Monthly Archives: October 2014

London: Dette års nye version af Nexus-tablet bliver produceret af HTC, hvilket er det taiwanske firmas første tablet siden den ikke just succesfulde HTC Flyer.

Nogen vil måske synes, at det er underligt, at HTC ikke før har været en del af Googles Nexus-project, da den allerførste Android-telefon solgt i butikkerne netop var en HTC Dream tilbage i 2008. 

Men bedre sent end aldrig.

Med Nexus 9 går HTC for alvor ind på tablet-markedet, og det virker til at være med et ganske hæderligt produkt.

Design
Navnet Nexus 9 kommer af den ni tommer store skærm med en opløsning på 2048 x 1536.

Skærmen er flot og levende, men det var ikke til at vurdere, om den nødvendigvis er bedre eller på lige fod med Samsungs Tab S-modeller og iPad Air 2, som er de to tablets, som yderligere har nogle af de flotteste skærme.

Skærmen har sorte, tynde kanter, som er omkranset af en metalkant.

Bagved er den belagt af et plastikcover, som på ingen måde virker til at være den billige slags.

Den ligger rigtig godt i hånden og giver en god følelse af kvalitet.

Den har mindst lige så meget lækkerhed som forgængeren Nexus 7, som af Computerworld.dk tidligere på året blev kåret til en af de bedste mini-tablets på markedet.

Den har ikke samme metalliske kvalitet som en iPad Air, men hvorfor skal metal nødvendigvis være bedre end plastik?

HTC har valgt en god type af plastik, og jeg er overbevist. Det er en smagssag.

Tabletten vejer 436 gram, hvor LTE-versionen vejer en lille smule mere.

Skærmen har fået 4:3 skærmformatet, hvilket er den første af sin slags inden for Android-tablets. iPads har haft formatet siden sin spæde fødsel, og den nyeste Surface Pro 3 har et lignende format.

Fordele og ulemper ved formatet er nok lige mange, men specielt virkede den god til at læse hjemmesider på, da du får et noget bedre billede, end på en 16:9-tablet.

Omvendt er de nok bedre at se video og film på, da der ikke er de samme sorte kanter.

Man kunne frygte, at det vil tage app-udviklerne noget tid at tilpasse deres apps til det nye format (3:4), men ifølge en af HTC’s folk til stede burde det ikke være et problem. Man må også formode, at Android L og Google har styr på det.

Android L Android L er den nye version af Android, og på Nexus ) fløj systemet uden nogle former for problemer ud over, at der var nogle beta-huller endnu. Foto: Morten Sahl Madsen.

Designet er af metal og plastik, men begge af en hvis kvalitet. Den føles solid og ikke just til at  bøje, og selvom den nok er tykkere end nogle af konkurrenterne på markedet, så er den stadig imponerende at stå med. Kameraet er et 8 megapixel kamera, som tog udmærkede billeder. Foto: Morten Sahl Madsen.

Lyd
Lyden i Nexus 9 kommer fra HTC’s BoomSound, som er to frontvendte højtalere.

HTC introducerede højtalerne i sin HTC One (M7) sidste år, og ud over den nye Nexus 7 er det kun Sonys tablets, som byder på frontvendte højtalere.

I et rum fyldt med techlystne gadgetjournalister var det ikke til at høre, om de frontvendte højtalere gør den store forskel, men lyden virkede klar og tydelig.

En større sammenligning med nogle af de nyeste tablets vil være at finde i den endelige test, som forhåbentlig kommer engang i en af de kommende uger.

Systemet har fået en grafisk overhaling og har lynhurtige animationer. Jeg havde forventet flere steder, hvor man for alvor kunne se de “Levende animationer”, men det kan være, at det kommer på et senere tidspunkt. Foto: Morten Sahl Madsen

Hardware
Indholdet i Nexus 9 er ikke til at kimse af. Med den nyeste Tegra K1-processor fra Nvidia, og med en indbygget Kepler-GPU, burde der være rigeligt af kræfter.

