Daily Archives: November 11, 2014

Sensorerne myldrer frem overalt: Sådan udnytter du it-revolutionen



Mark P. McDonald er direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner.

Interview: Vi går fra proof of concept til proof of projects.

Sådan beskrev Mark McDonald, direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner, tidligere i dag situationen for “internet of things.”

Mark McDonald rådgiver nogle af verdens største virksomheder, er forfatter til flere bøger om digitalisering og Ph.d. i emnet technology policy management.

Han sammenligner det nuværende internet of things og brugen af sensorer med dengang, da WWW fik det store gennembrud og forandrede alt på it-markedet og i verden i det hele taget.

Fint nok, tænker du måske, mens du et sted derude i Danmark kæmper med stramme it-budgetter, mangel på de nødvendige it-profiler og en administrerende direktør eller økonomidirektør, der ikke rigtig forstår dine geniale it-tanker.

Men du gør klogt i at bide dig fast i grundpræmissen: At internet of things rummer et enormt potentiale, og at det vil få afgørende betydning for din virksomhed – ligesom det har været tilfældet med WWW.

Du er allerede gået i gang
Og faktisk behøver du ikke at påbegynde internet of things-eventyret helt på tom mave, for formentlig har din virksomhed allerede taget de første skridt ind i den nye verden (om du så har tænkt over det eller ej).

“Det første, CIO’er skal gøre, er at anerkende det industrielle internet, som de allerede har: Hvad er det for nogle sensor-information, som jeg allerede indsamler, og som jeg derfor måske kan bygge en forretning på,” lyder det fra Mark McDonald.

Toprådgiveren uddyber:

“Hvis du tænker over det, er der en masse information fra sensorer, der allerede findes i organisationer – om det så er information fra callcentre om kunder og kundeengagement, website-analyser, monitorering af sociale medier, og hvis nogle af dine aktiver og ressourcer er koblet til internettet.”

“Hvad kan alle de informationer bruges til? Hvordan kan de øge præcisionen i forretningsprocesserne?” lyder nogle af de spørgsmål, man skal stille sig selv ifølge Mark McDonald.

Han nævner, at mange virksomheder eksempelvis har informationer om medarbejdere, der er på farten, eller at man er en forhandler med butikker rundt omkring i landet, hvor der er sensorer på de varer, man sælger.

“Al den information, jeg får fra salget, kan jeg bruge på nye måder.”

Tænk i nye baner
Men mens det ovenstående måske er nogle relativt lige ud ad landevejen-eksempler, så ligger den egentlige revolution snarere gemt i de muligheder, der viser sig, når man begynder at anskue sin virksomhed på en lidt ny måde.

Indsamlingen og anvendelsen af data skal nemlig ses i et større billede end bare ens egen lille verden.

“En stor del af transformationen vil ikke ske ved, at folk bruger en masse penge på at koble ting op – det er snarere et spørgsmål om, hvordan man bruger et sensor-netværk, som andre har sat op. De færreste virksomheder vil have tiden eller pengene til at gøre det.”

“Mange virksomheder – og ikke mindst virksomhederne i Danmark – kommer ikke til at skabe deres egne sensor-netværk, men vil i stedet indgå partnerskaber med eksempelvis teleselskaber.”

Mark McDonald beskriver den måde, han mener, at man bør tænke på som virksomhed:

“I fremtiden kommer vi til at opdage, hvor profitabiliteten eller værdien kommer fra – i modsætning til at foreskrive eller diktere, hvor det skal komme fra. Det kræver en agil tankegang,” forklarer han.

Sensorer alle vegne – men kan de alle bruges til noget
Mens de fleste nok godt kan se forretningsmulighederne i at installere og anvende sensorer i fabrikshaller eller i de lastbiler, som chaufførerne kører rundt i et sted i Europa, så er der også mange andre steder, hvor sensorerne begynder at vinde indpas.

I sidste uge beskrev Computerworld, hvordan helt almindelige forbrugerprodukter i dag indeholder op til 10 forskellige sensorer, der måler alt fra din placering og dine bevægelser til UV-stråler, hudtemperatur, puls og stressniveau.

Men kan man bruge sensorerne i forbrugerprodukterne til noget i forretningsmæssig forstand?

“Svaret er ja, men spørgsmålet er, hvordan den slags forbruger-information passer sammen med dine produkter og services og kan give værdi?” lyder det fra Mark McDonald fra Accenture.



Microsoft Band indeholder omkring 10 forskellige sensorer – læs mere her.

Men hvad med privacy?
Det bringer os videre til et andet centralt spørgsmål, for mens sensorer åbner for et hav af nye muligheder, rejser de også vigtige privacy-diskussioner.

Her skal man dog nok adskille diskussionen om forbrugerløsninger fra de interne løsninger i virksomheden, mener Mark McDonald.

“Det at vide, hvor en lastbil befinder sig, eller at kende temperaturen på noget udstyr i produktionen, kompromitterer ikke folks privatliv. Den information anvender jeg internt i virksomheden.”

“Hvis jeg vil sætte en lokationsbaseret tjeneste op på din smartphone, er spørgsmålet, hvilken værdi, du som forbruger får, hvis du siger ja til at blive monitoreret.”

Mark McDonald peger på, at det også handler om ikke er indhente mere data, end det er nødvendigt for at kune levere en given tjeneste: 

“I mange tilfælde har jeg ikke brug for at vide, hvor du har været hele dagen. Jeg har bare brug for at vide, hvor du er nu for at kunne betjene dig i samme øjeblik.”

“Der findes fornuftige tilgange til, hvordan virksomheder kan bruge lokations- og situations-informationer på en måde, som forbedrer kundeservicen, og ikke medfører, at man kompromitterer individets privatliv,” siger Mark McDonald.

Annonce:


Milliarder på spil 
Selvom der har været talt og skrevet meget om både internet of things og big data i nogle år efterhånden, er det først nu, at vi for alvor kan begynde at tale om et egentlig gennembrud.

Sensorerne har nu nemlig fundet vej til alt fra biler til sundhedsrelateret udstyr, energisektoren, produktionshaller og til helt almindelig forbruger-it som smartphones og tablets.

På Gartners nye liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015 finder man da også ‘computing everywhere’ og internet of things på første- og andenpladsen.

Samtidig har IDC netop udsendt en ny rapport, der tager udgangspunkt i, at “stort set alle er enige om, at internet of things står over for en eksplosiv vækst og repræsenterer uendelige muligheder.”

Brug agil udvikling
Selvom internet of things og big data måske godt kan virke lidt overvældende, så skal man som CIO og it-organisation lade være med at gå i baglås af den grund.

Tag i stedet udgangspunkt i de agile udviklingsmetoder, I formentlig allerede anvender i stor stil til de øvrige it-projekter.

“Det handler om, hvordan du anskuer det problem, du forsøger at løse. Og du skal måske adskille etableringen af infrastrukturen fra udviklingen af applikationen,” forklarer Mark McDonald, direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner .

“Det at få en strøm af informationer – status fra maskiner eller status på lokationer og så videre – kræver, at jeg skal slutte mig til det sensor-netværk, der får alt det til at ske.”

“Men når jeg så først får den strøm af informationer, har jeg helt sikkert brug for det agile til at bygge de applikationer og løsninger, der skal drage nytte af den information til at skabe værdi for kunder og virksomheden.”

Tænk på Google og Amazon
Mark McDonald kommer med to ganske konkrete eksempler på agile metoder i projekter, der ellers godt kunne have været langt sværere at realisere:

“Hvis du ser på Google, der byggede Adwords, eller på Amazon, der byggede sin anbefalelses-motor, startede de i det små.”

“Efterhånden som informationerne beviste deres værdi og kvalitet, blev løsningerne og applikationerne forbedret. Det skete ikke ved, at man anvendte traditionelle vandfalds-metoder,” forklarer Mark McDonald til Computerworld.

Du kan læse første del af interviewet med Mark McDonald her.

Posted in computer.

Blog: Hvordan vælger man den rette outsourcing-leverandør?





Som de fleste nok ved, er det desværre ikke så let. Et succesfuldt samarbejde og partnerskab mellem kunde og outsourcing-leverandør er nemlig en kompleks størrelse, som udgøres af en række forskellige elementer. For at opnå et godt samarbejde skal disse balanceres, ligesom et godt samarbejde stiller store krav til både leverandør som kunde.

Hvilke elementer bør man fokusere på?

Der findes ingen endelig oversigt over de elementer, som skal balanceres, da de af natur er foranderlige. Men på overordnet plan bør en virksomhed, der har eller overvejer at outsource, aktivt forholde sig til følgende emner:

Mennesker er dem, som i virkeligheden interagerer, når vi taleroutsourcing-services, og et godt samarbejde hos både kunde og leverandør er derfor altafgørende. Selvom det kan være svært at kvantificere i en scoringsmodel, skal man ikke undervurdere vigtigheden af god kemi.

Virksomhedskultur er væsentligt, da det definerer den måde, virksomheden arbejder på – og vælger man en leverandør med en væsentlig anderledes virksomhedskultur, kan det give problemer. Det betyder ikke, at begge parter ikke skal tilpasse sig, men der bør være et grundlæggende match.

Selve outsourcing-processen er her, hvor det hele starter. Allerede i den indledende dialog, afklaringer og forhandlinger bliver tonen slået an, og den forståelse og de forhold, man opbygger varer ved gennem selve samarbejdet.

Transitionen er her, man skal passe på. En forceret eller ikke fuldstændig transition har ødelagt mange outsourcing-forhold, og hvis både kunde og/eller leverandør presses til at gennemføre denne del forceret, eller hvis der gives køb på kvaliteten, så er det, problemerne opstår og kan skabe uenighed allerede fra starten.

Transformation bliver ofte undervurderet eller ligefrem ignoreret, da mange kunder forventer, at dette sker helt per automatik af deres leverandør. Efter endt transition forventes det, at leverandøren på eget initiativ og egen omkostning rydder op i alt, der måtte have skabt problemer, og løbende også forbedrer det. Denne slags forpligtigelser skal forventningsafstemmes fra starten og indarbejdes i både kontrakt og styringsmodel.

Hvordan forbereder man sig som kunde?

Det er væsentligt, at man som kundeforstår outsourcing, og også er ærlig omkring forventningerne til outsourcing. Forventningerne skal sammen med en veldefineret sourcing-strategi, være med til at fine-tune og balancere overvejelserne om leverandørvalg. Der findes ikke to virksomheder, hverken kunder eller leverandører, der er ens, og der er heller ingen objektiv “one-size fit’s all”-løsning.

Kunder skal i stigende grad til at gøre sig attraktive for leverandørerne. I et marked hvor outsourcing-kontrakterne bliver kortere i tid, mindre i volumen, og der dermed er langt flere transaktioner, er leverandørerne nødt til at være selektive. Med øget konkurrence og pres på prisen skal deres indsats til at give tilbud vurderes, og hvis ikke der er den rette blanding af interessant volumen, kulturelt match, strategisk kunde/brand og endelig en afklaret kunde, som udviser modenhed – ja, så risikerer man som kunde, at en leverandør melder hus forbi på et givent udbud.

Posted in computer.

En kerneopgave i alle it-projekter og i alle strategier: At kunne styre dine forandringer

Hvad er det for mekanismer, som opstår, når forretningen kommunikerer med it-afdelingen – og omvendt?

Er det væsentligt at kende til forretningen som it-medarbejder, og er det væsentligt at kende til drift og udvikling som koncernledelse?

Ofte oplever jeg som business partner, at et grundigt kendskab til forretningen eller it-systemerne reelt ikke har den store betydning, når vi taler om at koble it op på forretningen.

Derimod kræves der et særligt fokus på forandringsledelse – for det er jo reelt det, som der er behov for, når koncernledelsen udstikker nye retningslinjer i form af strategier, mål og behov.

Netop det at eksekvere en strategi betyder ofte, at der opstår et behov for at forandre it-porteføljen.

Nye it-systemer skal indkøbes, registreringer af data skal effektiviseres, nye medarbejdere skal ansættes.

Så hvad sker der reelt med it-afdelingen, når ledelsen ønsker at forandre på baggrund af strategier og mål?

Har koncernledelsen fokus på it-afdelingen og de forandringer, som der skal ske her, så koblingen lykkes?

Hvordan får ledelsen it-afdelingen med tidligt i beslutningsprocessen?

Tung organisering
Ofte oplever forretningen, at it-afdelingen er svær at gøre fleksibel, området er komplekst, og organiseringen er tung.

At organiseringen er tung, beror ofte på, at it omfatter en væsentlig del af en virksomheds procedurer og informationsgrundlag.

Derfor er erfaringerne, at det er svært at forandre it-afdelingen.

Men fordi it netop er så vigtig for en virksomhed og dens processer, bør ledelsen tage aktivt del i de forandringsprocesser, som er nødvendige, når strategier og mål skal eksekveres igennem digitalisering.

Annonce:


Forretningens strategier, mål, behov og krav vil være omdrejningspunktet, når der skal skabes en mærkbar sammenhæng mellem forretning og it, og it-porteføljen er produktionsapparatet, som skal omsætte behovene og kravene og dermed medvirke til forandringerne.

It-porteføljen skal effektiviseres i forbindelse med koblingen.

Et ineffektivt produktionsapparat koster en virksomhed dyrt. Derfor kan det indimellem være uforståeligt, at forretningen ikke stiller større krav til it-afdelingen.

Det vil desuden lette arbejdsprocesserne hos it-afdelingen, hvis retningslinjerne blev tydeliggjort. Det vil blandt andet gøre det nemmere for it-afdelingen at udarbejde sin it-strategi som støttefunktion.

En hensigtsmæssig løsning kan være en person, et team eller en afdeling, som er i stand til at foretage koblingen, arbejde med værdikæden og effektivisere it-porteføljen, så it-afdelingen forstår, hvilke leverancer afdelingen har ansvar for.

Måle effekten af strategierne
It-afdelingen bør så måles på løsningen af det indeværende års leverancer, og på den måde er det muligt at måle effekten af strategierne og de gevinster, som en virksomhed ønsker at opnå.

Vejen frem mod forandringer kræver, at det er en ansat, som kan sit håndværk, for hvis it-afdelingen skal kobles op på forretningen, er det væsentligt, at det er en person, som ud over at have forståelse for forandringsledelse og informationsflowet i it-systemerne kan mestre opgaven i at foretage koblingen.

Det er vigtigt, at personen kan gå ind i et hvilket som helst forretningsområde og foretage koblingen.

En af de væsentligste kompetencer, som umiddelbart kræves, er et dybdegående kendskab til produktionssystemer generelt.

Man skal have stor erfaring med, hvordan en værdikæde fungerer i virksomheden og være i stand til at sætte kæden i kontekst med virksomhedens it-portefølje.

Personen skal være i stand til at gøre værdikæden levende og bruge værdikæden som et arbejdsredskab – inklusive it-porteføljen.

Annonce:


Derudover skal personen forstå de bagvedliggende mekanismer for virksomhedens strategier og få dem omsat til krav og projekter, der videreformidles som bestillinger til it-afdelingen.

Det er ressourcekrævende, omkostningstungt og ineffektivt, hvis det er it-afdelingen, som skal forstå forretningens behov, forsøge at omsætte behovene og deres bevæggrunde og på den baggrund levere de ønskede produkter.

Forretningen bør sætte sig i spidsen, stille de rigtige krav til it-afdelingen, så it-afdelingen kan levere de produkter, som afdelingen er ekspert i.

I mange virksomheder vil det betyde en omorganisering af forretningens håndtering af krav og behov og en ny måde at tænke løsningen af it-opgaver.

Posted in computer.

Mørklægning: Hvordan fik politiet fundet frem til brugere på Tor-netværket?

Det har vakt opsigt, at myndigheder i USA og 16 europæiske lande torsdag lukkede mere end 400 websites og anholdte 17 personer på det såkaldte Tor-netværk.

Ikke mindst i Tor-kredse har det vakt bestyrtelse, at myndigheder og politi åbenbart har fundet en metode til at se, hvor præcis de forskellige websites bliver hostet, og hvem der står bag dem.

Det skyldes ikke mindst, at Tor-netværket er populært blandt aktivister og andre, der ønsker at browse på internettet uden for myndighedernes søgelys.

Det kan pludseligt blive meget sværere, når nu politiet åbenbart har fundet en metode til at bryde anonymiteten.

The Onion Router
Tor står for ‘The Onion Router.’ Navnet hentyder til de lag af kryptering, der dækker over netværkets indhold.

Denne teknologi – ‘onion routing’ – blev udviket i 1990′erne af det amerikanske Naval Research Laboratory med henblik på at skjule efterretningsdata.

Det er bygget til at maskere og skjule og anonymisere brugernes internet-brug, så fremmede øjne ikke kan følge med.

Det sker ved hjælp af særlig software, der router den krypterede browser-trafik gennem et netværk af servere verden over.

Via Tor kan man også anskaffe sig særlige ‘skjulte’ websites under domænet ‘.onion,’ som er særligt vanskelige at spore.

En risiko
Politiets razzia har fået fællesbetegnelsen “Operation Onymous.”

Den har ramt sites med navne som Blue Sky, Hydra, Fake Real Plastic, Fake ID, Fast Cash, Super Notes Counter og Cloud Nine, der har handlet med våben, narkotika, stjålne kreditkort-data, falsk valuta og falske ID-papirer.

Blandt de anholdte er 26-årige Blake Benthall, der har stået bag markedspladsen Silk Road 2.0 i Tor-netværket. Den første version af Silk Road blev tvangslukket i oktober 2013.

Amerikansk politi oplyser kortfattet, at FBI ‘identificerede en server i et andet land, som blev mistænkt for at hoste Silk Road 2.0,’ hvorefter politiet gennemførte en ‘nærmere undersøgelse” af serveren, der altså førte til nedlukning og anholdelse.

Tor-netværkets udvikling bliver styret af det såkaldte The Tor Project, der et langt stykke hen ad vejen finansieres via donationer.

Chefen for projektet, Andrew Lewman, skrev søndag – altså nogle dage efter politi-razziaen – i en blog post, at The Tor Project ikke ‘for tiden’ har midler til at ‘forbedre sikkerheden i de skjulte tjenester.’

“På en måde er det overraskende, at de skjulte tjenester har været i stand til at overleve i så lang tid. Opmærksomheden har været minimal sammenlignet med deres sociale værdi og sammenlignet med andre sites af samme størrelse,” skriver han.

Ifølge ham ved folkene i The Tor Project ikke meget om, hvordan politiet har været i stand til at aflure brugerne.

Tor-netværkets maskerings-teknologier er ofte blevet angrebet fra forskellig side.

Andrew Lewman vil ikke udelukke, at politiet har været i stand til at udnytte en sårbarhed i Tor-softwaren eller at det er lykkedes at trænge ind via lokale sårbarheder på enkelte sites, der er tilknyttet netværket.

Tor vil nu lægge sig i selen for at få kastet lys over eventuelle sårbarheder i netværket.

Ifølge Andrew Lewman kan en eventuel sårbarhed i netværket nemlig også udnyttes af kriminelle eller af ‘hemmeligt politi, der undtrykker dissidenter,” skriver han.

Han har tidligere fortalt, at The Tor Project ofte stiller op over for politi og myndigheder for at forklare, hvordan netværket fungerer.

