Daily Archives: November 7, 2014

Den populære besked-app Snapchat er næsten 60 milliarder kroner værd, og den kun otte måneder gamle app Slack er netop blevet vurderet til at være 6,5 milliarder kroner værd.�

Der er givetvis en del, der klør sig i nakken, når de hører denne type nyheder. 

For hvordan kan en virksomhed, der indtil for kort siden havde en omsætning på nul  kroner være 60 milliarder kroner værd, og hvordan i alverden er nogen kommet frem til præcis disse beløb? 

Det er spørgsmål, der som udgangspunkt har et relativt enkelt svar. 

Værdiansættelsen er nemlig udtryk for den pris, som en investor har vist sig villig til at betale for virksomheden.

Det forklarer Lars Andersen, der er partner i det danske venturekapitalfirmaet Seed Capital, hvor han blandt andet har været med til at investere i danske iværksættervirksomheder som Vivino, Endomondo og Trustpilot.

En bid afspejler værdien
Ifølge Lars Andersen bliver prisen som regel fastlagt i forbindelse med en kapitalførelse, hvor en investor køber en bid af virksomheden.

Den bid af virksomheden har en pris, som afspejler den samlede værdi af virksomheden.  

Snapchats værdifastsættelse skete eksempelvis i forbindelse med, at venturekapitalfirmaet Kleiner Perkins Caufield & Byers investerede knap 120 millioner kroner i virksomheden.

“Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er tal, som der bare er nogen, der finder på. Der er rent faktisk en investor, som har haft læderet oppe af baglommen. De investerer i virksomheden, fordi de tror, at den får en fremtidig indtjening der er så stor, at de kan få en høj forrentning af deres penge. Eksempelvis fordi virksomheden bliver solgt,” siger han.

Sådan bliver værdien fastsat
Når investorer skal fastsætte værdien på en virksomhed, så foregår det nogenlunde sådan her: 

Svært at vurdere unge virksomheder
Men hvad ligger der vægt på, når investorerne skal regne sig frem til prisen på virksomheden?�

Hvilke faktorer er afgørende for, at nogle virksomheder med en stærkt begrænset omsætning bliver udstyret med astronomisk høje prisskilte, mens andre virksomheder ikke gør. 

Ifølge Lars Andersen kan det ofte være svært at vurdere værdien af unge virksomheder af den type, som han typisk investerer i. 

Hos Seed Capital foretager han som regel såkaldte seed- og pre-seed-investeringer.

Det er investeringer meget tidligt i virksomhedens liv, hvor virksomhederne i nogle tilfælde endnu kun har et beta-produkt.

“Når vi vurderer virksomheden forsøger vi at få et billede af, hvordan den fremtidige indtjening bliver. Men det er svært, når vi taler om en opstartsvirksomhed, der ikke har en omsætning. Derfor er det sjældent så videnskabeligt. Vi sætter os ned og forsøger i fællesskab at blive enig om en værdi,” siger han. 

Han forklarer, at ideen og den teknologi som den bygger på skal være god og ikke mindst unik, hvilket er med til at hæve indgangsbarrieren for eventuelle konkurrenter. 

Derudover skal timingen være helt rigtig. Produktet skal lanceres på et tidspunkt, hvor markedet, den teknologiske udvikling og branchen er tilpas modent. 

“Men måske vigtigst af alt – vi skal tro på teamet bag. Du kan have verdens bedste ide, men det nytter ikke noget, hvis du ikke har teamet til at eksekvere den. I sidste ende handler det jo om mennesker. Intet bliver udviklet af sig selv eller solgt af sig selv, og dygtige folk bliver ikke ansat af sig selv. Det er alt sammen noget, der skal eksekveres af et fantastisk dygtigt team,” siger Lars Andersen. 

Men ifølge Lars Andersen er det også afgørende for værdisætningen, at det er en branche, hvor der er tradition for at købe virksomheder for høje priser.

Så vigtig er omsætningen
Mange store Silicon Valley virksomheder er gennem årene blev solgt eller har fået skyhøje vurderinger, selvom virksomhederne ingen eller næsten ingen omsætning har.�

Det gælder eksempelvis Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, der kørte i årevis uden at have en omsætning af betydning. 

Derfor siges det også lidt karikeret, at det i Silicon Valley nærmest kan være ulempe for en virksomhed, hvis den har en omsætning, fordi det i investorernes øjne kan tolkes som et udtryk for, at virksomheden tænker for kortsigtet. 