Det virkede heller ikke til, at hardwaren vil blive et problem for kommende Nexus 9-ejere.

Selvom det var en ufærdig version af Android L, som journalisterne fik fingrene i, så var der flydende animationer, hurtige reaktioner og ingen tegn på sløvhed.

Der var dog ikke muligheder for benchmarking. Det må vente til den endelige test.

Den vil kunne fås i enten 16 eller 32 gigabyte med plads til SD-kort eller en 32 gigabyte-version med LTE.

Android L
Grunden til at Nexus-mærket overhovedet eksisterer.

Nexus-telefoner og tablets har altid været brugt til at fremvise den nyeste version af Android – det Android som Google helst selv ser, og er den reneste form uden alverdens launchers og pillerier fra producenterne.

Det var en ufærdig version, som var til rådighed, men der er noget at se frem til.

Googles Material Design gav tabletten en mere levende overflade, selvom der var lidt langt mellem de steder, hvor man hvor alvor kunne se de “levende” animationer.

Man kan tydeligt mærke, at Android er gået over til ART i stedet for DALVIK som selskabets Virtuelle Maskine, og at alle animationer er med 60 fps. Smukt ser det ud.

Det er ikke en fuldstændig nytænkning af systemet, men det er tydeligt, at Google vil gøre Android mere lækkert, mere levende, mere legende at bruge.

Vi håber at have fået fingre i en egentlig testenhed inden for de kommende to uger, og vil derefter komme med en større test af Nexus 9.

Læs også: Android L: Disse telefoner får den nye version af Android

Microsoft har netop lagt det, der måske bliver sidste hånd på tredje runde af den største fyrings-runde i selskabets historie.

Dermed er fyrings-runden ‘næsten’ afsluttet, lyder det fra selskabet.

Microsoft meldte i sommer ud, at selskabet ville skære 18.000 stillinger – omkring 14 procent af den samlede medarbejderstab – væk, hvoraf lang størstedelen kunne henføres til selskabets opkøb af finske Nokia.

Det kan du læse mere om her: Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse.

Årsagen skal findes i den store transformation, som Microsofts nye topchef, Satya Nadella, er ved at trække selskabet igennem.

Du kan læse mere om baggrunden for fyringerne her: Otte store problemer i Microsoft.

Microsoft har imidlertid valgt ikke at skære alle stillingerne på én gang, men meddelte dengang, at selskabet i stedet ville fjerne de mange stillinger løbende indtil juni næste år, hvor selskabet afslutter sit regnskabsår.

Med afslutningen på den nuværende tredje større omgang afskedigelser, er Microsoft dog næsten i mål.

Det tyder på, at selskabet har valgt at fremskynde afslutningen på fyringsrunden.

“Microsoft har taget skridt til næsten at have gennemført reduktionen af 18.000 stillinger. Det er sket i dag [onsdag. red] og reduktionerne er spredt over mange forskellige forretnings-enheder og i mange forskellige lande,” lyder det i en mail fra Microsoft til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Microsoft oplyser ikke nøjagtigt hvor mange stillinger, der endnu skal fjernes, før målet er endegyldigt nået.

I første runde fyrede Microsoft 13.000 ansatte. Dernæst blev 2.100 ansatte opsagt i september, hvilket du kan læse mere om her.

Det tyder altså på, at Microsoft kan have fyret omkring 2.900 ansatte onsdag.

Det fremgår af Microsofts stadig spritnye kvartalsregnskab, at netop fyringsrunderne koster selskabet dyrt.

Trods stærkt stigende omsætning falder indtjeningen nemlig, hvilket Microsoft oplyser skyldes engangs-omkostninger til netop den meget store fyringsrunde.

Leder: “Tiltalte Per Gottfrid Warg er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3 jf. til dels § 21 og 291, stk. 2,”.

Sådan sagde dommer Kari Sørensen torsdag morgen i Frederiksberg ret.

