Monthly Archives: September 2014

Det skal være slut med at holde dem, der har støttet et projekt på Kickstarter, hen i uvished, mens pengene slipper op, og projektet ender med at blive skrottet. En opdatering af Kickstarters brugerbetingelser skærper kravene til projekter.

De nye betingelser pålægger projekterne flere forpligtelser i forhold til at orientere projektets ‘backers’. Først og fremmest skal folkene bag projektet offentliggøre en beskrivelse af, hvilket arbejde de har udført, hvordan pengene er brugt, og hvad der forhindrer dem i at fuldføre projektet.

Stramningerne kommer i kølvandet på flere store projekter, som er gået galt, efter at have samlet store beløb ind via Kickstarter. Senest har Clang-projektet måttet helt opgive til trods for at have samlet mere end tre millioner kroner ind fra over 9.000 backers. Dén udmelding kom dog efter et helt års tavshed fra projektet, og det er dét, Kickstarter nu vil lave om på.

Som udgangspunkt er holdet bag et projekt forpligtet til at leve op til den aftale, som er indgået med de personer, der har støttet projektet, hvis projektet har nået sit fundraising-mål. Hvis man har lovet sine backers merchandise eller produkter for at have støttet med et vist beløb, skal man altså levere varen.

Når man støtter et projekt på Kickstarter, så skal man dog også være bevidst om, at projekter kan gå galt af helt legitime grunde, og pengene derfor kan være spildt. Det er også i orden ifølge Kickstarter, så længe projektholdet kan dokumentere, at pengene er brugt fornuftigt, og de har gjort, alt hvad de kunne for at fuldføre, samt kommunikeret ærligt om projektets status.

Af betingelserne fremgår det også, at holdet bag et projekt kan holdes juridisk ansvarlig over for projektets backers, hvis holdet ikke opfylder betingelserne.

De nye betingelser træder i kraft i løbet af oktober, hvor Kickstarter også åbner for danske projekter uden behov for en mellemmand i udlandet.

Du har sikkert ikke undgået at se nyhedsindslag på tv, der viser jublende børnefamilier vende hjem efter oplevelsesrige lørdag eftermiddage med indkøbsposer fulde af chips, riskager, sæbepulver og andre dagligvarer. Og jo, det hele er med storrabat eller gratis. Det vil sige, du skal lige anmelde eller anprise produkterne over for dine venner og bekendte.

Motivforskning

Så der er diskrete betingelser knyttet til produkterne, og jeg er sikkert ikke den eneste, som til tider tvivler på venner og bekendtes motiver for at omtale ydelser, tjenester og produkter positivt. Mon den boremaskine virkelig er et godt stykke håndværktøj? Mon det kroophoold virkelig var så sublimt, og hvorfor interesserer min gamle kollega sig for haveudstyr, når hun bor i lejlighed?

Havegrejet fik jeg en forklaring på, for det var simpel kapring af et navn på Facebook. Edderspændt blev min kollega, da det gik op for hende at hendes navn var blevet misbrugt som personlig afsender af en annonce. Og vi er alle sammen i fare for, at det samme sker. Dine personlige data bliver solgt bag din ryg. Hver eneste gang du deltager i en online-konkurrence, får en rabat eller vil spille et gratis spil, risikerer du, at sætte din personlige integritet og troværdighed over styr.

Resultatet bliver en pêle-mêle af kommercialitet og nærhed i din privatlivssfære, som de fleste Facebook-brugere efterhånden kender det, og som jeg efterhånden væmmes ved. Lysten til at dyrke sociale relationer på nettet kender de fleste af os. Men rummet for det private og det personlige udfordres af den tillidsbrist, som opstår, når kommercielle realiteter og reklamer brager ind. Første indkøbs-fix syner gratis, men regningen sender du videre til vennerne. En slags digital udgave af halvtredsernes Tupperware-parties, hvor husmødre inviterede til salgsfester og scorede provisionen for salg af plastikbøtter til deres veninder.