Lars Andersen ser dog omsætning som en reduktion af risiko, når han skal vurdere en virksomhed.

“Det er jo et bevis for, at virksomheden har et produkt, som løser et problem for kunderne, der er så stort, at der er nogen, der vil betale for det,” siger han. 

Men han medgiver også, at det i nogle tilfælde kan give mening at satse benhårdt på at forbedre produktet og øge antallet af bruger i stedet for at bruge ressourcer på at skabe omsætning. 

“Hvis du sidder på et område, der vokser rigtigt meget, så tager du fokus væk fra at væksten, hvis du bruger dele af dine ledelsesmæssige kompetencer på at lede efter indtægtskanaler,” siger han. 

Som regel er det dog kun, hvis markedssituation er helt særligt, og virksomheden har et meget solidt kapitalgrundlag, at det giver mening at se stort på omsætningen. 

“Facebook var et winner-takes-it-all-game. Ingen gider jo være på Facebook, hvis deres venner ikke er der. Derfor handlede det for dem om at få erobret markedet og få skabt en monopol-lignende situation, før der dukkede konkurrenter op. I det tilfælde giver det mening at erobre markedet først og tjene pengene bagefter,” siger han.

Læs også:
Dansk iværksætter-succes henter mega-investering i Asien 

Dette firma er fire år gammelt – og 20 milliarder kroner værd

Danske it-iværksættere bader i penge

Den populære besked-app Snapchat er næsten 60 milliarder kroner værd, og den kun otte måneder gamle app Slack er netop blevet vurderet til at være 6,5 milliarder kroner værd.�

Der er givetvis en del, der klør sig i nakken, når de hører denne type nyheder. 

For hvordan kan en virksomhed, der indtil for kort siden havde en omsætning på nul  kroner være 60 milliarder kroner værd, og hvordan i alverden er nogen kommet frem til præcis disse beløb? 

Det er spørgsmål, der som udgangspunkt har et relativt enkelt svar. 

Værdiansættelsen er nemlig udtryk for den pris, som en investor har vist sig villig til at betale for virksomheden.

Det forklarer Lars Andersen, der er partner i det danske venturekapitalfirmaet Seed Capital, hvor han blandt andet har været med til at investere i danske iværksættervirksomheder som Vivino, Endomondo og Trustpilot.

En bid afspejler værdien
Ifølge Lars Andersen bliver prisen som regel fastlagt i forbindelse med en kapitalførelse, hvor en investor køber en bid af virksomheden.

Den bid af virksomheden har en pris, som afspejler den samlede værdi af virksomheden.  

Snapchats værdifastsættelse skete eksempelvis i forbindelse med, at venturekapitalfirmaet Kleiner Perkins Caufield & Byers investerede knap 120 millioner kroner i virksomheden.

“Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er tal, som der bare er nogen, der finder på. Der er rent faktisk en investor, som har haft læderet oppe af baglommen. De investerer i virksomheden, fordi de tror, at den får en fremtidig indtjening der er så stor, at de kan få en høj forrentning af deres penge. Eksempelvis fordi virksomheden bliver solgt,” siger han.

Sådan bliver værdien fastsat
Når investorer skal fastsætte værdien på en virksomhed, så foregår det nogenlunde sådan her: 

Svært at vurdere unge virksomheder
Men hvad ligger der vægt på, når investorerne skal regne sig frem til prisen på virksomheden?�

Hvilke faktorer er afgørende for, at nogle virksomheder med en stærkt begrænset omsætning bliver udstyret med astronomisk høje prisskilte, mens andre virksomheder ikke gør. 

Ifølge Lars Andersen kan det ofte være svært at vurdere værdien af unge virksomheder af den type, som han typisk investerer i. 

Hos Seed Capital foretager han som regel såkaldte seed- og pre-seed-investeringer.

Det er investeringer meget tidligt i virksomhedens liv, hvor virksomhederne i nogle tilfælde endnu kun har et beta-produkt.

“Når vi vurderer virksomheden forsøger vi at få et billede af, hvordan den fremtidige indtjening bliver. Men det er svært, når vi taler om en opstartsvirksomhed, der ikke har en omsætning. Derfor er det sjældent så videnskabeligt. Vi sætter os ned og forsøger i fællesskab at blive enig om en værdi,” siger han. 

Han forklarer, at ideen og den teknologi som den bygger på skal være god og ikke mindst unik, hvilket er med til at hæve indgangsbarrieren for eventuelle konkurrenter. 

Derudover skal timingen være helt rigtig. Produktet skal lanceres på et tidspunkt, hvor markedet, den teknologiske udvikling og branchen er tilpas modent. 

“Men måske vigtigst af alt – vi skal tro på teamet bag. Du kan have verdens bedste ide, men det nytter ikke noget, hvis du ikke har teamet til at eksekvere den. I sidste ende handler det jo om mennesker. Intet bliver udviklet af sig selv eller solgt af sig selv, og dygtige folk bliver ikke ansat af sig selv. Det er alt sammen noget, der skal eksekveres af et fantastisk dygtigt team,” siger Lars Andersen. 

Men ifølge Lars Andersen er det også afgørende for værdisætningen, at det er en branche, hvor der er tradition for at købe virksomheder for høje priser.

Så vigtig er omsætningen
Mange store Silicon Valley virksomheder er gennem årene blev solgt eller har fået skyhøje vurderinger, selvom virksomhederne ingen eller næsten ingen omsætning har.�

Det gælder eksempelvis Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, der kørte i årevis uden at have en omsætning af betydning. 

Derfor siges det også lidt karikeret, at det i Silicon Valley nærmest kan være ulempe for en virksomhed, hvis den har en omsætning, fordi det i investorernes øjne kan tolkes som et udtryk for, at virksomheden tænker for kortsigtet. 

Lars Andersen ser dog omsætning som en reduktion af risiko, når han skal vurdere en virksomhed.

“Det er jo et bevis for, at virksomheden har et produkt, som løser et problem for kunderne, der er så stort, at der er nogen, der vil betale for det,” siger han. 

Men han medgiver også, at det i nogle tilfælde kan give mening at satse benhårdt på at forbedre produktet og øge antallet af bruger i stedet for at bruge ressourcer på at skabe omsætning. 

“Hvis du sidder på et område, der vokser rigtigt meget, så tager du fokus væk fra at væksten, hvis du bruger dele af dine ledelsesmæssige kompetencer på at lede efter indtægtskanaler,” siger han. 

Som regel er det dog kun, hvis markedssituation er helt særligt, og virksomheden har et meget solidt kapitalgrundlag, at det giver mening at se stort på omsætningen. 

“Facebook var et winner-takes-it-all-game. Ingen gider jo være på Facebook, hvis deres venner ikke er der. Derfor handlede det for dem om at få erobret markedet og få skabt en monopol-lignende situation, før der dukkede konkurrenter op. I det tilfælde giver det mening at erobre markedet først og tjene pengene bagefter,” siger han.

Læs også:
Dansk iværksætter-succes henter mega-investering i Asien 

Dette firma er fire år gammelt – og 20 milliarder kroner værd

Danske it-iværksættere bader i penge

Det er et hyppigt tilbagevendede tema i CIO-kredse, hvordan man får den maksimale indflydelse i virksomhedenen, så den innovative anvendelse af it for alvor kan komme på agendaen.

Herunder spiller det i sagens natur også en betydelig rolle, hvem man som it-chef refererer til, og hvordan it-organisationen i det hele taget er placeret i selve virksomheden.

Nogle vil måske tænke, at hvis man bare kan få en plads i direktionen og måske komme til at referere direkte til virksomheden CEO, så vil alting blive meget nemmere.

Det er dog langt fra altid en situation, man skal ønske sig – og faktisk kan det være en direkte dårlig idé at lade it-chefen referere direkte til virksomhedens administrerende direktør.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO-site.

Artiklen er baseret på et interview med den mangeårige globale top-CFO, Hervé Marcotte, der blandt andet har haft økonomiansvaret hos en af verdens største elevatorproducenter, Otis Elevator, og hos franske Axxes, der arbejder med logistik og vejtold-løsninger.

Han fortæller, hvad problemet med at lade it-chefen referere til den administrerende direktør kan være:

“Jeg har set to eksempler på dette. Et involverede udrulingen af et ERP-system, og det andet involverede et projekt, der var ‘make-or-break’ for virksomheden – virksomhedens fremtid afhang af det it-projekts succes.”

“Jeg tror ikke, at denne rapporterings-struktur fungerede i nogle af tilfældene,” udtaler Hervé Marcotte til CIO.

“I tilfælde, hvor CIO’en rapporterer direkte til CEO’en, er der en interessekonflikt. CIO’en ønsker succes i teknologisk forstand. CIO’en vil gerne implementere noget nyt og please CEO’en. Men når kunderne ser på resultatet, er det en katastrofe. I de tilfælde, jeg så, var it-projekter ikke det, de oprindelige krav lagde op til,” lyder det fra den mangeårige CFO.

Vil så gerne være på god fod
Generelt ved de fleste it-chefer dog godt, at det er vigtigt at have et godt forhold til virksomhedens topchef.

For nylig skrev vi om en Deloitte-undersøgelse, hvor 900 CIO’er fra 49 forskellige lande deltog.

Mens 79 procent af respondenterne sagde, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør var “meget vigtigt,” så kunne kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er “meget godt.”

En Gartner-undersøgelse har konkluderet, at
41 procent af CIO’erne i øjeblikket refererer til CEO’en.

“Det er en tilbagevenden til et af de højeste niveauer, der nogensinde har været; et resultat af at den digitale fortælling træder frem i bestyrelseslokalet og hos den øverste ledelse,” lød forklaringen blandt andet.

Mange steder referer it-chefen da også til CFO’en, men også det kan give visse udfordringer.

Hervé Marcotte giver over for CIO.co.uk også sit bud på, hvorfor it-chefer og økonomichefer ofte kan have et noget anstrengt forhold til hinanden.

Taler slet ikke samme sprog
En hovedårsag er, at de to profiler simpelthen ikke taler det samme sprog.

“CIO’ens sprog er for teknisk, og det er ikke helt det sprog, der typisk bruges i forretningsdiskussioner. Min erfaring er, at CIO’er og CFO’er ikke altid forstår hinanden. CFO’en efterspørger måske noget ret simpelt, og CIO’en vender så tilbage med et kompliceret svar.”

“På grund af denne fundamentale forskel i kommunikations-stilen, er det ofte svært for CFO’en og CIO’en at være venner,” lyder det fra Hervé Marcotte i CIO-artiklen.

En del af det handler også om, at man skal være grundig med at informere CFO’en om de ventede it-omkostninger, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i tide og utide, lyder det videre i artiklen.

Det er et hyppigt tilbagevendede tema i CIO-kredse, hvordan man får den maksimale indflydelse i virksomhedenen, så den innovative anvendelse af it for alvor kan komme på agendaen.

Herunder spiller det i sagens natur også en betydelig rolle, hvem man som it-chef refererer til, og hvordan it-organisationen i det hele taget er placeret i selve virksomheden.

Nogle vil måske tænke, at hvis man bare kan få en plads i direktionen og måske komme til at referere direkte til virksomheden CEO, så vil alting blive meget nemmere.

Det er dog langt fra altid en situation, man skal ønske sig – og faktisk kan det være en direkte dårlig idé at lade it-chefen referere direkte til virksomhedens administrerende direktør.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO-site.

Artiklen er baseret på et interview med den mangeårige globale top-CFO, Hervé Marcotte, der blandt andet har haft økonomiansvaret hos en af verdens største elevatorproducenter, Otis Elevator, og hos franske Axxes, der arbejder med logistik og vejtold-løsninger.

Han fortæller, hvad problemet med at lade it-chefen referere til den administrerende direktør kan være:

“Jeg har set to eksempler på dette. Et involverede udrulingen af et ERP-system, og det andet involverede et projekt, der var ‘make-or-break’ for virksomheden – virksomhedens fremtid afhang af det it-projekts succes.”

“Jeg tror ikke, at denne rapporterings-struktur fungerede i nogle af tilfældene,” udtaler Hervé Marcotte til CIO.

“I tilfælde, hvor CIO’en rapporterer direkte til CEO’en, er der en interessekonflikt. CIO’en ønsker succes i teknologisk forstand. CIO’en vil gerne implementere noget nyt og please CEO’en. Men når kunderne ser på resultatet, er det en katastrofe. I de tilfælde, jeg så, var it-projekter ikke det, de oprindelige krav lagde op til,” lyder det fra den mangeårige CFO.

Vil så gerne være på god fod
Generelt ved de fleste it-chefer dog godt, at det er vigtigt at have et godt forhold til virksomhedens topchef.

For nylig skrev vi om en Deloitte-undersøgelse, hvor 900 CIO’er fra 49 forskellige lande deltog.

Mens 79 procent af respondenterne sagde, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør var “meget vigtigt,” så kunne kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er “meget godt.”

En Gartner-undersøgelse har konkluderet, at
41 procent af CIO’erne i øjeblikket refererer til CEO’en.

“Det er en tilbagevenden til et af de højeste niveauer, der nogensinde har været; et resultat af at den digitale fortælling træder frem i bestyrelseslokalet og hos den øverste ledelse,” lød forklaringen blandt andet.

Mange steder referer it-chefen da også til CFO’en, men også det kan give visse udfordringer.

Hervé Marcotte giver over for CIO.co.uk også sit bud på, hvorfor it-chefer og økonomichefer ofte kan have et noget anstrengt forhold til hinanden.

Taler slet ikke samme sprog
En hovedårsag er, at de to profiler simpelthen ikke taler det samme sprog.

“CIO’ens sprog er for teknisk, og det er ikke helt det sprog, der typisk bruges i forretningsdiskussioner. Min erfaring er, at CIO’er og CFO’er ikke altid forstår hinanden. CFO’en efterspørger måske noget ret simpelt, og CIO’en vender så tilbage med et kompliceret svar.”

“På grund af denne fundamentale forskel i kommunikations-stilen, er det ofte svært for CFO’en og CIO’en at være venner,” lyder det fra Hervé Marcotte i CIO-artiklen.

En del af det handler også om, at man skal være grundig med at informere CFO’en om de ventede it-omkostninger, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i tide og utide, lyder det videre i artiklen.

Ejerne bag datingsitet PositiveSingles målrettet personer med kønssygdomme er blev idømt en bøde på 16,5 millioner dollar svarende til små 100 millioner kroner for brud på forbrugerlovgivningen.

Det har en californisk domstol bestemt med hjælp fra en jury, efter dating-firmaet var anklaget for brud på forbrugerlovgivningen og dømt skyldig for blandt andet bedrageri og bagvaskelse.

Dommen er faldet, efter flere personer har indgivet klager eller forsøgt at sagsøge datingsitet for dets forretningsmetoder, skriver BBC.

Delte fortrolige oplysninger
Sagen begyndte at rulle i 2011, hvor moderselskabet SuccessfulMatch blev ramt af et søgsmål.

Her kom det frem, at selskabet stillede både software og medlemsdatabaser med hundredtusindvis af profilinformationer til rådighed for sine egne niche-datingssites og til andre, der ønskede at oprette dating-hjemmesider.

PositiveSingles havde ellers reklameret med, at datingservicen er “100 procent fortrolig i et behageligt miljø”med udsagn om, at “vi afslører, sælger eller udlejer ikke nogen personligt identificerbare oplysninger til nogen tredjeparts-organisationer.”

Ingen læser betingelserne
Sagsøgeren erkender, at oplysninger om deling af de brugernes sexsygdomme internt i SuccesfulMatch’s datingunivers kunne læses i datingsitets betingelser.

Samtidig blev det hævdet, at kun ganske få rent faktisk ville læse disse brugerbetingelser.

Udover PositiveSingles står selskabet bag sites som AIDSDate, Herpesinmouth, ChristianSafeHaven, MeetBlackPOZ og PositivelyKinky, hvor brugerdata altså er blevet delt.

“Sagsøgeren er…ikke sort, homoseksuel, kristen, HIV-positiv, og var uvidende om, at sagsøgte skabte hjemmesider, der fokuserede på netop disse træk, der omfattede hans profil og dermed indikerede, at han var alle disse ting og mere til,” forklarede anklagerens advokat i retten ifølge BBC.

Tilbage i april blev to kvinder afvist af en dommer i en lignende sag mod SuccesfulMatch, da dommeren mente, at de to kvinder ikke havde sat sig ordentligt ind i brugerbetingelserne, inden de begyndte at online-date.

De to kvinder har dog klaget over afgørelsen, og derfor er en appelsag sat i værk.

Læs også:
Galleri: Her er internettets vildeste dating-tjenester

It-advokat: Her er internettets største løgnehistorie

Ejerne bag datingsitet PositiveSingles målrettet personer med kønssygdomme er blev idømt en bøde på 16,5 millioner dollar svarende til små 100 millioner kroner for brud på forbrugerlovgivningen.

Det har en californisk domstol bestemt med hjælp fra en jury, efter dating-firmaet var anklaget for brud på forbrugerlovgivningen og dømt skyldig for blandt andet bedrageri og bagvaskelse.

Dommen er faldet, efter flere personer har indgivet klager eller forsøgt at sagsøge datingsitet for dets forretningsmetoder, skriver BBC.

Delte fortrolige oplysninger
Sagen begyndte at rulle i 2011, hvor moderselskabet SuccessfulMatch blev ramt af et søgsmål.

Her kom det frem, at selskabet stillede både software og medlemsdatabaser med hundredtusindvis af profilinformationer til rådighed for sine egne niche-datingssites og til andre, der ønskede at oprette dating-hjemmesider.

PositiveSingles havde ellers reklameret med, at datingservicen er “100 procent fortrolig i et behageligt miljø”med udsagn om, at “vi afslører, sælger eller udlejer ikke nogen personligt identificerbare oplysninger til nogen tredjeparts-organisationer.”

Ingen læser betingelserne
Sagsøgeren erkender, at oplysninger om deling af de brugernes sexsygdomme internt i SuccesfulMatch’s datingunivers kunne læses i datingsitets betingelser.

Samtidig blev det hævdet, at kun ganske få rent faktisk ville læse disse brugerbetingelser.

Udover PositiveSingles står selskabet bag sites som AIDSDate, Herpesinmouth, ChristianSafeHaven, MeetBlackPOZ og PositivelyKinky, hvor brugerdata altså er blevet delt.

“Sagsøgeren er…ikke sort, homoseksuel, kristen, HIV-positiv, og var uvidende om, at sagsøgte skabte hjemmesider, der fokuserede på netop disse træk, der omfattede hans profil og dermed indikerede, at han var alle disse ting og mere til,” forklarede anklagerens advokat i retten ifølge BBC.

Tilbage i april blev to kvinder afvist af en dommer i en lignende sag mod SuccesfulMatch, da dommeren mente, at de to kvinder ikke havde sat sig ordentligt ind i brugerbetingelserne, inden de begyndte at online-date.

De to kvinder har dog klaget over afgørelsen, og derfor er en appelsag sat i værk.

Læs også:
Galleri: Her er internettets vildeste dating-tjenester

It-advokat: Her er internettets største løgnehistorie

ComputerViews: Danskernes efterhånden ganske udbredte brug af bredbånd – mobilt som stationært – har banet vejen for streaming-tjenesternes gennembrud.

Det er tjenester, der er født på internettet og i en mobil verden, og de har skabt helt nye spilleregler på markedet for tv-løsninger.  

Og her taler vi ikke bare om Netflix og HBO, som vi har hørt så meget om i de senere år.

For med det netop lancerede Telia TV er konkurrencen for alvor også skudt i gang mellem de danske virksomheder, der leverer tv-løsninger.

Sagen er nemlig den, at alle med en bredbåndsforbindelse nu i princippet over nettet har adgang til det, der tidligere krævede et abonnement hos eksempelvis YouSee: Tv-pakker.

Zapper danskerne videre til noget mere spændende?
Om priserne på Telia TV er for høje eller for lave, og om tjenesten er god nok, er for så vidt ikke afgørende her. Mange vil også indvende, at der jo allerede findes et par af den slags tjenester, eksempelvis Watch Me Now.

Det afgørende her er dog, at rigtig mange danskerne er begyndt at få tv-øjnene op for, at der – undskyld udtrykket – måske findes noget andet og mere interessant på en anden kanal.

De dage, hvor man bevidsløst betalte et fast månedligt beløb til en bestemt kabel-tv-udbyder, fordi det nu engng bare var sådan, tingene var, er forbi.

I stedet har vi bevæget os ind i en verden, hvor det er muligt at shoppe rundt mellem et hav af tjenester og selv skræddersy sit eget tv-indhold.

Disney Channel på Telia TV – via TDC’s netværk.

Carsten Dilling fra TDC har selv udråbt streaming-tjenesterne som nogle af TDC’s væsentligste konkurrenter, og YouSee og TDC er da også selv i fuld gang på streaming-området.

Foto: Uffe Weng.

Her er Telia TV kun en af flere mulige løsninger, men tjenesten skiller sig alligevel ud af tre grunde:

1) Det er et af landets største teleselskaber, der står bag – og en virksomhed, der på alle måder har musklerne til at forhandle de rigtige aftaler med indholdsudbyderne på plads (i hvert fald på sigt).

2) Telia TV kræver ikke, at man er bredbåndskunde hos Telia, mens man eksempelvis skal være TDC-kunde for at kunne bruge TDC’s og YouSees Play-løsninger.

3) Telia forsøger at lave en slags central app ved også at integrere eksempelvis HBO.

Læs også: Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Med løsninger som Telia TV, der ikke er bundet til et bestemt netværk, bliver det muligt for forbrugerne at shoppe rundt efter den billigste og bedste bredbånds-løsning og den billigste og bedste tv-løsning, uden at de to ting nødvendigvis skal komme fra samme leverandør.

Men Telia TV er ikke det eneste aktuelle eksempel på, at der sker store ting og sager på det ellers noget fastlåste tv-marked.

TDC storsatser også på streaming
TDC selv er fuldt bevidst om de nye krav fra forbrugerne og er i fuld gang med at forsøge at komme helt ind i kampen mod de mange nye tjenester, der er boblet frem i de senere år.

Det ser vi eksempelvis ved, at YouSee for få dage siden lancerede “Tv med Bland Selv”, hvor kunderne frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken.

Eller ved telegigantens forskellige Play-tilbud til kunderne.

TDC har såmænd også købt retten til Blockbuster-brandet, og på den endnu ikke lancerede streaming-tjeneste fra TDC på blockbuster.dk, teaser selskabet lige nu med ordene:

“Uden abonnement – Uden binding – Betal kun for det du ser. Glæd dig til de nyeste premierefilm og de seneste sæsoner af dine yndlingsserier.”

Koncernchef i TDC, Carsten Dilling, har i et interview på Computerworld udtalt, at TDC’s konkurrenter i dag ikke bare er de andre teleselskaber – men i høj grad også tjenester som Netflix, Spotify, HBO, Viaplay, Apples iTunes og Google Play.

“… det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage,” har Carsten Dilling forklaret.

På den måde bliver Telia TV bare endnu en i rækken – men så alligevel: Netflix leverer noget helt andet end en traditionel kabel-tv-pakke. Telia TV er derimod et direkte alternativ – bare på nettets præmisser.

Stuealteret får i stigende grad konkurrence af nye mobile enheder – og tv-kanalerne kan nu også tilgås via nettet i stedet for med kabel-tv eller parabol.

Og Telia lancerer ikke tjenesten uden at have tygget på de voldsomme forandringer på markedet først:
 
En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres i  streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke. 38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.


Kommer det store ryk nu?
Men der er åbnet en flanke hos de gamle generaler på tv-markedet med danskernes øget interesse for at streame.

Der er skabt en sårbarhed med nettet og alle de mobile enheder. Det er den sårbarhed, som Telia nu (sammen med alle de andre) forsøger at udnytte.

Hvad effekten bliver, må tiden vise.

At valgfriheden på tv-området lige har fået yderligere et nøk i vejret, ligger dog allerede fast nu.

Nye muligheder skyder frem måned for måned. Så er spørgsmålet bare, hvor du vælger at svinge kreditkortet?

Læs også:

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: ender det med at blive for dyrt?

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming kunderne kapres

ComputerViews: Danskernes efterhånden ganske udbredte brug af bredbånd – mobilt som stationært – har banet vejen for streaming-tjenesternes gennembrud.

Det er tjenester, der er født på internettet og i en mobil verden, og de har skabt helt nye spilleregler på markedet for tv-løsninger.  

Og her taler vi ikke bare om Netflix og HBO, som vi har hørt så meget om i de senere år.

For med det netop lancerede Telia TV er konkurrencen for alvor også skudt i gang mellem de danske virksomheder, der leverer tv-løsninger.

Sagen er nemlig den, at alle med en bredbåndsforbindelse nu i princippet over nettet har adgang til det, der tidligere krævede et abonnement hos eksempelvis YouSee: Tv-pakker.

Zapper danskerne videre til noget mere spændende?
Om priserne på Telia TV er for høje eller for lave, og om tjenesten er god nok, er for så vidt ikke afgørende her. Mange vil også indvende, at der jo allerede findes et par af den slags tjenester, eksempelvis Watch Me Now.

Det afgørende her er dog, at rigtig mange danskerne er begyndt at få tv-øjnene op for, at der – undskyld udtrykket – måske findes noget andet og mere interessant på en anden kanal.

De dage, hvor man bevidsløst betalte et fast månedligt beløb til en bestemt kabel-tv-udbyder, fordi det nu engng bare var sådan, tingene var, er forbi.

I stedet har vi bevæget os ind i en verden, hvor det er muligt at shoppe rundt mellem et hav af tjenester og selv skræddersy sit eget tv-indhold.

Disney Channel på Telia TV – via TDC’s netværk.

Carsten Dilling fra TDC har selv udråbt streaming-tjenesterne som nogle af TDC’s væsentligste konkurrenter, og YouSee og TDC er da også selv i fuld gang på streaming-området.

Foto: Uffe Weng.

Her er Telia TV kun en af flere mulige løsninger, men tjenesten skiller sig alligevel ud af tre grunde:

1) Det er et af landets største teleselskaber, der står bag – og en virksomhed, der på alle måder har musklerne til at forhandle de rigtige aftaler med indholdsudbyderne på plads (i hvert fald på sigt).

2) Telia TV kræver ikke, at man er bredbåndskunde hos Telia, mens man eksempelvis skal være TDC-kunde for at kunne bruge TDC’s og YouSees Play-løsninger.

3) Telia forsøger at lave en slags central app ved også at integrere eksempelvis HBO.

Læs også: Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Med løsninger som Telia TV, der ikke er bundet til et bestemt netværk, bliver det muligt for forbrugerne at shoppe rundt efter den billigste og bedste bredbånds-løsning og den billigste og bedste tv-løsning, uden at de to ting nødvendigvis skal komme fra samme leverandør.

Men Telia TV er ikke det eneste aktuelle eksempel på, at der sker store ting og sager på det ellers noget fastlåste tv-marked.

TDC storsatser også på streaming
TDC selv er fuldt bevidst om de nye krav fra forbrugerne og er i fuld gang med at forsøge at komme helt ind i kampen mod de mange nye tjenester, der er boblet frem i de senere år.

Det ser vi eksempelvis ved, at YouSee for få dage siden lancerede “Tv med Bland Selv”, hvor kunderne frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken.

Eller ved telegigantens forskellige Play-tilbud til kunderne.

TDC har såmænd også købt retten til Blockbuster-brandet, og på den endnu ikke lancerede streaming-tjeneste fra TDC på blockbuster.dk, teaser selskabet lige nu med ordene:

“Uden abonnement – Uden binding – Betal kun for det du ser. Glæd dig til de nyeste premierefilm og de seneste sæsoner af dine yndlingsserier.”

Koncernchef i TDC, Carsten Dilling, har i et interview på Computerworld udtalt, at TDC’s konkurrenter i dag ikke bare er de andre teleselskaber – men i høj grad også tjenester som Netflix, Spotify, HBO, Viaplay, Apples iTunes og Google Play.

“… det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage,” har Carsten Dilling forklaret.

På den måde bliver Telia TV bare endnu en i rækken – men så alligevel: Netflix leverer noget helt andet end en traditionel kabel-tv-pakke. Telia TV er derimod et direkte alternativ – bare på nettets præmisser.

Stuealteret får i stigende grad konkurrence af nye mobile enheder – og tv-kanalerne kan nu også tilgås via nettet i stedet for med kabel-tv eller parabol.

Og Telia lancerer ikke tjenesten uden at have tygget på de voldsomme forandringer på markedet først:
 
En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres i  streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke. 38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.


Kommer det store ryk nu?
Men der er åbnet en flanke hos de gamle generaler på tv-markedet med danskernes øget interesse for at streame.

Der er skabt en sårbarhed med nettet og alle de mobile enheder. Det er den sårbarhed, som Telia nu (sammen med alle de andre) forsøger at udnytte.

Hvad effekten bliver, må tiden vise.

At valgfriheden på tv-området lige har fået yderligere et nøk i vejret, ligger dog allerede fast nu.

Nye muligheder skyder frem måned for måned. Så er spørgsmålet bare, hvor du vælger at svinge kreditkortet?

Læs også:

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: ender det med at blive for dyrt?

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming kunderne kapres