Oversat til dansk betyder det, at Gottfrid Svartholm Warg – også kendt under aliaset Anakata – er fundet skyldig i hacking og hærværk.

Samtidig er Wargs danske medtiltalte, som er beskyttet af navneforbud og derfor blot benævnes JKT, kendt skyldig i medvirken til forsøg på hærværk.

Dermed er der indtil videre sat punktum for en lang og forholdsvis teknisk tung retssag, hvor både CSC, politiet og anklagemyndigheden er blevet udsat for hård og tilsyneladende berettiget kritik.

CSC for sin lemfældige sikkerhed på de mainframes, som behandler dybt fortrolige oplysninger om næsten alle danskere. Politiets for deres efterforskning, som tilsyneladende er delvist baseret på CSC egne undersøgelse – og for fremlæggelsen under retssagen.

Det er alt sammen elementer, som helt sikkert vil spille ind under en eventuel anke af torsdag morgens dom.

Ingen forstyrrelse af offentlige samfærdselsmidler
Den største overraskelse er dog, at mens Warg er dømt for at skaffe sig adgang til CSCs databaser – og for at have downloadet dine, mine og naboens CPR-numre – så blev han frifundet for at have overtrådt straffelovens paragraf 193.

Paragraf 193 handler om forstyrrelse i driften af offentlige samfærdselsmidler – altså noget, som du måske mest forbinder med aflyste S-tog, når kabeltyve for 112. gang er stukket af med DSB’s kobberledninger.

Men paragraffen handler også om telegraf- og telefonsystemer, radio- og fjernsynsanlæg samt informationssystemer.

Ser du bort fra den lidt bedagede juridiske formulering, så er det forbudt at pille ved data, som har betydning for det danske samfund.

Det interessante er, at Frederiksberg Ret på den ene side har dømt Warg for at have skaffet sig adgang til – og gemt – store mængder data om dig og mig.

Men fordi Warg ikke samtidig har ændret på dataerne på CSC’s server, men blot downloadet dem, så blev han ikke dømt for paragraf 193.

Det er godt nyt for Warg, for paragraf 193 giver mulighed for straffe på op til seks års fængsel.

Kopi er lige så anvendelig
For digitalt interesserede kan det være en mystisk begrundelse – for en kopi af data CPR-data, straffeattester eller andre fortrolige data er mindst lige så meget værd som originaldata.

En kopi kan på sekunder blive til hundredevis kopier, der bliver spredt på servere i bananrepublikker over hele verden.

Så at selve udbredelsen selv ikke bliver set som en forbrydelse er – sammen med den manglende forargelse over offentlige myndigheder og deres samarbejdspartneres lemfældige omgang med data – en af de store overraskelser i hackersagen.

Læs også: 

Hackersagen – her er paragrafferne som de to hackere er blevet dømt efter

Læs også interviewet: “Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere”

Mens demonstranterne raser i Ungarn over en nyligt foreslået internet-skat, har debatten længe bølget i Danmark om, hvorvidt den danske teleindustri skal aflevere en pæn sum penge til filmselskaberne.

En eventuel betaling fra tele- til filmbranchen har Computerworld tidligere omtalt i en række artikler, hvor film-afgiften er blevet sammenlignet med en elendig b-film.

I forbindelse med det ungarske forslag om internet-skat, har Computerworld spurgt EU-talsmand Ryan Heath, der arbejder for den afgående EU-kommissær Neelie Kroos, om, han kan se nogle ligheder mellem den ungarske sag og bredbånds-balladen i Danmark.

“Jeg synes begge sager er interessante, men meget forskellige,” indleder Ryan Heath interviewet.

Forkerte løsninger
Herefter påpeger han, at han ser al mulig grund til, at den danske filmindustri rasler med sablen, men at filmfolkene både gør opad det forkerte træ, og at filmbranchen fremturer med de forkerte løsninger.