Han har tidligere fortalt, at The Tor Project ingen anelse har om, hvem der anvender netværket, da anvendelse ikke kræver registrering, ligesom både brugerne og deres trafik og browsing i sagens natur er maskerede.

Læs også: Politi gennemfører kæmpe-raid af Tor-netværket – 17 anholdt.

Posted in computer.

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked



“Lige nu laver industrien en transformation fra proof of concept til proof of projects,” forklarer Mark McDonald om internet of things. 

“Vi er i en fase, hvor der er nogle early adopters, der er begyndt, og hvor der inden for de næste to-tre år vil være nogle enorme muligheder, når det begynder at eksplodere.”

Budskabet tager udgangspunkt i den massive udbredelse af sensorer i alt fra smartphones til industri-produkter, og afsenderen er Mark P. McDonald, der er direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner.

Han rådgiver nogle af verdens største virksomheder, er forfatter til flere bøger om digitalisering og Ph.d. i emnet technology policy management.

“Lige nu laver industrien en transformation fra proof of concept til proof of projects,” forklarer han til Computerworld om udviklingen inden for internet of things og brugen af sensorer i det hele taget. 

Det er det nye WWW
Mark McDonald sammenligner internet of things anno 2014 med den situation, som WWW var i, da vi for 20 år siden lige var begyndt at lege med internettet og de første browsere – hvorefter tingene ganske hurtigt tog fart, og internettet for alvor udviklede sig.

“Der blev skabt en kritisk masse af websites og mennesker, der ønskede at gøre forretning på nettet, og det fik sat det hele i gang.”

“Vi er lige midt i den fase nu; alle er enige om, at der bliver fundamentale forandringer, men det er ikke helt sikkert, hvordan det kommer til at ske,” forklarer top-rådgiveren.

Annonce:


Massive summer på spil
Mens der har været talt og skrevet meget om både internet of things og big data i nogle år efterhånden, er det først nu, at vi for alvor kan begynde at tale om et egentlig gennembrud.

Forklaringen: Sensorerne har fundet vej til alt fra biler til sundhedsrelateret udstyr, energisektoren, fremstillingshaller og til helt almindelig forbruger-it som smartphones og tablets.

Dermed er vejen banet for et helt nyt internet, hvor maskiner kommunikerer med hinanden, udveksler data og muliggør en hidtil uset grad af intelligens og automatik i netværket – samtdig med at de datakilder, man som virksomhed har til rådighed, skyder voldsomt i vejret.

Det er de vigtigste it-trends
På Gartners nye liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015 finder man da også ‘computing everywhere’ og internet of things på første- og andenpladsen.

Samtidig har IDC netop udsendt en ny rapport, der tager udgangspunkt i, at “stort set alle er enige om, at internet of things står over for en eksplosiv vækst og repræsenterer uendelige muligheder.”

Det stor udfordring er dog stadig, at man som virksomhed skal kunne gennemskue, hvor i de forskellige teknologi-lag, forrretningsmulighederne ligger gemt, skriver IDC.

Ifølge IDC var den globale omsætning på IoT-markedet 7.500 milliarder kroner i 2013 – et tal der vil vokse med 13 procent om året frem til 2020, når man inddrager hele spektret af både hardware- og software-løsninger.

IDC peger samtidig på, at der ikke kommer til at være én bestemt markedsleder, men at der i stedet vil blive tale om et marked, der bygger på partnerskaber, sammenslutninger og innovative tjenester, der kan skabe værdi med udgangspunkt i internet of things.

Du kan læse anden del af interviewet med Mark McDonald fra Accenture senere, hvor vi fokuserer på, hvordan du og din virksomhed kan komme i gang med at udnytte Internet of Things.

Læs også:

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Internet of things: Derfor vil alt ændre sig nu

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Posted in computer.

Slanke mursten og superisolering gør gamle huse så tætte som lavenergihybler

40 procent af typehusene i Danmark er bygget før 1979, hvor bygningsreglementets krav til isolering blev skærpet. Selv om mange af dem siden er blevet hulmursisoleret, så er der brug for mere radikale metoder, hvis varmeregningerne skal bankes ned.


Metoden med at rive formuren ned og bygge en ny op med slankere sten, der giver plads til mere isolering er nu blevet testet i en villa på Thyholm ved Limfjorden. Foto: Teknologisk Institut

I dag er der både metoder og materialer til indvendig og udvendig efterisolering på markedet, men de har hver især deres udfordringer. Nu har et konsortium bestående Teknologisk Institut, Randers Tegl, Thyholm Murer, Ekolab, Møller Nielsens tegnestue samt Kalk- og Teglværksforeningen udviklet et koncept, som skal løse mange af problemerne.

Læs også: Efterisolering har ramt muren

I det nye koncept nedrives den eksisterende formur, og i stedet opføres en slankere teglfacade, så der er plads til moderne højeffektive isoleringsmaterialer i hulrummet.

»Fordelen ved at opføre en slank formur og bruge nye isoleringstyper er, at man sammenlignet med andre udvendige isoleringsmetoder vil opnå en markant bedre isoleringsevne stort set uden at gøre den originale mur tykkere. Sammenligner man med en hulmursisolering, så opnår man her også at få fjernet kuldebroerne ved vinduer og døre,« forklarer sektionsleder Abelone Køster fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny isoleringsmetode til gamle murstensbyggerier: Skræl, rens, isoler og genopbyg

Konceptet er efterprøvet i på Thyholm i Limfjorden, hvor en villa fra 1956 blev energirenoveret med metoden. Renoveringen var kulminationen på et to år langt projekt, fortæller direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen:


Før renoveringen så huset fra 1956 sådan ud. Foto: Teknologisk Institut

»Vi testede en masse forskellige kombinationer af stentykkelser og isoleringstyper. Vi kom frem til en sten, som er 78 mm tyk i stedet for 108 mm. Den rykker vi lidt frem på soklen, samtidig med at vi isolerer mellem formuren og soklen for at undgå kuldebroer. Dermed bliver der plads til 180 mm isolering i muren. Det får dig helt ned på en u-værdi på 0,12 eller 0,13. Det svarer til et moderne lavenergihus.«

Huset var i forvejen isoleret med indblæst isolering, men da formuren blev skrællet af, kunne man se, hvor isoleringen fungerede.

»Hulrummene er langtfra fyldt ud, så selv om man dengang gik fra en u-værdi på 1,5 til 0,5, så kan vi gøre det meget bedre i dag,« siger Tommy Bisgaard.

Partnerne har brugt forskellige typer fast isolering som EPS fra Sundolitt og isoleringsplader fra Kingspan. Udfordringen har blandt andet været at få fæstnet pladerne på bagmuren. Men de værste problemer med de ofte ujævne bagmure kan klares ved at rense bagmuren med en vinkelsliber og skrabe overskydende mørtel af. Og der er store fordele ved at bruge den trykfaste isolering, fortæller Tommy Bisgaard.


Efter isoleringsprojektet – og udskiftning af tag, døre og vinduer – havde huset fået dette udseende. Og en noget lavere varmeregning. Metoden giver husejere et hus, der isoleringsmæssigt kan sammenlignes med et moderne lavenergihus, men de behøver ikke at flytte ud af deres hus, mens byggeriet står på. Desuden kan husets oprindelige arkitektur bevares. Foto: Teknologisk Institut

»Sundolitt EPS-isolering er meget fleksibelt og har den konstruktionsmæssige fordel, at du kan hæfte det på bagmuren med almindelig cementbaseret mørtel. Desuden kan man klistre de nye sten i formuren sammen med isoleringen, og så får man et meget stærkt sandwichelement, som kan optage vindlast. Dermed er der ikke brug for stålsøjler i muren, som kan være kuldebroer,« forklarer han.

Læs også: Ny isolering kommer med gamle murstensskaller på

Den skønsmæssige pris for renoveringen af et enfamilieshus ligger omkring 300.000 kr., men selv om huset kan rykke helt op til to energiklasser op, så ligger den årlige besparelse på varmeregningen med de nuværende energipriser på 3.000-10.000 kroner. Ikke nok til at gøre metoden til en gylden forretning.

»Energibesparelsen kan ikke finansiere en renovering alene. Men samtidig får huset et helt nyt udseende, værdien øges med en ny teglfacade, og komforten bliver bedre,« siger Abelone Køster.

Projektpartnernes næste mål er teste metoden på etagebyggeri.

Posted in computer.

Forskere sporer radioaktivt cæsium fra Fukushima ud for USA’s kyst

Amerikanske forskere har fundet spor af radioaktivitet 150 kilometer vest for Eureka, Californien. Prøverne viser, at det er cæsium-134 fra Fukushima-værket, som i 2011 nedsmeltede efter den tsunami, der ramte Japan. Det skriver Woods Hole Oceanographic Institution i en meddelelse.

Ifølge forskerne er det radioaktive materiale blevet ført med af havstrømmene, men det er fundet i meget små mængder.

»Niveauerne er kun sporbare med sofistikeret udstyr, som er i stand til at finde små mængder radioaktivitet,« siger Ken Buesseler, marinebiolog hos Woods Hole Oceanographic Institution, som leder overvågningen.


Forskningsskibet Point Sur sejlede fra Alaska til Californien og indsamlede de prøver, som der er fundet spor af cæsium-134 i. (Foto: Woods Hole Oceanographic Institution)

Mængden af cæsium-134, der er fundet i Stillehavet ud for Californien, er to becquerel per kubikmeter, hvilket forskerne beskriver som værende næsten ingenting.

De skriver, at cæsiumniveauet er langt under, hvor man kan forvente noget målbar risiko for menneskers eller marinlivets sundhed. I drikkevandet skal man finde mere end 1000 gange så meget cæsium, før man rammer den grænse, der er fastsat af de amerikanske miljømyndigheder.

I forvejen findes der cæsium i Stillehavet, men her er der tale om cæsium-137, som stammer fra atomprøvesprængninger i 1950′erne og 1960′erne. Den isotop har en halveringstid på 30 år.

»Vi sporede cæsium-134, hvilket heller ikke opstår naturligt i miljøet, og som har en halveringstid på kun to år. Derfor er den eneste kilde til cesium-134 i Stillehavet i dag fra Fukushima,« siger Ken Buesseler.

Tidligere er der fundet spor fra Fukushima ud for Canadas kyst, og nu er stoffet altså også fundet ud for Californien.

Forskerne modeller kommer frem til forskellige resultater, når de skal udregne, hvor meget cæsium-134 der vil blive fundet langs de amerikanske kyster.

Posted in computer.

Kollapset boligblok: Ingen må komme ind, før bygningen er afstivet

Boligblokken i Frederikshavn skal stives af, inden den kan undersøges, efter at en del af bygningen kollapsede søndag.

»Vi afstiver bygningen tirsdag, og onsdag, når man kan færdes sikkert i huset, kan vi sammen med myndighederne komme i gang med at undersøge årsagerne til styrtet. Så vi regner med at kunne pege på en forklaring sidst på ugen,« siger kommunikations- og marketingchef Ghita Borring fra NCC til Ritzau.

Torsdag får de evakuerede beboere ifølge nyhedsbureauet lov til i et begrænset tidsrum at hente deres mest nødvendige ejendele fra de intakte dele af bygningen.

Læs også: Her gik det galt, da stuerne i boligblok pludselig brasede sammen

NCC skriver i en pressemeddelelse, at firmaet arbejder på at finde en løsning til afstivning, så det er ufarligt at komme ind i bygningen.

Først derefter vil undersøgelsen af årsagen til, at stuerne i en opgang kollapsede, kunne gå i gang. Ifølge NCC er den pågældende boligblok er den første i Mølleparken, hvor renovering af facaderne er gået i gang.

»Det er en ulykke, der ikke måtte ske. Så det der er vigtigt for os nu er at afklare, hvorfor det alligevel skete og dernæst sikre, at det på ingen måde kan ske igen. Det arbejder vi sammen med myndighederne om, så vi alle kan lære af den forfærdelige hændelse,« siger områdedirektør Henrik Krogh Holm, NCC i pressemeddelelsen, hvor de fortæller, at de forventer at resultatet af undersøgelsen vil ligge klar fredag.

NCC’s egen undersøgelse bliver suppleret af Statens Byggeforskningsinstitut, som Landsbyggefonden, der støtter alment boligbyggeri, har bedt om at gå ind i sagen. Det skriver bladet Boligen.

Læs også: Her gik det galt, da stuerne i boligblok pludselig brasede sammen

»Vi har tillid til, at NCC laver en grundig undersøgelse af, hvad der er gået galt i det aktuelle tilfælde. Når vi i tillæg til NCC’s undersøgelse har bedt SBi gå ind i sagen, er det ud fra et ønske om at få uddraget alle de konklusioner, man kan, af den ulykkelige hændelse,« siger sekretariatschef Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden til Boligen.

»I Landsbyggefonden støtter vi renoveringer af almene boliger for milliarder årligt, og vi er naturligvis dybt optaget af, at sikkerheden for såvel beboere som håndværkere skal være maksimal,« tilføjer han.

Alle beboerne fra boligblokken bliver genhuset af boligforeningen.

Posted in computer.

Europas havne opgiver at forsyne svinende krydstogskibe med strøm

De store ambitioner i flere europæiske havne om at kunne anløbende krydstogtskibe med strøm for at reducere et stort udslip af svovl, NOx’er og partikler fra skibenes generatorer ser ud til at have lidt skibbrud.

I foråret opgav den nye krydstogtterminal i Københavns Nordhavn planen, og senest har Oslo Havn smidt håndklædet i ringen.

Oslo havde ellers store ambitioner om at gå foran med landstrøm. Senest i 2015 skulle krydstogtskibe slukke for deres dieselmotorer og få strøm fra land. Der blev lagt kabelkanaler i havnen, og rutefærgerne fra Color Line fik landstrøm i år.

Læs også: Færge får landstrøm i Norge, men sviner i Danmark

Men nu har nordmændene, i hvert fald indtil videre, opgivet landstrøm til krydstogtskibene.

»I Oslo er overvejelserne om at forsyne krydstogtskibene med landstrøm foreløbig endt med ikke at gå videre, fordi skibene ikke er klar til det,« siger Oslo Havns miljøchef, Heidi Neilson.

Hun vurderer, at de allerfleste europæiske havne befinder sig på samme stade:

»Krydstogtrederierne ændrer rute hvert år og er ikke villige til at binde sig. Så det er en stor investering i en kunde, der selv ikke er særlig villig til at tage en del af risikoen. Derfor er det en åben diskussion, hvem der skal foretage den investering,« fortæller Heidi Neilson.

