Daily Archives: October 9, 2014

Israel opruster Iron Dome med amerikanske missilkomponenter

Den amerikanske forsvarsgigant Raytheon Company har netop indgået kontrakt med det statsejede israelske Rafael Advanced Defense Systems om at levere komponenter for 149,3 millioner dollars, omkring 1,1 milliarder kroner, til de såkaldte Tamir interceptor-missiler. De indgår i Israels Iron Dome-system, der beskytter landet mod raketter fra Hamas. Det skriver Raytheon i en pressemeddelelse.

De 90 kilo tunge interceptor-missiler har en topfart på 700 meter per sekundet og kan ved hjælp af elektro-optiske sensorer opspore og ramme missiler, der affyres på afstande af mellem fire og 70 kilometer.

Hvert missilbatteri i Iron Dome består af en radar, et kontrolcenter og typisk tre eller flere affyringsramper. Hver affyringsrampe indeholder op til 20 Tamir interceptor-missiler. Hvert batteri koster i omegnen af 50 millioner dollars, svarende til over 372 millioner kroner.

Læs også: Eksperter: Israelerne overdriver Iron Domes træfsikkerhed

Ifølge aftalen skal Raytheon stå i spidsen for en gruppe af amerikanske underleverandører, der skal samarbejde om at producere komponenter til missilerne, mens den endelige montering og integration skal foregå i Israel.

»Tilførslen af Tamir-komponenter fra USA vil række langt for at sikre et tilstrækkeligt antal tilgængelige missiler for Israels forsvar,« siger Taylor W. Lawrence, direktør for Raytheon Missile Systems, i selskabets pressemeddelelse.

Læs også: Hackere stjal fortrolige data fra våbenproducent bag Israels Iron Dome

Den nye kontrakt er finansieret via en ekstraordinær bevilling på 225 millioner dollars fra den amerikanske regering til at genopbygge Israels beholdning af interceptor-missiler til Iron Dome.

Aftalen er en videreførelse af det samarbejde om Iron Dome, som amerikanske Raytheon og israelske Rafael har haft siden 2011. De to selskaber samarbejder også om udviklingen af Stunner-missilet, der skal bruges i Israels mellemdistance-missilforsvarssystem ’Davids Slynge’.

Posted in computer.

Rådgiver: Moderne ledelse er livsfarlig

Vi arbejder os halvt ihjel uden at være rustet til at løse vores opgaver ordentligt, mener ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted, som var en af de mange, der holdt foredrag til Ingeniørforeningens konference om Ledelse Der Styrker fredag den 3. oktober.

1400 danskere dør årligt af stress, og 35.000 er dagligt sygemeldte med arbejdsrelateret stress, viser en Gallup-undersøgelse. Danskerne har på 20 år halveret den tid, vi bruger på socialt samvær, og den tid, vi sætter af til afslapning. Til gengæld bruger vi en halv time længere på jobbet og arbejder videre hjemme i mere end halvanden time.

Tjek nye job på Jobfinder

»Det er ikke udelukkende ledernes skyld, at vi arbejder så meget. Men det hænger sammen med de narkotisk effektive ledelsesprincipper, som moderne ledelse bygger på,« mener Christian Ørsted, som er forfatter til bogen ‘Livsfarlig Ledelse’.

Det hele begyndte i begyndelsen af 1900-tallet, hvor virksomhederne ville finde ud af at gøre deres ansatte mere effektive – det var ikke rentabelt, at de kun leverede, hvad var absolut nødvendigt. En ingeniør, Frederick Winslow Taylor, fandt så på at studere arbejdsgangene og lavede helt nøjagtige beregninger af, hvordan arbejdet blev udført hurtigst muligt.

Det fik produktiviteten til at stige. Men Taylor blev beskyldt for at betragte mennesker som maskiner, da han mente, at folk primært blev motiverede af resultater og penge.

Missionen mislykkedes også, for selvom de ansatte blev mere effektive, blev de ikke mere selvstændige eller motiverede og ville stadig hjem hurtigst muligt. Men så tog militæret over.