“Internet-udbyderne er ikke skyld i brud på ophavsretten, det er allerede etableret ved EU-domstolen. Så ideen med at få internetudbyderne til at betale penge til filmindustrien har bare ikke juridisk gang på jord,” lyder det fra Neelie Kroos’ talsmand.

Filmindustrien har et problem
Ryan Heath er dog på ingen måde uforstående over for filmindustriens eventuelt tabte indtægter i kampen mod eksempelvis pirater, der med federe og federe forbindelser får nemmere og nemmere ved at downloade de nyeste film og serier ulovligt.

“Vi skal have fundet løsninger til at gøre pirateri uattraktivt. Teknologierne er under stadig forandring, så piraterne vil altid finde en vej, selvom specifikke teknologier bliver forbudt og strafbart at bruge,” siger han og fortsætter:

“Mit budskab til den danske filmindustri er, at internettet er en mulighed for alle såvel som en kilde til pirateri. Internettet lader filmindustrien komme ud til danskere i hele verden, og det gør det samtidigt muligt, at serier som ‘Forbrydelsen’ og ‘Borgen’ når ud til større publikum.”

At danskproducerede serier – og film for den sags skyld – kan få et verdensomspændende publikum, ser Ryan Heath altså som en gedigen mulighed for, at der kan tjenes penge på nettet frem for blot at tale om tabte indtægter.

“Internettet er en udfordring, men det er ikke det eneste problem, som filmindustrien har,” runder Ryan Heath af med, uden han dog ønsker at uddybe lige præcis det udsagn.

Læs også: 

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Der må være bekymrede miner på direktionsgangen i verdens største mobilproducent, sydkoreanske Samsung.

I selskabets regnskab for tredje kvartal står det nemlig sort på hvidt, at det ikke står for godt til i det store selskab, og at der skal gøres noget.

Ganske vist tjener Samsung stadig styrtende med penge med et netto-overskud på 23,8 milliarder kroner i kvartalet.

Men det nytter ikke meget, når man kan se, at de 23,8 milliarder kroner er hele 49 procent mindre end i det samme kvartal i fjor.

Samtidig er driftsresultatet faldet med 60 procent, mens Samsungs markedsandel i samme periode er faldet fra 32,5 procent i tredje kvartal sidste år til nu 23,8 procent.

Det er det fjerde kvartals-regnskab i træk med fald, og årets tredje kvartal er det ringeste for Samsung siden andet kvartal i 2011. Det ser med andre ord ganske dystert ud for det gigantiske selskab.

Stadig verdens største
Samsung er fortsat verdens største mobilproducent, og det er ikke mindst på smartphone-markedet, at Samsung henter sine penge.

Ifølge analysehuset IDC er den kinesiske producent Xiaomi krøbet op på andenpladsen, mens Apple ligger på tredjepladsen.

Samsung kan også mærke andre af de nye smartphone-producenters ånde i nakken, eksempelvis indiske Micromax, der stormer frem på det store indiske marked.

Hvad skal der så ske?
Samsung er selvfølgelig opmærksom på problemet og er klar til at sætte planer i søen for at rette op på de alarmerende tal.

Planen: At øge fokus på prisbillige smartphones, hvilket ikke mindst er drevet af den fremgang, som kinesiske Xiaomi og Lenovo oplever for tiden, og samtidig forsøge sig med fleksible skærme, metal-rammer og lignende til de dyrere smartphones, der skal gøres mere lækre og smarte.

Ifølge Samsung-direktør Kim Hyun-joon vokser markedet for de prisbillige såkaldte low-end smartphones ganske betragteligt for tiden.

Det er noget, som eksempelvis Xiaomi lever højt på for tiden. Og det marked, vil Samsung nu gå efter, lyder det fra Kim Hyun-joon.

Ifølge analytikere er Samsung presset fra alle sider: Apple udfordrer selskabet i den høje pris-ende, Xiaomi og Huawei presser selskabet på mellem-niveauet, mens Lenovo og en række mindre producenter buldrer løs på markedet for de såkaldte entry-level-modeller.