Er Ello svaret

Minimalistisk og an anelse kryptisk. Ello-tjenesten lover reklamefrihed og er i beta-udgave. Antallet af ansøgninger om medlemsskab er angiveligt på 35.000 – i timen.

Så hvor skal vi gå hen, hvis vi ikke vil omklamres af merkantilisme? Google+ opfører sig lidt pænere, men konceptet ligner Facebooks på mange måder. Twitter er flimrende, flygtigt og gennemsyret af reklamer i indholdet. Jeg håbede længe på Diaspora, men det sympatiske projekt rykker vist ikke. Og så er der hypede Ello. Jeg fik en invitation og så også Peters Tofts nylige blogindlæg Men om der opstår et digitalt frirum bag Ellos hipsteragtige og ikke superintuitive brugergrænseflade, er det vist alt for tidligt at gisne om.
Jeg nægter at acceptere, at vi blot er solgt til digitalt stanglakrids. Jeg håber på, at menneskelige relationer fortsat er langtidsholdbare.

DTU er netop nu ved at gøre klar til en ny supercomputer, som skal stå på Risø Campus og formentligt være blandt de 100 kraftigste offentligt kendte supercomputere i verden. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

Supercomputeren skal bruges til forskning i bioteknologi og skal være en del af det europæiske forskningsnetværk Elixir, hvor forskere inden for life science-disciplinerne udveksler data.

Den kommende supercomputer vil ankomme i to præfabrikerede containere. Anlægget vil have en anslået effekt på én megawatt, og kølingen vil foregå med vand direkte på processorerne. Det opvarmede kølevand bliver desuden via varmepumper sendt retur til Risø Campus’ fjernvarmesystem, så supercomputeren er med til at opvarme bygningerne.

Ifølge DTU vil supercomputeren kunne opvarme bygningerne fuldstændigt i fire måneder om året, men forventningen er, at systemet bliver udbygget og dermed også vil kunne levere mere varme, som normalt ville gå til spilde, men altså her bliver udnyttet.

Den nye supercomputer vil få en lagerkapacitet på 7,5 petabyte og selve computeren vil fylde 800 kvadratmeter. DTU har dog afsat 3.500 kvadratmeter på Risø Campus til supercomputeranlægget.

»Vi regner med at komme op på omkring 500 brugere, når supercomputeren i løbet af efteråret bliver køreklar. I første omgang vil vi fokusere på alle områder inden for bioinformatikken, både den industrielle bioteknologi og lægemiddelforskningen, herunder personaliseret medicin, der anvender molekylær analyse af personer og deres sygdomme til at bestemme, hvilken behandlingsmetode der vil virke bedst til hver enkelt gruppe,« udtaler chefkonsulent Peter Løngreen fra DTU Systembiologi ifølge pressemeddelelsen.

Det har været lang tid undervejs. I sommeren 2013 måtte Canonical udskyde den første Ubuntu OS til smartphones, fordi et crowdfounding-projekt ikke fik nok penge i kasse. Men nu er der godt nyt til alle, der vil købe en telefon med Ubuntu.

I et samarbejde med den kinesiske virksomhed Meizu har Canonical udviklet telefonen MX4 i en Ubuntu-udgave. Efter planen skal telefonen være i handlen til december i flere forskellige versioner. Det skriver IDG.se.

Ubuntu Touch, som den mobile udgave af styresystemet hedder, har tidligere kunnet installeres på en Android-telefon. Men nu er Canonical, der er selskabet bag Ubuntu Touch, altså klar med en udgave til producenterne.

Ubunu Touch er kompatibel med en hvilken som helst skærm mellem 6 og 20 tommer med en opløsning mellem 100 og 450 ppi. Systemet har indbyggede apps, der blandt andet tæller en musikafspiller, et fotobibliotek og en kort-app.

Ifølge The Star forventes Meizu MX4 med 16 gigabyte at koste omkring 2.500 kr. i Europa.

Den nye iPhone 6 er mere holdbar, end man måske får indtryk af, hvis man har set én af de videoer, som siden lanceringen har cirkuleret, hvor en umiddelbar konstruktionssvaghed gør det muligt at bukke telefonen. Men det kræver en forholdsvis høj belastning, konkluderer amerikanske Consumer Reports.

Consumer Reports kan sammenlignes med det danske Forbrugerrådet Tænk, og de har i kølvandet på det, der på sociale medier er blevet kendt som #bendgate, udsat Apples nye telefoner for en test for at måle, hvilken belastning de kan holde til i forhold til lignende telefoner på markedet.

Konklusionen var, at de nye telefoner er væsentligt svagere end både iPhone 5 og flere af de telefoner, som iPhone 6 konkurrerer mod, men at de var mere holdbare end HTC One M8.

Det er især den store iPhone 6 Plus, som har måttet stå for skud, efter et mindre antal beretninger fra køberne af den nye telefon, som har oplevet, at den er blevet bøjet blot ved at ligge i forlommen på et par bukser.

Ifølge Consumer Reports-testen, så kan iPhone 6 Plus klare cirka 41 kilogram, før den bukker. Til sammenligning kan Samsungs tilsvarende store Galaxy Note 3 klare 68 kilogram i samme test. Apples iPhone 5 kan klare cirka 59 kilogram.

Være ser det ud for den almindelige iPhone 6, der i testen bukker under for 32 kilogram. Det svarer til lidt over halvdelen af den vægt, dens forgænger kunne klare.

Apples egen tilsvarende test udsætter kun telefonen for 25 kilogram, hvor kravet er, at den skal kunne klare presset og vende tilbage til normal form.

Apples umiddelbare reaktion på omtalen af de bukkede telefoner var at give en håndfuld amerikanske teknologijournalister rundvisning i Apples testlaboratorium.

Det store spørgsmål for Apple er, hvorvidt selskabet har undervurderet, hvor stort en belastning telefonen kan forventes at blive udsat for under normalt brug. Det er fortsat vanskeligt at sige med sikkerhed, da der primært har været demonstrationer af, hvordan den kan bukkes med hænderne, som eksempelvis nedenstående video fra tyske Computer Bild.

Den populære billedtjeneste Instagram er blevet blokeret i Kina. Det rapporterer flere medier herunder The Verge.

Blokaden kommer i kølvandet på flere dages pro-demokratiske demonstrationer i Hong Kong, som er blevet besvaret med tåregas fra politiet. Instagram er et af de få sociale medier, der hidtil har undgået censur fra Beijing. Men en lang række billeder af kæmpe demonstrationer og politiets indsats under hashtagget #OccupyCentral, har tilsyneladende brudt det mønster.

Blokeringen betyder, at bosiddende i fastlands-Kina ikke kan bruge tjenesten. Demonstranterne i Hong Kong kan dog stadig dele deres billeder med resten af verden.

Blokeringen bliver bekræftet af siden blockedinchina.net som monitorerer webadgang i Kina.

En større planlagt opdatering af rejsekortsystemet, der forløb hen over weekenden, gav en række problemer med tjek-ud-tiderne og endte med at forsinke den lange opdatering yderligere.

Fejlen betyder, at nogle passagerer indtil tirsdag morgen kan risikere at blive takseret en time for meget af rejsen og dermed ende med at betale for meget.

Opdateringen blev sat i gang fredag eftermiddag kl. 16 og skulle efter planen have været færdig søndag kl. 20.

Forinden var der lavet pilottest af opdateringen, som forløb gnidningsfrit. Alligevel gav den endelige opdatering fejl:

»Der skete det, at vi kørte successivt ud med den nye version af systemet i forskellige pakker. Derfor havde vi i en periode både version 4 og version 5 af systemet ude, og da vi havde nogle folk ude og lave forskellige rejsemønstre, opdagede vi, at der blev angivet forkert tid mellem udstyr med de forskellige versioner,« siger direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, der blev gjort opmærksom på problemet kl. 2.30 natten til søndag.

Konkret opstår fejlen, når man tjekker ind på en stander med den nye version og efterfølgende tjekker ud på en maskine med den gamle version. Det får systemet til at tro, at man har rejst en time længere, end hvad der egentlig er tilfældet.

»Det skyldtes noget med timesetting i de to versioner, som er konsistente i hver af versionerne, men ikke er det indbyrdes,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Hvordan kunne det ske, uden at I havde opdaget det på forhånd?

»Godt spørgsmål. Vi lavede en pilottest, og der fangede vi det ikke, så vi skal have fulgt op på det og finde ud af, hvordan det kunne ske,« siger Bjørn Wahlsten.

Ramte passager får automatisk pengene tilbage

Han kan endnu ikke svare på, hvor mange passagerer der er ramt af den ekstra taksering, men alle rejserne vil ifølge selskabet blive efterkalkuleret, og evt. overtakserede rejser vil blive indbetalt automatisk på kundernes Nemkonto inden for to-tre uger.

Efter at selskabet opdagede fejlen, stoppede det midlertidigt med at rulle opdateringen ud indtil søndag formiddag, hvor arbejdet fortsatte. Alle standere skulle derfor køre med den nyeste version af systemet i skrivende stund, med undtagelse af nogle busser, der stadig vil køre rundt med den gamle version indtil tirsdag morgen.

Under opdateringen var det blandt andet ikke muligt at optanke rejsekortet via selvbetjeningen på rejsekort.dk. Opdateringen var ifølge Bjørn Wahlsten »en af de større«, der blandt andet gør det muligt for passagererne at se længere tilbage i rejsehistorikken, at få overblik over den løbende saldo og få oplysninger om, hvor der kan opnås rabat med rejsekortet. Opdateringen skulle have været ude allerede den 20. juni, men en række fejl under tests fik Rejsekort A/S til at udskyde udrulningen.

Den næste større opdatering forventer selskabet at rulle ud inden for 1½-2 år.

Google har netop fået godkendt et patent af det amerikanske patentkontor af en ny teknologi, som går ud på, at bruge smartphones til at advare brugerne mod farer i nærheden, som for eksempel indkommende trafik.

Det skriver det norske it-medie Digi.no.

Patentet beskriver blandt andet, hvordan teknologien kan sammenholde telefonens GPS-signal med eksempelvis ulykkesrapporter og information om andre farer, der måtte være på færde i nærheden.

Ligeledes viser en illustration, hvordan teknologien sender en advarsel ud til brugeren, når vedkommende kommer inden for en afstand af fem meter fra trafikeret veje eller togskinner.

Udover GPS’en vil teknologien også blandt andet kunne bruge mikrofonen i smartphonen til at aflytte omgivelserne og advare mod for eksempel bilmotorer og bremselyde ifølge Digi.no.

Dette kan måske vise sig brugbart for de mange cyklister, der cykler med musik i ørerne og derfor ikke hører, hvad der sker i trafikken. Google skriver også i ansøgningen, at en af baggrundene for patentet er, at et stigende antal mennesker får adgang til multimedieindhold på mobilen i mange forskellige situationer.

Selskabet er dog ikke de første til at tage forholdsregler for smartphone-brugere med øjnene klistret til skærmen frem for omgivelserne. I den kinesiske by Chongqing er der lavet et særligt fortov til folk, der går, mens de kigger ned i deres smartphone for at forhindre kollisioner med især ældre mennesker og børn.

Det skal lige noteres, at der indtil videre kun er tale om et godkendt patent. Hvorvidt Google rent faktisk vælger at implementere funktionaliteterne i dens Android-styresystem på et tidspunkt er stadig usikkert.

En kontaktløs og decentral betalingsløsning baseret på NFC og bitcoins er ved at blive udviklet af en gruppe schweiziske studerende fra University of Zurich.

Løsningen benytter sig udelukkende af NFC-kontakten mellem de forskellige smartphones og omgår dermed behovet for både kreditkort, betalingsterminaler i butikkerne og aftaler med bankerne.

I stedet gør den det muligt for enhver person med en Android smartphone at modtage og sende betalinger med bitcoins og fungerer således også som en mobil online wallet.

CoinBlesk, som appen hedder, udnytter NFC-teknologien til at overføre bitcoins mellem mobilbrugerne. Det foregår ved, at en smartphone fungerer som sælger ved at anmode om et beløb, mens modpartens smartphone opfører sig som betaler. Der er således tale om tovejs-NFC-betalinger, hvor hidtidige løsninger har benyttet sig af envejsmodellen med en sælger (fx kortterminalen i butikken) og en køber (smartphone eller kreditkort med NFC-chip).

Desuden behøver kun en af telefonerne at være koblet op på nettet for at gennemføre transaktionen, hvilket gør det lettere at betale i udlandet, hvor der kan være roaming-afgifter.

Appen understøtter indtil videre kun smartphones med NFC-chip og Android 4.4 (KitKat) eller nyere.

Google åbnede med lanceringen af Android 4.4 i oktober 2013 op for muligheden for Host Card Emulation (HCE) på NFC-telefonerne, der betyder, at betalingskort kan emuleres direkte af apps på telefonen, og ikke behøver at blive gemt på en fysisk chip, som fx simkortet.

Det er mindre sandsynligt, at appen vil kunne bruges på den nye iPhone 6, der som bekendt også har indbygget NFC-chip. Apple har nemlig tilsyneladende valgt at begrænse brugen af chippen til selskabets lukkede betalingssystem Apple Pay indtil videre, hvilket udelukker tredjeparts-apps.

Om det vil ændre sig må tiden vise, men selskabet har tidligere vist sig at lukke app-udviklerne ind i varmen efter noget tid. Da iPhone 5S kom på gaden september sidste år med fingeraftrykslæseren Touch ID, var det i første omgang lukket land for udviklerne. Et år efter tillader Apple nu med iOS 8, at udviklerne kan lave apps, der benytter sig af Touch ID.

CoinBlesk er stadig i en beta-udgave og understøtter indtil videre Nexus 10, Nexus 7, Nexus 5, Samsung Note 3, Samsung S4, LG G3, HTC One (M8) og Sony Experia Z.

Tim Berners-Lee den britiske datalog, som opfandt World Wide Web for 25 år siden, advarer om, at friheden på internettet er truet af regeringer og virksomheder, som efterhånden kontrollerer nettet. Det skriver The Guardian.

Opfinderen opfordrede lørdag til at oprette en grundlov for nettet, som skal garantere friheden for internettet og sikre brugernes privatliv.

»Hvis en virksomhed kan kontrollere din adgang til internettet, hvis de kan kontrollere, hvilke websider du besøger, så kan de have enorm kontrol over dit liv,« siger Berners-Lee i London ved Web We Want festival, som handler om internettets fremtid.

»Hvis en regering kan blokere, at du besøger for eksempel oppositionens politiske sider, så kan de give dig et glansbillede af realiteterne for at holde dem selv ved magten,« siger Berners-Lee, som mener, at fristelsen af at udnytte det åbne internet er blevet for stor for både regeringer og virksomheder.

Tim Berners-Lee vil have en internetversion af Magna Carta, som i det 13. århundrede sikrede englændere basale rettigheder og friheder.

Han fortalte på festivalen – og det kan man vist heller ikke være i tvivl om, når man jævnligt læser her på siden – at der er stigende bekymringer over privatliv og frihed på internettet. Det er specielt sket i kølvandet på afsløringen af regeringers masseovervågning, som følge af Edward Snowdens NSA-læk.

I samme omgang nævner han, at der via EU’s ”Right to be forgotten”-regel, som kan skabe censur på nettet.

»Der har været mange tilfælde, hvor det er blevet udnyttet, så nu er Magna Carta for at sige … Jeg vil have et net, hvor jeg ikke bliver spioneret på, hvor der ikke er noget censur,« sagde Tim Berners-Lee på festivalen.