Daily Archives: October 29, 2014

Med henvisning til Rolf Petersen, Sigurd Mikkelsen, Øyvind Omland og David Shersons kronik i Ingeniøren d. 24. oktober 2014 skal IDA Proces gøre opmærksom på, at hensigten med arrangementet var at få demonstreret nogle undersøgelsesmetoder og -processer, som anvendes inden for forskning af ‘asbests spredning i miljøet’, fordi de kunne være interessante i anden sammenhæng. Det kunne være interessant, fordi der netop i dag foregår en del forskning inden for ’asbest’ med henblik på at udnytte de gode egenskaber og undgå de helbredsskadende egenskaber.

Hensigten var ikke, som de fire kronikører skriver, at så tvivl om crysotils (hvid asbest) helbredsskadende virkninger og konsekvenserne ved tidligere tiders brug af asbest til f.eks. byggematerialer. For at undgå misforståelser aflyste IDA Proces arrangementet med mag.scient. Erling Fundal.

Vi må medgive, at overskriften og annonceteksten var upræcis og kunne misforstås som en anbefaling af crysotil (hvid asbest). Den var imidlertid ikke dækkende for arrangementets indhold og hensigt. Vi aflyste arrangementet i respekt for de mennesker, der har fået diagnosticeret helbredsskader som følge af anvendelsen af crysotil (hvid asbest).

Med venlig hilsen
IDA Proces

Hver tredje jobannonce på Mediehuset Ingeniørens jobportal, Jobfinder.dk, er skrevet på engelsk. Det viser en opgørelse fra sidste uge.

De engelsksprogede annoncer skyldes ikke, at udenlandske virksomheder går på strandhugst efter danske ingeniører, cand.scient.’er eller maskinmestre på en dansk jobportal. Annoncerne stammer såmænd fra små og store virksomheder med danske eller udenlandske ejere, som alle har adresse her i landet.

Følg med i jobudbuddet på Jobfinder.

Mange virksomheder bliver skuffede over de ansøgere, de får, men når man ikke kommunikerer direkte til dem, er det måske kun de mest desperate, der søger.
Christina Just, direktør, Capax Recruitment.

Ifølge Christina Just, direktør i Capax Recruitment, som er et datterselskab i Mediehuset Ingeniøren, er det en tydelig tendens, at virksomhederne i stigende grad vælger at indrykke jobannoncer på engelsk, fordi de ikke føler, at de får nok kandidater fra Danmark; samtidig signalerer de, at arbejdssproget er engelsk.

Men det er ikke altid gennemtænkt, når virksomhederne vælger dansk fra, mener hun:

»Det kan virke halvhjertet at indrykke en engelsksproget jobannonce på en dansk jobportal, hvis man f.eks. er på udkig efter tyske ingeniører, for det er ikke sikkert, at man rammer de dygtige tyske ingeniører, man vil have fat i,« siger Christina Just og fortsætter:

»Vi oplever, at mange virksomheder bliver skuffede over de ansøgere, de får, men når man ikke kommunikerer direkte til dem, er det måske kun de mest desperate, der søger,« siger hun.

En bevidst beslutning

For it-virksomheden Fiberblaze er det en bevidst beslutning, at samtlige jobannoncer er skrevet på engelsk, fordi de er nødt til at rekruttere specialister udefra, forklarer udviklingschef Carsten Brønd:

»De folk, vi skal bruge, hænger ikke på træerne, og derfor er det helt i orden, hvis deres primære sprog ikke er dansk. Min oplevelse er også, at det er helt naturligt for ingeniører inden for teknik og elektronik, at tingene foregår på engelsk, for det er de vant til fra uddannelsesstederne,« siger han og nævner en række årsager til, at den cirka 30 mand store virksomhed annoncerer efter nye medarbejdere på engelsk:

For det første kommer 95 procent af kunderne fra udlandet, og dem skal medarbejdere kunne kommunikere med. For det andet taler flere af de udenlandske medarbejdere ikke dansk, og for det tredje foregår al e-mailkorrespondance og dokumentation på engelsk.

Hertil kommer, at de engelsksprogede jobannoncer automatisk sorterer ansøgere fra, der ikke behersker sproget, påpeger Carsten Brønd.