Der har tidligere været meldinger om, at forhandlere rundt omkring i verden for tiden er ved at brænde inde med 40 millioner Galaxy-smartphones på deres lagre.

Det tager analytikerne som et tegn på, at Samsungs konkurrenter for alvor er ved at være i stand til at udfordre det store selskab med en meget bred sværm af Android-smartphones i den høje ende af en kvalitet, der sagtens kan matche Samsungs produkter.

Læs også:

Samsung trækker stikket på europæisk laptop-salg

Samsung i stor nordisk fyringsrunde

Apple og Samsung mister grebet om tablet-markedet: Konkurrenterne stormer frem

Samsung blæser stor-offensiv i gang: Vil have erhvervslivet til at bruge Samsung-telefoner

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Her er firmaets CEO Tony Hsieh.

“Den længste support-samtale mellem en kunde og en medarbejder i Zappos er på mere end 10 timer,” fortæller guiden, der beskriver sig selv som ‘zapponian’, med stolthed i stemmen.

At være zapponian er en livsstil og en helt speciel måde at arbejde på.

Den omfatter blandt andet konstante high fives, øgenavne, der afspejler personligheden eller sang og dans med de øvrige medarbejdere – under arbejdet. 

De 1.600 administrative medarbejdere i Las Vegas opfører simpelthen et stykke totalteater for hinanden samtidig med, at de leverer i millionvis af varer til amerikanerne.

Alt skal være anderledes
Grund: Firmaet har bevidst valgt, at tingene skal være anderledes.

I kundesupporten sætter man eksempelvis en ære i bruge så lang tid sammen med den person, der ringer ind, som muligt.

Og rekorden er altså længere end længden på en arbejdsdag.

Kunderne, der ringer ind, venter i gennemsnit aldrig længere end 20 sekunder på en medarbejder, og der er ingen omstilling, hvor du skal trykke 1, 3 og 5 for at nå frem til den rigtige afdeling.

Når du ringer ind, har du kun to muligheder.

Du kan enten få direkte adgang til en supporter eller vælge at høre dagens vits – hvilket tusindvis af mennesker ringer ind og gør hver eneste dag.

Kaldenavne
Ligeledes har medarbejderne et kaldenavn, der henviser til deres personlighed.

Hver gang navnet siges, optræder resten af tilhørerne med en lille lyd, et par dansetrin eller et par ord, der passer til navnet.

Eksempelvis bliver den kvindelige medarbejder med kaldenavnet “The dancer” akkompagneret med en lydbid fra et Bee Gees-nummer og en disco-finger, hver gang hendes navn bliver  nævnt.

Og her er hans skrivebord, der nok ikke er repræsentativt for en topleder i en milliardvirksomhed.

Arbejdspladsen minder mere om et julemarked end en onlineshop.

Det er jo craaaaaazy
Hos Zappos lægges der vægt på, at man behandler kollegaerne med respekt.

Samtidig er det en del af jobbeskrivelsen, at man skal være total skør og uforudsigelig – på den amerikanske, opkørte måde.

Når der ansættes medarbejdere, er personligheden og ønsket om at spille med i teaterstykket et at de væsentligste argumenter i udvælgelsen, fortæller vores private zapponian.

Virksomheden flyttede sidste år til Las Vegas i byens gamle rådhus, og arbejdsmetoden afspejler sig i omgivelserne.

De tidligere ansatte på rådhuset vil næppe kunne genkende deres gamle arbejdsplads, der er et gigantisk kaos med legetøj, computerskærme samt personlige dingenoter og dippedutter spredt ud over skriveborde eller hængende ned fra loftet.

Det minder mere om en blanding mellem en veludrustet legetøjsbutik og et julemarked end om et kontor.

Læs også: Her giver Webshop-giganten Zappos fire simple trick til, hvordan du kan skabe en mere kreativ virksomhed.

Det begyndte med et par sko
Det hele begyndte egentlig med et par sko eller rettere sagt med manglen på et par sko.

I 1999 leder en amerikansk mand, med navnet Nick Swimnurn, forgæves efter et par Air Walk Dessert Chukka-støvler.

Det lykkedes ham ikke at finde den ønskede størrelse og farve.

I stedet åbnede han sin egen web-butik, shoesite.com.

Engang var det Las Vegas’ rådhus. I dag er det forvandlet til verdens mest besynderlige arbejdsplads.

Printerrum.

Et par år senere blev pengemanden Tony Hsieh, der tjente 265 millioner dollar på salget af LinkExchange til Microsoft, hevet ind i ledelsen – med åben pengepung.

Siden er væksten eksploderet, vareudvalget er blevet enormt og i 2009 blev der indgået et ægteskab mellem Amazon og Zappos.

Sidstnævnte fortsatte som selvstændig virksomhed, men med Jeff Besos som ejer.

En af de ting, som Zappos har haft stor succes med, er distributionen af varer.

Virksomheden har simpelthen valgt at lægge sit distributionscenter lige ved siden af transportfirmaet UPS i den amerikanske delstat Kentucky. Det giver hurtig udbringning.

Den største omsætningsdag i Zappos historie er i forbindelse med julehandlen i 2012, hvor der er solgt varer for 22 millioner dollar, svarende til cirka 130 millioner kroner på 24 timer.

Magasinet Fortune har udnævnt Zappos til Best Companies to Work For, så det tyder på, at den skøre facon er populær.

Kunne du tænke dig at arbejde sådan et sted? Kender du selv til mærkelige arbejdskulturer? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Møderum.

Læs også:
Lær af webshop-gigant: Sådan skaber du et vildt og kreativt kontormiljø

Frustreret webshop-ejer ramt af Dankort-svindel: “Politiet gør intet”

Der blev torsdag morgen sat et midlertidigt punktum i Danmarkshistoriens største hackersag, sagen om adgangen til hundredetusindvis af danske CPR-numre på CSC’s mainframe-server.

Det skete, da de to tiltalte, svenskeren Gottfrid Svartholm Swarg og danskeren JKT blev kendt skyldige.

Den komplicerede sag kan du læse mere om i Computerworlds live-blog her.

Men hvad paragraffer – og hvad er straframmen for dem – er de to dømte blevet dømt efter? Computerworld har taget et kig på paragrafferne i straffeloven.  

Her er hvad de to blev dømt efter i Frederiksberg Ret:

Per Gottfried Warg
Anklageren kræver en straf på minimum fem års fængsel og udvisning af Danmark med et tilhørende indrejseforbud for bestandig.

Dømt efter Straffelovens
§ 263, stk 3 jf. stk. 2
§ 291, stk. 2.
og til dels § 21:

Til gengæld blev Warg frikendt for at have overtrådt § 193:

JTK
Den medtiltalte JTK, som anklageren kræver dømt minimum to års ubetinget fængsel, er dømt efter

§ 263, stk. 3 og jf. stk 2 samt § 23 og § 21:

Læs også: Dommen er faldet: Tiltalte i Danmarkshistoriens største hackersag kendt skyldige 

“For at nå den bedste kundeorientering, så skal du fejle. Og du skal fejle i en fart og få en organisation på benene som kan lære af de fejl. “

Ordene kommer fra Jamie Brighton, han er strategic marketing-ekspert og arbejder for Adobe i Europa. Og ordene bliver lidt nervøst fulgt af et spørgsmål om, hvorvidt artiklen vil fokusere på det negative.

Men det er der ingen grund til, for efter en formiddag i selskab med Adobes eksperter og eksterne foredragsholdere, giver budskabet fint mening.

For digital marketing er svært – altså den avancerede, målbare og personaliserede markedsføring, som alle drømmer om at trække ud af uendelige mængder big data.

En af Jamie Brighton fra Adobes pointer er, at der ikke mangler budskaber i markedsføringen – men den er meget sjældent personlig og ofte inkonstistent og gentager de samme budskaber igen og igen.

Lav en masse fejl
“Du kommer til begå fejl undervejs. Så du skal eksperimentere dig frem. For at sige det lige ud, så er det umuligt at ramme rigtigt første gang,” supplerer Andrew Warren-Payne fra det London-baserede Econsultancy, som er en anden af dagens foredragsholdere.

Jamie Brighton uddyber: “Alle bør gå efter at få lanceret de 100 procent succesfulde produkter. Men om seks  måneder er der et andet produkt eller anden platform, som du skal forholde dig til. Så gambler du og rammer måske plet – men oftest  sker det ikke, og så må du i gang igen.”.

“For at nå den bedste kundevenlighed, så skal du fejle. Og du skal fejle i en fart og få en organisation på benene som kan lære af de fejl.”.

Men med så mange digitale platforme og så mange målepunkter, så er det overvældende at komme i gang. Hvad er jeres råd til dem, som vil i gang med at personalisere deres markedsføring? 

Andrew Warren-Payne, Econsultancy: “Du skal begynde med at få styr på dit indhold. Hvad er det for budskaber, som du vil ud med. Derefter skal du få en analyseplatform, så du kan spore dine indsatser.

Når du så har fået styr på din basale trafik, og så skal du i gang med at få tagget din trafik. Ellers ender det med at være en stor klump trafik, som du ikke kan blive klogere på. Jeg besøgte en for nyligt et firma, som ikke havde fået tagget ordentligt op – og selvom de havde succes, så havde de ingen ide om på hvilke platforme successen kom fra.”

Jamie Brighton, Adobe: “Ofte handler det desuden om at have modet til at stoppe med hvad du gør nu. Måske skulle du stoppe med at putte penge efter AdWords, og i stedet insisterer på at få en strategi op og stå.

Det er muligt nu på flere områder, for vi er kommet så langt med strategien, at man begynder at kunne satse 5-10 år frem med en indholdsstrategi. “

I sidste ende handler det alle vigtigste om at have en strategi, som siger hvor du vil hen. Ellers ender du med investeringer i CMS, i annoncer og alle de andre steder uden at der er et teknologisk center, som kan løfte dig. Uden strategi spenderer du bare penge hid og did.

Men du skal, som Andrew siger, starte med at have fokus på dit indhold så du har noget at måle på. “

Alle taler om personalisering af markedsføringen: Hvordan kommer man som virksomhed derhen?

Andrew Warren-Payne, Econsultancy: “Du skal have fat i det rigtige data. Du skal starte med det som du ved, derefter skal du holde ørene åbne.

Når folk besøger din hjemmeside så ved du noget om deres browser, tidspunktet på dagen og hvad kilde de kommer fra. Allerede der er du godt i gang.

Derudover fortæller forbrugerne dig rigtigt meget, men du skal samlet det ind. Det kan være de valg de foretager på siden når de bevæger sig rundt, eller de produkter som de kigger på.

Men det som jeg har lært er, at det er ekstremt lokalt og individuelt for den enkelte forretning. Du skal dybest set i gang med at eksperimentere. ”

Jamie Brighton, Adobe: “Den virkelige værdi er, at have styr på sin teknologi så det arbejder sammen. Så kan du tage data om hvad kunden faktisk foretager sig, og arbejde med det.

Et godt eksempel er at de fleste finansielle virksomheder har et system, som foreslår et produkt de kan nævne hvis der er lejlighed til det over for kunden.  Men det er tit baseret på roller og økonomiske data, ikke mine handlinger.

Så jeg ringer til min bank og har lige brugt 30 minutter på at surfe på billån på deres hjemmeside, men det som banken mener jeg vil snakke om er et huslån.”

Relevant, sømløst, relation og nu! 
Den slags er meget langt fra det budskab, som Jacob Sørensen fra det digitale bureau Wunderman i København, afleverede tidligere på dagen. Her var Matas-kæden casen, og kombinationen af data og personalisering gør at kundeklubben Club Matas kan skabe i alt 12.585.070.080 forskellige dynamiske versioner af en henvendelse.

De mange datakilder for Club Matas spiller, ifølge Jacob Sørensen, sammen til at skabe en gennemgående personlig kundeoplevelse.

Det betyder, at kunder, som allerede har deltaget i en konkurrence, ikke længere får reklamer for konkurrencen i nyhedsbreve – en personalisering, som kan tage udgangspunkt i datakilder fra både Facebook, shoppingmønstre, nyhedsbreve, online-handel og alle de andre steder hvor kæden er i kontakt med den enkelte kunde.

Det kan lyde som en kommerciel omklamring af de helt store, men Jacob Sørensens pointe er tværtimod, at kunderne forventer en ekstrem grad af personalisering, hvad han kalder hyper relevans.

Samtidig forventer de en såkaldt sømløs oplevelse – det at blive mødt ens uanset hvad kanal du bruger til at tilgå virksomheden – og at virksomheden har styr på, hvad han kalder relationsships at scale, som betyder at kunderne ikke ser det som en undskyldning, at der er tale om en stor virksomhed som har svært ved at reagere individuelt.

Sidst, men ikke mindst, forventer moderne forbrugere at virksomheden reagerer nu. Og ikke om 2-3 dage når de interne politikker er blevet afstemt.

Ikke ligefrem verdens mindst ambitiøse plan, men heldigvis har din virksomhed fået tilladelse til at fejle. Bare du gør det i en fart – og lærer noget af det.

Der har i et stykke tid floreret rygter om, at Microsoft var på trapperne med sit eget smartwatch.

Nu viser rygterne sig at holde vand. Microsoft meddeler nemlig, at selskabet er klar med det såkaldte Microsoft Band, der skal tage kampen op med rækken af øvrige smartwatches og wearables i markedet.

Microsoft Band kommer til at koste 200 dollar – cirka 1.200 kroner.

Det armbånds-lignende smartwatch er udstyret med en lille 320X106 TFT-skærm samt en række indbyggede funktioner som pulsmåler, GPS, hud-termometer, UV-sensor og flere andre.

Ifølge Microsoft skal uret overføre de målte data til den såkaldte ‘Intelligence Engine,’ der er en version af Microsofts digitale assistent, Cortana.

Selskabet oplyser, at Intelligence Engine eksempelvis vil kunne vurdere, hvor lang tid bæreren har brug for at restituere inden næste træningspas, ligesom det efter en periode med indsamling af data for eksempel vil kunne vurdere, om bæreren kan løbe hurtigere, hvis han eksempelvis spiser morgenmad eller lade være.

Træningsplan
Ifølge Microsoft vil Microsoft Band efter blot en uges indsamling af data om din forbrænding og træningsmængde kunne udarbejde en specificeret træningsplan.

Og uret vil løbende justere planen i takt med, at det indsamlet yderligere data om dig.

Microsoft Band er åben over for løsninger fra tredjeparts-udviklere. Der findes allerede løsninger fra en række forskellige firmaer som eksempelvis MyFitnessPal, RunKeeper og Starbucks.

Ifølge Microsoft behøver man ikke en Windows Phone for at kunne anvende Microsoft Band, der vil fungere med både iPhone, Android og Windows Phone. Til gengæld er det ikke vandtæt.

Batterilievetiden bliver mindst 48 timer. Det vil tage halvanden time at oplade uret fuldt.

Armbåndet har også forbindelse til kalender og lignende. Det kan ikke anvendes til at foretage telefonopkald, men vil lyse op, hver gang du får en mail, en sms eller en post på Facebook, Twitter og lignende.

Læs også:

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch

Her er de nye Android-smartwatches – så fede er de

Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden