Daily Archives: November 12, 2014

Danskernes fastnet-bredbåndsforbindelser bliver ikke længere primært leveret via kobberkabler.

I stedet træder andre teknologier frem på scenen, afslører ny statistik.

“For første gang udgør kobber (DSL) ikke over halvdelen af alle fastnet bredbåndsabonnementer.”

Sådan lyder konklusionen i Erhvervsstyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for første halvår 2014.

Antallet af abonnementer til de traditionelle xDSL-linjer er ifølge Erhvervsstyrelsen faldet med 1,5 procent fra første halvår 2013 til første halvår i år.

Selvom det måske ikke er noget dramatisk dyk, skal det holdes op imod, at antallet af fiber-abonnementer i samme periode steg med hele 24,7 procent.

Også kabelmodem-kategorien oplevede en mindre vækst på 2,9 procent.

“Der er pæn fremgang for de fiberbaserede abonnementer. Væksten fra midten af 2013 og til midten af 2014 er på 24,7 pct. svarende til 73.000 nye fiberabonnementer,” skriver Erhversstyrelsen.

“Fiber er dermed den bredbåndsteknologi med både flest nye
abonnementer og den største relative vækst”.

Her er vores bredbåndsforbindelser
Det betyder, at fordelingen i første halvår 2014 er:

xDSL: 49,7 procent.
Kabelmodem: 28,1 procent.
Fiber: 15,8 procent.
LAN: 5,7 procent.
Øvige: 0,7 procent.

I Erhvervsstyrelsens statistik fremgår det også, at det totale antal bredbåndsabonnementer fra midten af 2013 til midten af 2014 er steget med 5,2 procent – fra 3.301.000 til 3.472.000.

“40 pct. af de nye bredbåndsabonnementer er mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer. Væksten i førstnævnte i samme periode er 10 pct.
Fastnetabonnementerne stiger med 3,0 pct. fra 2.262.000 til 2.331.000 fra midten af 2013 og et år frem,” skriver styrelsen.

Her der de mulige hastigheder
Endnu mere interessant er det dog at se på, hvilke bredbåndsforbindelser, det er, der typisk markedsføres på markedet – for også her er der sket en betydelig udvikling i den rigtige retning, fremgår det af nedenstående figurer.

Læs også:

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Microsofts Bill Gates er blevet 20 millioner Microsoft-aktier ‘fattigere,’ efter han i oktober solgte en kæmpe-portion af sine aktier i det store selskab, som han selv var med til at stifte og opbygge.

Alligevel er hans formue vokset med mere end 4,2 milliarder kroner, siden hans seneste aktie-salg blot tre måneder tidligere.

Det skyldes, at Microsofts aktiekurs er steget i perioden, hvor styrket tiltro til selskabets fremtid har ført til en kursstigning på 12,7 procent siden begyndelsen af august – ikke mindst næret af selskabets store omsætnings-fremgang, som du kan læse mere om her: Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad.

Fremgangen skyldes topchef Satya Nadellas store kursændring af selskabet, der blandt andet har ført til nyt bruger-fokus, hurtigere program-opdaterings-cyklusser, gratis software og en række andre ting.

5,5 milliarder kroner
Gates solgte fra 27. oktober til 31. oktober de 20 millioner aktier for omkring 5,5 milliarder kroner.

Efter salget ejer han 278 millioner Microsoft-aktier, der med den seneste tids kursstigning er knap 81,5 milliarder kroner værd.

Da han havde afsluttet det seneste salg for tre måneder siden, var de dengang tilbageværende 278 millioner aktier 77,3 milliarder kroner værd.

Bill Gates har i en del år i gennemsnit nedbragt sin Microsoft-portefølje med 80 millioner aktier om året – altså 20 millioner aktier i kvartalet.

Det er sket i bestræbelserne på at finansiere den velgørende fond, The Bill & Melissa Gates Foundation, der er blandt verdens største velgørende organisationer.

Samtidig har han for mange år siden bedyret, at han arbejder efter at forære størstedelen af sin formue væk til velgørenhed, inden han dør.

Med det nuværende frasalgs-tempo, vil Bill Gates have solgt sine sidste Microsoft-aktier ved udgangen af tredje kvartal 2018.

Bill Gates afgav i foråret sin position som Microsofts største enkelt-aktionær til selskabets mangeårige topchef, Steve Ballmer, der ejer 333.252.990 aktier i Microsoft. Han har ikke solgt ud af sine aktier i mange år.

Det kan du læse mere om her: Gates sælger ud: Er ikke længere hovedejer af Microsoft.

Mini-computeren Raspberry Pi er et af de skarpeste bud på, hvordan vi forvandler os fra passive forbrugere af elektronisk indhold til digitale indfødte, der kan få vores computere, tablets, spilkonsoller og andre gadgets til at udføre de opgaver, vi selv har defineret.

Sådan lyder i hvert fald visionen fra 34-årige Carrie Anne Philbin, der siden 2012 har arbejdet som “education pioneer” for Raspberry Pi Foundation, der står bag den banebrydende mini-computer.

Siden Raspberry Pi kom på markedet i 2012 er den solgt i næsten fire millioner eksemplarer på verdensplan. Og siden har nørder og andre med interesse for teknologi leget sig frem til både mærkelige og nyskabende måder at bruge den lille computer.

I dette interview med Computerworld fortæller Carrie Anne Philbin om sine visioner for den populære mini-computer, og ikke mindst hvordan den kan bruges af børn helt end til fem års-alderen til at lære de grundlæggende princippier bag programmering og kodning.

Oprindeligt uddannet som skolelærer med et stærkt nørd-gen har hun altid har været interesseret i at give sin egen begejstring for teknologi videre til sine elever og gøre det til en del af sin undervisning. Men hun beskriver mødet med hendes første Raspberry Pi som noget af et vendepunkt.

Pensum var for kedeligt
“Som skolelærer var jeg egentligt lidt skuffet over det pensum, som jeg underviste i. Så jeg skyndte mig altid igennem det almindelige pensum og brugte den ekstra tid til at undervise børnene i, hvad en computer er, og lære dem lidt om programmering,” fortæller hun.

“Jeg er nok ret nørdet. Jeg kan lide teknologi, og jeg var helt vild for at få fat på en Raspberry Pi, da den kom frem. Efter et stykke tid spurgte jeg så mig selv, hvad jeg kunne gøre med den, som ville engagere mine elever.”

“Så jeg tog den med i skole, stillede den på bordet foran eleverne, og de begyndte at stille mig spørgsmål: Hvad det var? Hvordan er det en computer? Så det gik op for mig, at børn er virkelig interesserede i det her,” siger Carrie Anne Philbin.

Allerede på det tidspunkt havde hun haft sine første slagsmål med den it-ansvarlige på sin skole, som ikke ville lade hende installere hendes egen undervisningssoftware på skolens system, så børnene kunne bruge det til at programmere med. Frygten var, at børnene ville ødelægge filsystemerne.

Kan bruges direkte i klasseværelset
“At bruge Raspberry Pi er en god måde at komme rundt om den slags modstand,” fortæller hun.

“Den behøver ikke være på netværket. Man kan bruge den direkte i klasseværelset. Og det allerstærkeste er, at man kan lade det være op til børnene at bestemme, hvad man vil have computeren til at gøre og lade dem komme med skøre og fantasifulde ideer og så hjælpe dem til at føre det ud i livet.”

“Børnene siger: “Jeg vil have den til at tage billeder af folk, når de træder ind i lokalet!” Ok, det kan vi gøre. “Jeg vil have den til at lave musik.” Ok, det kan vi gøre. “Jeg vil have den til at få nogle lamper til at blinke” Ok, Det det kan vi gøre. Så i hænderne på børn bliver den til dette fantastiske device,” siger hun.

Hvad er den mest fantastiske ting du har set børn lave med en Raspberry Pi?
“Det mest fantastiske eksempel er børn, der har sendt en Raspberry Pi ud i rummet. De har forbundet computeren til et kamera og en GPS, som de har monteret på en helium-ballon. Den er så blevet sendt ud i rummet, mens kameraet konstant tog billeder. Når ballonen springer, falder computeren ned på Jorden igen, og så kan de finde den igen via GPS’en. Så børn kan nu lave deres eget rumprogram, som ikke koster ret meget,” lyder det begejstret fra Carrie Anne Philbin, som fortæller, at rumballonen nåede højere op i atmosfæren end de berømte faldskærmsudspringere, der for nylig har sat rekorder i frit fald.

Nu bliver kodning et fag i skolen
Kernen i hendes arbejde hos Raspberry Pi er i dag at designe og gennemføre kurser for lærere i det såkaldte Picademy, hvor man lærer at bruge mini-computeren i undervisningen i de engelske grundskoler.

Og timingen er god. Det britiske skolevæsen har for nylig revideret beskrivelserne af grundskolens tekniske fag, så børn helt ned til fem år nu skal undervises i programmering og kodning. Det har vakt stor opsigt og har givet genlyd både i offentligheden og blandt lærere.

Carrie Anne Philbin

“Det handler i virkeligheden mere om, hvordan man bruger it-teknologi kreativt. Mange har reageret sådan: “Hold da op. Skal fem-årige nu til at skrive avanceret kode?” Det skal de selvfølgelig ikke. Meget af det her kan læres, uden at man kommer i nærheden af en computer. Det kommer til at dreje sig om at lære tankegangen bag computere (computational thinking, red.) – sekventiel programmering, loops og algoritmer,” siger Carrie Anne Philbin.

Hun glæder sig over, at det offentlige undervisningssystem nu satser på området, fordi det også handler om at udstyre fremtidens borgere med evnerne til at begå sig i en digital verden.

Du taler om “computational thinking” – hvad er det?
“Det er hele grundlaget for hvordan en computer virker og forstå den logik, der ligger bag. Vi bruger begreber som sequezing, loops algoritmer og datastrukturer for at få børn til at forstå, hvad der foregår bag skærmen,” siger hun.

“Børn har nu alle mulige smarte devices som tablets, smartphones og spillekonsoller – helt utrolige teknologier, men som alle er meget lukkede. Børn er hurtige til at bruge dem, men de forstår i virkeligheden ikke, hvordan de fungerer. For de femårige handler det om, at forestille sig en meget dum robot, som man vil have til at gøre et eller andet. Hvilke instruktioner ville man så give den?”

Så du kæmper mod en ny form for computer-analfabetisme?
“20-årige i dag er meget gode til at bruge en computer til at forbruge indhold, men de ved ikke, hvordan den virker. Det handler om at give dem digital kompetencer, som de har brug for på deres arbejdsplads i takt med at der kommer flere og flere devices og flere ting bliver automatiseret. Der får vi brug for folk, der forstår, hvordan en computer virker, så de kan få den til at fungere og reparere dem og gøre dem bedre,” siger Carrie Anne Philbin.

Fejl er en god måde at lære på
Hvad er det ved Raspberry Pi, der kan gøre børn og unge interesserede i, hvordan en computer fungerer?
“Jeg tror, det handler om selvtillid. Der er en “fear factor” omkring teknik. Hvis man bruger ord som kodning, programmering og computing, så har børn og unge nogle billeder i hovedet af nogen, der hacker sig ind i Pentagon, mens det vrimler med tegn og symboler på en skærm. Og det er langt fra, hvad det rent faktisk er.”

Carrie Anne Philbins bog “Adventures i Raspberry Pi” er bibel for mange af de teknologi-nørder, der har kastet sig over den banebrydende mini-computer.

“Vi er rigtig dygtige til at lære børn ikke at være nysgerrige: “Lad være med at pille.” “Du må ikke trykke på den knap”. Men at gøre fejl er en rigtig god måde at lære på. Tricket er, at sætte børnene i en situation, hvor de får hands on og prøver sig frem. Så finder de ud af, hvor enkelt det i virkeligheden er.”

“Så vi prøver at skabe et miljø, der er sjovt, hvor det er i orden ikke at vide noget i forvejen, og at det er ok at lave fejl,” siger Carrie Anne Philbin, som i fjor udgav bogen “Adventures in Raspberry Pi”, der giver en konkret indføring i, hvordan man kan programmere mini-computeren til at løse en stribe forskellige opgaver.