Faglighed vinder over sproget

Christina Just advarer da også om, at engelsksprogede stillingsopslag kan skræmme danske ansøgere væk:

»Jeg forholder mig meget kritisk til, om det er den rigtige måde at kommunikere til danske ingeniører på, fordi en annonce på ens eget sprog taler langt mere direkte til én. Derfor lykkes det bedst, hvis man både har en engelsk og en dansk jobannonce, så man fanger begge målgrupper,« siger Christina Just.

Selv om Fiberblazes annoncer efter nye folk er på engelsk, er det ikke et krav, at ansøgningen er skrevet på engelsk, understreger Carsten Brønd:

»Vores medarbejdere behøver ikke at være verdensmestre i skriftlig engelsk. Vi kan sagtens have folk, der primært begår sig godt på mundtligt engelsk,« understreger han.

Det vil altid være det it-faglige, der vinder over sprogkundskaber. Med andre ord bliver det kandidaten med de bedste faglige kvalifikationer, der får jobbet, selv om han har reflekteret på den engelsksprogede annonce med en ansøgning på dansk, pointerer udviklingschefen:

»Jeg tjekker måske lige hans engelskkundskaber, men jobsamtalen foregår på dansk, hvis det er en dansker. Folk skal bare kunne engelsk på et almindeligt hverdagsniveau. Har vi brug for nogle, der skal være virkelig gode til engelsk, fordi de f.eks. skal læse korrektur, sætter vi et professionelt bureau på,« understreger han.

I kølvandet på den frugtesløse undervandsjagt i skærgården ud for Stockholm er Danmarks evner til at hævde suveræniteten kommet til debat. Skulle mystisk undervandsaktivitet forekomme i danske farvande, er forsvaret med sit nuværende materiel nemlig ikke i stand til effektivt at finde ubudne fartøjer, der gemmer sig under havoverfladen.

Den situation kan dog hurtigt ændres, mener et konsulentfirma, der i øjeblikket samarbejder med Forsvarets Materieltjeneste om at opgradere og sælge de udfasede skibe af den såkaldte Standard Flex-type til kystvagtopgaver i andre lande.

Standard Flex-skibene er nemlig ideelle til at varetage eftersøgningsopgaver, og takket være en unik modulær opbygning kan de udrustes med lige den type af missionsmoduler, man måtte ønske, lyder det fra konsulentfirmaet Griffin People.

»Hvis politikerne ellers synes, det er en god idé, så kunne skibene udstyres med eksempelvis slæbesonarer, der kan bruges til at finde og identificere fartøjer under havoverfladen,« siger Niels Borck, der er maritim rådgiver hos Griffin People.

I løbet af seks til ni måneder kan de første skibe være klar til tjeneste for mindre end en tredjedel af, hvad nye skibe ville koste, forklarer han og lægger ikke skjul på, at han mener, en øget tilstedeværelse i de danske farvande er nødvendig i det nuværende politiske klima.

»I stedet for at sælge dem til spotpris så genbrug dem dog. Ud over de egenskaber, de kunne have i forbindelse med suverænitetshævdelse af alt under ti meter og ned til havbunden, har de jo også andre egenskaber som for eksempel minerydning, og de kan generelt give en forøget tilstedeværelse i vores farvande,« siger han.

Bedre end ingenting

Standard Flex-skibene tilhører søværnets Flyvefisken-klasse, men langt størstedelen af de 14 skibe i klassen blev udfaset som følge af besparelser i forsvarsforliget fra 2010. Siden har man forsøgt at sælge skibene til blandt andre Libyen, Indonesien og Portugal.

Det mener Niels Borck er en stor fejl, når man tager den nye sikkerhedspolitiske situation i betragtning, og han peger derfor på, at skibene blandt andet ville kunne indgå i en støtterolle i undervandseftersøgninger, hvis man vælger at udstyre de kommende flådehelikoptere med sonarudstyr.

Det var jo netop samme teknologi, som svenskerne anvendte i deres ‘ubådsjagt’ for nylig, hvor de jo ikke havde den store succes. Hvad får så jer til at tænke, at det er en god måde at bedrive undervandseftersøgninger på?

»Det er i hvert fald bedre end ingenting. Problemet er, at de skibe, vi har i dag, slet ikke er bygget til at undersøge havet på dybder under ti-femten meter. Det kunne man bringe Standard Flex-typen til at kunne ved at installere det rigtige materiel og dermed dække den mangel, der tydeligvis er i Danmarks forsvarsudstyr,« siger Niels Borck.

Hvad vurderer du, det kommer til at koste?

»Det kommer an på ambitionsniveauet, men en skrabet udgave kunne man få for under 30 procent af det, en nybygning ville koste. Sådan en ville bevæge sig op i nogle helt andre prisklasser. Vi har jo et glimrende skrog, der kan være basis for det udstyr, man måtte finde interessant,« siger Niels Borck.

‘Plug and play’-løsning

Han forklarer, at skibene indeholder fire standardiserede modulpositioner, der fysisk er udformet som containere. Hver container har tilslutningsmuligheder i form af strøm, ventilation og netværkstilslutning, så operationsrummet om bord nemt kan koble sig på og kommunikere med udstyret.

»Den store fordel ved de her Standard Flex-skibe er deres missionsmoduler, hvor man kan tilslutte det, man måtte ønske sig. De er netop udviklet som en slags ‘plug and play’-løsning,« forklarer han.

Griffin People har derfor sendt et brev til Folketingets Forsvarsudvalg, hvori firmaet beder om muligheden for at præsentere deres idé for politikerne, men har endnu til gode at høre tilbage fra udvalgets medlemmer.

Det Hvide Hus i Washington, der huser den amerikanske præsident, er formentlig et af verdens mest almindelige mål for cyberangreb. For nylig er den ikoniske bygning dog blevet ramt af et usædvanlig kraftigt et af slagsen. Det skriver Huffington Post.

Det er fast procedure at slå netværket fra, hvis der registres hackerangreb, skriver det amerikanske medie. Men hvor afbrydelsen plejer at vare timer, har dette angreb haft administrationen på den anden ende i flere dage.

Tirsdag bekræftede Det Hvide Hus, at man havde registreret unormal aktivitet på den ikke-klassificerede del af netværket. Der er dog ikke siden kommet officielle udmeldinger om angrebet.

Washington Post har til gengæld være i kontakt med kilder, der under løfte om anonymitet bekræfter, at den klassificerede del af netværket efter alt at dømme er uberørt. De fortæller desuden, at de mener, at Rusland er kilden til hackerangrebet.

Tidligere har et sikkerhedsfirma identificeret it-spionage-angreb fra russiske hackere – muligvis støttet af den russiske regering. Gruppen har blandt andet rettet angreb mod Ukraines regering og NATO.

Hvorfor beder I brugerne give adgang til mere data end nødvendig?

Sådan lyder spørgsmålet i et brev, som Folketingets arbejdsgruppe om datasikkerhed har sendt til en række app-udbydere.

Foreløbig er der post på vej til Viber, Snapchat, Instagram, DMI, E-boks, Nordea Mobilbank, Danske Mobilbank og Angry Birds. Selskaberne bag mobil-programmerne bliver bedt om at redegøre for, hvorfor de indsamler den data, de gør, og hvorfor de beder om adgang til bestemte funktioner på telefonen.

I en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk fremgår det, at en række apps beder om adgang til data, der tilsyneladende ikke er nødvendigt for at bruge appen. Det vil arbejdsgruppen nu til bunds i.

Forbrugerrådet Tænk har undersøgt 34 forskellige apps og fundet flere eksempler på usædvanlige forespørgsler. For eksempel skal Rejseplanen have adgang til at sende mail og sms, lyder det fra interesseorganisationen.

Arbejdsgruppen om datasikkerhed blev nedsat under Folketingets Retsudvalg tidligere på året. Målet er at undersøge mulighederne for at forbedre beskyttelsen af personfølsomme oplysninger.

På patruljevogne, veje og grænseovergange vil politiet i fremtiden have opstillet en automatisk nummerpladelæser. Læseren skal skanne hver eneste passerende bils nummerplade for at se, om den har et udestående med ordensmagten. Det skriver Jyllands-Posten.

Skannerne skal hjælpe politiet med at finde stjålne biler og komme forbrydelser som menneskesmugling til livs. Men også til at få has på mere mondæne overtrædelser som personer, der mangler at betale registreringsafgift.

Ifølge politiet regner man med at registrere omkring 600.000 nummerplader – om dagen. Men det vil være på kant med persondataloven, lyder det fra professor i persondataret Peter Blume, der finder masseregistreringen for vidtgående.

Datatilsynet er positivt indstillet

Systemet er blevet testet siden sidste år, og nu vil politiet udbrede det over hele landet i løbet af 2015.

I praksis vil skanneren installeret i patruljevognene matche samtlige aflæsninger med forskellige registre. Først og fremmest tjekkes om bilen er stjålet dernæst om bilen har ubetalte afgifter hos Skat eller om den mangler at blive synet. Endelige tjekkes nummerpladeren i et register over såkaldte ’interessante køretøjer’, som er biler, der er mistænkt for at være brugt til noget kriminelt.

Hvis der findes et match, blinker en lampe i politibilen.

Endnu mener formanden for Datatilsynet, Birgit Kleis, at det er for tidligt at sige, om politiet bryder persondataloven.

»Når politiet har givet Datatilsynet sin redegørelse, vurderer vi, om der er tilstrækkelig nytteværdi i forhold til at registrere uskyldige. Men som udgangspunkt er jeg positivt stemt,« siger hun til Jyllands-Posten.

Mens europæiske internetbrugere konstant bliver mødt af cookie-påmindelser og har mulighed for at slå sporingen fra, så er en stor del af den amerikanske befolkning ufrivilligt blevet en del af et sporingsprogram, som de ikke har mulighed for hverken at blokere eller melde sig ud af.

Den dominerende amerikanske internetudbyder Verizon er begyndt at spore sine kunders internettrafik og sælge informationen videre til annoncører. Det gør den ved at sende et unikt identifikationsnummer (UID) over HTTP-headeren, der identificerer brugeren, hver gang der bliver sendt en anmodning ud til web-servere over Verizons netværk. Det skriver netværkssitet DSLreports.com.

Sporingen rammer potentielt omkring en tredjedel af de amerikanske mobile internetbrugere, da det svarer til Verizons markedsandel. Det er uvidst, om Verizon benytter sig af samme sporing på dets netværk i andre lande.

Der hvor X-UIDH-headeren, som den hedder, adskiller sig fra eksempelvis en almindelig cookie er, at den bliver injiceret på netværksniveau, og derfor slipper uden om alle former for ad-blokeringer hos den enkelte bruger, ligesom brugeren også kan spores under incognito-browsing.

Som udgangspunkt sælger Verizon information om brugernes geografiske og demografiske sammensætning ifølge Stanford-advokaten og computerforskeren Jonathan Mayer. Men hvis man som bruger er skrevet op til Verizons marketingprogram Select, så sælger udbyderen også information om brugerens nærmere adfærd videre til annoncørerne.

Og skulle man have frabedt Verizon om at spore ens adfærd, så sender virksomheden stadig den identificerende X-UIDH-header videre til andre websider. Afmeldelsen betyder kun, at Verizon ikke sælger informationen.

»Der er to tekniske mangler i Verizons design,« skriver Jonathan Mayer på sin blog.

»For det første fungerer X-UIDH-headeren som en midlertidig supercookie. Ethvert website kan let spore en bruger, på trods af cookie-blokeringer og anden privatlivsbeskyttelse hos brugeren,« siger han og fortsætter:

»Og selvom Verizon tilbyder muligheden for at beskytte privatlivet, så forhindrer de ikke, at man sender X-UIDH-headeren videre.«

På dette website kan man som bruger teste, om man sender en unique identifier (UID) videre, når man browser via mobilt netværk.

En ny undersøgelse af effekten af it-støtte i skoleundervisningen kan lukke munden på kritikere af elektroniske hjælpemidler.

Skoleelever, der får hjælp af it-støtteprogrammer til at læse, bliver nemlig ikke bare bedre til at læse, når de benytter sig af redskaberne.

Når computeren er slukket, og den analoge bog bliver hevet frem, så har fremskridtet hos eleverne nemlig bidt sig fast. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

»For nogle af de elever, der blev tilbudt it-støtte i undervisningen, blev værktøjet fjernet under selve læsetesten. De klarede sig lige så godt som dem, der havde fået adgang til værktøjet under testen,« siger Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt, der er en af forskerne bag undersøgelsen, og uddyber:

»Det tyder på, at eleverne kan opnå en reel forbedring af deres læsefærdigheder, når værktøjet tilbydes i undervisningen.«

De elever, der benyttede sig af it-støtteprogrammer i undervisningen, klarede sig desuden bedre end de elever, der ikke fik støtten. Eleverne med svage læsefærdigheder oplevede den største effekt af redskaberne ifølge rapporten.

Tidligere blev elever med læsevanskeligheder sendt ud af klassen til specialundervisning. I 2012 vedtog regeringen en lovændring om, at specialundervisningen i skolen skulle minimeres, og flere elever skulle inkluderes i den almindelige undervisning.

Undersøgelsen forløb over tre år som en del af et inklusionsprojekt i Horsens Kommune, hvor skolerne forsøgte at bruge it-støtte i almenundervisningen.

Skal vi lave en app eller en hjemmeside i HTML5?

Det spørgsmål har mange web- og mobiludviklere kunnet stille sig selv, siden HTML 5-programmeringsstandarden vandt indtog og introducerede en række nye muligheder for at lave hjemmesider uden behov for en masse plugins som Flash.

Den omtalte web-standard har dog løbende været under udvikling af World Wide Web-konsortiet, W3C, og har først nu fået den endelige “Recommendation status”. Det betyder, at standarden nu er færdigudviklet, og at der derfor ikke vil komme flere ændringer til den. Det skriver det amerikanske tech-site Techcrunch.

Dermed begynder arbejdet på den næste standard, kaldet HTML5.1.

HTML5 var blandt andet med til at give dødsstødet til de utallige Flash-animationer, der en overgang dominerede nettet. Det var især Apple’s afdøde grundlægger Steve Jobs, der for lidt over fire år siden var med til at drive den udvikling frem, da han erklærede krig mod Flash ved ikke at lade iPhones og iPads understøtte standarden. I stedet bakkede han op om HTML5, som den nye universelle standard.

HTML5 lancerede blandt andet et universelt videoformat til hjemmesiderne med tagget
<video> og gjorde det muligt at rendere bitmap-billeder og shapes direkte i browseren med
<canvas>-tagget.

»I dag forventer vi, at vi kan dele billeder, shoppe, læse nyheder og slå information op på en hvilken som helst enhed. Selvom de er usynlige for de fleste brugere, så er HTML5 og Open Web Platform med til at drive disse stigende forventninger fra brugerne,« siger »opfinderen« af internettet og direktøren for W3C, Tim Berners-Lee.

Hverken hos Digitaliseringsstyrelsen eller hos Nets er der begejstring at spore over apps, der i bekvemmelighedens navn tilbyder brugere at lagre NemID-nøglekortet digitalt på en smartphone. Heller ikke selvom det sker krypteret. Det forringer sikkerheden og er imod reglerne, lyder det samstemmende fra de to organisationer.

Tidligere har Version2 omtalt den netop udkomne app NemmereID til iPhone, der gør det muligt at fotografere flere nøglekort og lagre dem krypteret på telefonen. Herefter kan det lade sig gøre at få vist den relevante nøgle fra et af kortene ved at indtaste det firecifrede nøglenummer. En anden app, e-nøglekort, tilbyder tilsyneladende lignende funktionalitet.

Men selvom det kan lyde smart, er det en dårlig idé at anvende den slags apps, fortæller kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen i en mail:

»Digitaliseringsstyrelsen tager afstand fra løsninger som ‘NemmereID’-appen, fordi den er i strid med NemID-reglerne og udgør en risiko for NemID-brugernes sikkerhed,« skriver hun og fortsætter:

»Nets DanID er ansvarlige for at administrere og håndhæve, at NemID-reglerne overholdes, og jeg vil derfor henvise til Nets DanID for yderligere informationer i forhold til håndtering af den nævnte løsning.«

Kommunikationskonsulent i Nets Ulrik Marschall peger også på, at det er i strid med brugerreglerne for NemID at lagre sit nøglekort digitalt.

»Selvom formålet er at øge brugervenligheden ved NemID, accepterer vi ikke apps, der opfordrer NemID-brugere til dette, uanset hvilken sikkerhed der knytter sig til løsningen. En væsentlig del af sikkerheden omkring NemID består i, at der anvendes to faktorer – noget, du har ‘i hovedet’, og noget, du har ‘i hånden’. Det forudsætter, at man ikke anvender og lagrer sine koder på samme medie, eksempelvis telefonen,« skriver han i en mail og fortsætter:

»Det øger sårbarheden omkring NemID, og derfor følger vi generelt op, når vi bliver bekendt med apps eller andre foranstaltninger, der på uheldig vis bidrager til dette. I det konkrete tilfælde er vi i gang med at kontakte producenten,« skriver Ulrik Marschall med henvisning til iDeal Development, der står bag NemmereID-appen.