Daily Archives: October 3, 2014

EU’s spanske konkurrencekommissær Joaquin Almunia er kommet i kraftig modvind blandt miljøfolk, parlamentarikere og medlemsstater her på falderebet af sin kommissærperiode – han afløses 1. november af Margrethe Vestager. Årsagen til modvinden er et lækket dokument, som tyske Der Spiegel har fået fat i.

Ifølge dokumentet har Almunia – som har været stærkt kritisk over for det danske -støttesystem for vedvarende energi og har stoppet de nye danske solcelleordninger – tænkt sig at godkende en omfattende britisk statsstøtte til et nyt, omdiskuteret atomkraftværk, Hinkley C i det sydvestlige England.

Dokumentet markerer ifølge Spiegel noget af en kovending fra december, hvor Kommissionen havde store betænkeligheder ved at godkende støtten til atomkraftværket efter statsstøttereglerne.

Selskabet bag atomkraftværket, franske EDF med kinesiske investorer, skal ifølge dokumentet nu garanteres en betaling på 88 øre pr. kWh for strømmen i 35 år, hvilket er mere end dobbelt så meget som markedsprisen, ligesom selskabet bliver holdt skadesløs ved eventuelle ændringer i britisk miljø- og energipolitik. Op til fire års forsinkelse af byggeriet er ’gratis’ for EDF.

Ifølge Der Spiegel har atomkraft-skeptiske Østrig allerede klaget til EU-Domstolen, siden det kom frem for en uges tid siden, at Kommissionen havde ændret holdning – men der er først nu, at detaljerne omkring støtten er kommet frem i lyset.

Også miljøorganisationen Greenpeace er forarget over konkurrencekommissæren:

»Denne u-vending er et chok og et knæfald for atomlobbyen,« siger juridisk konsulent i Greenpeace, Andrea Karta til Der Spiegel.

Den afgående kommission skal – som noget af det sidste, den gør – stemme om godkendelse af støtten 8. oktober.

Kernekraftværket Hinkley C., som bliver nabo til to eksisterende reaktorer – skal efter planen have en effekt på 3,2 GW, fordelt på to reaktorer, og budgettet er på 150 mia. kroner.

DSB har i sit nye oplæg til milliardindkøb af elektriske tog ikke taget tilstrækkeligt højde for beslutninger fra Transportministeriet og Folketinget.

Derfor mangler der en afklaring af, hvordan DSB’s plan for togindkøbet hænger sammen med beslutninger på det politiske niveau, vurderer revisionsfirmaet Deloitte, som har gransket DSB’s nye oplæg til milliardindkøbet.

‘Der er ikke på gyldig og konsistent vis redegjort for sammenhæng og grænseflader mellem anskaffelsesprojektet og det politiske niveau. Deloitte vurderer, at den påtænkte organisering og styring af Fremtidens Tog ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser et forventet behov for inddragelse af det politiske niveau,’ konkluderer Deloitte i sin netop offentliggjorte rapport om DSB’s beslutningsoplæg.

‘Der mangler derfor efter Deloittes vurdering en klarere defineret governancestruktur for den projektspecifikke relation mellem DSB og det politiske niveau og større klarhed over hvilke politiske beslutninger, som skal træffes undervejs i projektforløbet,’ skriver Deloitte videre.

DSB skriver i sit beslutningsoplæg, at der i indkøbets indledende fase blandt andet skal træffes beslutninger på det politiske eller ministerielle niveau om overordnede krav til togmateriellet, herunder hvilken togtype, der først skal indkøbes. DSB skal selv træffe beslutninger om valg af eksempelvis strategien for vedligehold af alle togtyper.

I indkøbets afsluttende fase skal der på politisk niveau træffes beslutning om endelige togstørrelser og antal tog, herunder option om yderligere antal tog, leverandørvalg og endeligt investeringsbudget. DSB skal selv træffe selve beslutningen om tildeling af kontrakten.

Blandt andet på den baggrund konkluderer Deloitte nu, at sammenhængen mellem indkøbsforløbet og de politiske beslutninger mangler i DSB’s oplæg. Og at oplægget mangler klarhed over, hvilke politiske beslutninger, der skal træffes undervejs i projektforløbet.

‘Det fremgår efter Deloittes vurdering ikke gyldigt og konsistent af beslutningsoplægget eller den underliggende dokumentation, hvordan den organisatoriske sammenhæng er mellem anskaffelsesprojektet og det politiske niveau, der skal træffe beslutningerne,’ skriver Deloitte.

DSB valgte i august måned i år at offentliggøre sit beslutningsoplæg, inden det var godkendt af revisorern, og siden da har Ingeniøren skrevet om en række forhold i oplægget, der netop peger i den modsatte retning af de politiske beslutninger, der i forvejen er truffet.

Blandt andet, at DSB foreslår at droppe regeringens planer om højhastighedstog og i stedet købe de langsommere fjerntog til den elektriske jernbane.

DSB skriver også i sit oplæg, at det kan give forsinkelser og dårlige kundeoplevelser at realisere planen om 60 minutters rejsetid mellem landets største byer, selv om den såkaldte timemodel ligger fast med den politiske aftale om Togfond DK.

Endelig har Trafikstyrelsen påpeget, at nogle af DSB’s forslag indirekte vil reducere muligheden for at udbyde togstrækninger til DSB’s konkurrenter, hvilket står i skærende kontrast til udmeldinger fra transportminister Magnus Heunicke (S).

Deloitte har med sin rapport givet grønt lys til, at indkøbsprocessen kan skydes i gang.

Læs Deloittes rapport her.

Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

17 timer efter, at en bro over Helsingørmotorvejen kollapsede, begyndte entreprenørerne at rive resterne ned. Men for at give den ekspertgruppe, som politiet har nedsat til at finde årsagen til kollapset, noget at arbejde ud fra, blev broen både 3D-scannet, gennemfotograferet, opmålt af landmålere og inspiceret af ekspertgruppens medlemmer, før maskinerne rykkede ind.

»I sidste øjeblik blev man klar over, at det nok ville være en god ide at 3D-scanne broen, så man har noget ud over fotografier og de oprindelige tegninger,« forklarer professor emeritus Niels Jørgen Gimsing fra DTU Byg. Han er en del af det hastigt sammensatte ekspertpanel, som under Force Technologys ledelse skal forsøge at finde årsagen til, at den 72 meter lange bro kunne kollapse. De øvrige deltagere kommer fra rådgivningsfirmaerne Niras og Grontmij.

Søndag besigtigede en del af panelet resterne af broen. Imens målte landmålere broen op for at finde ud af, om stilladset, der bar brodækkets støbeform, havde forrykket sig. Og hele broen blev scannet med 3D-scannere.

Ifølge adm.dir. Michael S. Larsen fra den ansvarlige entreprenør CG Jensen sprækkede støbeformen pludselig, da håndværkerne havde fyldt omkring 800 ud af 1.200 kubikmeter beton i formen.

»Folkene har forklaret, at støbeformen under udstøbning af brodæk åbnede sig to steder, og at betonen væltede ned på motorvejens sydgående spor. De involverede medarbejdere blev skubbet omkuld på grund af bevægelsen, og enkelte måtte gribe fat i noget for at undgå at styrte de vel cirka seks meter ned på kørebanen. Det er simpelthen så heldigt, at ingen faldt ned. Det er vi lykkelige for,« forklarede han til avisen Licitationen for nogle dage siden.

Men om ulykken er udløst af, at en del af stilladset har givet efter, om det er selve støbeformen, der har været for svag, eller om der er en helt tredje årsag til kollapset, er endnu ikke til at sige. Ifølge direktøren for DTU Byg, Michael Havbro Faber er der imidlertid mest, der tyder på at fejlen skal findes i støbeformen.

»Det er sandsynligt, at træformen ikke kunne bære vægten. Den er meget skadet og er faldet helt fra hinanden«, forklarede han i Politiken torsdag.

Det er endnu uvist, hvornår ekspertgruppen vil offentliggøre sine konklusioner.

»Men hr. Nielsen. Det her udstyr har alle andre også købt. Derfor kunne det også være interessant for dem«.

Nogenlunde sådan lød det, da Torben Orla Nielsen forleden var ude at købe ny bil i Sydkoreas hovedstad Seoul. Han arbejder til dagligt med international projektledelse og rådgivning hos Innovation Centre Denmark i Seoul.

Nye job hænger ikke på træerne, men prøv Jobfinder.

Torben Orla Nielsen grubler i telefonen over, hvordan han bedst kan beskrive det at arbejde med projektledelse i Sydkorea og fremhæver sit senest bilkøb.

»Den udmelding fra sælgeren siger i virkeligheden det hele. Arbejder man i Seoul skal man virkelig være forberedt på, at koreanerne tænker langt mere på ’os’ frem for ’mig’. Det kommer også til udtryk, når man arbejder med dem gennem Innovation Centre,« fortæller han.

Torben Orla Nielsen vil den 7. oktober være live igennem på et internetopkobling fra Seoul, når Ingeniøren og projekt: netværket afholder konferencen projects: across boundaries.

Her vil han med udgangspunkt i sit arbejde fortælle om nogle af de erfaringer, han hver dag gør sig i sit job med at sætte samarbejder op mellem de førende universiteter, de store sydkoreanske virksomheder som Samsung, LG og Hyundai og så danske virksomheder samt universiteter.

Innovation Centre Denmark er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forskning- & Uddannelsesministeriet. Der findes innovationscentre i Sillicon Valley, Sao Paulo, München New Delhi, Shanghai, Tokyo og Seoul.

’Weness’ og mindre ’me’

Torben Orla Nielsen bruger også begrebet weness om det organisatoriske arbejde i sydkoreanske virksomheder. Det adskiller sig meget fra den danske retning på arbejdsmarkedet i disse år, der handler mere om ’me’ (mig) end ’we’ (os).

»Som flere danske virksomheder har opdaget, skal man tage det stramme hierarki i asiatiske virksomheder alvorligt. De har en forståelse af weness. Og det er mindre individualiseret. Men den direkte kontakt foregår stadig øverst i hierarkiet,« fortæller Torben Orla Nielsen.

Tidligere arbejdede innovationsattacheen ved forskerparken Scion DTU, hvor godt 200 virksomheder holder til i en slags teknologi-hub.

Torben Orla Nielsen søgte med den ballast nye udfordringer, og han var med til at åbne Innovation Centre Denmark i Seoul, der hører sammen med den danske ambassade tilbage i 2013. Innovationscentret har til opgave at hjælpe danske teknologibaserede virksomheder og universiteter bedre ind på det sydkoreanske marked og skabe gode relationer Sydkorea og Danmark imellem.

Gråhårede mænd

Attacheen husker også tilbage på en anden historie i løbet af sin tid på innovationscentret. Uden at nævne navne fortæller han om en dansk virksomhed, som skulle sætte en række forretningsaftaler op med Samsung. Ifølge Torben Orla Nielsen sendte den danske virksomhed nogle af sine bedste, men også unge kræfter – de skarpeste hjerner.

Men uden på hjernen og kraniet sidder der hår. Og når man forhandler større forretningskontrakter på plads i Sydkorea, så skal det hår helst have en bestemt farve.

»Min erfaring er, sydkoreanerne helst indgår aftaler med gråhårede ledertyper. Koreanske – og mange asiatiske – organisationer arbejder top-down. Hvis du ikke får forankret dine aftaler højt i organisationen bliver de ikke til noget. Derfor sender det under alle omstændigheder et bedre signal, hvis der indgås kontrakter med den gråhårede top, frem for unge medarbejdere,« forklarer Torben Orla Nielsen.

Opstarten af Innovation Centre Denmark har også givet attacheen andre erfaringer. Ledelsesstilen er væsentlig anderledes end i Danmark.

»Man er ganske enkelt nødt til at være mere direkte i kontakten med medarbejdere i Sydkorea. I Danmark kan vi godt sludre lidt om et projekt. Og så sørger de selvstændige medarbejdere for resten. Folk herovre er også selvstændige, og de er meget fokuseret på at eksekvere hurtigt, men de skal bare have tingene skåret lidt skarpere ud,« slutter Torben Orla Nielsen.

Du kan læse mere om konferencen projects: across boundries her, hvor du også kan læse om nogle af de andre talere og tilmelde dig.

Rambøll-chef: »Noget så simpelt som præcis kommunikation kan være umuligt«
»Min vigtigste mission var at gøre danskerne stolte«

“Hospitaler lukker giftigt spildevand ud uden tilladelse” og “Auken punker kommuner: Få styr på hospitalernes spildevand!”. Sådan lød blot et udpluk af overskrifterne i Ingeniøren for nogle år siden.

Nu har virkeligheden ændret sig radikalt på Herlev Hospital. I går, torsdag, indviede hospitalet sit fuld-skala forsøgsanlæg, og det er nærmest en underdrivelse at kalde det et forsøgsanlæg. Siden maj har anlægget – med en kapacitet på 600 kubikmeter per dag – nemlig behandlet al spildevand fra Herlev Hospital, svarende til spildevandet fra en lille by med 2500 indbyggere.

Foruden en almindelig spildevandsrensning med MBR-teknologi (Membran Biologisk Reaktor), har anlægget også renset vandet for medicinrester, antibiotikaresistente bakterier og hormonforstyrrende stoffer. Indvielsen i går var derfor mest en anledning til at præsentere de første gennemanalyserede resultater af vandkvaliteten. De viser, at man kunne fylde spildevand direkte i et akvarium med haletudser og dafnier, og de ville boltre sig fint i det rene vand.

»For nogle stoffer får vi niveauerne helt ned under detektionsgrænsen, og ellers er det under grænserne for, hvornår organismer tager skade. Vores fokus er ikke længere at få det renere, men at eksperimentere med at få prisen helt i bund og forstå de enkelte processer,« siger Jacob Søholm fra Grundfos, der er projektleder.

