Bedre beredskab redder tusindvis af liv fra naturkatastrofer

Mere end 12.000 menneskeliv kostede det, da den kraftigste cyklon, der nogensinde er målt i den nordlige del af Det Indiske Ocean, i efteråret 1999 gik i land ved den indiske delstat Odisha. Præcis 14 år senere nærmede en storm af lignende styrke sig igen det stormplagede område, men denne gang var de indiske myndigheder opsat på, at historien ikke skulle gentage sig.

Takket være en omfattende indsats, der i omfang og effektivitet ikke er set lignende mange gange i historien, lykkedes det at bringe knap en million mennesker i sikkerhed i løbet af bare tre dage, inden cyklonen Phailin 12. oktober 2013 hamrede ind i den indiske østkyst.

Læs også: Ti gange så mange Katrina-cykloner i vente

Da stormen løjede af, kunne myndighederne konstatere, at den proaktive indsats havde virket: Blot 45 mennesker omkom ifølge den officielle opgørelse.

Færre bliver berørt

Røde Kors har netop udgivet sin World Disasters Report, som blandt mange andre ting opgør, hvor mange menneskeliv, der gik tabt under sidste års naturkatastrofer. I 2013 tog naturens rasen livet af 29.163 mennesker ifølge de officielle optegnelser – langt under gennemsnittet for de seneste ti år, der ligger på knap 100.000.

Antallet af mennesker, der blev berørt af katastrofer, var i 2013 omkring 96 millioner – det laveste tal i mere end ti år. Tallet dækker over mennesker, der er blevet såret, eller har været drevet fra hjemmet som følge af ødelæggelserne.

Læs også: Katastroferne kommer

Historien fra Odisha er et godt eksempel på, at områder, der regelmæssigt rammes af ekstreme naturfænomener, er begyndt at få bedre styr på forebyggelse af naturkatastrofer, siger generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl:

»Man skal selvfølgelig være påpasselig med at læse for meget ind i de her tal fra år til år, for det svinger jo meget, men kigger man på de lange linjer, ser vi uden nogen form for tvivl, at der bliver færre ofre for naturkatastrofer.«

Anders Ladekarl vurderer, at det relativt lave dødstal er en direkte konsekvens af, at katastrofeplagede områder navnligt i Asien har opbygget mere robust infrastruktur og er blevet langt bedre til at foregribe potentielle katastrofer.

Læs også: Tyfon skaber død og ødelæggelse i Filippinerne

Efter cyklonen i 1999 havde Odisha oprettet en katastrofestyringsenhed, der analyserede hele forløbet op til katastrofen og fik til opgave at gøre delstaten mere modstandsdygtig over for voldsomt vejr i fremtiden.

Enheden opførte i årene efter 247 beskyttelsesrum tæt ved kysten, der i alt kunne huse op mod 60.000 mennesker og trænede lokalt politi i at komme nødstedte mennesker til undsætning og udbedre skader under en storm.

I dagene op til den 12. oktober 2013 igangsatte enheden ligeledes et enormt varslingsnetværk, der skulle sikre, at statens mere end 18.000 landsbyer forstod, at en storm var på vej. Udstyret med megafoner gik frivillige igennem fattige kvarterer langs stranden og bad lokalbefolkningen forlade deres hjem inden for to dage.

På rekordtid inddrog myndighederne samtidig mere end 1.000 skolebygninger, med plads til yderligere 500.000 mennesker. En koordineret indsats fra områdets lokale bønder sikrede, at der blev skaffet ris, linser, drikkevand og brænde nok til at holde de evakuerede i live i op til tre dage.

Katastrofeforebyggelsen og reaktionen fra de indiske myndigheder har fået FN til at lovprise det indiske system, og organisationens katastrofeforebyggelse har i sinde at indarbejde de gode erfaringer i et kommende sæt globale retningslinjer på området.

Forebyggelse betaler sig

Men Indien er ikke alene. 2013 kunne potentielt være blevet et katastrofeår med høj dødelighed, da én af de kraftigste vejrsystemer nogensinde, tyfonen Haiyan, ramte Filippinerne.

Her gik op mod 7.000 mennesker til, og skaderne var omfattende, men havde det ikke været for et stort katastrofeforebyggende arbejde i de seneste år, kunne det være gået meget værre, mener Anders Ladekarl.

Han forklarer, at Filippinerne igennem de seneste ti år har investeret i bedre varslingssystemer, så befolkningen langt hurtigere end tidligere bliver klar over, at en storm er på vej.

Læs også: Filippinsk tyfon kan være verdens værste

Røde Kors har sammen med lokale myndigheder opført skoler, idrætshaller og rådhuse, der kan modstå voldsomme vindstyrker og dermed tjene som beskyttelsesrum. Samtidig har myndighederne løbende trænet befolkningen i at finde sikre tilflugtssteder.

Rundt om i Asien er der ifølge Anders Ladekarl gang i en lang række lignende tiltag, der alle medvirker til at nedbringe antallet døde og mennesker, der bliver berørt af naturkatastrofer i verden. Og det forebyggende arbejde redder ikke bare menneskeliv.

Verdensbanken har regnet sig frem til, at man sparer syv kroner i nødhjælpsarbejde, hver gang man investerer én krone i forebyggende foranstaltninger. Selv om udviklingen er positiv påpeger Anders Ladekarl, at der stadig er hårdt brug for flere investeringer.

»Når der er 96 millioner, der stadig er ofre for naturkatastrofer, så er det et udtryk for, at der er behov for yderligere investeringer,« siger Anders Ladekarl.

Læs også: Californien tester advarselssystem mod naturkatastrofer

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>