Daily Archives: October 25, 2014

Neutrinoer lever en omskiftelig tilværelse

Et eksperiment i USA er nu i gang til at lave de hidtil mest detaljerede undersøgelse af neutrinoer og deres næsten naturstridige opførsel, når de i fuld bevægelse skifter mellem tre forskellige tilstande.

NOvA hedder eksperimentet, som sender én form for neutrinoer af sted fra Fermilab ved Chicago til et laboratorium placeret tæt ved USA’s grænse til Canada, 800 km borte.

Her vil forskerne i en kæmpe detektor med en længde på 78 meter og en masse på 14.000 ton identificere de tilfælde, hvor en neutrino, der havde én type ved afsendelsen, går i fælden som en anden type, fordi den har ændret sig undervejs.

Eksperimentet har været under forberedelse i flere år, og i september erklærede USA’s Department of Energy konstruktionen af anlægget færdigt til tiden og holdt budgettet.

Da man ikke har kendskab til de enkelte neutrinoer, der sendes af sted, kræver fortolkningen af data en omfattende statistisk analyse, hvor man sammenligner med tilsvarende målinger i en mindre detektor placeret i umiddelbar nærhed af Fermilab, og hvor neutrinoerne har bevæget sig så kort afstand, at de ikke har haft mulighed for at skifte type.

Forskerne håber bl.a. på at få et fingerpeg om forskellen mellem stof og antistof og dermed et svar på, hvorfor universet i dag udelukkende består af stof, når formodningen er, at der blev dannet eksakt lige meget stof og antistof ved Big Bang.

Undseelige partikler

Neutrinoer er naturens mest undseelige partikler. Hvert sekund passerer flere end ti milliarder af dem gennem et areal på en kvadratcentimeter på Jorden – stort set uden at efterlade sig spor. De kommer i en konstant strøm fra Solen, hvor de opstår, når fire brintkerner fusionerer til én heliumkerne samt to elektroner, to neutrinoer og energi.

Neutrinoer, der dannes i Solen, er af elektron-neutrino-typen. Ved kernereaktioner, hvor der dannes myoner eller tau-partiker, som i partikelfysikkens standardmodel er en slags tungere storebrødre til elektronen, dannes i stedet myon- neutrinoer og tau-neutrinoer.

For at fuldende billedet findes der også tre typer af antipartikel-neutrinoer, på samme vis som eksempelvis elektronen har positronen som sin antipartikel.

En neutrino fødes som en af disse tre typer – eller flavourtilstande – og den vil også afgå ved døden i en flavourtilstand, når den vekselvirker med en anden partikel. En fri neutrino er dog ikke bundet til den fla­vour­til­stand, den har fået fra fødslen.

Som alle andre partikler styres partikler i bevægelse af deres masse. Ligesom der findes tre neutrino­typer, findes der også tre neutrino-­masser. Det særprægede er dog, at massetilstanden hos en neutrino er en kombination af forskellige flavour­tilstande.

Neutrinoerne blev teoretisk forudsagt i 1930 af Wolfgang Pauli, som kaldte dem neutroner – da de var elektrisk neutrale. Men da James Chadwick i 1932 opdagede den neutrale kernepartikel, og den også fik navnet neutron, var det Enrico Fermi, som få år efter gav Paulis meget mindre partikel navnet neutrino.
Den ene massetilstand består primært af elektron-neutrino-fla­vour med et mindre indhold af de to andre flavourtilstande. Den anden massetilstand består næsten ligeligt af alle tre flavourtilstande. Den tredje massetilstand består næsten udelukkende af myon-neutrino- flavour og tau-neutrino-flavour i et ligeligt forhold med kun en anelse elektron-neutron-flavour.

Dette betyder, at en neutrino kan skifte flavour, når den er i bevægelse.

Det er uhyre svært at måle massen af neutrinoer, da den er meget lille. Forskerne forventer dog at kunne fastlægge hierarkiet for de tre massetilstande og afgøre, om den tredje massetilstand er den tungeste eller den letteste. Det skal ske ved at undersøge forskellen for oscillationer for henholdsvis neutrinoer og antineutrinoer.

Der er dog også den mulighed, at neutrinoer og antineutrinoer giver samme resultat, fordi en neutrino er sin egen antipartikel. Hvis det er tilfældet, er den en såkaldt majorana- partikel, opkaldt efter den italienske fysiker Ettore Majorana. Forskere har lavet en form for kunstige majorana-partikler, men aldrig fundet ‘ægte’ majoranapartikler i naturen.

Det er efterhånden velkendt, at det er Higgs-feltet med den berømte partikel af samme navn, der er forklaring på, at kvarker og elektroner har masse – og fotoner er masseløse.

Hvis neutrinoer og antineutrinoer er forskellige, er det også via koblingen til Higgs-feltet, vi skal finde forklaringen på de tre masse­tilstande. Er neutrinoen en majo­rana-partikel, har den sin masse af en helt anden årsag.

Posted in computer.

Fuldautomatisk dansk katalysatorfabrik skal hjælpe Kina med at styre forureningen

Meget høj automation og fuld sporbarhed er to pejlemærker for et anlæg til produktion af katalysatorer, som Haldor Topsøe netop har sendt til Kina.

Det ny anlæg saver de keramiske cylindre, monolitter, i varierende størrelser, sænker dem i aktiv væske, tørrer dem og bager dem til sidst i en stor ovn ved høj varme. Altsammen sker ved hjælp af tre robotter og i princippet uden menneskelig hjælp.

Hver katalysator får brændt et nummer og en kode ind, så hver enkelt enhed kan spores 100 procent. Undervejs i anlægget sidder flere scannere, som aflæser, hvilken enhed der ankommer. Hvis der findes nogen fejl, vil det kunne spores nøjagtigt, hvor fejlen opstod. Dermed bliver anlægget endnu mere avanceret end Haldor Topsøes anlæg i Frederikssund.


Monolitterne bliver scannet flere steder i anlægget, så der er 100 procent kontrol med, hvilken proces hver enkelt har gennemgået. (Foto: Eskil Mann Sørensen)

Ovn og tørreanlæg, som er de to største elementer, er konstrueret af den sydfynske virksomhed Ideal-line, og det var også her, at anlægget var opstillet kort før afsejlingen til Kina. Ingeniøren var med på sidelinjen, få dage før anlægget blev skibet af sted. En gruppe kinesiske medarbejdere, som skal overtage anlægget, fulgte de sidste test. Ingeniør og softwareudvikler Leif Skov Jensen, Haldor Topsøe, stod i spidsen for testproceduren, som har varet cirka to måneder. Op mod 20 mennesker summede omkring anlægget i de afsluttende uger.

Katalysatorerne skal bruges i dieselbusser og lastbiler til at begrænse NOx-forureningen i Kina.

Haldor Topsøe har hidtil kun produceret sine avancerede keramiske katalysatorer i Frederikssund i Danmark samt i Houston, Texas. Men Haldor Topsøe ser væsentlige muligheder i katalysatorer til kinesiske busser og lastbiler og bygger derfor en fabrik på bar mark i byen Tianjin, sydøst for Beijing. Det kinesiske anlæg vil kunne præstere en større produktion end anlægget i Frederikssund.

Omfattende test

Haldor Topsøe har som allerede nævnt gennemført en omfattende test af anlægget.


Ingeniør Leif Skov Jensen har stået i spidsen for den omfattende test af produktionsanlægget, før det blev sendt til Kina. (Foto: Eskil Mann Sørensen)

»Vi har testet robotter, scannere, opkobling til MES-system og alle de andre elementer, der indgår i anlægget. Vi har fundet et par fejl, nemlig en mekanisk fejl og et par softwarefejl, og vi er glade for, at de er fundet her, før anlægget bliver sendt af sted, og ikke i Kina,« siger Leif Skov Jensen og fortsætter:

»Vi har ændret på interfacet mod robotterne nogle gange, fordi vi har været fokuseret på at undgå, at nogen uregelmæssigheder kunne betyde, at anlægget kunne gå i stå undervejs,« siger han.

Saven er helt nykonstrueret af ProInvent. Det skal give endnu mere præcis afskæring af de keramiske cylindre.

»Vi har lavet et yderst stift og meget tungt system, hvor man ikke får nogen vinkeldrejning inde ved saven,« siger Peter Ahlberg, projektchef for ProInvent.


Hver mono­lit får en label med indbygget RFID-tag klistret på til sidst. Det sikrer, at der er styr på, hvor den enkelte monolit er henne på lagret. (Foto: Eskil Mann Sørensen

Ideerne til det nye anlæg blev skabt ved flere møder med leverandørerne fra Ideal-line, ProInvent, DIS og Qubiqa. Fra Haldor Topsøe deltog folk fra produktions-, proces-, mekanik- og automationsafdelingerne.

»Vi ville have bragt al viden sammen og få lavet det optimale anlæg,« siger Leif Skov Jensen.

Qubiqa har leveret de højt automatiserede transportsystemer, som bringer monolitterne rundt i anlægget. DIS, Dansk IngeniørService, har udviklet den automatiserede imprægneringsenhed, som imprægnerer monolitterne.

Anlægget styres af et ABB 800xA-system. Controlleren dirigerer hvert job i robotterne, så der er tale om et centraliseret system, hvor controlleren har overblik og giver alle ordrer.

Ovnen er taktgivende

Anlægget til Kina kan producere flere forskellige slags katalysatorer samtidigt, så det bliver væsentligt mere fleksibelt end Frederikssund-anlægget.

»I Frederikssund kan vi kun pakke én palle ad gangen. Her kan vi pakke på seks forskellige paller,« siger Leif Skov Jensen.


Monolitterne bliver transporteret rundt i disse nydesignede skåle. Skålene er designet, så den varme luft bliver tvunget op igennem monolitten. (Foto: Eskil Mann Sørensen)

Det er ovnen, som er taktgivende i anlægget. Det er den, der bestemmer, hvornår alle transportvogne bliver skubbet en gang fremad.

Monolitterne bliver bagt i ovnen imellem to og fire timer. Når monolitterne er produceret færdigt på anlægget, bliver de forsynet med en RFID, som er bygget ind i en forbløffende tynd papirlabel. De færreste vil ane, at der sidder en RFID-tag. Det betyder, at hver monolit kan lade sig aflæse dels på Haldor Topsøes lager, dels senere hos kunderne. Så det bliver meget let at holde styr på mono­litterne.

Med de mange kontroller og målinger regner Haldor Topsøe med at forbedre kvaliteten og styringen af produkterne.

Produktionsanlægget er nu på vej med skib til Kina, hvor det skal producere katalysatorer til store dieselbiler.

»Den kinesiske regering indførte i sommeren 2013 en ny lov, som påbyder katalysatorer på store dieselmotorer. Det er den konkrete årsag til, at vi bygger fabrikken nu. Der er et kæmpe marked i Kina,« siger Dennis Rasmussen, ingeniør og projektleder for bygning af den kinesiske fabrik.

Den kinesiske fabrik starter produktionen i 2015.

Posted in computer.

Neutrinoer lever en omskiftelig tilværelse

Et eksperiment i USA er nu i gang til at lave de hidtil mest detaljerede undersøgelse af neutrinoer og deres næsten naturstridige opførsel, når de i fuld bevægelse skifter mellem tre forskellige tilstande.

NOvA hedder eksperimentet, som sender én form for neutrinoer af sted fra Fermilab ved Chicago til et laboratorium placeret tæt ved USA’s grænse til Canada, 800 km borte.

Her vil forskerne i en kæmpe detektor med en længde på 78 meter og en masse på 14.000 ton identificere de tilfælde, hvor en neutrino, der havde én type ved afsendelsen, går i fælden som en anden type, fordi den har ændret sig undervejs.

Eksperimentet har været under forberedelse i flere år, og i september erklærede USA’s Department of Energy konstruktionen af anlægget færdigt til tiden og holdt budgettet.

Da man ikke har kendskab til de enkelte neutrinoer, der sendes af sted, kræver fortolkningen af data en omfattende statistisk analyse, hvor man sammenligner med tilsvarende målinger i en mindre detektor placeret i umiddelbar nærhed af Fermilab, og hvor neutrinoerne har bevæget sig så kort afstand, at de ikke har haft mulighed for at skifte type.

Forskerne håber bl.a. på at få et fingerpeg om forskellen mellem stof og antistof og dermed et svar på, hvorfor universet i dag udelukkende består af stof, når formodningen er, at der blev dannet eksakt lige meget stof og antistof ved Big Bang.

Undseelige partikler

Neutrinoer er naturens mest undseelige partikler. Hvert sekund passerer flere end ti milliarder af dem gennem et areal på en kvadratcentimeter på Jorden – stort set uden at efterlade sig spor. De kommer i en konstant strøm fra Solen, hvor de opstår, når fire brintkerner fusionerer til én heliumkerne samt to elektroner, to neutrinoer og energi.

Neutrinoer, der dannes i Solen, er af elektron-neutrino-typen. Ved kernereaktioner, hvor der dannes myoner eller tau-partiker, som i partikelfysikkens standardmodel er en slags tungere storebrødre til elektronen, dannes i stedet myon- neutrinoer og tau-neutrinoer.

For at fuldende billedet findes der også tre typer af antipartikel-neutrinoer, på samme vis som eksempelvis elektronen har positronen som sin antipartikel.

En neutrino fødes som en af disse tre typer – eller flavourtilstande – og den vil også afgå ved døden i en flavourtilstand, når den vekselvirker med en anden partikel. En fri neutrino er dog ikke bundet til den fla­vour­til­stand, den har fået fra fødslen.

Som alle andre partikler styres partikler i bevægelse af deres masse. Ligesom der findes tre neutrino­typer, findes der også tre neutrino-­masser. Det særprægede er dog, at massetilstanden hos en neutrino er en kombination af forskellige flavour­tilstande.

Neutrinoerne blev teoretisk forudsagt i 1930 af Wolfgang Pauli, som kaldte dem neutroner – da de var elektrisk neutrale. Men da James Chadwick i 1932 opdagede den neutrale kernepartikel, og den også fik navnet neutron, var det Enrico Fermi, som få år efter gav Paulis meget mindre partikel navnet neutrino.
Den ene massetilstand består primært af elektron-neutrino-fla­vour med et mindre indhold af de to andre flavourtilstande. Den anden massetilstand består næsten ligeligt af alle tre flavourtilstande. Den tredje massetilstand består næsten udelukkende af myon-neutrino- flavour og tau-neutrino-flavour i et ligeligt forhold med kun en anelse elektron-neutron-flavour.

Dette betyder, at en neutrino kan skifte flavour, når den er i bevægelse.

Det er uhyre svært at måle massen af neutrinoer, da den er meget lille. Forskerne forventer dog at kunne fastlægge hierarkiet for de tre massetilstande og afgøre, om den tredje massetilstand er den tungeste eller den letteste. Det skal ske ved at undersøge forskellen for oscillationer for henholdsvis neutrinoer og antineutrinoer.

Der er dog også den mulighed, at neutrinoer og antineutrinoer giver samme resultat, fordi en neutrino er sin egen antipartikel. Hvis det er tilfældet, er den en såkaldt majorana- partikel, opkaldt efter den italienske fysiker Ettore Majorana. Forskere har lavet en form for kunstige majorana-partikler, men aldrig fundet ‘ægte’ majoranapartikler i naturen.

Det er efterhånden velkendt, at det er Higgs-feltet med den berømte partikel af samme navn, der er forklaring på, at kvarker og elektroner har masse – og fotoner er masseløse.

Hvis neutrinoer og antineutrinoer er forskellige, er det også via koblingen til Higgs-feltet, vi skal finde forklaringen på de tre masse­tilstande. Er neutrinoen en majo­rana-partikel, har den sin masse af en helt anden årsag.

Posted in computer.

Fuldautomatisk dansk katalysatorfabrik skal hjælpe Kina med at styre forureningen

Meget høj automation og fuld sporbarhed er to pejlemærker for et anlæg til produktion af katalysatorer, som Haldor Topsøe netop har sendt til Kina.

Det ny anlæg saver de keramiske cylindre, monolitter, i varierende størrelser, sænker dem i aktiv væske, tørrer dem og bager dem til sidst i en stor ovn ved høj varme. Altsammen sker ved hjælp af tre robotter og i princippet uden menneskelig hjælp.

Hver katalysator får brændt et nummer og en kode ind, så hver enkelt enhed kan spores 100 procent. Undervejs i anlægget sidder flere scannere, som aflæser, hvilken enhed der ankommer. Hvis der findes nogen fejl, vil det kunne spores nøjagtigt, hvor fejlen opstod. Dermed bliver anlægget endnu mere avanceret end Haldor Topsøes anlæg i Frederikssund.


Monolitterne bliver scannet flere steder i anlægget, så der er 100 procent kontrol med, hvilken proces hver enkelt har gennemgået. (Foto: Eskil Mann Sørensen)

Ovn og tørreanlæg, som er de to største elementer, er konstrueret af den sydfynske virksomhed Ideal-line, og det var også her, at anlægget var opstillet kort før afsejlingen til Kina. Ingeniøren var med på sidelinjen, få dage før anlægget blev skibet af sted. En gruppe kinesiske medarbejdere, som skal overtage anlægget, fulgte de sidste test. Ingeniør og softwareudvikler Leif Skov Jensen, Haldor Topsøe, stod i spidsen for testproceduren, som har varet cirka to måneder. Op mod 20 mennesker summede omkring anlægget i de afsluttende uger.

Katalysatorerne skal bruges i dieselbusser og lastbiler til at begrænse NOx-forureningen i Kina.

Haldor Topsøe har hidtil kun produceret sine avancerede keramiske katalysatorer i Frederikssund i Danmark samt i Houston, Texas. Men Haldor Topsøe ser væsentlige muligheder i katalysatorer til kinesiske busser og lastbiler og bygger derfor en fabrik på bar mark i byen Tianjin, sydøst for Beijing. Det kinesiske anlæg vil kunne præstere en større produktion end anlægget i Frederikssund.

Omfattende test

Haldor Topsøe har som allerede nævnt gennemført en omfattende test af anlægget.


Ingeniør Leif Skov Jensen har stået i spidsen for den omfattende test af produktionsanlægget, før det blev sendt til Kina. (Foto: Eskil Mann Sørensen)

»Vi har testet robotter, scannere, opkobling til MES-system og alle de andre elementer, der indgår i anlægget. Vi har fundet et par fejl, nemlig en mekanisk fejl og et par softwarefejl, og vi er glade for, at de er fundet her, før anlægget bliver sendt af sted, og ikke i Kina,« siger Leif Skov Jensen og fortsætter:

»Vi har ændret på interfacet mod robotterne nogle gange, fordi vi har været fokuseret på at undgå, at nogen uregelmæssigheder kunne betyde, at anlægget kunne gå i stå undervejs,« siger han.

Saven er helt nykonstrueret af ProInvent. Det skal give endnu mere præcis afskæring af de keramiske cylindre.

»Vi har lavet et yderst stift og meget tungt system, hvor man ikke får nogen vinkeldrejning inde ved saven,« siger Peter Ahlberg, projektchef for ProInvent.


Hver mono­lit får en label med indbygget RFID-tag klistret på til sidst. Det sikrer, at der er styr på, hvor den enkelte monolit er henne på lagret. (Foto: Eskil Mann Sørensen

Ideerne til det nye anlæg blev skabt ved flere møder med leverandørerne fra Ideal-line, ProInvent, DIS og Qubiqa. Fra Haldor Topsøe deltog folk fra produktions-, proces-, mekanik- og automationsafdelingerne.

»Vi ville have bragt al viden sammen og få lavet det optimale anlæg,« siger Leif Skov Jensen.

Qubiqa har leveret de højt automatiserede transportsystemer, som bringer monolitterne rundt i anlægget. DIS, Dansk IngeniørService, har udviklet den automatiserede imprægneringsenhed, som imprægnerer monolitterne.

Anlægget styres af et ABB 800xA-system. Controlleren dirigerer hvert job i robotterne, så der er tale om et centraliseret system, hvor controlleren har overblik og giver alle ordrer.

Ovnen er taktgivende

Anlægget til Kina kan producere flere forskellige slags katalysatorer samtidigt, så det bliver væsentligt mere fleksibelt end Frederikssund-anlægget.

»I Frederikssund kan vi kun pakke én palle ad gangen. Her kan vi pakke på seks forskellige paller,« siger Leif Skov Jensen.


Monolitterne bliver transporteret rundt i disse nydesignede skåle. Skålene er designet, så den varme luft bliver tvunget op igennem monolitten. (Foto: Eskil Mann Sørensen)

Det er ovnen, som er taktgivende i anlægget. Det er den, der bestemmer, hvornår alle transportvogne bliver skubbet en gang fremad.

Monolitterne bliver bagt i ovnen imellem to og fire timer. Når monolitterne er produceret færdigt på anlægget, bliver de forsynet med en RFID, som er bygget ind i en forbløffende tynd papirlabel. De færreste vil ane, at der sidder en RFID-tag. Det betyder, at hver monolit kan lade sig aflæse dels på Haldor Topsøes lager, dels senere hos kunderne. Så det bliver meget let at holde styr på mono­litterne.

Med de mange kontroller og målinger regner Haldor Topsøe med at forbedre kvaliteten og styringen af produkterne.

Produktionsanlægget er nu på vej med skib til Kina, hvor det skal producere katalysatorer til store dieselbiler.

»Den kinesiske regering indførte i sommeren 2013 en ny lov, som påbyder katalysatorer på store dieselmotorer. Det er den konkrete årsag til, at vi bygger fabrikken nu. Der er et kæmpe marked i Kina,« siger Dennis Rasmussen, ingeniør og projektleder for bygning af den kinesiske fabrik.

Den kinesiske fabrik starter produktionen i 2015.

Posted in computer.

Elsystemets hjertestarter bor på Kyndbyværket

Det er tydeligt, at der er noget galt: Snakken i kontrolrummet forstummer, røde lamper blinker, og vores vært forsvinder hen til nogle af de mange skærme, hvor to mænd hvisker koncentreret sammen.

Klokken er 13.03 i det store kontrolrum på Kyndbyværket, hvor den halvårlige test af Østdanmarks eneste nødstartanlæg netop er begyndt. Konkret ved, at man præcis kl. 13.00 simulerer en total strøm­afbrydelse.

Nødstartanlægget består af to dieselmotorer på hver 9 MW med en fælles generator, og de skal kunne starte det østdanske elsystem i situa­tioner, hvor alle andre kraftværker og dermed hele elnettet er gået i sort. Sådan som det skete kl. 12.37 den 23. september 2003, hvor Sjælland og Sydsverige var uden strøm i op til 6,5 timer.

Dengang viste det sig, at Kyndby­værkets dieselmotor slet ikke kunne starte, og man måtte i stedet vente på, at svenskerne fik sat spænding på deres elnet, som danske kraftværker så kunne starte ved hjælp af.

Siden da er Kyndbyværkets nødstartprocedure blevet afprøvet hvert halve år. Afprøvningen følges af statens selskab, Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for elforsyningen, og som betaler Dong Energy – som ejer Kyndbyværket – for at holde nødstartanlægget startklar til hver en tid.


Under det store blackout på Sjælland i 2003 mislykkedes nødstarten af de to store B&W-dieselmaskiner på Kyndbyværket. I sidste uge gik alt efter planen. (Foto: Dong Energy)

Nægter at starte

Men tilbage til testen – som skal klares inden for tre timer. Dieselmotoren nægter simpelthen at starte, som den skal. En mand haster ud af kontrolrummet og ned til motoren og efter lidt snak frem og tilbage over højttalersystemet kommer kæmpen i gang.

Klokken er 13.09, og alle ånder lettet op inklusive vores vært, produk­tionsansvarlig på Kyndbyværket Rudi Hansen, som dog ikke lige her og nu kan give os årsagen til, at dieselmotoren fedtede rundt i startboksen.

»Vi udarbejder en grundig rapport over hvert testforløb, som selvfølgelig vil klarlægge årsagen til startproblemerne,« forklarer han.

Nu kører begge B&W-dieselmaskiner og leverer netop den effekt, som er nødvendig for at dække værkets elforbrug til drift af pumper, blæsere, lys med videre, som igen skal bruges for at starte én af værkets store blokke op.

I praksis starter man først en hjælpedampkedel, som skal få trykket op på arbejdsniveau i hoveddampkedlen på den oliefyrede blok 21, der har en effekt på 250 MW. Derefter tændes oliebrænderne i hoveddampkedlen, der producerer damp til det store turbineanlæg.

»Når der kommer damp ud i kølevandskanalen sådan dér, er der ved at være tryk på,« siger en tilfreds Rudi Hansen, da vi er på vej over i turbinehallen i blok 21 for at se, at nu kører både turbine og generator.

God sluttid, men ikke rekord

Næste skridt i testen, som følges både fra Energinet.dk’s kontrolrum ved Fredericia og af en håndfuld Energinet-medarbejdere i Kyndby, er at koble produktionen fra blok 21 ind på lokalnettet til det, man kalder ø-drift. Det sker kl. 13.49, og efter fem minutters tilfredsstillende drift tager en medarbejder telefonen og melder klar til at koble værket ind på 132 kV-nettet til Energinet.

Kl. 13.58 kommer tilladelsen, og blokken kobles ind og kører op i effekt til de udmeldte 170 MW, hvor den nu skal køre et kvarters tid med tilfredsstillende produktion. I en virkelig situation ville man så kunne koble værk efter værk ind på nettet og skrue op for effekten på værkerne, efterhånden som elforbrugerne kunne kobles ind og strømmen aftages – som det skete i 2003.

Kl. 14.17 afsluttes testen officielt – efter 1 time og 17 minutter, og alle ånder lettet op.

»Det er en god sluttid, men ikke rekord,« siger en glad Rudi Hansen.

Foreløbig har Dong Energy kontrakt på nødstart på Kyndbyværket til og med 2015, og der findes to tilsvarende anlæg i Vestdanmark. På sigt er det dog Energinet.dk’s intention, at nødstartfunktionen gradvist skal overtages af ny teknologi, der findes i omformerstationer på VSC-kabelforbindelser.

Posted in computer.

Elsystemets hjertestarter bor på Kyndbyværket

Det er tydeligt, at der er noget galt: Snakken i kontrolrummet forstummer, røde lamper blinker, og vores vært forsvinder hen til nogle af de mange skærme, hvor to mænd hvisker koncentreret sammen.

Klokken er 13.03 i det store kontrolrum på Kyndbyværket, hvor den halvårlige test af Østdanmarks eneste nødstartanlæg netop er begyndt. Konkret ved, at man præcis kl. 13.00 simulerer en total strøm­afbrydelse.

Nødstartanlægget består af to dieselmotorer på hver 9 MW med en fælles generator, og de skal kunne starte det østdanske elsystem i situa­tioner, hvor alle andre kraftværker og dermed hele elnettet er gået i sort. Sådan som det skete kl. 12.37 den 23. september 2003, hvor Sjælland og Sydsverige var uden strøm i op til 6,5 timer.

Dengang viste det sig, at Kyndby­værkets dieselmotor slet ikke kunne starte, og man måtte i stedet vente på, at svenskerne fik sat spænding på deres elnet, som danske kraftværker så kunne starte ved hjælp af.

Siden da er Kyndbyværkets nødstartprocedure blevet afprøvet hvert halve år. Afprøvningen følges af statens selskab, Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for elforsyningen, og som betaler Dong Energy – som ejer Kyndbyværket – for at holde nødstartanlægget startklar til hver en tid.


Under det store blackout på Sjælland i 2003 mislykkedes nødstarten af de to store B&W-dieselmaskiner på Kyndbyværket. I sidste uge gik alt efter planen. (Foto: Dong Energy)

Nægter at starte

Men tilbage til testen – som skal klares inden for tre timer. Dieselmotoren nægter simpelthen at starte, som den skal. En mand haster ud af kontrolrummet og ned til motoren og efter lidt snak frem og tilbage over højttalersystemet kommer kæmpen i gang.

Klokken er 13.09, og alle ånder lettet op inklusive vores vært, produk­tionsansvarlig på Kyndbyværket Rudi Hansen, som dog ikke lige her og nu kan give os årsagen til, at dieselmotoren fedtede rundt i startboksen.

»Vi udarbejder en grundig rapport over hvert testforløb, som selvfølgelig vil klarlægge årsagen til startproblemerne,« forklarer han.

Nu kører begge B&W-dieselmaskiner og leverer netop den effekt, som er nødvendig for at dække værkets elforbrug til drift af pumper, blæsere, lys med videre, som igen skal bruges for at starte én af værkets store blokke op.

I praksis starter man først en hjælpedampkedel, som skal få trykket op på arbejdsniveau i hoveddampkedlen på den oliefyrede blok 21, der har en effekt på 250 MW. Derefter tændes oliebrænderne i hoveddampkedlen, der producerer damp til det store turbineanlæg.

»Når der kommer damp ud i kølevandskanalen sådan dér, er der ved at være tryk på,« siger en tilfreds Rudi Hansen, da vi er på vej over i turbinehallen i blok 21 for at se, at nu kører både turbine og generator.

God sluttid, men ikke rekord

Næste skridt i testen, som følges både fra Energinet.dk’s kontrolrum ved Fredericia og af en håndfuld Energinet-medarbejdere i Kyndby, er at koble produktionen fra blok 21 ind på lokalnettet til det, man kalder ø-drift. Det sker kl. 13.49, og efter fem minutters tilfredsstillende drift tager en medarbejder telefonen og melder klar til at koble værket ind på 132 kV-nettet til Energinet.

Kl. 13.58 kommer tilladelsen, og blokken kobles ind og kører op i effekt til de udmeldte 170 MW, hvor den nu skal køre et kvarters tid med tilfredsstillende produktion. I en virkelig situation ville man så kunne koble værk efter værk ind på nettet og skrue op for effekten på værkerne, efterhånden som elforbrugerne kunne kobles ind og strømmen aftages – som det skete i 2003.

Kl. 14.17 afsluttes testen officielt – efter 1 time og 17 minutter, og alle ånder lettet op.

»Det er en god sluttid, men ikke rekord,« siger en glad Rudi Hansen.

Foreløbig har Dong Energy kontrakt på nødstart på Kyndbyværket til og med 2015, og der findes to tilsvarende anlæg i Vestdanmark. På sigt er det dog Energinet.dk’s intention, at nødstartfunktionen gradvist skal overtages af ny teknologi, der findes i omformerstationer på VSC-kabelforbindelser.

Posted in computer.

Danske virksomheder står til store PMV-kontrakter

Med beslutningen fra Forsvarsministeriet og Erhvervsstyrelsen om forsvarsmodkøb i denne måned ligger det fast, at næste års kontrakt om pansrede mandskabsvogne (PMV’er) til de danske forsvar kræver 100 procent modkøb i Danmark.

En række danske teknologivirksomheder er allerede nu udpeget til at lukrere på den kommende milliardkontrakt. Kontrakten ventes på kort sigt at skabe mindst et par hundrede arbejdspladser inden for teknologi og produktion, og for flere virksomheder kan resultatet også blive langsigtet samarbejde og eksport, der rækker ud over den kommende PMV-kontrakt.

De fem prækvalificerede finalister i feltet er franske Nexter, tyske Flensburger Fahrzeugbau Gesell­schaft (FFG), svenske BAE Systems Hägglund samt schweiziske Mowag og spanske Santa Bárbara Sistemas, begge datterselskaber af General Dynamics European Land Systems (GDELS).

Kontrakten ventes at indbringe producenten omkring 3,5 milliarder kroner for selve indkøbet og yderligere 1,5 milliarder kroner på vedligehold, uddannelse og reservedele.

Montering i Odense

Hvis ét af GDELS-selskaberne vinder kontrakten, ligger det fast, at broderparten af industrisamarbejdet går til Falck Schmidt Defence Systems i Odense, som i forvejen samarbejder med GDELS på andre områder. Falck Schmidt skal i så fald levere al elektronikken og stå for slutmontagen af den danske PMV.

»Der ligger underskrevne aftaler, som definerer omfanget af samarbejdet. Så når (eller hvis, red.) produktionen går i gang, får vi leveret de tomme skrog fra GDELS, og de færdige PMV’er bliver leveret til forsvaret fra vores fabrik,« siger direktør Jan Falck Schmidt.

»Aftalen vil både skabe arbejdspladser hos os og hos alle vores underleverandører. Alt i alt et par hundrede arbejdspladser. Det præcise antal er usikkert, fordi forsvaret vil bestille mellem 206 og 450 køretøjer. Men det bliver over 100 uanset hvad,« siger han.

Flere andre danske forsvarsvirksomheder er allerede nu kørt i stilling til at samarbejde med GDELS. Herunder TenCate, PT Nordic, HMK Bilcon, Precision Technic Nordic og Scanfiber Composites. Det fremgår af GDELS’ tilbudsmateriale på konglomeratets to PMV’er, Piranha V og Ascod.

Og mens den valgte PMV-producent bliver forpligtet til modkøb på 100 procent, er GDELS klar til at gå videre end det for at gøre sig attraktiv i konkurrencen.

»Danske virksomheder bliver en del af vores globale forsyningskæde, så når vi siden sælger køretøjer i andre lande, bliver de også involveret dér. Vi vil ikke nøjes med at skabe nogle job og samarbejde med underleverandører i en begrænset periode for så bare at trække os ud umiddelbart bagefter. Det er ikke interessant for os,« siger Thomas Kauffmann, direktør for International Business & Services hos GDELS.

Spiller på to heste

Hvis enten Nexter eller BAE Systems, som producerer henholdsvis VCBI og CV90 Armadillo, derimod vinder kontrakten med forsvaret, står Hydrema i Støvring til at få størst udbytte af industrisamarbejdet. Her bekræfter salgschef Gert Daugaard, at der i øjeblikket forhandles om oplæg til samarbejdsaftaler, såkaldte ICC-aftaler (Industrial Co-operation Contract), med Nexter og BAE Systems, som vil gøre Hydrema til primær samarbejdspartner i Danmark, hvis én af de to vinder kontrakten.

»Hvis vi får kontrakten, vil vi outsource slutmontagen af køretøjet til Hydrema. Vi er i gang med at lægge sidste hånd på aftalen. Dermed bliver Hydrema også det oplagte valg til det efterfølgende vedligeholdelsesarbejde med køretøjet,« tilføjer Alexandre Penley, Nexters chef for salg og forretningsudvikling i Europa.

Nexter har også indgået kontrakter om vareprøver, såkaldte testbatches, fra danske Multicut, Prodan, Linak og AKS. Nexter samarbejder i forvejen med beskyttelsesmateriale-producenterne TenCate og Scanfiber, som også ifølge Alexandre Penley står til at lukrere på projektet.

Hos BAE Systems er man derudover i øjeblikket i dialog med 45 danske virksomheder om mulige samarbejdsaftaler, og BAE Systems vil i løbet af efteråret bestille omkring ti testbatches hos danske leve­randører. Der vil i november blive underskrevet aftaler. BAE leverer lige nu CV90 i 144 eksemplarer til det norske forsvar, og her samarbejder man med danske Multicut.

Ny jysk fabrik

Hos FFG, som producerer G5, vil man på grund af sin beliggenhed tæt ved den tysk/danske grænse vælge en anderledes løsning: FFG er i øjeblikket i gang med at forberede sin egen produktionsfabrik, som man vil placere i Jylland. Her regner FFG med at skabe mellem 180 og 200 job, og man forventer et tilsvarende antal hos danske under­leverandører. FFG har tidligere arbejdet med flere danske virksomheder, men afslører i øjeblikket ikke potentielle partnere på G5-projektet.

»Vi har lange og succesfulde samarbejder med danske leverandører, så i dag bruger vi dem også til internationale projekter og ikke blot for at leve op til vores modkøbskrav. Derfor er det også nemt for os at udvide de eksisterende samarbejder,« siger Karsten Glauning, chef for salg og udvikling hos FFG.

FFG købte også sidste år Dalsted Tehcnologies i Middelfart, som FFG benytter i forbindelse med opgraderinger af forsvarets gamle M113-vogne.

Posted in computer.

Danske virksomheder står til store PMV-kontrakter

Med beslutningen fra Forsvarsministeriet og Erhvervsstyrelsen om forsvarsmodkøb i denne måned ligger det fast, at næste års kontrakt om pansrede mandskabsvogne (PMV’er) til de danske forsvar kræver 100 procent modkøb i Danmark.

En række danske teknologivirksomheder er allerede nu udpeget til at lukrere på den kommende milliardkontrakt. Kontrakten ventes på kort sigt at skabe mindst et par hundrede arbejdspladser inden for teknologi og produktion, og for flere virksomheder kan resultatet også blive langsigtet samarbejde og eksport, der rækker ud over den kommende PMV-kontrakt.

De fem prækvalificerede finalister i feltet er franske Nexter, tyske Flensburger Fahrzeugbau Gesell­schaft (FFG), svenske BAE Systems Hägglund samt schweiziske Mowag og spanske Santa Bárbara Sistemas, begge datterselskaber af General Dynamics European Land Systems (GDELS).

Kontrakten ventes at indbringe producenten omkring 3,5 milliarder kroner for selve indkøbet og yderligere 1,5 milliarder kroner på vedligehold, uddannelse og reservedele.

Montering i Odense

Hvis ét af GDELS-selskaberne vinder kontrakten, ligger det fast, at broderparten af industrisamarbejdet går til Falck Schmidt Defence Systems i Odense, som i forvejen samarbejder med GDELS på andre områder. Falck Schmidt skal i så fald levere al elektronikken og stå for slutmontagen af den danske PMV.

»Der ligger underskrevne aftaler, som definerer omfanget af samarbejdet. Så når (eller hvis, red.) produktionen går i gang, får vi leveret de tomme skrog fra GDELS, og de færdige PMV’er bliver leveret til forsvaret fra vores fabrik,« siger direktør Jan Falck Schmidt.

»Aftalen vil både skabe arbejdspladser hos os og hos alle vores underleverandører. Alt i alt et par hundrede arbejdspladser. Det præcise antal er usikkert, fordi forsvaret vil bestille mellem 206 og 450 køretøjer. Men det bliver over 100 uanset hvad,« siger han.

Flere andre danske forsvarsvirksomheder er allerede nu kørt i stilling til at samarbejde med GDELS. Herunder TenCate, PT Nordic, HMK Bilcon, Precision Technic Nordic og Scanfiber Composites. Det fremgår af GDELS’ tilbudsmateriale på konglomeratets to PMV’er, Piranha V og Ascod.

Og mens den valgte PMV-producent bliver forpligtet til modkøb på 100 procent, er GDELS klar til at gå videre end det for at gøre sig attraktiv i konkurrencen.

»Danske virksomheder bliver en del af vores globale forsyningskæde, så når vi siden sælger køretøjer i andre lande, bliver de også involveret dér. Vi vil ikke nøjes med at skabe nogle job og samarbejde med underleverandører i en begrænset periode for så bare at trække os ud umiddelbart bagefter. Det er ikke interessant for os,« siger Thomas Kauffmann, direktør for International Business & Services hos GDELS.

Spiller på to heste

Hvis enten Nexter eller BAE Systems, som producerer henholdsvis VCBI og CV90 Armadillo, derimod vinder kontrakten med forsvaret, står Hydrema i Støvring til at få størst udbytte af industrisamarbejdet. Her bekræfter salgschef Gert Daugaard, at der i øjeblikket forhandles om oplæg til samarbejdsaftaler, såkaldte ICC-aftaler (Industrial Co-operation Contract), med Nexter og BAE Systems, som vil gøre Hydrema til primær samarbejdspartner i Danmark, hvis én af de to vinder kontrakten.

»Hvis vi får kontrakten, vil vi outsource slutmontagen af køretøjet til Hydrema. Vi er i gang med at lægge sidste hånd på aftalen. Dermed bliver Hydrema også det oplagte valg til det efterfølgende vedligeholdelsesarbejde med køretøjet,« tilføjer Alexandre Penley, Nexters chef for salg og forretningsudvikling i Europa.

Nexter har også indgået kontrakter om vareprøver, såkaldte testbatches, fra danske Multicut, Prodan, Linak og AKS. Nexter samarbejder i forvejen med beskyttelsesmateriale-producenterne TenCate og Scanfiber, som også ifølge Alexandre Penley står til at lukrere på projektet.

Hos BAE Systems er man derudover i øjeblikket i dialog med 45 danske virksomheder om mulige samarbejdsaftaler, og BAE Systems vil i løbet af efteråret bestille omkring ti testbatches hos danske leve­randører. Der vil i november blive underskrevet aftaler. BAE leverer lige nu CV90 i 144 eksemplarer til det norske forsvar, og her samarbejder man med danske Multicut.

Ny jysk fabrik

Hos FFG, som producerer G5, vil man på grund af sin beliggenhed tæt ved den tysk/danske grænse vælge en anderledes løsning: FFG er i øjeblikket i gang med at forberede sin egen produktionsfabrik, som man vil placere i Jylland. Her regner FFG med at skabe mellem 180 og 200 job, og man forventer et tilsvarende antal hos danske under­leverandører. FFG har tidligere arbejdet med flere danske virksomheder, men afslører i øjeblikket ikke potentielle partnere på G5-projektet.

»Vi har lange og succesfulde samarbejder med danske leverandører, så i dag bruger vi dem også til internationale projekter og ikke blot for at leve op til vores modkøbskrav. Derfor er det også nemt for os at udvide de eksisterende samarbejder,« siger Karsten Glauning, chef for salg og udvikling hos FFG.

FFG købte også sidste år Dalsted Tehcnologies i Middelfart, som FFG benytter i forbindelse med opgraderinger af forsvarets gamle M113-vogne.

Posted in computer.

Umættelig appetit på skyr krævede robotløsning på Thise Mejeri

Danskernes appetit på skyr er tilsyneladende umættelig. I hvert fald tredoblede Coop deres salg af det islandske surmælksprodukt mellem 2012 og 2013. Sidste år købte de danske forbrugere således mere end 5.000 ton skyr. Så det er ikke så sært, at Thise Mejeri havde svært ved at følge med efterspørgslen. Derfor valgte mejeriets tekniske ansvarlige, Jens Møibæk, at investere i en robotcelle, som kunne overtage den hidtidige manuelle pakning og palletering af bægrene med skyr.

»Der har stået rigtig mange folk og dels puttet produkterne i bakker, dels palleteret dem. Nu har vi fået to robotter til at gøre det i stedet for. Så vi har reduceret lønomkostningerne og forbedret arbejdsmiljøet,« forklarer Jens Møibæk.

De to robotter har fordoblet produktionen af skyr til 9.000 bægre i timen. Hvor der tidligere stod 11 mand ved linjen pr. skift, står der nu kun tre-fire mand. De resterende produktionsmedarbejdere løser i dag andre opgaver, understreger Jens Møibæk.


Danskerne køber så meget af surmælksproduktet skykr, at Thise Mejeri må ty til robotter for at følge med. Mejeriet kan nu producere 9.000 bægre i timen.

Selve cellen består af to Kawasaki-robotter, som henholdsvis pakker og palleterer produkterne. Der er tale om en skræddersyet løsning fra den nærliggende robotleverandør Bila i Nykøbing M., som i forvejen havde leveret palleteringsrobotter til mejeriets mælke- og smørproduktion.

Blandt andet er pakningsrobotten udstyret med en specielt udviklet griber, som kan håndtere mange forskellige typer bægre i løbet af en dag. Det er nemlig ikke kun skyr, der kører forbi på lamelbåndet, men også lignende produkter som yo­ghurt og creme fraiche.

»En hyldevare kunne ikke have løst opgaven,« som key account manager hos Bila Claus Børresen udtrykker det.

Trangt med pladsen

Såvel de få kvadratmeter produk­tionsareal til rådighed som den konstant øgede efterspørgsel på skyr var blandt udfordringerne undervejs i processen, erindrer han.

»Vi startede med en robot til 6.000 bægre i timen, men endte med 9.000 bægre, og det skete alene i tilbudsfasen. Så stærkt gik det med det her produkt. Og det gør det stadig. Så i og med at vi skulle op på de 9.000 bægre, endte vi med at gå dobbelt op på robotter. Men stadig på samme areal.«

At det vitterligt er trangt med pladsen, medgiver Jens Møibæk fra Thise Mejeri.

»Det kan ikke blive mere kompakt. Arealet er simpelthen optimalt udnyttet. Både i forhold til måden, rummet er udnyttet på, og måden, vi stiller tingene op på.«

Og så lå der endnu en udfordring i at indkøre robotcellen samtidig med, at produktionen kørte 24/7 alle ugens dage.

»Det gør jo ikke indkøringen nemmere, at der er så travlt,« siger Jens Møibæk, der nu overvejer, om der er behov for en yderligere automatisering af mejeriets processer. Som det ser ud lige nu, kører Thise med to bægerlinjer – en highspeed-linje, hvor Kawasaki-robotterne nu er kommet ind, og så en alsidig linje med langt flere omstillinger.

»Der står stadig nogle og palleterer manuelt på bakker ved den linje. Der har jeg da overvejet, om vi skulle have nogle robotter indover også.«

Jens Møibæk understreger, at flere robotter ikke er ensbetydende med færre medarbejdere i produktionen. Jo højere produktionsvolumen, desto større er behovet for manuel arbejdskraft til at håndtere de mange emner.

Posted in computer.

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Microsofts omsætning i selskabets første regnskabskvartal er steget med hele 25 procent i forhold til det samme kvartal i fjor. Til gengæld ser det noget værre ud med indtjeningen.

Omsætningsstigningen bygger ikke mindst på markant fremgang på en række af de nye satsnings-områder, som Microsoft i det seneste år har sat sejl for at få sat skub i som led i den store omstilling, som Microsoft er ved at gennemgå.

Den kan du læse mere om her: Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere

Omsætningen i Microsofts division for ‘Devices and Consumer’ er således steget med hele 47 procent, mens selskabets anden del, ‘Commercial,’ er steget med 10 procent.

En del af grunden skal findes i den voldsomme vækst i salget af Microsofts cloud- og abonnements-baserede Office 365-løsning, der i dag har mere end syv millioner abonnenter.

Samtidig stryger salget af tablet-computeren Surface derudad med en næsten fordobling af omsætningen i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år og en fordobling i salget af antal Xbox-spilkonsoller.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse af Microsofts nye Surface Pro 3 her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Også salget af Microsofts Lumia-telefoner har sat ny rekord med salget af i alt 9,3 millioner Lumia-telefoner i kvartalet.

I ‘Commercial’ er salget af on premise-produkter som SQL Server, System Center og Windows Server steget med 13 procent, mens salget af cloud-produkter som Office 365, Azure og Dynamics CRM Online er steget med hele 125 procent.

Indtjening falder
Til trods for stigningen i omsætningen er indtjeningen i kvartalet efter skat faldet med 13 procent i forhold til samme kvartal i fjor til nu 26,7 milliarder kroner.

Selv om det er et fald svarer det stadig til, at Microsoft sætter 3.400 kroner ind på bankbogen hvert eneste sekund døgnet rundt efter skat og alt andet er trukket.

Microsoft peger dog på, at denne tilbagegang skyldes en række engangs-udgifter.

De tæller blandt omkostninger til integrationen af det nyindkøbte Nokia og den efterfølgende omstrukturering samt til den store fyringsrunde, der blev iværksat for et par måneder siden.

Den kan du læse mere om her: Microsoft fyrer 2.100 medarbejdere – og flere afskedigelser er på vej

Analytikere vurderer da også samstemmende, at fremgangen i omsætningen indikerer, at Microsoft og selskabets topchef, Satya Nadella, har fået bragt Microsoft ind på rette kurs efter flere års tvivl og flakken rundt.

“Vi udvikler hurtigere, engagerer os langt dybere på tværs af industrien og sætter kundernes behov først i alt, hvad vi gør. Det er alt sammen vigtige ting for Microsofts fremtidige vækst,” lyder det i en meddelelse fra Satya Nadella.

Posted in computer.