Nutidens ledelse bygger på forskning i dræber-instinkt

Moderne ledelse blev ifølge Christian Ørsted født under 2. verdenskrig. Helt nøjagtigt på øen Kwajalein i 1944, hvor amerikanske soldater var gået i land for at erobre øen fra japanerne. Brigadegeneral S.L.A. Marshall var også på øen. Ikke for at kæmpe, men for at finde ud af, hvor effektive soldaterne var.

Han opdagede, at for hver 100 soldater affyrede kun 15 af dem skud for at dræbe under kamp. Resten skød konsekvent ved siden af eller lod som om de skød. De kunne simpelthen ikke få sig selv til at tage en andens liv.

Så gik forskningen i gang hos den amerikanske hær. Det hjalp ikke at straffe de soldater, som ikke parerede ordrer. Men de fandt ud af, at hvis de styrkede teamworket, ville den enkelte soldat gøre hvad som helst for at forhindre, at resten af holdet blev straffet på grund af ham.

Denne metode fik skud-raten op på 50 procent. Det viste sig, at den resterende halvdel ganske enkelt var så bange i felten, at deres frontale pandelapper lukkede ned, og de mistede evnen til at tage imod ordrer og tænke selvstændigt. Så forskerne måtte finde en måde at træne den dyriske del af hjernen i stedet.

Det gjorde de på samme måde, som når man træner en hund. Soldaten blev belønnet under træning, når han fik ram på målet, og på den måde vænnet til at forbinde det at dræbe med noget godt. Omvendt hvis han tøvede, blev han straffet. Belønning og straf kom både fra lederen og fra sine holdkammerater. Nu skød 99 procent af soldaterne i kamp.

»Resultatet blev betragtet som en sejr, men der fulgte også den konsekvens, at soldaterne helt mistede deres naturlige stopklods og evne til at tænke selvstændigt,« konkluderer Christian Ørsted.

Ansatte sætter både moral og helbred på spil

Siden da er metoderne fra det amerikanske militær blevet videreudviklet og raffineret – men psykologisk er det præcis det samme, som sker hver dag i de danske virksomheder, vurderer ledelsesrådgiveren Christian Ørsted.

»Vi kan styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred på spil for at nå deres mål. Vi knokler så hårdt og føler så stort et ansvar, at vi ikke bare er til fare for os selv, men også for vores kollegaer, vores samarbejdspartnere og vores kunder,« siger han.

I stedet for at belønne alle medarbejderne, når det går godt, skal vi så give bonus til dem, som har gjort det særligt godt, spørger en af deltagerne ved foredraget hos Ingeniørforeningen.

»Jeg synes, du helt skal droppe belønningerne. Brug i stedet pengene på at forbedre miljøet på arbejdspladsen, køb et bordfodbold-bord, de penge er langt bedre givet ud,« svarer Christian Ørsted.

Ledelse er ifølge ham ikke en stilling, men en handling. Vi skal ikke fokusere på performance. I stedet skal vi passe på hinanden.

Posted in computer.

Her er kulturnattens teknik-tilbud

Overblikket er nok det eneste, der mangler på årets kulturnat, hvor mængden af tilbud er intet mindre end ekstremt.

Kulturnattens program på nettet har 111 skærmbilleder fyldt med tilbud, og alene inden for natur og teknik er der arrangementer til flere måneder. De er dog gemt mellem meget andet – for eksempel narkohunde fra skat, ballonflyvninger, fransk litteratur, rundvisninger på skoleskibet, information om naturlige elskovsmidler, Bonderøven, Niels Hausgaard, en rundvisning på Barbiemuseet og en tur på løbehjul i DR´s rekvisitkælder, for blot at nævne nogle få.

Så et et forsøg fra Ingeniøren på at videreformidle en smagsprøve på den ingeniørrelevante del af nattens program lyder således:

Prøv brillen Oculus Rift

Hvor meget virtual reality kan snyde hjernen, kan opleves med den nyskabende brille til computerspil Oculus Rift på It-Universitetet.

Mød den danske astronaut Andreas Mogensen

Hos Uddannelses- og Forskningsministeriet fortæller Andreas Mogensen om sin træning, de eksperimenter han skal udføre på Den Internationale Rumstation, og hvordan man egentlig pakker til en rumrejse.

Værksted for teknologi-hack åbner i Nordvest

FabLab, der har fast blog på ing.dk, åbner en ny afdeling i København, der bl.a. viser 3D-print, laserskæring og CNC-fræsning.

Flyv droner og mød de store nørder

Den store drone Hugiin X1, der kan undersøge gletsjere og vandløb på Grønland, besøger Uddannelses- og Forskningsministeriet, sammen med to andre droner, som kan prøves af publikum. Her vil DR’s store nørder også være sammen med DTU, der serverer bæredygtigt øl.

Kig på månens kratere fra IDA-tårnet

Hos Ingeniørforeningen IDA vil Henrik Rosenørn fra Astronimibladet.dk give mulighed for at se på Månen gennem en stjernekikkert og fortælle om månelandingsstederne, samt de facinerende kratre.


IDA byder på et kig på Månen gennem en stjernekikkert.

Kom med ind i Banedanmarks kontrolcenter

Overvågningen af den storkøbenhavnske S-bane sker hos Banedanmark, hvor interesserede kan kigge ind i kontrolcentret.

Eksplosion af kemi og farver

DTU Scienceshow gæster Ingeniørforeningen med overraskelser i form af kemi og eksplosioner.

Hop ned i 40 meter dybt hul

Et usædvanligt besøg 40 meter under jorden i den fire kilometer lange fjernvarmetunnel under København er mulig hos Hofor.

Smut i trykkammer og gå på helikopterlandingspladsen

Rigshospitalet viser rundt i trykcentret, hvor man behandler dykkersyge, kulilteforgiftning og stråleskader. Der er også åbent i afdelingen for stråleterapi og mulighed for at gå en tur på byens højest helikopterlandingsplads.

Kravl ned i metrobyggeriet

Hvor den dybe rumlen fra byen egentlig kommer fra, kan man få svar på, når Metroselskabet giver adgang til gravearbejdet 15 meter under jorden.

Holger Bech Nielsen underholder om Universets tilblivelse

Danmarks kendteste nulevende fysiker Holger Bech Nielsen tager besøgende med på en rejse gennem naturlove og universets tilblivelse hos Ingeniørforeningen.

Ingeniørforeningen har et utal af andre arrangementer, som kan ses her, hvor også Ingeniørens Engineer the Future deltager, blandt andet med afsløringen af læsernes bud på de bedste ingeniørbedrifter gennem tiden. Her kommer alt fra solcellecykler til betonborde.

Læs også: Besøg Engineer the future på Kulturnatten

Ingeniørens bagsideredaktør gennem tiden Erik Lyngsø-Petersen, bedre kendt som Lynch, vil underholde med pluk fra bagsiden, og som Holger Bech Nielsen bliver det et godt gammel lysbilledshow.

Se det fulde program her og fortæl gerne om dine favorit-arrangement i debatten under artiklen.

Posted in computer.

Snart kan du betale svømmehallen og dit nye pas med MobilePay

En tur i svømmehallen eller ned i Borgerservice for at få fornyet pas eller kørekort skal fremover kunne betales via mobilen.

Det er udsigterne for et nyt samarbejde mellem Danske Bank og den kommunale it-leverandør KMD, der skal udbrede bankens mobile betalingsløsning, MobilePay, til offentlige betalinger.

Hvidovre er den første kommune til at afprøve den nye løsning, og her kan man allerede benytte sig af MobilePay i flere offentlige institutioner.

»Vi glæder os til at kunne tilbyde vores borgere en ekstra betalingsmulighed ud over kontanter og kort. Nu begynder vi med svømmehallen, skøjtehallen og fornyelse af pas og nyt kørekort i Borgerservice. Og senere skal vi have løsningen bredt ud til f.eks. biblioteker, vores cirkusmuseum og andre relevante områder,« siger borgmester i Hvidovre Helle Adelborg (S).

Løsningen er baseret på Danske Banks erhvervsløsning MobilePay Business, og efter nytår vil KMD lancere en app, der er integreret med MobilePay, og som borgerne kan bruge til at betale for kommunale ydelser og afgifter, som eksempelvis parkeringsbøder eller musikskoler.

Ideen med appen er, at borgeren skal have et overblik over, hvor mange penge vedkommende skylder kommunen eller omvendt. Og så kan den samtidig bruges til betaling gennem MobilePay.

»Perspektivet i hele dette projekt er stort. Vi kan gøre kommunernes økonomisystemer mere effektive, og vi kan ikke mindst gøre livet nemmere for borgerne,« siger Eva Berneke, adm. direktør i KMD, i en pressemeddelelse.

Det er frivilligt, om kommunerne vælger at benytte sig af KMD og Danske Banks løsning for mobilbetalinger.

1,6 mio. danskere og 2.000 danske virksomheder benytter sig af MobilePay ifølge Danske Bank.

MobilePays konkurrent Swipp har senest forsøgt at gøre et indhug i Danske Banks dominans på markedet for mobilbetalinger ved at hæve det maksimale beløb for daglige overførsler til 10.000 kr. MobilePay har i øjeblikket et loft på 1.500 kr.

Swipp har omkring 450.000 brugere og kan benyttes i omkring 1.800 butikker.

Posted in computer.

Ny blog: Derfor er det så fedt at være nørd

I dag starter en ny blogger for Engineer the future. Det er 23-årige Christian Øllgaard Larsen, som er ingeniørstuderende på AU Herning og har klare holdninger til ingeniørfaget og produktion i Danmark.

I sit første blogindlæg skriver han om, hvor vidunderligt det er at nørde med noget – for nørderne, det er dem, der har fundet deres passion:

‘Det er fedt at gå så meget op i noget, at tiden nærmest forsvinder! Så meget, at når fyraften melder sig, bliver man helt overrasket over, at tiden er gået så hurtig. Dét er at have passion for sine interesser, at have fokus på noget, der både udfordrer, motiverer og gør en nysgerrig efter mere. Det er dét, der sker, når man begiver sig ind i ingeniørens verden og starter på studiet – man vil have mere!’

Læs hele indlægget her

Posted in computer.

Londons ikoniske telefonbokse bliver grønne og soldrevne

Der er omkring 8.000 røde telefonbokse i London, og de fleste af dem står ganske ubrugte hen. Det gav to studerende fra London School of Economics en idé. Hvorfor ikke omdanne dem til CO2-neurale ladestationer til mobiltelefoner, nu da folk ikke længere bruger telefoner af den stationære slags?

Læs også: Drømmen om solkraft i ørkenen kan ende som fatamorgana

Som sagt så gjort. Med 50.000 kroner i hånden fra Londons borgmester, Boris Johnson, blev ideen gjort til virkelighed, og i sidste uge fik London sin første skriggrønne ‘Solarbox’, der på ca. ti minutter tilføjer 20 procent strøm til en mobiltelefon. Og det endda ganske gratis.

I alt kan hver boks betjene omkring 100 kunder om dagen og oplade alt fra telefon til tablet, kamera og bærbar computer. Energien kommer fra et 86 centimeter bredt solpanel på taget af boksen.

Læs også: IEA: Solenergi kan blive verden største elkilde i 2050

Indtil videre er der kun opsat en enkelt boks på Tottenham Court Road i Londons shoppinghjerte, men i januar kommer yderligere fem til. Derefter får efterspørgslen lov at afgøre udbuddet.

Selvom en opladning er gratis, skal ‘kunderne’ i Solarboxen betale en vis pris i form af tvungen reklamekiggeri, mens opladningen pågår.

Posted in computer.

Færinger vil anlægge ø-lufthavn til kæmpestore fly

Et hold af projektfolk og private investorer vil anlægge en ø til en lufthavn ved Tangafirði på Færøerne. Lufthavnens fire landingsbaner skal være tilstrækkeligt lange til at tage imod verdens største fly og skal bygges på en kunstig ø skabt af udboret materialet fra en undersøisk tunnel mellem Eysturoy og Streymoy.

Ifølge færøske medier er formålet at give færingerne mulighed for at eksportere fisk med store fly fremfor med fragtskibe. Selv er projektteamet meget tilbageholdende med oplysninger og henviser til, at planerne vil blive offentliggjort senere i dag på færøsk.

Det er endnu småt med detaljerne om lufthavnen, men planerne har været omtalt på færøsk tv.

Landingsbanerne på Færøernes nuværende lufthavn, Vágar, er korte – den nyeste fra 2011 er 1.800 meter lang – og kan derfor kun benyttes af mindre fly. Da tåge og kraftig turbulens desuden ofte forstyrrer flytrafikken, har en ny lufthavn længe stået på ønskesedlen.

Men eftersom den færøske landskasse lige har postet en halv milliard kroner i udbygning af lufthavnen på Vágar, er det næppe sandsynligt, at det offentlige vil medfinansiere en ny lufthavn foreløbig.

Torshavns borgmester har imidlertid tidligere erklæret sig parat til at skaffe private investorer til at anlægge en ny færøsk lufthavn, der ikke vil være plaget af tåge og turbulens i samme grad som den nuværende Vágar.

De nye lufthavnsplaner er langtfra de første. Landsverk har tidligere bedt norske Asplan Viak undersøge, hvilke alternative placeringer der vil være gunstige. Den undersøgelse kvalitetssikrede Rambøll. Placeringen ved Tangafirði blev også undersøgt, men var ikke blandt de højest prioriterede.

Et af alternativerne er en knap 2.700 meter lang landingsbane i nord-sydgående retning på Glyvursnes, bl.a. fordi landingsbanen ikke vil komme så tæt på bjergene, der skaber voldsom turbulens på Vágar.

Når det kom til stykket, har der imidlertid aldrig været politisk vilje til at afsætte pengene. Men det ser ud til, at drømmen lever videre, da man torsdag vil præsentere et nyt forslag – denne gang på en ny ø.

Posted in computer.

Revisor-fodfejl: DSB selv – ikke Atkins – mangler viden om eltog

Revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte trækker nu i land efter at have kritiseret konsulentfirmaet Atkins for at klæde DSB for dårligt på til at indkøbe elektriske tog.

DSB offentliggjorde i august sit længe ventede oplæg til, hvordan milliardindkøbene af fremtidens elektriske tog kan foregå, og Deloitte har på transportminister Magnus Heunickes (S) foranledning foretaget en såkaldt kvalitetssikring af oplægget.

Resultatet, som landede i sidste uge, er en rapport, hvori Deloitte blandt andet konkluderer, at DSB ganske enkelt ikke har den fornødne indsigt i markedet for elektriske tog. Det tilskrev Deloitte i sin oprindelige rapport en mangelfuld markedsanalyse, som DSB har fået foretaget hos konsulentfirmaet Atkins.

Læs også: Rapport: Atkins klædte DSB for dårligt på til at købe eltog

‘Den markedsanalyse, der blev gennemført af Atkins i 2012 som led i afdækningen af togtyper og priser, er efter Deloittes vurdering ikke fuldstændig og aktuel og derfor ikke egnet til at danne baggrund for disse beslutninger,’ skriver Deloitte i rapporten.

Men Deloitte har efter Ingeniørens omtale af sagen opdaget, at den omtalte markedsanalyse ikke er foretaget af Atkins, men derimod af DSB selv. Derfor korrigerer Deloitte nu sig selv i et rettelsesblad til Transportministeriet, hvori Atkins er skrevet ud af kritikken.

Deloitte har givet Ingeniøren adgang til rettelsesbladet, hvori ovenstående passage nu lyder:

’Som grundlag for beslutningsoplægget har DSB udarbejdet en markedsanalyse, der blandt andet indeholder oplysninger om togudbud og priser. Markedsanalysen er efter Deloittes vurdering ikke fuldstændig og aktuel og derfor ikke egnet til at danne baggrund for disse beslutninger.’

Læs også: Atkins: Kritiske revisorer misforstår vores opgave for DSB

Således er Deloittes kritik af markedsanalysen uændret, den er blot rettet mod DSB selv. Atkins har godt nok lavet en screening af markedet, som indgår i DSB’s markedsanalyse, men DSB har derudover selv indhentet de informationer, markedsanalysen bygger på.

Hos Deloitte er partner Thomas Riisom ærgerlig over, at Atkins alligevel fremstår som ophav til markedsanalysen i Deloittes oprindelige rapport.

»Vi har foretaget vores kvalitetssikring med udgangspunkt i DSB’s egen markedsanalyse, ikke de kilder, som DSB har brugt til at lave markedsanalysen. Det burde have stået i den oprindelige rapport, og det fremstår nu klart i rettelsesbladet. Det er simpelthen en kildefejl, at Atkins alligevel figurerer i vores omtale af markedsanalysen,« siger Thomas Riisom.

Læs også: DSB efter revisor-kritik: Vi har brug for ny analyse af markedet for eltog

»Vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke har været mere præcise omkring kilden til den markedsanalyse, som vi konkluderer er utilstrækkelig,« siger han.

Atkins selv er »glad for, at trådene nu er blevet udredt,« siger kommunikationskonsulent Maria Voss Virklund.

Læs Deloittes rapport her.
Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

Posted in computer.

Ny akustisk metode spotter de usynlige revner i flyvinger

Britiske forskere har udviklet en akustisk metode til at lokalisere små defekter på eksempelvis broer og flyvinger.

Der er tale om videreudvikling af velkendte ultralydsteknikker, der gør det muligt at opfange ulineære akustiske signaler, som stammer fra defekterne.

Den nye teknik, som Jack Potter sammen med to kolleger fra Bristol University har opfundet, kan ikke alene finde mindre revner end tidligere.*Den har også potentiale til at finde defekter, før makroskopiske forandringer opstår.

Metoden udnytter, at revner og andre defekter ikke blot reflekterer et ultralydssignal, men også genererer signaler ved andre frekvenser. Det skyldes, at der omkring skader er rumlige forandringer i materialet, der kan få brudte bindinger til at svinge på en anden måde end i et intakt materiale.

Denne form for ikkelineær akustisk billeddannelse har hidtil været svær at udnytte, da det har været vanskeligt at lokalisere, hvor signalerne stammer fra.

Transducere affyres både parallelt og serielt

Jack Potter og hans kolleger kombinerer to velkendte lineære metoder for at overkomme dette problem. De lader i første omgang en række lydkilder, som er fokuseret på et enkelt område i materialet, afgive signaler på samme tid, og detekterer det reflekterede signal på normal vis.

I næste omgang affyres lydkilderne en efter en. I detektoren fratrækkes forsinkelsen igen, så man opnår et signal, der svarer til, at alle lydkilder er blevet affyret på samme gang.

I et perfekt materiale uden skade giver de to målinger det samme resultat, men i tilfælde af en skade vil forskellen mellem de to signaler være et mål for de ulineære effekter. Ved at gentage processen med forskellige fokuseringspunkter kan der opbygges et samlet billede.


Med den ulineære metode ses revnen nær det borede hul til venstre tydeligt, mens signalet fra denne revne drukner i signaler fra hullerne ved den lineære metode. (Foto: Bristol University)

Forskerne har afprøvet teknikken med en aluminiumsblok, som har været udsat for gentagne kompressioner for at danne revne i materialet.

De brugte et array med 64 transducere til at sende lydbølger ind i materialet både efter parallel- og seriel-metoden. Ved at sammenligne de to signaler kunne de tydeligt se en revne, der kun meget svagt kunne ses med den traditionelle lineære metode.

I et yderligere forsøg borede de et 5 mm hul, som lige netop rørte en 2,5 mm lang revne, og et andet 5 mm hul længere borte fra revnen. Den lineære metode kunne let finde begge borehuller, men revnen var ikke synlig, da den blev skjult af det stærke signal fra borehullet. Den nye ulineære metode viste tydeligt revnen.

Jack Potter mener, at det forhold, at teknikken baserer sig på standardudstyr, gør det muligt for den at vinde indpas ved flere anvendelser.

Posted in computer.

Forskere: Eurofighters produktionsfejl uden betydning for dansk kampfly-konkurrence

Det får ingen særlig betydning for det danske valg af kampfly næste år, at Eurofighter den seneste uge har oplevet modgang i flere lande, siger to militærforskere. Danmark kommer under alle omstændigheder til at vælge konkurrenten F-35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin.

Både det tyske og det britiske luftvåben fortalte i sidste uge, at der var konstateret produktionsfejl i Eurofighter-kampflyet efter advarsler fra Eurofighter selv. Få dage senere meldte det østrigske forsvarsministerium ud, at man havde konstateret samme produktionsfejl på landets Eurofighter-fly.

Læs også: Også Østrigs Eurofighter-kampfly har produktionsfejl

Herhjemme deltager Eurofighter sammen med F-35 og Boeings Super Hornet i konkurrencen om at blive Danmarks nye kampfly.

Fejlen, som involverer borehuller på bagsiden af flyenes skrog og skyldes utilstrækkelig nedslibning, har fået både de tyske, spanske og italienske myndigheder til at suspendere deres respektive ordrer på Eurofighter-fly. Mens sagen er et stort tilbageslag for Eurofighter-programmet på internationalt plan, får den næppe betydning i en dansk kontekst, siger Jens Ringsmose, lektor ved Center for Warstudies på Syddansk Universitet.

Læs også: Eurofighter advarer om produktionsfejl i skroget

»Jeg tvivler på, at det vil ændre noget i Danmark. For jeg tror, at man uanset hvad vil vælge F-35. Men det er endnu et argument for fortalerne for F-35. Så på den måde står F-35 nu stærkere som favorit,« siger han.

F-35’s favoritposition hænger til dels sammen med, at Danmark i forvejen deltager i udviklingen af det amerikanske kampfly. Danmark skal efter planen bidrage til udviklingsprojektet med to milliarder kroner, hvoraf de 648 millioner allerede er betalt.

»USA har bestilt 2.400 F-35. Når et kampfly skal være i tjeneste i de næste 30 år, er det helt afgørende, hvor meget det bliver opgraderet undervejs. Hvis vi har et fly, som bliver produceret i 3.000 eksemplarer, hvoraf amerikanerne har de 2.400, kan vi være sikre på, at det fly vil blive opgraderet,« siger Jens Ringsmose.

Heller ikke Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, vurderer, at Eurofighters problemer får betydning i Danmark. Han peger på, at også F-35 har døjet med omfattende problemer, uden at det har påvirket kampflyets position herhjemme.

En rapport fra den amerikanske rigsrevision har tidligere på året beskrevet store softwareproblemer med flyet, og i sommers måtte Lockheed Martin annullere en stort anlagt F-35-flyvning ved et britisk luftshow på grund af motorproblemer.

Læs også: Ekspert om motorbøvl med JSF-fly: ‘En ustoppelig saga af problemer’

»Det korte svar er, at Eurofighters aktuelle problemer ikke får betydning herhjemme. F-35 har jo været en lang katastrofehistorie på det punkt, og det har ikke forstyrret vores beslutningstagere. Så jeg kan ikke se, at et problem med Eurofighter nu kan få afgørende betydning. Mit bud er fortsat, at vi ender med at købe amerikansk af strategiske grunde, og da vores primære samarbejdsparter næste alle har købt F-35, er mit gæt, at vi også ender dér,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Posted in computer.