Forurening fortsætter i København

Landstrøm til krydstogtskibene var også med i overvejelserne, da Nordeuropas største krydstogtterminal i forsommeren åbnede i Københavns Nordhavn. Her fravalgte terminalens offentligt ejede selskab, By & Havn, et 30-MW-landstrømsanlæg til krydstogtskibene, skønt omkring en fjerdedel af svovlen i luften i hovedstaden stammer fra skibstrafikken.

Begrundelsen var, at den 200 millioner kroner store investering ikke ville kunne tjene sig ind:

»Hvis flere havne gik sammen, ville der jo også være større incitament for rederierne til at ombygge skibene til at modtage landstrøm, men det er desværre ikke noget, man har planer om,« sagde chefkonsulent i By & Havn Kirsten Ledgaard i foråret til Ingeniøren.

Læs også: Krydstogtskibe sviner videre fra spritny terminal

Dermed gik københavnerne glip af en NOx-besparelse på 220 ton, hvilket svarer til 43.000 bilers årlige NOx-udledning i hovedstaden.

Et af problemerne er, at krydstogtrederierne ikke har lyst til at indgå langsigtede aftaler med havnene. Hvis krydstogtrederierne skal investere i omformerteknologi, kræver de, at flere havne tilbyder landstrøm.

Som den hidtil eneste havn i Europa er Hamborg med millioner fra EU-Kommissionen i ryggen i færd med at etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som står færdigt til næste år.

Til gengæld har Color Lines to skibe, der dagligt sejler mellem Kiel og Oslo, efter en samlet investering på 17,5 millioner kroner nu i tre år fået 50 Hz-strøm fra kajen og har derfor kunnet slukke dieselmotorerne, når de ligger i Oslo. Det har nedsat den totale luftemission fra Oslo Havn med ni procent. Men alene ombygningen af skibene løb op i 13 millioner kroner.

For krydstogtskibene vil miljøeffekten af at forsyne dem med strøm fra land være langt større end for færgerne. Hvor hver færge bruger strøm, svarende til 500 lejligheder, bruger hvert krydstogtskib med alle dets hotelfaciliteter tre-fire gange så meget strøm, svarende til 1.500-2.000 lejligheder.

Ingen brug – ingen effekt

Ifølge en analyse fra Oslo Havn kræver et anlæg, der samtidig kan forsyne to krydstogtskibe med landstrøm, bare på landsiden investeringer på næsten 100 millioner kroner i et stort anlæg, der ændrer spændingen fra 50 Hz på land til 60 Hz om bord.

Og som nordmændene ser det, har en landstrømsløsning, som kræver 300 m2 i grundareal i to etager, ingen miljøeffekt, hvis der ikke er nogen, der bruger den.

I stedet er Oslo Havn i færd med at undersøge, hvilke mere miljøeffektive initiativer der kan medføre en bedre luftkvalitet i byen. Resultat ventes i begyndelsen af næste år.

På USA’s vestkyst og i Alaska er en række rederier gået sammen om at etablere landstrøm til krydstogtskibe, men eftersom amerikanerne benytter 60 Hz, klarer de sig uden omformerstation.

Posted in computer.

Hackere sniger sig ind på topchefers computere via hotel-wifi

En særlig spionage-kampagne har ramt adskillige internationale topchefer i industrien og muligvis kompromitteret forretningshemmeligheder på vedkommendes computere.

Overvågningen er foregået via en række unavngivne asiatiske luksushotellers trådløse netværk, som ellers bliver betragtet som private og sikre. Det fastslår en rapport fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Angriberne går efter meget specifikke individer, som bør være opmærksomme på værdien af deres information og tage kraftige tiltag for at beskytte den,« siger sikkerhedsresearcher hos Kaspersky Lab Kurt Baumgartner til Reuters.

Sikkerhedsfirmaet har ikke offentliggjort navnene på de ramte topchefer, men det drejer sig tilsyneladende om personer inden for bil-, kosmetik-, kemi- og militærindustrien.

Når gæsterne oplyser deres efternavn og værelsesnummer under login til deres hotelværelses trådløse netværk, bliver gæsterne narret til at downloade falske opdateringer til kendt software som Adobe Flash, Google Toolbar og Microsoft Messenger.

Fordi kompromitteringen sker under logon-processen, så hjælper det ifølge rapporten ikke at kryptere kommunikationen efterfølgende.

Hackerne bruger blandt andet avancerede software til at keylogge gæsterne og bryde kryptering med. Efter angrebene har hackerne slettet værktøjerne fra hotelnetværket for at fjerne deres spor.

90 pct. af ofrene for angrebene kommer fra Japan, Taiwan, Kina, Rusland og Sydkorea.

Det er ifølge rapporten stadig et mysterium, hvordan hackerne kender deres ofres præcise rejseplan, hvilket kan tyde på, at der er tale om en større kompromittering af hotelkædernes it-systemer.

Posted in computer.