Hvad er det vigtigste jeg kan lære ved at læse din bog?
“Det er, at computing kan være sjovt, kreativt og fantasifuldt. Min bog handler om at vise, at det ikke er så svært. Der er selvfølgelig en læreproces man skal igennem, men barrieren er ret lav.”

Men hvorfor kan jeg ikke bare bruge en almindelig computer?
“Noget kan gøres på en almindelig computer, men især i bogens sidste del handler det om at computing er en meget fysisk ting. Raspberry Pis model B har 26 åbne pins og model B+ har 40 pins, som kan bruges til at styre anden elektronik. Du kan plugge direkte ind og tænde og slukke for lamper, trykke på knapper osv. Jeg har endda et eksempel i bogen, hvor man kan bruge en skumfidus som en trykknap. Det er bare sjov og ret anderledes.”

Hvad ville du gerne gøre med Raspberry Pi, som du ikke kan i dag?
“Jeg ville gerne kunne tage et musikinstrument som for eksempel en guitar eller et klaver og manipulere lyden direkte med computerkode. Det kan man ikke i dag fordi RP ikke har lydindgang,” slutter Carrie Anne Philbin.

Læs også:

Her er syv sites hvor alle kan lære at programmere

Børn på fire år skal lære at programmere

Traditionen tro er den anden tirsdag i måneden patch-tirsdag for Microsofts kodefolk.

Derfor kom der i går aftes en hel stribe opdateringer fra Redmond.

Denne gang er der faktisk tale om usædvanligt mange sikkerhedsrettelser.

Der er 14 bulletiner, der retter 40 forskellige svagheder i firmaets software.

Læs også: Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft.

De fire er kritiske, otte er vigtige og de sidste to er kategoriseret som moderate.

En af de rettelser, der springer i øjnene, er en lap til Internet Explorer. Den retter ikke mindre end 17 sårbarheder i browseren.

En anden bemærkelsesværdig opdatering lukker for en sårbarhed i OLE , anvendt i 0-dags angreb i APT-kampagnen døbt “Sandworm”, og senere til at sprede Dyreza, som er en netbank- og informationstyv.

Det kan du læse mere om på denne blog.

Ud over Explorer rettes der også sårbarheder i Windows, Office, .NET, Internet Information Services (IIS) og Active Directory.

Microsoft har en samlet oversigt på TechNet.

Adobe lapper også
Grafikgiganten Adobe er også på gaden med lappegrej.

Firmaet har udsendt en sikkerhedsopdatering til deres Flash Player samt til AIR.

Sikkerhedsopdateringen, som er rettet mod alle supporterede platforme af Adobe Flash player og AIR, og gælder således Windows, Macintosh og Linux, er denne gang særligt kritisk.

Den lukker nemlig for flere unikke sårbarheder, der kan misbruges i klassiske drive by-angreb.

Den bringer Adobe Flash player for Windows og Mac op på version 15.0.0.223, mens Linux-udgaven opgraderes til version 11.2.202.418.

Du kan læse mere om Adobes opdateringer på virksomhedens sikkerhedswebsted.

Læs også:
Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft.

Magtfuld amerikansk sikkerheds-mand: Sådan får vi løst de største sikkerhedsproblem

Her er CIO Claus Andersen (tv) sammen med virksomhedens administrerende direktør Torben Nielsen. Foto: Kopenhagen Fur.

Siden Satya Nadella trådte til som chef for Microsoft, har mobile- og cloud first-strategien været det store mantra i software-butikken fra Redmond.

Det har ændret dagligdagen i it-afdelingerne og bragt verdens it-chefer i et dilemma.

Det handler om, hvorvidt firmaerne selv skal eje eller i stedet leje sin infrastruktur eller softwareløsninger i skyen.

Det tænker CIO’en meget på, på en ellers stille villavej i Glostrup, hvor Kopenhagen Fur har sine lokaler på godt 100.000 kvadratmeter.

“Nu sker det næste skridt, hvor alt bliver skubbet i retning af cloud. Der er mange smarte ting ved skyen og ved leje af software, men hvis du vil skifte leverandør, så er det problematisk, hvis du lejer. Det gør det meget svært at skifte til en anden leverandør eksempelvis på grund af prisen,” fortæller CIO, Claus Andersen.

Virksomheden i Glostrup har lagt alle sine software-æg i Microsofts kurv, men med den nye strategi er der opstået en snert af tvivl om tilhørsforholdet.

Produktpakken indeholder eksempelvis programmer som Windows 7, Office, Sharepoint, Axapta og CRM.

“Microsoft bruger en kombination af pisk og gulerod, så alle bliver flyttet over på cloud-as-a-service-løsninger. Det er den gamle sourcing-tanke om igen.”

Da Claus Andersen trådte til som CIO i virksomheden, var en af hans første handlinger ellers at hente it-systemerne tilbage fra outsourcing-partnerne.

“I dag står vi står selv for infrastrukturen, og den insourcing har været en succes. Det har givet os bedre styr på både drift og support. Det giver også it en nærhed til forretningen, og viden bliver i huset. Det er vigtigt.”

Men med Microsofts cloud-strategi bringes sourcing-debatten tilbage til it-afdelingen.

“Faktisk er det blevet endnu mere besværligt med cloud, for man skal planlægge, om det enkelte program skal sendes ud i skyen eller blive hjemme. Man skal differentiere meget mere mellem de enkelte programmer end tidligere,” fortæller han.

Han peger også på, at ejerskabet flyttes væk fra virksomheden i forbindelse med, at tingene rykker i skyen.

“Hvis du opsiger en lejeaftale, står du uden noget som helst. Tidligere havde du altid en platform eksempelvis i form af Office-pakker eller Windows-licenser. Når du lejer, så kan du stå tilbage uden noget som helst, hvis du vil skifte partner.”

Bliver it-chefen tvunget til cloud af leverandørerne?

“Ja, det kan man godt sige. Og så er konsekvensen, at man bliver bundet meget tæt til leverandøren. Det er et paradigmeskifte, at virksomhederne ikke er herrer over deres outsourcing på samme måde som tidligere, hvor man kunne trække beslutningen tilbage og insource. Fortrydelsesretten er væk, og det er priskonkurrencen måske også. Man bliver låst, og det er farligt,” vurderer Claus Andersen.

Hvad er dit råd til dine kollegaer. Skal de sende programmerne ud i skyen eller holde dem hjemme.

“Tænk dig om, og så skal du differentiere dine produkter meget skarpt og lægge dig i skyen i et roligt tempo. Man skal virkelig se på, hvordan skyen passer med ens kernesystemer. Men det er kun et spørgsmål om tid, før skyen kommer. Microsoft lægger nok ikke deres virksomhedsstrategi om på grund af danske it-chefer. Jeg er ikke ked af cloud, men man skal vælge sine cloud-løsninger med omhu,” lyder vurderingen fra Claus Andersen.

Et andet spørgsmål er sikkerheden i skyen.

“Vi lægger eksempelvis ikke vores CRM-system i skyen. Vores største konkurrenter er amerikanske firmaer, og vi er ikke 100 procent sikre på, at der ikke kigges med i de data, som er i skyen, Der er ikke et klart svar fra leverandørerne, når det handler om sikkerhed. Der er gode hensigter, men der mangler en garanti,” siger han.

Foto: Kopenhagen Fur.

Foto: Kopenhagen Fur.

Handler for 14 milliarder om året
Egentlig er navnet – Kopenhagen Fur – lidt misvisende, for firmaet hverken sælger eller producerer pels.

Det er et auktionshus, hvor de danske minkavlere kan få kvalitetssorteret sine skind og efterfølgende solgt dem på en af de fem årlige auktionsdage.

Det er primært kineserne, der er interesseret i at købe. Cirka 80 procent af salget går til Riget i Midten, hvor skindene bliver forarbejdet til eksempelvis overtøj. Faktisk står Kopenhagen Fur for en tredjedel af den handel som Danmark har med Kina, hvilket i tal svarer til små 14 milliarder kroner om året.

“Vi sælger for op til 40.000 kroner per sekund eller to millioner i minuttet, når vi afholder auktioner” siger Claus Andersen.

“Derfor skal vore it-systemer være hurtige og fejlfrie, når vi afholder vores auktioner, hvor der handles for rigtig mange penge. Det går rasende hurtigt.”

Derfor har man valgt en it-løsning baseret på flash-hukommelse til at styre handlerne.

“Det har været en vigtig historie for os. Løsningen er en blanding af harddiske og flash til de data, der er i brug. Det har betydet en hastighedsforøgelse på 500 procent på IOPS (Input/Output Operations Per Second, red.). Flash giver fantastiske fordele både med hensyn til hastighed og til genskabelse af systemerne, hvis de skulle gå ned. Ligeledes sparer vi strøm,” fortæller han.

Man snakker meget om fejl på flash-diske. Er det noget, I oplever?

“Nej, hvis der er problemer, skifter man bare den enkelte enhed, men det er ikke et problem for os. Flash er et helt nyt paradigme indenfor storage. Det er genialt.”

Men det er vel også dyrt?

“Ja, det koster mere end de traditionelle systemer. Det er også derfor, vi kører et kombinationssystem mellem harddiske og flash-diske,” siger han.

It er (næsten) bedre end menneskets øje
Hos Kopenhagen Fur sorteres årligt 26 millioner skind i 14.000 forskellige kategorier efter kvalitet eller farve, og processen er næsten helt digital. I produktionen er systemerne hjemmeudviklede på basis af eksisterende teknologi og hjælpende konsulenter.

Der bruges eksempelvis røntgen til at finde fejl, huller eller størrelse på skindene, og farverne findes via kameraer, der kan sortere ud fra definerede farvekoder.

“Systemet kan sortere i farveforskelle, du ikke engang kan opfatte med det menneskelige øje.”

Efter den maskinelle proces bliver skindene efterset af et menneske for at få fornemmelsen af, hvordan de føles. Det kan man i øjeblikket ikke erstatte af maskiner.

Hvert eneste skind får ligeledes en stregkode med et sagsnummer, så avlerne kan følge sin produktion direkte fra hjemmecomputeren, også når der er auktion.

“Det er en ret væsentlig funktion, det handler jo om årets løn,” siger Kopenhagen Furs CIO.

Faktisk har hver eneste avler sin egen portal med en stor samling funktioner og løsninger som Kopenhagen Fur har bygget som en Farm Management-løsning til hver avler. Her kan avleren hente informationer om alt fra foder, sygdomsbekæmpelse og til salgsprisen på det enkelte skind

Foto: Kopenhagen Fur.

Foto: Kopenhagen Fur.

BI – det er jo kommunisme
Ligeledes bliver der samlet oplysninger om alle solgte skind gennem en periode på fem år.

På den måde kan man via et business intelligence-system optimere hele den danske produktion og få bedre produkter end de konkurrerende lande.

Avlerne arbejder nemlig sammen om BI-systemet, hvor hver eneste mink i landet følges fra de fødsel, og til de sælges som skind.

“Man har prøvet at forklare systemet i USA, men der mener de, at andelstanken, cooperativer, er ren kommunisme, når alle avlerne arbejder sammen på denne måde. Men it-systemet betyder, at danske avlere i samarbejde kan få bedre skind hele tiden og på den måde være bedre end de udenlandske konkurrenter. Den danske andelstanke er unik og altså understøttet af it,” fortæller han.

Og den digitalisering er kendetegnende for virksomheden.

Alle processer er digitale – undtagen selve auktionen.
“Det ville være ganske enkelt at bygge en digital auktionsplads, hvor handlerne bare kunne trykke på en knap for at byde, men det er der ikke noget ønske om. Køb og salg af skind handler meget om psykologi – hvad byder konkurrenten, og hvordan ser han ud, når han gør det. Derfor foregår selve auktionen stadig på gammeldagsvis med en auktionarius, der svinger en hammer,” fortæller Claus Andersen.

Det er dog muligt, at følge auktionen på nettet i realtid i hele verden, men selve hammerslaget forbliver analogt.

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft