testlaboratorium.

Det store spørgsmål for Apple er, hvorvidt selskabet har undervurderet, hvor stort en belastning telefonen kan forventes at blive udsat for under normalt brug. Det er fortsat vanskeligt at sige med sikkerhed, da der primært har været demonstrationer af, hvordan den kan bukkes med hænderne, som eksempelvis nedenstående video fra tyske Computer Bild.

Den populære billedtjeneste Instagram er blevet blokeret i Kina. Det rapporterer flere medier herunder The Verge.

Blokaden kommer i kølvandet på flere dages pro-demokratiske demonstrationer i Hong Kong, som er blevet besvaret med tåregas fra politiet. Instagram er et af de få sociale medier, der hidtil har undgået censur fra Beijing. Men en lang række billeder af kæmpe demonstrationer og politiets indsats under hashtagget #OccupyCentral, har tilsyneladende brudt det mønster.

Blokeringen betyder, at bosiddende i fastlands-Kina ikke kan bruge tjenesten. Demonstranterne i Hong Kong kan dog stadig dele deres billeder med resten af verden.

Blokeringen bliver bekræftet af siden blockedinchina.net som monitorerer webadgang i Kina.

En større planlagt opdatering af rejsekortsystemet, der forløb hen over weekenden, gav en række problemer med tjek-ud-tiderne og endte med at forsinke den lange opdatering yderligere.

Fejlen betyder, at nogle passagerer indtil tirsdag morgen kan risikere at blive takseret en time for meget af rejsen og dermed ende med at betale for meget.

Opdateringen blev sat i gang fredag eftermiddag kl. 16 og skulle efter planen have været færdig søndag kl. 20.

Forinden var der lavet pilottest af opdateringen, som forløb gnidningsfrit. Alligevel gav den endelige opdatering fejl:

»Der skete det, at vi kørte successivt ud med den nye version af systemet i forskellige pakker. Derfor havde vi i en periode både version 4 og version 5 af systemet ude, og da vi havde nogle folk ude og lave forskellige rejsemønstre, opdagede vi, at der blev angivet forkert tid mellem udstyr med de forskellige versioner,« siger direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, der blev gjort opmærksom på problemet kl. 2.30 natten til søndag.

Konkret opstår fejlen, når man tjekker ind på en stander med den nye version og efterfølgende tjekker ud på en maskine med den gamle version. Det får systemet til at tro, at man har rejst en time længere, end hvad der egentlig er tilfældet.

»Det skyldtes noget med timesetting i de to versioner, som er konsistente i hver af versionerne, men ikke er det indbyrdes,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Hvordan kunne det ske, uden at I havde opdaget det på forhånd?

»Godt spørgsmål. Vi lavede en pilottest, og der fangede vi det ikke, så vi skal have fulgt op på det og finde ud af, hvordan det kunne ske,« siger Bjørn Wahlsten.

Ramte passager får automatisk pengene tilbage

Han kan endnu ikke svare på, hvor mange passagerer der er ramt af den ekstra taksering, men alle rejserne vil ifølge selskabet blive efterkalkuleret, og evt. overtakserede rejser vil blive indbetalt automatisk på kundernes Nemkonto inden for to-tre uger.

Efter at selskabet opdagede fejlen, stoppede det midlertidigt med at rulle opdateringen ud indtil søndag formiddag, hvor arbejdet fortsatte. Alle standere skulle derfor køre med den nyeste version af systemet i skrivende stund, med undtagelse af nogle busser, der stadig vil køre rundt med den gamle version indtil tirsdag morgen.

Under opdateringen var det blandt andet ikke muligt at optanke rejsekortet via selvbetjeningen på rejsekort.dk. Opdateringen var ifølge Bjørn Wahlsten »en af de større«, der blandt andet gør det muligt for passagererne at se længere tilbage i rejsehistorikken, at få overblik over den løbende saldo og få oplysninger om, hvor der kan opnås rabat med rejsekortet. Opdateringen skulle have været ude allerede den 20. juni, men en række fejl under tests fik Rejsekort A/S til at udskyde udrulningen.

Den næste større opdatering forventer selskabet at rulle ud inden for 1½-2 år.