Forsker vil dræbe invaderende muslinger med giftpiller

Britiske miljømyndigheder er i alarmberedskab på grund af en uønsket muslingeart. Den invasive Quagga-musling er nu blevet spottet i floden Wraysbury, der løber ud i Themsen, og det bekymrer både forskere, miljøorganisationer og myndigheder.

»Quagga-muslingen er en meget invasiv art, der påvirker vandkvaliteten og tilstopper vandrør. Vi holder øje med omfanget i et tæt samarbejde med partnere og sørger for, at de er opmærksomme på det,« udtaler Sarah Chare, der er vicedirektør for fiskeri og biodiversitet i den britiske miljøstyrelse, i en pressemeddelelse.

Og der er da også god grund til, at muslingen er særdeles upopulær. Den stærkt invasive art har blandt andet hærget amerikanske søer siden 1980’erne, hvor den forstyrrer den økologiske balance, blandt andet fordi den lever af planteplankton. Dermed fjerner den levegrundlaget for de arter, der ellers skulle spise planteplankton – samt de arter, der skulle spise dem.

Den fortrænger også de allerede eksisterende muslinger både ved at tage deres føde og ved at sætte sig fast på deres skaller omkring indsugningsåbningen.

Den invasive Quagga-musling kommer oprindeligt fra den Ponto-Kaspiske Region, der også er arnested for den invasive sortmundede kutling, der hærger danske farvande.

Muslingen bliver op til fem centimeter lang, og er dermed ikke blandt de største muslingearter.

Til gengæld reproducerer de sig yderst flittigt. Et fuldt udviklet eksemplar kan således producere omkring en million æg om året.

Læs også: DTU til kamp mod frygtet invasiv fisk: Vi skal først og fremmest spise den

I 2009 kunne New York Times fortælle, at Hoover-dæmningen, der forsyner millionbyen Las Vegas med elektricitet, var nødt til at lukke sine turbiner midlertidigt, da de rør, der leverer vand til køling af systemet, var tilstoppet med Quagga-muslinger. Den østeuropæiske musling giver kort sagt problemer.

Og som om den ikke er problematisk nok i sig selv, tiltrækker den også andre invasive arter. Blandt andet den såkaldte dræberreje, der udrydder de eksisterende rejearter, og som bruger Quagga-muslingens affaldsprodukt som føde.


Quagga-muslingen er sandsynligvis kommet til England med ballast-vand fra skibe.

Og det bekymrer Dr. David Aldridge fra Zoologisk institut på Cambridge University.

»Jeg tror, vi nærmer os en glidebane. Meget snart vil vi finde, at 90 procent af biomassen i det britiske vand udgøres af ikke-indfødte arter,« Siger han til BBC.

Men hvad skal briterne så gøre for at undgå en invasion?

Myndigheder og organisationer arbejder på en løsning, og David Aldridge har muligvis en del af den. I samarbejde med en gruppe andre forskere har han nemlig udviklet en såkaldt BioBullet. En slags mikroskopisk giftpille specifikt målrettet muslinger.

BioBullet er på overfladen dækket af vegetabilsk fedstof, der lokker muslingen til at spise den.

Når den når muslingens mave, opløses BioBullet og frigiver en dosis kaliumklorid, der slår den invaderende musling ihjel.

Metoden er tidligere testet på den ligeledes invasive vandremusling med positive resultater.

Eutrofiering indtræffer når eller havområder indeholder for mange næringsstoffer som nitrat og fosfat.

Det skyldes ofte tilførsel af gødning og har den konsekvens, at der kommer en voldsom vækst af alger.

Senere nedbrydning af døde alger kan skabe iltsvind og fortrænge fisk som aborre og ørred.

**Normalt er lav sigtdybde altså en indikator på forurening, men de invasive muslinger kan få eutrofierede søer til at se rene ud.

Der er dog også små lyspunkter ved quagga-muslingen. I lighed med den invasive vandremusling, som vi også kender fra Danmark, filtrerer den nemlig vandet ret effektivt. En musling kan filtrere omkring en liter vand om dagen, og det forøger sigtdybden og er isoleret set godt for vandkvaliteten.


Vandremuslingens egenskaber minder meget om quagga-muslingens. Den har dog det særlige kendetegn, at den har striber på skallen. I England og USA kaldes den da også for Zebra Mussel Foto: Naturstyrelsen

Dog forstyrrer det også den normale sammenhæng mellem sigtbarhed og mængde af næringsstoffer, hvilket herhjemme har betydet, at egentlig urene søer, er blevet erklæret for rene. Det fortæller ph.d. Christian Dieperink, der er akvatisk økolog og stifter af konsulentfirmaet Waterframe.

»Det laver rod i den sammenhæng, der normalt er mellem klart vand og lavt næringsstofindhold. I første omgang af vandplanerne var den eneste parameter, der gjaldt for vandkvalitet i søer, mængden af fytoplankton. Da så muslingen gjorde sit indtog, var der pludselig klart vand i søer med høj koncentration af næringsstoffer,« siger han og tilføjer, at det er umuligt at komme af med vandremuslingen.

»Man kan ikke komme af med den. Det slag er tabt, når den først er etableret.«

Christian Dieperink mener dog ikke, at vi skal frygte at få quagga-muslingen hertil fra England, da vi i forvejen har så mange vandremuslinger, at det ikke vil gøre nogen mærkbar forskel. I 2000 estimerede det daværende Vejle Amt således, at der bare i Faarup Sø var omkring 1,3 milliarder vandremuslinger.

De engelske myndigheder vurderer, at invasive arter koster økonomien op mod rystende 16 milliarder kroner om året.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>