Daily Archives: October 14, 2014

Flere danske medier, herunder Ingeniøren, har i dag bragt historien om, at Forsvarets F-16-kampfly er begyndt at slå revner omkring cockpittet, og at man i Norge har konstateret samme problem. Men ifølge flere forskellige kilder med indsigt i flymekanik forekommer små revner imidlertid jævnligt på kampfly såvel som de fleste andre flytyper, og de bliver som regel opdaget ved rutinetjek.

»Revneundersøgelser er et af vores største inspektionsområder overhovedet. At finde revner er ganske almindelig præventiv vedligeholdelse på fly. Vi finder ofte revner i både motordele, understel og strukturdele, og så vurderer vi fra gang til gang, om forholdet er kritisk eller ej. Nogle revner er slet ikke kritiske, og dem kan man stopbore (bore hul i hver ende af revnen, så den ikke udvider sig, red.) så de ikke vandrer videre. Andre er så alvorlige, at man grounder flyet,« forklarer Allan Jensen, tekniker i flyreparationsvirksomheden DAO Aviation.

Heller ikke på F-16 er revner et særsyn. I august gav det amerikanske luftvåben 82 af sine to-sæders F-16D-kampfly flyveforbud, efter fundet af revner i karmen til skærmen – også kaldet canopyen – over cockpittet. Revnerne blev fundet på to grupper af fly, der på det tidspunkt havde henholdsvis 27 og 21 år på bagen. De skyldtes metaltræthed. I september meldte luftvåbenet og producenten Lockheed Martin så, at man havde fundet en løsning – at sætte små remme henover revnerne.

En statusrapport til den amerikanske kongres fra 1978 viser også, at man allerede fra F-16’s første leveår har konstateret og repareret små revner i kampflyet.

Danmark deltager i en følgegruppe af lande med F-16-kampfly, det såkaldte F-16 Multinational Fighter Programme. Derigennem indrapporterer deltagerlandene fejl, og informationerne bliver videregivet til de øvrige lande med samme F-16-model.

Lockheed Martin udarbejder derefter en vejledning til, hvordan fejlen skal repareres. Vejledningen om de aktuelle revner afventer Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i øjeblikket. Når den er på plads, går man i gang med at reparere de involverede kampfly.

Ingeniøren har bedt FMI om oplysninger om revnerne, men FMI oplyser, at de medarbejdere, der er klædt på til at udtale sig om problemet, først er tilbage i næste uge.

I stedet skriver Kim B. Meier, kommandørkaptajn ved FMI, i en kortfattet email til Ingeniøren, at FMI blev orienteret om risikoen for revner i F-16 i august.

‘FMI er i regi af F-16 Multinational Fighter Programme primo august blevet oplyst om, at der i nogle nationer er observeret revnedannelse i rammen i den forreste del af F-16-flyet,’ skriver Kim B. Meier.

Han oplyser også, at revnerne ikke er fundet på den udgave af F-16, som i øjeblikket deltager i den internationale luftoffensiv mod Islamisk Stat i Irak. Forsvaret har både en A- og en B-udgave af F-16. B-typen har to sæder og bruges i dag primært til uddannelse og træning, mens det er A-udgaven, der opererer i Irak. Det er i B-udgaven, revnerne er opdaget.

‘Danmark har inspiceret alle vores F-16 A-modeller (en-sædet) uden, at der har været konstateret revnedannelser. Disse fly er p.t. indsat i Irak,’ skriver Kim B. Meier.

Den mystiske Snapchat-lækage, der har lækket 100.000 billeder af især danske og norske unge, der poserer let afklædte for modtageren, antager nu mytiske former. Få har kunnet finde materialet på egen hånd og diverse online communities har systematisk slettet tråde og filer, der fører til materialet.

Desuden blev den oprindelig fil på 13 gigabyte ifølge kilder fjernet så hurtigt, at kun få nåede at hente den hele. Ifølge Kenny Withers, der først dokumenterede udviklingen i lækagen, var der trusler om 200.000 lækkede billeder, hvoraf den sidste halvdel ville blive lækket søndag. Det skete dog aldrig og det sammen med den svære tilgængelighed til materialet har skabt usikkerhed om, hvad der egentlig er hændt.

»Det er ikke fordi det har fundet sted, det er et resultat af materialets beskaffenhed,« siger sikkerhedskonsulent i CSIS Security Group, Peter Kruse. Han nåede heller ikke at få fat i den oprindelige 13 gigabyte pakke, men fandt senere, hvad der antageligt er 2,5 gigabyte af pakken.

Snapsaved.com, en tredjepartsudbyder, der tilbyder at gemme dine snaps online, har på deres Facebook-profil indrømmet, at der er blevet stjålet data fra brugerne, og at det er sket på grund af en fejl i opsætningen af webserveren Apache, skriver Snapsaved.com

Efter at have skimmet og set, at det oprigtigt var fra Snapchat, og at der var brugernavne på snap’sne, slettede han dog det hele igen, da billedernes karakter gik op for ham. Udover de gængse billeder af skateboards, børn, hunde og katte, var der nemlig også billeder af hashsalg, kreditkort og letpåklædte mennesker i en meget ung alder.

Formodentlig er netop billederne af letpåklædte unge mennesker – der ifølge flere medier tangerer børneporno – med til at få online-fora nettet over til at fjerne materialet. Den oprindelige tråd inde på 4chan er med Peter Kruses ord »dræbt« og i flere online-fora opfordrer brugerne til at administratorerne sletter al reference til lækagen.

»Ingen vil sprede materiale, som kan være børneporno – vi har kunne se siden i går, at materialet bliver fjernet af administrator og at masser af brugere efterfølgende tager afstand til det,« siger Peter Kruse og fortsætter.

»Jeg er det som en selvjustits i mange af de her forum. Man har før set, at aktivister har lavet aktioner mod børnepornodelingstjenester. Der er en moral og etik, at sådan noget svineri skal man ikke finde på nettet. Selvom data skal være fri, er det ikke al data, der skal være frit,« siger Peter Kruse

»Der er ikke mange der kunne tænke sig at blive raidet af politiet med det her.«

Han er selv blevet kontaktet af familiemedlemmer og venner til potentielle snap-ofre, der vil vide om »NN« eller »NH’s søster« har snaps i de lækkede filer. Man skal dog ikke opsøge billederne, da det kan være strafbart.

Professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, henviser over for MX.dk
til, at det ifølge straffelovens paragraf 264 c er ulovligt at stjæle billederne og videoerne gennem hacking, og at det er ulovligt at opsøge billederne og videoerne, hvis man ved, at de er frembragt på ulovlig vis.

»Det er som udgangspunkt også ulovligt at skaffe sig oplysninger, der er kommet til ved hjælp af hacking,« siger Lars Bo Langsted.

Termen “at skaffe” skal forstås som aktivt at opsøge oplysningerne, på trods af at man ved, de er ulovligt fremskaffet, skriver MX.dk.

Lars Bo Langsted slår også fast, at selve hackingen af billederne er ulovlig.

»Der ligger noget strafbart i at viderebringe billeder af folk i tydeligvis private situationer,« siger professoren til MX.dk

Konstruktionsfejl på offshore-fundamenter af monopiletypen har kostet entrepenørvirksomheden MT Højgaard flere hundrede millioner kroner og en stor del af selskabets overskud.

Men det betyder ikke, at selskabet holder op med at montere monopæle, sådan som det ellers blev oplyst i en artikel i går.

Monopæle er stadig den fremherskende fundamentstype til offshore vindkraft, og MT Højgaard oplyser til Ingeniøren, at de stadig byder på opgaver med denne type fundament. Branchen har sidenhen ændret det problematiske design på samlingen mellem monopæl og overgangsstykke, så der i dag ikke mere er problemer.

Tidligere var overlappet mellem monopæl og overgangsstykke sikret med en beton-støbning, som holdt de to dele fast i samme position, men denne støbning begyndte at smuldre. I dag gør man det øverste af monopilen let konisk, hvilket gør at en fremtidig lodret belastning vil klemme betonen i støbningen sammen og nedad. Dermed kan man undgå, at betonen slipper sit tag i stålvæggene.

MT Højgaard har i øvrigt tidligere indgået partnerskab med et norsk selskab, Seatoweer, der har designet et såkaldt gravitations-fundament til dybt vand. Ideen er at MT Højgaard skal sælge fundamentet.

Det første eksemplar af det nye fundamentskoncept skal installeres i den Engelske Kanal i løbet af i år.

Tidligere stressramte behøver ikke komme med lange bortforklaringer, når de søger nyt job og skal redegøre for deres karriereforløb. Hovedparten af danske virksomheder lader sig ikke skræmme af kandidater, der har været gået ned med stress. En sygemelding på grund af stress bliver ikke tillagt den store betydning hos 3 ud af 4 danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af rekrutteringsvirksomheden Ballisager.

Direktør Morten Ballisager er overrasket over resultatet:

»Jeg havde forestillet mig, at flere virksomheder ville betragte stress som et problem. Det bliver sjældent sagt direkte i rekrutteringssammenhæng, men indirekte giver mange virksomheder udtrykt for, at de primært leder efter kandidater, de er sikre på, kan tage fra,« forklarer Morten Balligsager.

Hold dig opdateret om dine jobmuligheder. Tjek Jobfinder

I undersøgelsen er 724 danske virksomheder blevet spurgt, hvilke forhold de vægter mest negativt i en ansættelsesproces. 28 procent svarer at tidligere sygemeldinger på grund af stress indvirker negativt. Selv om resultatet kommer bag på Morten Ballisager, kan han samtidig se gode grunde til, at næsten 3 ud af 4 virksomheder ikke er betænkelige ved tidligere stressramte.

For eksempel er arbejdsgiverne blevet bedre rustet til at håndtere stress end tidligere. Mange virksomheder har fået etableret processer omkring det psykiske arbejdsmiljø, og desuden er stress ikke længere et tabu.

»Virksomhederne er blevet mere modne, hvad angår stress. Mange arbejdsgivere har haft stress tæt inde på kroppen. Enten på arbejdspladsen eller privat. De ved, at stress kan ramme selv de bedste,« forklarer Morten Ballisager.

Undersøgelsens resultater er godt nyt for tidligere stressramte, som gerne vil videre i karrieren. Morten Ballisager opfordrer til at være åben omkring sin sygemelding og have en forklaring parat under jobsamtalen. Siger man for eksempel, at man tidligere har haft svært ved at sige fra, men er blevet bedre til det sidenhen, udviser man det, som Morten Ballisager kalder for ’forbedringspotentiale’, hvilket er en efterspurgt kompetence i moderne virksomheder.

Ofte vil der blive indhentet referencer før ansættelsen, og kommer en sygemelding først frem i den sammenhæng, sænker det tilliden til kandidaten, forklarer Morten Ballisager.

»Det er legitimt ikke at være perfekt, men det er ikke ok at tilbageholde væsentlige oplysninger om det hidtidige karriereforløb. Troværdighed er i høj kurs under en ansættelse« fastslår Morten Ballisager.

Det fremgår af undersøgelsen, at mens kun 17 procent procent af de store virksomheder vurderer stress negativt, er tallet 39 procent for de små virksomheder. Mindre virksomheder er ikke så trænede i at håndtere stress og mere sårbare i tilfælde af sygemeldinger, vurderer Morten Ballisager.

»Jeg plejer at sige, at alle kan undværes i en stor organisation, men ingen kan i en lille. Der er ikke medarbejdere nok til kunne flytte folk rundt, hvis der opstår en ubemandet post. Derfor er små virksomheder selvfølgelige mere betænkelige ved at ansatte tidligere stressramte,« forklarer Morten Ballisager.

Store datasæt vil ofte have huller, hvor der mangler enkelte data. Det kan især være tilfældet, hvis man henter data fra forskellige kilder. Nu bliver det lidt lettere at fylde disse huller ud med et kvalificeret gæt i Google Sheets.

Google har nemlig lanceret en udvidelse, som benytter maskinlæring fra Google Predictions til at udfylde tomme celler i regneark. Det skriver Google Research i et blogindlæg.

Googles Smart Autofill-funktion kan installeres som en udvidelse til Google Sheets. Her kan man bruge den, hvis man har en klump data, hvor der mangler information.

Som eksempel giver Google en liste over brugte biler, hvor der findes information om biltype, årgang og antal kørte kilometer, men ikke er angivet priser for alle bilerne. Ved at markere alle dataene kan man bruge Smart Autofill til at få udfyldt de manglende priser med det bedste bud, algoritmerne kan finde frem til.

Samtidig med den automatiske udfyldning kan man også se den gennemsnitlige usikkerhed på de data, algoritmerne har tilføjet.

Maskinlæring er et område, som har fået fornyet opmærksomhed på det seneste i kølvandet på Big Data-bølgen, fordi maskinlæring kan anvendes til analyse af data.

Ligesom Google, så har Microsoft også lanceret en tjeneste, hvor man kan bruge maskinlæringsalgoritmer som en cloud-tjeneste, Azure ML.

KOMMENTAR: Kryptering har været brugt i mindst 2.500 år eller næsten lige så længe, som der har eksisteret fjernkommunikation. Når en besked risikerede at falde i de forkerte hænder, forhindrede kryptering uvedkommende i at forstå budskabet.

Så når Bob og Alice sender beskeder til hinanden via Snapchat, hvordan ved de så, at Eve ikke lytter med?

Sikkerhedseksperter har længe rystet på hovedet over Snapchat, fordi tjenesten ikke kan garantere sin grundpræmis, nemlig at en besked bliver slettet og kun kan ses af den, man sender den til i et kort tidsrum.

Men det er tomme løfter. Lad os starte med at se på, hvad der kan ske helt uden at blande Eve ind i det.

Når Alice modtager en ‘snap’ fra Bob, så bliver den vist på hendes skærm. Uanset hvor stærk en kryptering Snapchat måtte have brugt, så skal beskeden afkodes og vises på en skærm. Det betyder, at den kan opfanges af andre applikationer, som kan opsnappe, hvad der vises på skærmen.

Bob sender altså sin snap til Alice med en forventning om, at Alice destruerer den og ikke kopierer den. Men der er intet i Snapchats løsning, som giver Bob nogen garanti for, at Alice destruerer beskeden. Det er ikke Mission Impossible, hvor lagermediet bryder i brand. Hvis man ser på antallet af applikationer, som findes i app-butikkerne, så er det åbenlyst, at der er Snapchat-brugere, som bryder den uformelle aftale og kopierer beskederne.

Alice, som benytter sådan en app, kan så heller ikke være sikker på, hvad disse apps gør med de gemte beskeder. Hvis de havner på en webserver, så har Alice ingen kontrol med sikkerheden, medmindre app-leverandøren krypterer beskederne og giver Alice den eneste nøgle.

Når vi er ude i applikationer, som henvender sig til brugere, som ønsker at bryde tilliden i Snapchat-kommunikationen, så er app-leverandørens troværdighed ikke for høj til at begynde med.

Det er dog ikke, fordi Snapchat selv har gjort meget for sikkerheden. Når en besked slettes, så bliver lagerpladsen reelt blot frigivet til overskrivning. Det har vist sig trivielt at gendanne beskederne. Snapchat har siden forsøgt at implementere overskrivning, men det er vanskeligt på smartphones.

Men hvis Bob nu kan stole på Alice, så er alt vel i orden?

Desværre for Bob, så kan han ikke personligt overdrage beskeden til Alice. Den skal passere via internettet til Snapchats servere, hvor den ligger i op til 30 dage, eller indtil Alice har åbnet den.

Det giver en nysgerrig tredjepart, som kryptograferne normalt kalder Eve, mange muligheder for at opsnappe beskeden undervejs, og hvis den ikke er krypteret forsvarligt, så kan den aflures, uden Bob eller Alice opdager det.

Hidtil er det ikke lykkedes for Snapchat at forhindre aflytning. Selvom firmaet løbende ændrer i API’et til tjenesten, så bliver ændringerne omgået næsten lige så hurtigt. Og selv krypteringen har vist sig at kunne omgås forholdsvis let.

Der findes kryptografiske løsninger til sikker kommunikation, hvor Bob kan være mere sikker på, at kun Alice ser beskeden. Der findes således flere beskedtjenester, som benytter asymmetrisk kryptering såsom Sicher eller Wickr. I praksis kan Bob dog aldrig være helt sikker på, hvad Alice – eller nogen med adgang til Alices modtagerenhed – gør med informationen, så snart den er dekrypteret.

Selv med særlig hardware til at beskytte krypteringsnøglerne og sørge for sletning, vil det altid være muligt blot at tage et billede med et andet kamera af det, der bliver vist på skærmen.

Det har alle dage været et problem for fortrolig kommunikation. Hvis Bob fortalte Alice en hemmelighed, så var den kun så hemmelig, som Alice ønskede det, helt uden for Bobs kontrol.

Støvet har endnu ikke lagt sig fra den store lækage af Snapchat-billeder, før en ny lækage melder sig.

Denne gang er det fildelingstjenesten Dropbox, hvis brugere angiveligt har måtte lide den tort at se deres log-in informationer lagt ud på nettet. Det skriver Techcrunch.

Og alligevel er det ikke det samme. På forummet Pastebin.com har en hacker opslået nyheden om hacket på de 7 millioner Droppbox-konti op, sammen med det han kalder en forsmag, på 400 log-in profiler, komplet med brugernavn og adgangskode. Sender man ham bitcoins, vil han han offentliggøre flere bruger-informationer, skriver han.

Dropbox afviser dog i en blogpost, at det sikkerheden i den lille blå mappe, der er problemet.

Faktisk er langt de fleste offentliggjorte log-in-oplysninger for gamle, skriver Dropbox i blogindlægget. Dropbox fastholder, at ingen konti er blevet kompromitteret og at de tidligere har registret uregelmæssig log-in-aktivitet, hvorfor de nulstillede en række kodeord. Derfor er de offentliggjorte log-in-oplysninger altså enten for gamle eller også er kodeordet blevet nulstillet for et par måneder siden, skriver Dropbox på deres blog.

Dertil skriver de, at de ikke har registreret indbrud på deres servere, og at brugernes oplysninger altså er sikre.

I stedet peger folkene hos Dropbox på, at log-in-oplysningerne er stjålet andetsteds fra og efterfølgende afprøvet på en lang række andre tjenester, herunder Dropbox. Brugerne har i så fald benyttet fuldstændig ens profiler til flere af deres online-tjenester, hvilket Dropbox og almindelig sund online-fornuft fraråder.

Efterfølgende er der drypvis kommet flere hackede profiler til, skriver Techcrunch.

Ironisk handler deres næstsidste blogindlæg på deres blog om, hvordan Dropbox støtter National Cybersecurity Awareness Month.

Dropbox anbefaler, at man bruger to-trins bekræftelse til sin konto fremover, hvis man vil vide sig mere sikker.

Den mystiske Snapchat-lækage, der har lækket 100.000 billeder af især danske og norske unge, der poserer let afklædte for modtageren, antager nu mytiske former. Få har kunnet finde materialet på egen hånd og diverse online communities har systematisk slettet tråde og filer, der fører til materialet.

Desuden blev den oprindelig fil på 13 gigabyte ifølge kilder fjernet så hurtigt, at kun få nåede at hente den hele. Ifølge Kenny Withers, der først dokumenterede udviklingen i lækagen, var der trusler om 200.000 lækkede billeder, hvoraf den sidste halvdel ville blive lækket søndag. Det skete dog aldrig og det sammen med den svære tilgængelighed til materialet har skabt usikkerhed om, hvad der egentlig er hændt.

»Det er ikke fordi det har fundet sted, det er et resultat af materialets beskaffenhed,« siger sikkerhedskonsulent i CSIS Security Group, Peter Kruse. Han nåede heller ikke at få fat i den oprindelige 13 gigabyte pakke, men fandt senere, hvad der antageligt er 2,5 gigabyte af pakken.

Snapsaved.com, en tredjepartsudbyder, der tilbyder at gemme dine snaps online, har på deres Facebook-profil indrømmet, at der er blevet stjålet data fra brugerne, og at det er sket på grund af en fejl i opsætningen af webserveren Apache, skriver Snapsaved.com

Efter at have skimmet og set, at det oprigtigt var fra Snapchat, og at der var brugernavne på snap’sne, slettede han dog det hele igen, da billedernes karakter gik op for ham. Udover de gængse billeder af skateboards, børn, hunde og katte, var der nemlig også billeder af hashsalg, kreditkort og letpåklædte mennesker i en meget ung alder.

Formodentlig er netop billederne af letpåklædte unge mennesker – der ifølge flere medier tangerer børneporno – med til at få online-fora nettet over til at fjerne materialet. Den oprindelige tråd inde på 4chan er med Peter Kruses ord »dræbt« og i flere online-fora opfordrer brugerne til at administratorerne sletter al reference til lækagen.

»Ingen vil sprede materiale, som kan være børneporno – vi har kunne se siden i går, at materialet bliver fjernet af administrator og at masser af brugere efterfølgende tager afstand til det,« siger Peter Kruse og fortsætter.

»Jeg er det som en selvjustits i mange af de her forum. Man har før set, at aktivister har lavet aktioner mod børnepornodelingstjenester. Der er en moral og etik, at sådan noget svineri skal man ikke finde på nettet. Selvom data skal være fri, er det ikke al data, der skal være frit,« siger Peter Kruse

»Der er ikke mange der kunne tænke sig at blive raidet af politiet med det her.«

Han er selv blevet kontaktet af familiemedlemmer og venner til potentielle snap-ofre, der vil vide om »NN« eller »NH’s søster« har snaps i de lækkede filer. Man skal dog ikke opsøge billederne, da det kan være strafbart.

Professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, henviser over for MX.dk
til, at det ifølge straffelovens paragraf 264 c er ulovligt at stjæle billederne og videoerne gennem hacking, og at det er ulovligt at opsøge billederne og videoerne, hvis man ved, at de er frembragt på ulovlig vis.

»Det er som udgangspunkt også ulovligt at skaffe sig oplysninger, der er kommet til ved hjælp af hacking,« siger Lars Bo Langsted.

Termen “at skaffe” skal forstås som aktivt at opsøge oplysningerne, på trods af at man ved, de er ulovligt fremskaffet, skriver MX.dk.

Lars Bo Langsted slår også fast, at selve hackingen af billederne er ulovlig.

»Der ligger noget strafbart i at viderebringe billeder af folk i tydeligvis private situationer,« siger professoren til MX.dk

De moderne Olympiske Lege har aldrig været afholdt to gange i træk i den samme by eller sågar samme land. Ud fra det perspektiv giver det derfor mening, at den Internationale Olympiske Komité, IOC, nu arbejder på at lægge alle it-systemer til afholdelsen af legene ud i skyen.

IOC samarbejder med it-serviceleverandøren Atos, som blandt andet består af det tidligere Siemens IT Services, om at lægge en stor del af systemerne til legene i Rio de Janeiro i 2016 på Atos’ egen sky, Canopy.

Planen er i første omgang at få lagt planlægningsværktøjerne i skyen, og frem mod vinterlegene i PoyeonChang i 2018 skal alt lægges i skyen.

Det første spadestik til overgangen til cloud computing var ved vinterlegene i Sochi i år, hvor resultaterne fra konkurrencerne blev distribueret via skyen.

»Som en begivenhed, der kun optræder én gang hvert andet år – hver gang et nyt sted – og som kræver enorm computermæssig infrastruktur og genererer massive datamængder, passer OL perfekt til cloud computing,« udtaler salgsdirektør Patrick Adiba fra Atos ifølge en pressemeddelelse.

Cloud computing giver også mulighed for at lægge it-infrastrukturen i dvale mellem legene, ligesom det ikke er nødvendigt at opbygge lokale datacentre til håndtering af alle systemer. I 2016 vil legene dog stadig have datacentre i Rio de Janeiro.

Sagen om de angiveligt 100.000 lækkede billeder fra det sociale medie Snapchat bliver nu en smule mere aktuel for danskerne, når Rigspolitiet går ind i sagen. Det skriver EPN.dk.

Tidligere har det været fremme i blandt andet dagbladet.no, at mange af snap-billederne og
-videoerne var danske og norske, ligesom danske hjemmesider i Business Insider er blevet kædet sammen med lækagen.

Det er især de mange danske tekstbeskeder på snaps’ne – de korte video- eller billedbeskeder, der skulle tilintetgøre sig selv, når modtageren har set dem – der har fået Rigspolitiet til at reagere, siger lederen af Nationalt Center for Cybercrime under Rigspolitiet, Kim Aarenstrup.

»Vi er i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned, og om vi selv kan få adgang til dataene,« forklarer Kim Arenstrup til EPN.dk

Kim Arenstrup satte mandag et par folk på opgaven, men indtil nu er de ikke stødt på de nøgenbilleder, der påstås at være blevet hacket og lækket.

»Så spørgsmålet er, om det her bare er en italesat event, eller om der er noget om snakken,« fortsætter Kim Aarenstrup om The Snappening, der hurtigt blev navngivet i reference til en anden læk fra Apples iCloud, hvor massevis af kendis-nøgenbilleder fandt vej til nettet og senere blev døbt The Fappening efter det engelske internetudtryk ‘fap’, der hentyder til onani foran skærmen.

På Reddit.com og andre online-fora giver brugerne eksplicit udtryk for, at man ikke bør hente eller se materialet fra lækagen, der indeholder billeder af helt unge og meget letpåklædte mennesker.

At lækagen af de mange billeder forsvandt hurtigt igen, og at det rygtes, at den aldrig har fundet sted, åbner ifølge politilederen op for en anden mulighed: at hackingen slet ikke har fundet sted, men blot er et forsøg på at svække Snapchat.