Daily Archives: November 10, 2014

Appes tidligere leverandør af safirglas, GT Advanced Technologies, er mildest talt ikke begejstret for Apple længere.

Selskabet gik i betalingsstandsning for en måneds tid siden: Apples safirglas-partner i stor nedtur: Går i betalingsstandsning.

Nedturen skyldes Apple, mener selskabet, der nu beskylder Apple for at have presset det ud over kanten med benhård forhandlings-taktik, da de to selskaber i fjor forhandlede en samarbejdsaftale på plads.

Ifølge netop offentliggjorte dokumenter sagde Apples folk her til forhandlerne fra GT Advanced Technologies, at de skulle tage sig sammen, blive voksne og skrive under(“put on your big boy pants and sign the agreement.”)

Udmattelseskrig
Ifølge GT Advanced Technologies udnyttede Apple med en såkaldt “bait-and-switch’-strategi.

Det er en strategi, hvor ‘offeret’ først præsenteres for en meget attraktiv pris for et produkt, som imidlertid gradvist hæves i takt med, at ‘offeret’ bliver mere og mere involveret i handlen.

Stridens kerne er en række dyre ovne, som er nødvendige i produktionen af safirglas.

I første omgang var det planen, at Apple skulle købe disse ovne af GT Technologies.

GT Advanced Technologies bedyrer, at Apple efter flere måneders intense forhandlinger over pris og betingelser pludselig skiftede spor og præsenterede en helt anden model:

Apple ville ikke længere købe ovne fra GTAT, men tilbød i stedet, at GT kunne låne penge af Apple til at indkøbe dele til ovnene, som GT dernæst selv skulle bygge.

“I bakspejlet er det uklart, om Apple faktisk havde planer om at købe safirglas-ovne af GTAT,” meddeler selskabet.

“Den nye aftale lagde al økonimisk risisci på GTAT, fordi Apple ville blive låneudsteder og slet ingen forpligtelser ville have om at købe hverken ovne eller færdig safirglas,” hedder det.

“Apple dikterede kort og godt termer og vilkår i aftalen,” klager selskabet.

Apple afviser blankt
Den udlægning afviser Apple blankt.

Selskabet kalder GT Advancede Technologies beskrivelse af situationen for “usand” og “sladder.”

“Udtalelserne sigter alene mod at bagvaske Apple og få Apple til at fremstå som en bølle,” hedder det.

Slut-aftalen mellem parterne blev indgået i oktober 2013. Den betød, at GT Advancede Technologies lånte 3,5 milliarder kroner af Apple.

Pengene skulle anvendes til at udstyre GT Technologies’ fabrik med de påkrævede 2.600 safirglas-ovne.

Byggeprojektet løb imidlertid løbsk, og omkostningerne løb op i over fem milliarder kroner.

Hertil kom, at GT i praksis var afholdt fra at opsøge nye forretningsmuligheder i de måneder, hvor de hårde forhandlinger med Apple stod på, mener safirglas-producenten.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er det ‘bredt kendt,’ at Apple altid udnytter sin størrelse til at presse sine underleverandører til aftaler med meget små indtjeningsmarginer.

Læs også:

Apples store safirglas-planer vakler – har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

Apples safirglas-partner i stor nedtur: Går i betalingsstandsning

Apple investerer milliarder i superglas til ny iPhone

Apples CarPlay i en Honda.

Et eksempel på det kommende Android Auto.

ComputerViews: Efter at have sejret til den helt store guldmedalje på markedet for smartphones og tablets er it-giganter som Google og Apple nu i gang med et nyt eventyr.

Tiden er inde til at digitalisere bilerne. En moderne bil skal både have et styresystem med en grafisk brugergrænseflade, en app store, og en tæt integration til alle de andre digitale devices, vi bærer rundt på – herunder ikke mindst smartphones og tablets.

Det giver forbrugerne en masse nye muligheder for automatisering, bedre og mere sikker navigation og en mere personaliseret køreoplevelse – og selvfølgelig også mulighed for konstant underholdning til ungerne på bagsædet.

For it-giganterne er det kampen om et nyt milliardmarked, der er på spil.

Samtidig er det at levere software-løsninger til biler endnu en måde at udvide sit univers af tjenester på – og en måde at knytte forbrugeren endnu tættere til sin forretning på. 

Apple versus Android
Apple lancerede i foråret sin CarPlay-løsning, der retter sig specifikt mod iPhone-brugere ved at give dem mulighed for eksempelvis at se beskeder, høre musik og foretage telefonopkald fra det nye Apple-system.

“CarPlay er blevet designet helt fra bunden for at give bilisterne en fantastisk oplevelse, når de bruger deres iPhone i bilen,” udtalte Greg Joswiak, vice president for iPhone and iOS product marketing, i forbindelse med lanceringen i marts.

Apple har allerede fået kendte bilmærker som Volvo, Ford, Mitsubishi, Peugeot, Citroën og Toyota til at understøtte CarPlay-løsningen i nye og kommende biler.

Samtidig er Google og Android-holdet dog også i fuld gang med et lignende software-projekt, Android Auto, der – selvom det endnu ikke er gået live – allerede har fået støtte fra bilproducenter som Audi, Volvo, Honda og GM, Fiat og Ford.

“Android Auto blev designet med udgangspunkt i sikkerheden. Med et simpelt og intuitivt interface, integreret kontrol i rattet, og nye effektive stemmestyrings-muligheder, er det designet til at minimere distraktionerne, så du kan holde fokus på vejen,” lyder det blandt andet i beskrivelsen af Android Auto.

Hvad gør bilproducenterne?
Det interessante bliver dog, om bilproducenterne vælger at understøtte alle tilgængelige systemer, eller om de vælger side? Og om de overhovedet ønsker at overlade scenen til eksempelvis Apple og Google, eller hellere selv vil levere it-løsningen?�

Analysefirmaet ABI Research skriver i en kommentar, at Apple og Android er ærkerivaler inden for biler, ligesom de er i smartphone-industrien – og at bilproducenterne har mange overvejeler om valg af platform: 

“Det ser ud til, at nogle bilproducenter vælger enten CarPlay- eller Android Auto-ruten. Det kan skyldes præferencer: eksempelvis har en bilproducent udtalt, at de de fleste af dens kunder ejede en iPhone …” 

“Men i research-interviews kunne nogle bilproducenter godt lide, at Android er en mere åben platform,” lyder det fra senioranalytiker Filomena Berardi. 

“Derfor vil størstedelen af bilproducenterne fremadrettet støtte begge: faktisk har 20 bilproducenter indtil videre sagt, at det er præcis, hvad de vil gøre.”

Softwareløsningen i en Tesla (se demo på video nederst).

ABI Research vurderer, at Android Auto, CarPlay og MirrorLink – en tredje løsning til integration med smartphones i biler – samlet set vil være at finde i 30 procent af alle nye biler i 2019.

Det interessante er så, at en stor del af det resterende 70 procent også vil have moderne styresystemer og infotainment-systemer ala de nævnte.

For nogle bilprocenter vil formentlig også vælge selv at blive it-leverandør til deres egne biler fremfor at overlade det til Apple eller Google.

Computerworld har eksempelvis tidligere testet Teslas eget informationssystem – se video nederst.

Biler var et stort tema på Mobile World Congress tidligere i år.

Og her en bil på en IBM-konference tidligere i år i Bella Center.

Capgemini udgav tidligere i år en større rapport om fremtidens, internetopkoblede biler.

I rapporten (PDF) kan man blandt andet læse, at 79 procent af de 10.571 respondenter fra hele verden siger, “at der er større sandsynlig for, at de vil købe en bil med den rette kombination af connected car-funktioner og -services.”

Capgemini har også spurgt deltagerne på de mest modne markeder, hvilke funktioner, der så er vigtigst i fremtidens, internetopkoblede biler:

76 procent svarer køreoplevelsen og sikkerhed – eksempelvis at der er nem adgang til vejhjælp, bedre rutenavigation og automatiske advarsler.

75 procent siger navigation i bilen – eksempelvis bedre personaliserings-muligheder og fjern-support fra producenten.

44 procent mener, at det er infotainment – eksempelvis at der er WiFi i bilen, adgang til sociale medier og andre apps.

Har du spændt selen?
Bilindustrien er i gang med at genopfinde sig selv i den digitale tidsalder med moderne biler, der er koblet til internettet og integrerer med alle vores enheder.

It-giganterne ved, at det nye marked lige nu har et meget åbent vindue, hvor de har en gylden mulighed for at forsøge at etablere sig som standarden.

Men der er mange interesser på spil – og mange penge.

Derfor bliver det et hæsblæsende ræs, vi bliver vidne til i de kommende år.

Forhåbentlig betyder det også, at innovationen vil blomstre, og at bilen vil blive revolutioneret på samme måde, som vores mobiltelefoner og fjernsyn er blevet det på ganske få år.

Speederen i bund, som man siger.

Læs også:

Test: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke

Test: BMW X5M – en en uge i luksusraketten til 2,1 millioner

Se Android Auto, CarPlay og Tesla her:

Amerikansk og europæisk politi har efter et koordineret kæmpe-raid mod 410 websites på det anonyme og populære Tor-netværk anholdt 17 personer og lukket hundredevis af sites og konfiskeret bitcoins for knap seks millioner kroner.

Den fælles ransagning fandt sted torsdag i sidste uge i USA samt 16 europæiske lande.

Ransagningen med kodenavnet “Operation Onymous” er den største nogensinde, der har ramt Tor-netværket.

Den ramte ikke mindst flere hundrede sites i Tor-netværket, hvor der er blevet handlet med eksempelvis forskellige former for narkotika og våben.

Krypteret og anonymt
Tor er et krypteret system, hvor brugerne kan optræde og kommunikere, uden at deres oplysninger bliver videregivet, logget eller på anden måde registreret.

Netværket har i den senere tid oplevet stor popularitet i kølvandet på de overvågnings-sager, der er kommet for dagens lys – blandt andet med de afsløringer, som Edward Snowden er kommet med.

Populært netværk
Tor oplever blandt andet en vis popularitet i totalitære lande, hvor folk kan have behov for at gå under myndighedernes søgelys.

Bagsiden af medaljen er, at Tors muligheder for anonymitet tiltrækker kriminelle.

Det har bragt netværket i politiets søgelys.

“Vi har i dag vist, at vi sammen er i stand til effektivt at fjerne vital kriminel infrastruktur, som understøtter alvorlig, organiseret kriminalitet,” lyder det fra chefen for det europæiske cyberkriminalitets-center, danskeren Troels Ørting, i en udsendt meddelelse.

Han har tidligere fortalt om Tor-netværket og om grundene til, at det er så svært at finde de kriminelle.

Det kan du læse mere om her: Cyber-politi: Derfor er det svært at finde de kriminelle

Her peger han på, at kriminelle længe har følt sig selv uden for rækkevide af lovens lange arm, når de har gemt sig bag Tor-netværkets krypteringer.

“Vi kan nu vise, at de er hverken usynlige eller urørlige. De kriminelle kan stikke af, men de kan ikke gemme sig,” siger han.

De 17 europæiske lande, hvor politiet har ransaget som led i “Operation Onymous,” er Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Holland, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

De lukkede sites hedder ting som Blue Sky, Hydra, Fake Real Plastic, Fake ID, Fast Cash, Super Notes Counter og Cloud Nine.

De har handlet med eksempelvis våben, narkotika, stjålne kreditkort-data, falsk valuta og falske ID-papirer.

Læs også:

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Cloud, skyen eller online-løsninger. Det er grundlæggende det samme og det er alt sammen fremtiden, hvis du vil overleve som it-virksomhed.

Det har den danske it-virksomhed Elbek & Vejrup taget konsekvensen af.

Selskabet har gennem de senere år omlagt knap halvdelen af virksomhedens services til at være cloud-baserede.

Det er ikke sket uden omkostninger, og der ligger en betragtelig risiko i at ændre sin forretningsmodel så grundlæggende, fortæller virksomhedens administrerende direktør, Niels Elbek.

“I lighed med store dele af it-branchen, så har også vi omlagt vores forretning til at være cloud- og abonnementsbaseret,” fortæller Niels Elbek og fortsætter:

“Men det er helt eksorbitant dyrt at omlægge en forretning fra det almindelige softwaresalg til abonnementsløsninger i skyen. Hvor vi før tjente store engangsbeløb på softwaresalg, så blive de samme indtægter spredt ud over flere år; men det gør udvikler- og personaleomkostninger ikke.

For at overleve den overgang, så kræver det en vægtig pose kapital til at holde virksomheden oven vande, mens indtægterne dykker og udgifter til nye systemer og forretningsgange stiger.

Elbek og Vejrup kan dog ånde lettet op, for de er nu igennem deres omstillingsperiode, og kunne i deres regnskab for nylig fremvise en seksdobling af årets resultat, sammenlignet med året før.

Abonnementssoftware er det nye sort
At leje fremfor at eje er langt fra noget nyt begreb, på nær indenfor software, hvor det stadig er lidt fremmed og eksotisk. Men hvis virksomheder vil tjene penge, så er det den vej, det går. Det fortæller Niels Elbek.

“Det er farligt hvis man ikke følger cloud-udviklingen. Vores kunder vil langt hellere lease og have faste forudsigelige udgifter, fremfor at have nogle høje engangsinvesteringer til it-produkter,” siger Niels Elbek.

Læs også: Slet ikke slut med det store boom: Cloud-markedet vokser hastigt

Hvis en virksomhed har været ude og bruge en masse penge på et it-system, så er de bundet på, at det skal tjene sig ind igen.

Samtidigt skal der bruges mange penge på vedligeholdelse af hardware, som kunden ofte selv skal indkøbe og vedligeholde i deres egen kælder. Men lejer de noget i skyen, så har kunden fleksibiliteten til, at skalere op eller ned, eller helt skifte system, forklarer Niels Elbek.

“Det ender med, at der ikke længere vil blive solgt enkelte programmer til evigt eje. Måske vil de fem største virksomheder på markedet, det kan være Lego, Grundfoss eller Carlsberg stadig være afhængige af unik software, som deres it-afdeling selv laver, men det gængse for små og mellemstore virksomheder bliver online software til låns.”

Risikoen ligger hos tjenesten
Den større fleksibilitet i cloud- og abonnementsløsninger, som på den ene side kommer kunderne til gode, det udgør en tilsvarende risiko for virksomhederne, som udbyder det.

I sidste ende skal der udvikles noget software til en høj pris, men hvis kunder ikke kan lide det, kan de nøjes med et abonnement, som let kan opsiges uden større udgifter.

Udviklerne bærer derfor en større risiko, når der investeres i ny software. Men til det svarer Niels Elbek:

“Når vi udvikler nye produkter, så sørger vi for, at produkterne stadig er salgbare, selvom en kunde trækker sig ud. Vi ser på vores mulige kunder, og udvikler til eksisterende kundebaser. På den måde sikrer vi os mod spildte udviklingsinvesteringer,” fortæller Niels Elbek.

Læs også:

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Advarsel til firmaer: Kom i gang med big data – eller bliv overhalet

Læs også:
Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Google vil sende 180 satellitter i kredsløb om Jorden

Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

I fremtiden skal satelitter sikre, at vi alle har adgang til internettet.

Sådan lyder planen angiveligt fra Tesla-stifteren Elon Musk og en tidligere Google-chef og iværksætter ved navn Greg Wyler. Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ifølge avisen arbejder de to iværksættere på en vision om at opsende i alt 700 små satelitter med en vægt på blot 113 kg, der skal sikre internetdækning over hele kloden.  

Et sådan netværk bestående af 700 satelitter vil ifølge Wall Street Journal være 10 gange større end den største eksisterende satelit-flåde, og de små satelitter vil blot veje det halve af de mindste eksisterende satelitter.

Vil opsende satelitter med egne raketter
Udover at være stifter af det hypede ebils-firma Tesla og mobilbetalingsfirmaet PayPal, så er Elon Musk også stifter og administrerende direktør for rumfartsvirksomhed SpaceX, der sender forsyninger til den internationale rumstation ISS for den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

SpaceX har udviklet sine egne såkaldte Falcon-raketter, og virksomheden har haft held til at sænke omkostningerne ved rumfart ganske betragteligt.

Ifølge Wall Street Journal ønsker Musk og Wyler ligeledes at sænke prisen for at udvikle og opsende en satelit markant.

Ifølge avisen koster de mindste eksisterende satelitter i dag adskillige millioner dollar, men det er de to iværksætters forhåbning, at de ville kunne bringe prisen ned under en million dollar.

Det er angiveligt også planen, at det er Space X, der skal stå for opsendelsen af satelitterne.

Google-samarbejde gik i vasken
Greg Wyler der er stifter af satelitt-virksomheden  O3b Networks Ltd, og indtil for nylig var han chef for et lignende milliardprojekt hos Google, hvor ambitionen ligeledes var at bruge satelitter til at sikre global internetudbredelse. 

Men uvist af hvilke årsager valgte Wyler og Google at bryde med hinanden, hvilket tilsyneladende i stedet har sendt Wyler i armene på Elon Musk.

Satellit-projektet er dog stadigvæk på et meget tidligt stadie, skriver Wall Street Journal, og derfor er det også endnu usikkert om Elon Musk vælger at give sit endelige tilsagn til at medvirke i projektet.

Men i lighed med Google har Musk ry for at have smag for projekter af nærmest episke dimensioner.

Eksempelvis har han tidligere fortalt om sine ambitioner om sikre menneskehedens overlevelse ved at etablere en koloni på Mars ligesom, at han også har fremlagt planer for en lynhurtig og revolutionerende form for persontransportform ved navn The Hyperloop.

I øjeblikket arbejder Google på et andet meget omtalt projekt ved navn Project Loon, der via wifi-udstyrede luftballoner vil sikre internet til den del af verden befolkning, der endnu ikke lever i områder med internetadgang.

Og Facebook har ligeledes luftet planer om et lignende projekt, der via droner eller satelitter skal sikre at alle mennesker på kloden har internetadgang.

Læs også:
Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Google vil sende 180 satellitter i kredsløb om Jorden

Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Der er noget helt galt i den måde, vi omtaler den offentlige selvbetjening på.

Vi taler om besparelser og regler, lovgivning og tvang.

Skræmmekampagner fortæller om, hvor dyrt det kan være ikke at tjekke sin digitale post, og det hele er præget af magtsprog og bureaukrati.

I stedet skal vi tale om, at selvbetjening er FEDT, når det bliver gjort rigtigt.

Den gode selvbetjening gør livet lettere, giver brugerne nye evner og er derfor i den grad motiverende.

At der så også følger besparelser med, er der ikke nogen, der har noget imod.

Men det kan aldrig blive det argument, der får borgeren til at kaste sig over tasterne og råbe “jubii – så er det tid til obligatorisk digital selvbetjening!”.

Jeg taler om den slags selvbetjening, hvor man tænker “YES. Det var SMART,” når man har brugt den og stolt fortæller familien, at nu har man lige fikset det og det på ingen tid.

Lad mig give et par eksempler:

Forleden aften bestilte jeg tid hos lægen på et par minutter.

Jeg fandt de ledige tider og bookede den, der passede mig bedst. Og BOM, så var den potte ude.

Før i tiden skulle jeg ringe på et bestemt tidspunkt, udstå mange minutters muzak for til sidst at tale med en sekretær, som ville give mig en tid midt på dagen, hvor jeg allerede havde aftalt et møde.

Det er SÅ rart at slippe for.

Eller biografbilletterne: Da jeg var endnu yngre end i dag, skulle jeg ikke bare høre på muzak, mens jeg ventede på at bestille, jeg skulle også møde op 45 minutter før, filmen begyndte, for at hente billetterne.

Nu køber jeg dem på stedet, får en kode sendt til min telefon og fire minutter før filmen begynder, viser jeg koden til maskinen, som så printer billetterne på stedet.

Det er SÅ fedt.

Post Danmark er også smart
Post Danmark har også formået at gøre sig selv relevant igen ved hjælp af fremragende selvbetjening.

Vi sender ingen breve mere og er derfor aldrig i besiddelse af frimærker.

Men når vi en sjælden gang skal bruge porto, sender vi bare en sms. Så får vi en kode retur til at skrive på kuverten, og så er den fikset.

Pakker skulle vi engang stå i kø med på posthuset mellem klokken 10 og 14.30 – nu betaler vi pakkeportoen på nettet, printer en kvittering ud og afleverer den i et skab nede ved supermarkedet.

Skabet scanner koden, lugen åbner, og jeg lægger pakken ind.

Det hele tager 14 minutter, fra jeg går online, til jeg har sendt pakken, og jeg kan gøre det nårsomhelst på døgnet.

Det er skidesmart.

Masser af eksempler
Der er masser af eksempler på selvbetjening, der gør livet lettere og brugerene glade:

At betale kontanter med MobilePay, scanne billetter i lufthavnen, bestille bøger på biblioteket – og aflevere dem igen.

Det tager ingen tid, og det er nærmest en leg.

Alle disse skønne løsninger fra vores allesammens hverdag har en meget vigtig fællesnævner: De er alle resultatet af, at nogle har set verden fra MIT synspunkt.

De har alle taget udgangspunkt i MIN hverdag og lagt et seriøst stykke arbejde i at gøre mit liv lettere og bedre.