Når der stadig er tale om et forsøgsanlæg, så har det især at gøre med, at ingeniørerne eksperimenterer med rensningsmetoder som aktive kulfiltre og ozon. Anlægget er bygget, så de kan se effekterne af f.eks enten at lade vandet passere ozon først eller kulfiltre først. UV-lys er også en del af anlæggets processer, og en del af anlægget sikrer rensning af luft. I sidste ende bliver affaldsstofferne tørret og samlet i store sække.

Slut med regninger fra kommunens rensningsanlæg

I dag koster det omkring 27 kroner per kubikmeter at sende sit spildevand til det kommunale rensningsanlæg, og indtil videre ser det ud til, at forsøgsanlægget kan halvere den omkostning for de 145.000 kubikmeter spildevand, som Herlev Hospital udleder hvert år.

»Indtil videre sender vi stadig det rensede vand videre til det kommunale rensningsanlæg, men det forventer vi hører op snart. Vi har gang i en dialog med kommunen,« siger Jacob Søholm, der dog stadig afventer svar på, hvor ofte kulfiltrene skal udskiftes, før han kender den nøjagtige pris.

Planen er at lede det rensede vand ud i den lille Kagså, der er et mindre vandløb, som afvander mod syd via Harrestrup Å-systemet til Damhussøen og Kalvebodløbet.

Eksportmuligheder

Rensningsanlægget på Herlev Hospital er et samarbejde mellem bl.a. Region Hovedstaden, Herlev Hospital, Grundfos Biobooster A/S, DHI, Ultraaqua, Neutralox samt Herlev og Københavns Kommuner.

Jacob Søholm forudser, at teknologien åbner for decentrale resningsanlæg, og peger ligesom flere politikere på, at teknologien kan blive en eksportsucces:

»Vi kommer her med en løsning på et problem, som rigtigt mange hospitaler har, både herhjemme og i udlandet. Faktisk omdanner vi problemet til en ressource, da der også er mange penge at spare,« siger Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, i en pressemeddelelse.

Omsider ser det ud til, at politikernes økonomiske indsprøjtninger til biogas-sektoren i form af anlægstilskud og højere støttesatser er begyndt at bære frugt.

Hele seks nye fælles biogasanlæg har sat spaden i jorden i år, og ét er færdiggjort. Dermed er der gang i næste generation af fælles biogasanlæg. Energistyrelsen vurderer, at yderligere tre-fire projekter går i jorden i første halvdel af 2015. Første generation af fællesanlæg blev bygget tilbage i 1990’erne.

Den nye generation af biogas­anlæg udmærker sig først og fremmest ved at være store. Et enkelt, Envo Biogas i Tønder, er endog gigantisk. Tilsammen repræsenterer de investeringer på omkring 1,5 milliarder kroner. De syv anlæg vil tilsammen hæve den danske biogasproduktion med 67 pct. i forhold til 2012.

Bemærkelsesværdigt er det også, at biogassen fra seks af de syv anlæg som noget relativt nyt skal opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ud i naturgasnettet i erkendelse af, at det giver bedre og mere ensartede afsætningsmuligheder.

Horsens Bioenergi
I drift. Producerer biogas på gylle og affald fra det nærliggende Danish Crown-slagteri. Gas opgraderes af Dong Energy.

Madsen Bioenergi, Spøttrup
Byggeri i gang. Gassen produceres på gylle og dybstrøelse. Opgraderes af HMN Naturgas.

Bionaturgas Holsted
Byggeri i gang. Behandler 400.000 ton biomasse – heraf 70 pct. gylle. Gassen opgraderes af Nature Energy.

Bionaturgas Midtfyn
Byggeri i gang. Skal årligt aftage og behandle ca. 260.000 ton husdyrgødning samt ca. 55.000 ton øvrig biomasse. Gassen opgraderes af samme.

Bionaturgas Nordfyn
Byggeri i gang. Skal behandle 315.000 ton gylle, dybstrøelse og industriaffald årligt. Gassen opgraderes af Nature Energy.

ENVO Biogas Tønder
Byggeri i gang. Skal årligt behandle 700.000 ton husdyrgødning og dybstrøelse plus 180.000 ton energiafgrøder, der gradvis erstattes af husholdningsaffald. Gassen opgraderes af ejerne selv.

Solrød Biogas
Byggeri i gang. 155.000 ton industriaffald, husdyrgødning og tang udgør råvarer til biogassen. Gassen opgraderes ikke, men anvendes i kraftvarmeværk.

Tidligere var forretningsmodellen fast: afsætning til et nærliggende gasdrevet kraftvarmeværk, som imidlertid ikke kunne aftage al biogassen i sommerperioden.

Opgradering breder sig

I øjeblikket bliver biogas fra fire eksisterende biogasanlæg opgraderet, men tendensen breder sig til flere og flere anlæg i takt med, at energiselskaber som Dong Energy, Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) samt HMN Naturgas går ind og tilbyder at aftage biogassen og selv stå for opgradering og salg af den grønne ‘bio­naturgas’.

Et selskab som Nature Energy er gået skridtet videre og har investeret direkte i indtil videre fire biogasprojekter, to på Fyn samt et projekt og et eksisterende anlæg i Jylland. Det medvirkede til at realisere projekterne, som har været meget længe undervejs. Endelig har manglende godkendelse af biogasstøtten i EU holdt alle aktiviteter på standby indtil nu.

Det viser sig også, at de nye anlæg bliver indrettet til at kunne omsætte en hel vifte af råvarer til biogas sammen med den tynde gylle. Fra biomasse som majs og græs over de mere besværlige typer som halm og dybstrøelse til organisk affald fra husholdningerne.

Virksomhed som Xergi, der er valgt som leverandør til Nature Energys tre nye anlæg, har ligefrem udviklet en særlig forbehandlingsteknologi til dybstrøelse fra stalde, som ifølge eksperter kan være med til at erstatte de sparsomme mængder af organisk industriaffald, som er meget eftertragtet blandt biogasanlæggene.

Ifølge sekretariatschef Bruno Sander fra Brancheforeningen for Biogas arbejder branchen seriøst med at kunne undvære afgrøder som majs, efter at politikerne har sat begrænsninger for anvendelsen:

»I de nye projekter var der tidligere indregnet større mængder majs som råvare, men de bliver nu skiftet ud med halm og dybstrøelse samt organisk husholdningsaffald, således at biogasanlæg også fremover primært kommer til at behandle restprodukter,« siger han og tilføjer, at der i dag blot bliver brugt 1,5 pct. majs i de danske biogasanlæg.

Fordoblet kapacitet i 2020

Som nævnt vil de syv nye anlæg løfte biogasproduktionen fra samtlige anlæg i Danmark fra 4,5 (2013) til godt 7 PJ. Flere anlæg vil dog komme til næste år. En analyse fra Energistyrelsens såkaldte taskforce, hvor branchen har deltaget, vurderer, at de nye støtteregler vil føre til etablering af nye biogasanlæg, der tilsammen vil kunne producere 10 PJ i 2020. Det svarer til lidt mere end en fordobling fra 2013:

»Vi er blevet mere sikre på vores vurdering siden maj, hvor vi udgav rapporten, takket være de mange nye projekter, der er kommet i jorden hen over sommeren,« siger specialkonsulent Bodil Harder fra Energistyrelsen.

Om udviklingen så bare stopper, når støtten er brugt op – sådan som biogasbranchen frygter – det vil Bodil Haarder ikke være med til at gætte på:

»Vi ser jo, at det suverænt største biogasprojekt i Tønder er gået i gang helt uden anlægstilskud. Det er en interessant udvikling,« siger hun.

Ello var nede i flere timer torsdag formiddag efter en databaseopdatering. Det illustrerer, at tjenesten stadig er i voksealderen, hvor stabilitet og global oppetid står på to-do-listen.

Ello er den seneste i rækken af Facebook-alternativer, som de senere år med mellemrum er blomstret op i en kort periode, for dernæst at sygne hen med blot nogle få grupper af brugere fra tilfældige subkulturer, som har fundet et nyt hjem uden for Facebook.

Sådan ender Ello formentligt også. Opmærksomheden omkring Ello begyndte, da personer fra LGBT-miljøet smækkede med den virtuelle dør på Facebook i protest mod, at Facebook ville insistere på, at de brugte deres rigtige navn. Det har Facebook på sin vis gode grunde til, men i LGBT-miljøet er der også gode grunde til at kunne være aktiv på et socialt medie uden at afsløre sit rigtige navn.

Men Ello har også fået opmærksomhed, fordi stifterne i et manifest slår fast, at Ello aldrig vil vise reklamer eller sælge brugernes oplysninger til tredjepart. Det er i hvert fald på papiret et slagkraftigt argument, for selvom vi tolererer reklamer, og få medier kunne leve uden dem, så er de med meget få undtagelser noget, vi elsker. I hvert fald ikke på internettet.

Problemet med sådan et manifest er, at det rejser det åbenlyse spørgsmål: Hvordan vil Ello holde serverne kørende uden reklamer?

Teknik koster

Ello har gjort noget helt rigtigt. De har tilsyneladende ifølge Netcraft valgt at overlade deres infrastruktur til andre. Helt præcis ser det ud til, at Ello kører på Amazons EC2 sky. I princippet kunne Ello derfor i løbet af få timer skalere op til samme kapacitet som Facebook. I princippet vel at mærke, for Ello har haft svært ved at håndtere op til 45.000 tilmeldinger i timen.

Ello har også truffet et fornuftigt valg, da tjenesten blev udsat for sit første DDoS-angreb. Ello kører nu bag Cloudflare, og dermed har udviklerne bag Ello lagt en stor del af driftshovedpinen i hænderne på eksterne partnere.

Det er den helt rigtige måde at starte sådan en tjeneste på. Det betyder dog også, at der på infrastruktursiden ikke er nogen teknisk konkurrencefordel, som Google og Facebook kunne have ved at have deres egne datacentre.

Facebook brugte i 2013 1,9 milliarder dollars på drift og yderligere 1,5 milliarder dollars på udvikling. Takket være reklamer, lykkedes det Facebook at lave et overskud. Twitter, som først lige er begyndt at indføre en form for reklamer, havde en lidt anden situation. Ud af en omsætning på 665 millioner dollars åd drift og udvikling mere end indtægterne, og Twitter endte i 2013 med et underskud på 645 millioner dollars.

Det er tal, der ikke ligefrem lover godt for Ello, som vil klare sig uden reklamer. Det gør Wikipedia, som i stedet lever af donationer. Men der skal skrabes 49 millioner dollars ind om året til et websted, som er væsentligt mindre kompliceret at drive og udvikle end Facebook.

Kundeservice koster

Et socialt netværk, hvor man ikke behøver at bruge sit rigtige navn, og hvor man endnu ikke har mulighed for at blokere for andre brugere, risikerer at blive et paradis for trolls. Det kan blive dyrt, hvis klager over andre brugeres opførsel skal vurderes af en kundeservicemedarbejder.

Der findes modeller, hvor man overlader den slags til frivillige, men i så fald kan brugeroplevelsen af, hvordan en klage behandles, variere. Det er ikke lige dét, Ello har brug for, hvis Ello ønsker af fastholde grupper, som føler et behov for at være anonyme, fordi de vil undgå chikane.

Den tidlige udmelding fra stifterne af Ello lød, at Ello vil tillade materiale, som Facebook kategoriserer som pornografisk. Det lyder jo meget fint set fra Danmark, der var først til at lovliggøre pornografien, og hvor Facebooks censur af en bog om danske hippier uden tøj på vakte stor forargelse.

Men hvis Ello skal rumme hele vores netværk, så bliver det en balancegang, for vi tolererer alle forskellige grader inden for spektret nøgenhed. Det kan næppe overlades til en algoritme, som kan genkende brystvorter, og så skal der kundeservicemedarbejdere til, som er trænet til at håndtere klager over billeder af nøgne børn på stranden.

Funktioner koster

Lad os blot være ærlige. Lige nu er der ikke noget at komme efter hos Ello. Stort set alle funktioner mangler, og i praksis kan man ikke meget mere end at tilføje venner og dele opdateringer og billeder.

Det sidste giver nogle ydelsesproblemer, hvis man besøger Ello fra en mobilbrowser, da der flittigt deles animerede GIF-billedfiler, så klikker man sig over på den ufiltrerede nyhedsstrøm, der passende er døbt ‘Noise’, trækker det tænder ud.

Helt basale funktioner som at tilkendegive sin sympati, begejstring eller enighed – ‘like’ på moderne Facebook’sk – mangler. Man kan heller ikke dele andres indhold med sine venner. Der er heller ingen private beskeder. Altså mangler der ret meget i forhold til at være et socialt netværk anno 2014.

Det kommer, lover udviklerne. Men der er også bugs, der skal fikses, og en brugerflade, der skal tilpasses flere skærmopløsninger og gøres mere touch-venlig og læsbar. Og så er der mobile apps, der skal udvikles.

Ello er ikke open source – endnu – i modsætning til Diaspora, som for et par år siden var dér, folk sagde, de ville flygte hen fra Facebook. Det har holdt liv i Diaspora, men kun lige akkurat sammenlignet med de store, kommercielle sociale netværk.

Candy Crush-modellen

Det tætteste, Ello er kommet på en forretningsmodel, er en model, vi kender ganske godt fra de store onlinerollespil. De basale funktioner er gratis, men man skal betale, hvis man vil have lidt mere. Det er den plan, folkene bag Ello foreløbig har peget på, når de er blevet spurgt, hvor pengene skal komme fra.

I onlinerollespillene betaler man typisk for at kunne få adgang til at lave flere figurer, vælge andre racer og klasser og for at få mere plads i sin udstyrsliste. Modellen kendes også fra talrige mobil- og Facebook-spil, hvor kongen af modellen King, som står bag Candy Crush, bestemt kan få forretningen til at løbe rundt ved at sælge ekstra liv. I seneste kvartal omsatte selskabet for 593 millioner dollars og havde et overskud på 165 millioner dollars.

Så der er penge at hente hos brugerne. Det er dog overordentligt tvivlsomt, at Ello skulle kunne få brugerne til at betale for funktioner, de kan få hos Facebook uden at skulle betale kontant. Håbet for Ello er, at privacy og fred for reklamer får så stor værdi hos almindelige forbrugere, at de bliver villige til at lægge et par dollars fra tid til anden hos Ello.

Mange døde Facebook-dræbere

For den helt store udfordring for et socialt netværk er, at det største har den bedste chance for at vinde. Ello kan blive stort inden for bestemte grupper, men det vil aldrig erstatte Facebook, hvis det ikke kan tiltrække en kritisk masse af folks eksisterende netværk.

Det er nemlig værd at bemærke, at historien om Ello ikke er ny. Ello er blot ét af mange forsøg på alternativer til Facebook, men de fleste har nok glemt alt om Bebo og aldrig hørt om Snabbo for blot at nævne et par, der også ender på O.

Ser man på, hvad der blev talt om af Facebook-alternativer for blot et par år siden, så er mange af dem for længst lukkede og domænenavnene solgt til andre formål. Selv Google har smidt håndklædet i ringen og lukket Orkut og skruet ned for den aggressive stil med at få alle med en Google-konto med i Google+.

Lige nu nyder Ello godt af massiv omtale, selvom den grundlæggende præmis – privacy – ikke er unik. Der er eksempelvis næppe mange, som har hørt om Folkdirect, som ligeledes lover aldrig at sælge dine data eller bruge dem til målrettede reklamer. Den eneste forskel er mange flere funktioner, et noget mindre hipt design – og bannerreklamer.

En væsentlig lektie fra de sociale netværks korte men hektiske historie er, at Facebook hidtil har været gode til at tilpasse sig og eksempelvis tilføjede bedre privatlivsindstillinger, da Diaspora var det nye hotte.

Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Facebook var en gang det lille sociale netværk i forhold til Myspace. Men det var længe før, noget socialt netværk havde rundet en milliard brugere.

De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) har beordret alle flyselskaber, der flyver med Boeing-typerne 737 og 777, til at udskifte displays fra en bestemt leverandør, da de kan risikere at gå i sort på grund af interferens med flyenes wifi-netværk om bord. Det skriver BBC.

De problematiske displays er ‘fase tre’-modelllen produceret af firmaet Honeywell og har i mange år været installeret som standardudstyr i flytyperne. Allerede i marts 2011 blev problemet opdaget under en test af den elektromagnetisk interferens fra et nyinstalleret wifi-netværk om bord på et Boeing-fly.

Her oplevede testfolkene, at wifi-signalerne fik flere skærme til at slukke og dermed frarøvede piloterne kritisk information såsom flyets hastighed, højde og retning. Informationer, der ville være katastrofale at miste under eksempelvis en landing.

Selvom det er mere end tre år siden, at problemet blev evident, estimerer FAA, at der stadig er 1.326 Boeing-fly i daglig drift, som endnu ikke har skiftet de problematiske displays ud. Derfor har FAA nu givet flyselskaberne en tidshorisont på fem år til at få problemet ud af verden.

Flyselskaber begræder ekstraudgift

Firmaet bag skærmene, Honeywell, har modsat sig FAA’s opfattelse af situationens alvor. Honeywell hæfter sig blandt andet ved, at fejlen kun er observeret én gang under en test foretaget på landjorden.

Virgin Australia, Air France og Ryanair har ligeledes begrædt flymyndighedens nye påbud, da de ikke mener, at ombordværende wifi-installationer er potente nok til at interferere med systemerne i cockpittet. Selskaberne påpeger i stedet, at en udskiftning kun bør ske, hvis der anvendes tablets med wifi i selve cockpittet.

FAA imødegår klagerne ved at fastholde, at man ønsker at eliminere enhver risiko. Ifølge BBC er flyagenturet også bekymret for interferens fra satellit- og vejrradar-systemer, samt radiosignaler i passagerers mobiltelefoner. FAA estimerer, at opgraderingerne vil komme til at koste flyselskaberne godt 80 millioner kroner.

Eksperter maner til besindighed

Flere uafhængige eksperter, som BBC har talt med, nedtoner problemets indflydelse på den generelle flysikkerhed. Alene tidshorisonten, som FAA har givet flyselskaberne, er en indikator på, at man som passager ikke skal bekymre sig, ligesom det påpeges, at de kritiske systemer om bord har en lang række redundante sikkerhedsforanstaltninger.

»Det er ekstremt usandsynligt, at der sker noget. Southwest Airlines har offentliggjort data, der viser, at de har fløjet Boeing 737’ere med disse displays installeret i omkring 2.300.000 timer, siden de installerede et wifi-system, uden nogen problemer overhovedet,« siger Stephen Trimble, der er reporter på magasinet Flight International, til BBC.

DSB kan selv klare opgaven, når der inden for få år skal købes tog for milliarder til fremtidens elektriske jernbanenet. Det vurderer revisionsfirmaet Deloitte, som på transportminister Magnus Heunickes (S) foranledning har gransket DSB’s nye oplæg til milliardindkøbet.

‘Der er ikke fundet vægtige grunde til at konkludere, at DSB ikke skal forestå indkøbet, men der bør etableres en styrket forankring af projektet på det politiske niveau,’ konkluderer Deloitte i sin rapport, som Transportministeriet netop har oversendt til Folketinget.

Således giver revisorerne grønt lys til, at milliard-indkøbet kan skydes i gang.

Ikke desto mindre indeholder rapporten også den opsigtsvækkende konklusion, at DSB ganske enkelt ikke ved nok om markedet for elektriske tog. Deloitte konstaterer, at DSB’s viden på området hverken er fyldestgørende eller tidssvarende, og at DSB’s oplæg i sin nuværende form ikke kan danne grundlag for de nødvendige beslutninger.

‘Det er Deloittes vurdering, at beslutningsoplægget er forankret på en viden om markedet for eltog, der ikke er fuldstændig og aktuel. Den allerede gennemførte markedsanalyse bør derfor ikke danne baggrund for beslutninger om scenarier, togtypevalg, spørgsmål om ejerskab til materiellet eller finansiering,’ konkluderer Deloitte.

Derfor er det ifølge revisorerne helt afgørende, at DSB foretager en uddybende markedsanalyse.

‘Deloitte vurderer, at det vil være nødvendigt at tilvejebringe mere fuldstændig og aktuel markedsinformation, og at det derfor er helt afgørende, at der snarest igangsættes en uddybende markedsanalyse, der kan bidrage med data om prisniveau, togtyper og risici. Deloitte vurderer i den forbindelse, at den proces for indhentelse af markedsinformation (…), der er skitseret i beslutningsoplægget, ikke er fyldestgørende og bør suppleres,’ skriver revisorer.

Deloitte vurderer derfor sammenfattende, at opgørelsen af de samlede investeringer ‘ikke er fyldestgørende og gyldig,’ blandt andet på grund af manglende aktualitet, fuldstændighed og gyldighed. DSB har da også selv skrevet i sit oplæg, at markedsanalyserne skal opdateres.

Alt i alt konkluderer Deloitte dog, at DSB med de foreslåede justeringer vil være i stand til at løfte opgaven.

‘Selvom der endnu ikke er etableret en fuld projektorganisation i DSB, så er det Deloittes umiddelbare vurdering, at der er så meget viden opbygget i den permanente organisation omkring det forestående indkøb, at det ikke vil give mening at etablere en projektorganisation helt uden for DSB. Det betyder dog ikke, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved den overordnede organisatoriske styring af projektet,’ skriver Deloitte.

Læs Deloittes rapport her.

Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

Vattenfall er et statsejet svensk energiselskab, og statslige svenske selskaber skal satse på grøn energiomstilling – ikke kul. Med den begrundelse afbryder den nye svenske regering bestående af Miljöpartiet og Socialdemokraterna nu Vattenfalls planer om at udvide og bygge nye brunkulkraftværker i Tyskland.

Den tidligere borgerlige regering med Fredrik Reinfeldt i spidsen havde ellers tilladt Vattenfall at udvide sine tyske brunkulsminer i den østlige tyske region Lausitz. De tiltrædende regeringspartier vil derimod have mere kontrol med selskabet, der er 100 procent statsligt ejet, så fokus i fremtiden vil være på vedvarende energi frem for kul og gas.

Dermed modsætter den svenske regering sig den tilladelse om udvidelse, som den tyske delstat Brandenburg i juli gav Vattenfall. Tilladelsen gav Vattenfall mulighed for at udvide sine miner og udvinde yderligere 200 millioner ton brunkul om året fra 2026.

Samtidig med udvidelsen af minerne har der været spekulationer om, hvorvidt Vattenfall havde planer om at bygge nye kraftværker i Lausitz. Selskabet selv afviste for nylig sådanne planer, men i august sagde en talsmand til engelske The Guardian, at der ville blive behov for nye værker, hvis flere tilladelser til mineudvidelser blev givet.

En meningsmåling foretaget af Greenpeace blandt 1.000 svenskere viste tidligere på året, at tre ud af fire var imod Vattenfalls tyske udvidelser. Driften af selskabets to nuværende kraftværker med tilhørende miner udleder lige så meget CO2 pr. år som hele Sverige.

Den nye svenske regering vil nu sætte sig ind i detaljerne omkring Vattenfalls tyske minedrift, inden det bliver besluttet, hvad der skal ske med de investeringer, der allerede er gennemført eller i gang.

Selvom Tyskland i dag kører på omkring 25 procent grøn energi, har landet stadig brug for sine kulkraftværker, særligt fordi landet også vil udfase atomkraft.

Brunkul er den mest beskidte form for kul, fordi det udleder mere CO2 end alle andre typer af kul.