Samtidig har de helt givet høstet en masse fordele selv, men det er jeg ret ligeglad med. Jeg bruger selvbetjening, fordi jeg får noget ud af det. Fordi det gør mit liv bedre.

Tænk nu, hvis vi kunne udføre den offentlige selvbetjening på samme måde. Tænk nu, hvis vi “kommunikerede” offentlig selvbetjening på samme måde.

Tænk, hvis vi havde digital post, der var lavet sådan, at det var en fordel at bruge den.

Tænk, hvis vi havde kommunal selvbetjening, der gav en mere personlig oplevelse end den, vi får nede i borgerservice. Tænk, hvis …

Det er slet ikke utænkeligt. Men det kræver, at vi tager udgangspunkt i borgerne og deres behov.

Du skal ikke undre dig, hvis din pc sukker lidt på tirsdag. Her udsender Microsoft nemlig den største sikkerheds-opdatering i tre år til Windows-computere.

Den samlede opdaterings-pakke kommer til at indeholde 16 sikkerheds-opdateringer, der skal lukke sikkerheds-huller i Internet Explorer, Windows, Office, Exchange Server og SharePoint Server.

Dermed tangerer opdaterings-pakken næsten Microsoft hidtil største opdaterings-pakke, der blev udsendt i april 2011. Den indeholdt 17 opdateringer – eller ‘bulletins,’ som Microsoft kalder dem.

Årets hidtil største sikkerheds-udsendelse blev udsendt i maj. Den indeholdt i alt ni opdateringer.

Flere alvorlige sårbarheder
Fem af de 16 opdateringer bliver endda betegnet som ‘kritiske,’ der er Microsoft mest alvorlige klassifikation af sikkerheds-huller.

Ni bliver betegnet som ‘vigtige,’ der er den næst-alvorligste af de i alt fire klassifikationer, som Microsoft anvender.

Den store opdateringspakke vil patche huller i alle versioner af Internet Explorer fra det snart pensionerede IE6 til Windows Server 2003 til den nyeste IE11.

Microsoft har i de seneste 11 måneder lukket ikke mindre end 161 sikkerhedshuller i Internet Explorer – altså i gennemsnit 32 sårbarheder om måneden.

Rekorden for lukkede sårbarheder i Internet Explorer blev sat i juni med 60 rettelser, mens der blev rettet 37 huller i september og 26 i august.

Den kommende opdatering vil også lappe sårbarheder i SharePoint Server 2010 og Exchange Server 2007, 2010 og 2013.

Datamængderne stiger overalt på kloden, og derfor er åbninger af større data- og cloudcentre nærmest blevet en ugentlig foreteelse i hele Europa.

Bare ikke i Danmark.

Herhjemme går vi dermed glip af at lukrere på den internationale data-revolution, der er i sin vorden, og som ellers kunne kaste milliarder af kroner i vores slunkne statskasse i form af mursten, håndværkere og it-driftsfolk til at styre datacentrene.

Den gode og dem dårlige nyhed
Den gode vinkel er, at Danmark på mange måder egner sig som den perfekte base for disse datacentre:

Vi har et stabilt, køligt klima uden oversvømmelser og tsunamier, og vores økonomiske, politiske og geologiske miljø egner sig også rigtig godt til at huse datacentre. Dertil har vi et rigtig godt uddannelsesniveau og en internetglad befolkning.

Alt dette er vigtige parametre, når udenlandske aktører udser sig steder til at huse deres cloud-tjenester i store datacentre, som de selv bygger, eller lejer sig ind i colocation-datacentre for at kunne udsende deres digitale medie-, streaming-, eller businesstjenester i public, private eller hybride clouds.

Forklaringen på den mistede mulighed for datacenter-eventyr ligger hovedsageligt i en blanding af høje strøm-afgifter og vores nuværende digitale infrastruktur, der set med udenlandske briller, ikke er noget at råbe hurra for.

Det skal forstås på den måde, at vi herhjemme eksempelvis ikke har et væld af tydelige knudepunkter for udveksling af internettrafik (internet exchange points) og distributionsnoder, som de forskellige tjeneste-leverandører kan bruge til at levere indhold til brugerne med.

“Danmark ligger lige i smørklatten med adgang til hele Europa og østlandene. Vi har bare ikke spillet vores infrastruktur-kort særlig godt,” forklarer direktør Peder Bank fra colocation-datacentervirksomheden Interxion, der driver datacentre i 11 europæiske lande.

Peder Bank, Interxions nordiske direktør, om Danmarks chancer for at blive en cloud-nation:

“I Danmark har vi ellers alletiders mulighed for at skabe mange arbejdspladser ved at bygge grønne data- og cloudcentre. Cloud-toget er ved at forlade perronen, og vi skal til at komme om bord, hvis vi da ikke vil afskrive en hel industri med manglende initiativer,” fortsætter Peder Bank.

Stor forskel på Danmark og Sverige
Han kan med en nordisk direktørtitel med ansvar for Interxion-datacentre i både Ballerup nord for København og i den svenske hovedstad Stockholm se klare forskelle på, hvad der lokker kunder til henholdsvis Danmark og Sverige.

Udover datacentrets grundstof – elektricitet – er 50 procent dyrere i Danmark i forhold til i Sverige på grund af danske miljøafgifter, er der en lang række andre faktorer, der også spiller ind på, at en virksomhed vælger Sverige som sit datacenter-land. 

Peder Bank fortæller, at der grundlæggende er to forretninger vi går glip af i data-eksplosionen.

“Den ene er, hvis jeg skal bygge et rigtig stort cloudcenter, så svarer det til at bygge en Storebæltsbro. Og i Danmark er vi ret flinke til at følge reglerne nøjagtigt, mens man andre steder er mere kreative til at tiltrække de store spillere,” siger han.

At være kreativ betyder i denne sammenhæng blandt andet, at man yder anlægstilskud, at el-afgifter bliver billigere for en storkunde som et datacenter, mens landet også har sået jorden til med god digital infrastruktur.

“Den anden type forretning er internationale indholdstjenester, der vil nå de danske internetbrugere. Den slags virksomheder har brug for en god digital infrastruktur, og her taber vi også til Sverige, hvorfor mange indholdstjenester vælger at placere udstyret i Sverige og så dække Danmark derfra” forklarer Peder Bank.

Han oplever selv, at Interxion-kunderne i stigende grad efterspørger, at de kan stille deres serverracks i distributionsnoderne hos Interxion i Stockholm frem for i Ballerup, fordi de på den måde kan komme billigere og hurtigere ud til slutbrugerne.

“Det er piv-ærgerligt som dansker at være vidne til,” lyder det bramfrit fra Peder Bank.

Stockholm blandt de 10 bedste
Den nordiske Interxion-direktør forklarer, at netop den danske infrastruktur er markant ringere end den svenske ditto, blandt andet fordi man i Sverige har forberedt sine kabler og knudepunkter til kommerciel brug.

Det er sket ved at tænke i flere forbindelsesknudepunkter, som selskaberne kan lukrere på i den måde, som de sender data ud til brugerne på.

Stockholm ligger grundet sin infrastruktur således blandt de 10 bedst placerede netværkshubs i verden efter byer som London, Paris, Amsterdam, Frankfurt, New York. Stockholm har med andre ord forbindelserne i orden.

“Vi kan i bagklogskabens klare lys se at de lande, der valgte en mere kommerciel tilgang til peering (måden at dele indhold på, red.) har mere succes end den universitetstilgang, som vi har valgt herhjemme,” vurderer Peder Bank.

“Universitetstilgangen” har i følge Peder Bank betydet, at vi har udbygget vores infrastruktur i takt med, at behovet opstod. I Sverige har man derimod plantet frø til og aktivt opsøgt, at der ville komme en efterspørgsel efter solide forbindelser med mange knudepunkter.

På den måde skal en service- eller indholdsleverandør i Danmark selv til at investere i noder og kabler, hvis den vil levere hurtigere services til danskere eller resten af verden.

I Sverige kan den samme virksomhed hoppe på et allerede eksisterende netværk og noder.

“Derfor er det bare nemmere at placere udstyret i Sverige. Dermed mister Danmark de arbejdspladser, der kunne være blevet skabt på at vedligeholde og tilse udstyret, plus vi går glip af udenlandske investeringer,” siger Peder Bank.

Danmark behøver ikke ligefrem at jagte de store data-fabrikker som eksempelvis Microsofts cloud-center i Dublin, Irland. Mindre kan også gøre det.

Han nævner i forbindelse med at sørge for god infrastruktur, at eksempelvis Københavns Lufthavne er en ekstrem vigtig brik i tiltrækningen af internationale virksomheder til Danmarks hovedstad og til resten af landet.

“Hvis ikke Danmark havde en god lufthavn med mange forbindelser, ville det nok være svært at få internationale virksomheder til at placere sig med dertil hørende arbejdspladser i København,” lyder analogien.

Flere noder, tak
Et andet perspektiv på at vinde på data-efterspørgslen er opbygningen af distributionsnoder.

For når en dansk internetbruger eksempelvis logger ind på Facebook, så kan log-in-skærmen blivesendt fra Amsterdam i Holland, teksten kommer fra Frankfurt i Tyskland, og billederne bliver sendt fra Stockholm.

Denne distribuerede internetvisning skyldes en høj grad af specialisering i hvert enkelt trin i processen ved hjælp af dedikerede noder, der tilsammen skal gøre brugeroplevelsen bedre ved hurtigere visninger af eksempelvis en Facebook-side.

“Vi har typisk at gøre med unge, dygtige direktører for web-firmaer med stor teknisk indsigt, der ikke har tid til at høre på lange forklaringer og indgå separate aftaler med internetudbyderne. Peeringen skal være nem og virke med det samme, og der handler det altså om at have og markedsføre tydelige knudepunkter,” siger Peder Bank.

Han vurderer, at vi i Danmark har under 10 distributionsnoder, mens omfanget af svenske noder vurderes til at være over 10 gange større. Derfor kan det i Interxion-direktørens optik kun gå for langsomt med at få tiltrukket nogle flere af disse noder.

For mens der i Europa findes omkring 10 af de gigantiske datacentre i samme kaliber som Facebooks datafarm i den nordsvenske by Luleå, er der mange flere noder på den europæiske jord. Og flere af disse distributionsnoder kan ifølge Peder Bank samlet set give mange flere arbejdspladser end ét gigantisk cloudcenter.

“Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal gå efter den næste datacenter-fabrik eller satse på flere noder. Der vil jeg sige, at noder i form af knudepunkter er meget mere fornuftige, da de giver næsten samme gevinster som et stort datacenter, men der er mange flere af dem,” lyder det fra Peder Bank.

Han fortæller, at man som tommelfingerregel regner med, at det koster 15.000 euro per kvadratmeter at bygge et datacenter, hvad enten der er tale om en cloud-fabrik eller et hostingcenter til flere noder. Når byggeriet er færdigt, kan driften i begge tilfælde styres af en håndfuld medarbejdere, så der er ikke den store forskel i antallet af driftsmedarbejdere.

Mange tabte arbejdspladser
Den store forskel er derimod, at det store datacenter har op til 50.000 kvadratmeter gulvplads eller mere, mens den mindre node kan nøjes med 20 kvadratmeter. Det giver forskelle i anlægsarbejdstiden, da noden er hurtigere på plads end de et til to år, det tager at bygge et stort datacenter.

For Facebooks vedkommende har arbejdet med selskabets svenske datacenter fra 2011 til 2013 betydet, at 900 folk er kommet i arbejde. Konsulentbureaet Boston Consulting Group regner i den sammenhæng med, at byggeriet kan opgøres til ni milliarder kroner frem til 2020 i form af arbejdspladser, anlægsarbejdet og en kommende udvidelse, der skal forøge gulvpladsen til 84.000 kvadratmeter. Alene driften forventes at give job til 110 personer i den periode.

Til sammenligning har Interxions 3.500 kvadratmeter store danske datacenter i Ballerup, der i realiteten fungerer som en samling af distributionsnoder, omkring 30 driftsfolk gående.

Dagligt har centret omkring 30 håndværkere, mens i alt 1.000 folk har adgang til Interxion-centret, hvilket indikerer, at størrelse og (økonomisk) gørelse ikke nødvendigvis følges ad.

“Vi bør ikke halse efter de helt store cloud-centre, for det er ret svært at få dem til landet, mens der virkelig er behov for bedre knudepunkter og digital infrastruktur, så internationale aktører finder det nemt og attraktivt at placere udstyr i Danmark,” argumenterer Peder Bank.

“Arbejdspladserne går i øjeblikket primært til vores nabolande, for globaliseringen betyder på dette område, at Danmark er kommet i konkurrence med alle landene omkring os,” fortsætter Interxion-direktøren.

Om vi trækker os sejrrigt ud af konkurrencen om at tiltrække morgendagens datahaller eller taber uden at have gjort en indsats, det vil de kommende år give os et praj om.

Læs også:
Slet ikke slut med det store boom: Cloud-markedet vokser hastigt

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre