Daily Archives: November 13, 2014

It-giganten Microsoft åbner hele sin .NET-serverstack mod open source-miljøet, så alle udviklere kan bruge og bidrage til platformen.

Den nye åbning fra Microsoft bliver i dag annonceret på selskabets Connect-udviklerkonference i New York.

Åbenheden mod open source-miljøet sker efter, at selskabet tilbage i april løftede sløret for, at det havde skabt organisationen .NET-foundation for at kaste dele af udviklingsplatformen .NET ud til open source-miljøet.

Dagens annoncering er således en udvidelse i Microsofts open source-satsning på at få flere udviklere med fokus på programmering til flere forskellige enheder ind under it-gigantens vinger.

“Vi gør det, at vi åbner hele vores .NET-server stack. Det betyder, at udviklere kan benytte .NET på tværs af Windows, Mac og Linux,” udtaler Jasper Hedegaard Bojsen, der er selskabets danske direktør for apps og platforme.

Her kan du få et overblik over Microsofts igangværende open source-projekter.

Ændrer licensbetingelserne
Jasper Hedegaard Bojsen fortæller, at når .NET ryger ud som åben kildekode, sker det under en MIT-open source-licens.

Denne licens indbefatter .NET Server Core-stacken inklusiv .NET Core, -runtime og class libraries, der kommer i forlængelse af open sourcingen af compiler-platformen Roslyn og ASP.NET, som allerede blev annonceret tilbage i april.

“Vi har tidligere sagt, at vi vil hjælpe alle udviklere på alle platforme, og nu fortsætter vi så med at sætte handling bag ordene,” siger Jasper Hedegaard Bojsen om selskabets open source-udvikling.

Han ser ikke ser dagens annoncering som et decideret angreb på nogen – heller ikke Oracles Java-platform.

“Vi vurderer, at der i de seneste 12 måneder har været cirka 1,8 milliarder installationer på .NET. Nu skal denne nye åbning gerne betyde, at det bliver endnu sjovere og mere produktivt for udviklere at benytte .NET,” forklarer han.

Udover open source-delen af .NET Server skifter platformens versionsnavne også til årstal.

Den nuværende version af .NET hedder 4.5.2, og den næste version får således det mere strømlinede navn .NET 2015. Den version er tilgængelig fra i dag i en preview-version.

Gratis versioner af Visual Studio
Adgangen til Microsoft-udviklingsmiljøet Visual Studio bliver der ligeledes lirket op for på Connect-konferencen i New York.

Konkret sender Microsoft en ny udgave af udviklingsmiljøet ud, der hedder Visual Studio Community 2013, som bliver gratis at bruge for en lang række organisationer og virksomheder i blandt andet Danmark.

Den nye Community-version af Visual Studio svarer funktionelt til Visual Studio 2013 Professionel og samler de gratis Visual Studio Express-versioner under én hat.

“Express-versionen til udvikling af blandt andet apps og hjemmesider har førhen været lidt fragmenteret. Nu tager vi så miljøet til et nyt niveau og giver mere samlet funktionalitet gratis væk til en vigtig gruppe af udviklere,” siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Mere specifikt betyder det, at NGO’er, studerende, iværksætter- og mindre virksomheder kan kaste sig over Visual Studio Community 2013 uden at skulle svinge kreditkortet.

Store virksomheder betaler stadig
For enterprise-installationer af Visual Studio vil der stadig være betaling ved kasse 1.

“Vi definerer enterprises som virksomheder, der har over 250 pc’er og/eller en omsætning over en million dollar. I alle andre typer virksomheder kan fem brugere anvende Visual Studio Comunity 2013 gratis,” lyder det fra Microsoft-direktør Jasper Hedegaard Bojsen.

“Hvis Visual Studio benyttes i klasseværelset eller til akademisk research, så er der ingen begrænsning på antallet af brugere,” fortsætter han. 

Kommer med Android-emulator
Microsoft vurderer, at der har været omkring syv millioner installationer af Visual Studio inden for det seneste år.

“Vi anser Visual Studio som en meget populær platform, og derfor vil vi også gerne investere mere i øget samarbejde inden for community’et,” fortæller Jasper Hedegaard Bojsen.

Oveni lanceringen af Visual Studio Community 2013 barsler selskabet også med Visual Studio 2015-versionen, der dog endnu er en preview-version.

Han nævner, at der i den kommende Visual Studio 2015 kommer en Android-emulator, der alt andet lige bør gøre det nemmere for udviklere at spytte Android-apps ud fra Visual Studio 2015.

“Du har jo altid kunnet kode dine apps i selv Notepad, men det har jo ikke været særligt produktivt. Vores fokus er på netop vores kunders produktivitet, og det bidrager dagens annonceringer til,” bedyrer Jasper Hedegaard Bojsen.

Læs også:
Microsoft: Derfor ændrer vi Lync til Skype for Business

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Da USA’s præsident Dwight D. Eisenhower i 1960 – midt under Den Kolde Krig – overlod sin post til John F. Kennedy, afleverede han samtidig en alvorlig advarsel til den amerikanske befolkning.

Selvom Eisenhower ikke var to sekunder i tvivl om nødvendigheden af at kæmpe mod kommunismen, advarede han om, at våbenkapløbet med Sovjetunionen kunne få alvorlige konsekvenser for de kerneværdier, som USA og hele den vestlige verden kæmpede for at bevare.

Eisenhowers grundlæggende pointe var, at magten følger pengene. De enorme ressourcer, der bliver pumpet ind i militæret og forsvarsindustrien, giver det såkaldte “militærindustrielle kompleks” en magt, som i sidste ende undergraver demokrati og frihed.

En lignende analyse kan et langt stykke ad vejen bruges til at forstå skandalen omkring whistlebloweren Edward Snowden, som i sommeren 2013 lækkede enorme mængder af dokumenter fra efterretningstjenesten NSA til journalister fra blandt andet The Guardian og Washington Post.

Med på holdet var også den amerikanske dokumentarist Laura Poitras, som nu har lavet filmen “Citizen Four” om de hektiske dage i sommeren 2013, hvor hun sammen med kollegerne Glenn Greenwald og Ewan McAskill i mere end en uge interviewede Snowden på et hotelværelse i Hong Kong, alt imens de chokerende afsløringer om USA’s mange overvågningsprogrammer gik verden rundt.

Hvem er “Citizen Four”?
Kernen i Snowdens afsløringer er, som de fleste vil vide, hvordan amerikanske efterretningstjenester har opbygget en infrastruktur, der gør det muligt at på globalt niveau at indsamle data om telefonsamtaler, sms-kommunikation, e-mail, brug af kreditkort og hvor vi opholder os, etc.

Det sker i øvrigt i mere eller mindre tæt samarbejde med deres kolleger fra efterretningstjenester i en stribe andre lande – herunder Danmark.

Filmens titel er taget fra det navn, som Snowden benyttede, da han via en krypteret e-mail-konto i januar 2013 første gang henvendte sig til Laura Poitras.

Citizen Four havde tirsdag i denne uge dansk premiere i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph.Dox. Til lejligheden var instruktøren selv fløjet ind sammen med filmens producer Jacob Applebaum sammen med en anden kendt whistleblower, den tidligere tekniske direktør i efterretningstjenesten NSA, William Binney.

I sig selv er Citizen Four en fantastisk indgang til at forstå den globale skandale, der fulgte efter Edward Snowdens afsløringer, og herfra skal der lyde en helt ubetinget anbefaling: Se den!

Se den som en thriller. Se den som en gyser. Men se den også som et både historisk og politisk dokument, der stiller en række helt centrale spørgsmål om, hvordan vi vil have vores demokrati til at hænge sammen.

Fordi de kan
Et af spørgsmålene man sidder tilbage med efter at have set filmen er: Med hvilket formål opbygger efterretningstjenester et overvågningssystem, der på et hvert giver tidspunkt kan hente (og henter) enorme mængder af data om millioner af menneskers gøren og laden?

Og skal man prøve at sammenfatte et svar ud fra Laura Poitras film, lyder det: Fordi de kan!

Hvilket bringer os tilbage til Eisenhowers advarsel fra 1960.

Udover den meget konkrete uhygge i filmen, sidder man tilbage med det indtryk, at NSA’s overvågningsprogrammer er et system, der kører efter sin egen logik og som endegyldigt har sluppet kontakten til den virkelighed, normale mennesker abonnerer på.

I Laura Poitras film får man i hvert fald håndfast dokumentation for, at cheferne i de amerikanske efterretningstjenester nærmest af princip lyver for de politikere, som er deres arbejdsgivere.

Samtidig bliver der brugt ufattelige mængder af penge til at indsamle endnu mere ufattelige mængder af data om millioner af mennesker på hele kloden. Og ifølge filmen sker det ibedste fald med en meget svag form for demokratisk kontrol.

It’s mørke side
I lidt videre perspektiv minder Citizen Four os om, at it-teknologien er et ekstremt stærkt værktøj, som også har en mørk side.

Ligesom vi selv vælger om vi vil bruge en økse til at kløve hovedet på naboen eller fælde et træ og bygge et hus, så er det op til os selv, om teknologien skal bruges til at vi kontrollerer hinanden eller til at gøre vores liv bedre.

Tapning af data, overvågning, aflytning og spionage er givetvis rigtig godt til holde øje med mennesker, der vil os det ondt. Terrorister og den slags.

Men er det smaddersmart, hvis vi samtidig indfører en overvågning, der i princippet omfatter os alle sammen?

Og hvad gør det ved os, hvis vi ved, at en statslig myndighed har mulighed for at holde øje med, hvad vi spiser, hvem vi har sex med, hvor tit vi motionerer, eller hvem vi taler med, ringer til og hvad vi i øvrigt mener om samfundets indretning.

Det minder om noget, som vi troede sluttede med Berlin-murens fald for 25 år siden.

De samme spørgsmål kan man så for resten også stille, når det gælder private firmaer som Facebook, Google, Apple m.fl.. Men det er en lidt anden historie.

Så udover den helt igennem drønspændende historie om Edward Snowdens afsløringer, minder “Citizen Four” os om, at der god grund til at holde liv i diskussionerne om, hvordan vi indretter den digitale verden.

Om vi skal have ret til at kryptere indholdet på vores harddiske, hvilke oplysninger en serviceudbyder må indsamle om vores brug af sociale medier, hvordan vi indretter emailtjenester og cloudydelser, og hvordan vi skruer fremtidens digitale verden sammen.

Interessen for Laura Poitras film Citizen Four har været så stor, at filmen udover visningen på Cph.Dox, også vil blive vist i en række biografer rundt om i landet.

Læs også:

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Ekspert: Nu er der ingen grænse for USA’s overvågning

Du kan finde flere artikler om Edward Snowdens afsløringer her.

77 fremtrædende it-folk beder i et åbent brev den amerikanske højesteret om at ændre en nylig dom fra en retssag mellem Google og Oracle.

Dommen, der er seneste udvikling i en længerevarende sag mellem de to parter, betyder, at Java API’er er underlagt copyright – i dette tilfælde i Oracles favør.

Bag indsigelsen står blandt andre Vint Cerf, der er en af internetpionererne og i dag ansat hos Google, og Ken Thompson, der var med til at designe Unix.

API’er – application programming interfaces - er det lag i softwaren, der gør det muligt at kommunikere og interagere med andre systemer, applikationer og tjenester.

Derfor dur copyright ikke 
De 77 it-forskere argumenterer for, at den gratis og åbne tilgang til API’er har været både rutine og essentielt i it-industrien helt fra begyndelsen og tager udgangspunkt i den “fornuftige opfattelse,” at API’er og andre interfaces ikke er underlagt copyright.

Det skriver blandt andre vores vores kolleger på det amerikanske PCWorld.

I brevet, som du kan læse i fuld længde her (PDF), beskrives det blandt andet, hvordan åbne API’er har været helt afgørende for udviklingen i industrien – og blandt andet afgørende for udviklingen af “operativsystemer som Unix, programmeringssprog som C, internettets netværksprotokoller og cloud computing.”

“I dag fortsætter åbne API’er uden copyright med at understøtte skabelsen og anvendelsen af nye teknologier.”

“Når programmører frit kan implementere eller foretage ‘reverse engineer’ på et API uden at at skulle erhverve sig en dyr licens eller risikere en retssag, kan de skabe software, som interfacets oprindelige skaber måske aldrig havde forestillet sig eller ikke havde ressourcerne til at udvikle.”

“Samtidig hjælper API’er folk med frit at skifte platform og services og med at finde den software, der passer til deres behov, uanset hvilken browser eller operativsystem, de bruger,” lyder det videre i protesten.

Oracle versus Google
Det hører med til historien, at en person som Vint Cerf – til trods for at han er kendt som lidt af en internet-guru – ikke er objektiv i denne sammenhæng, da han samtidig er chief internet evangelist hos Google.

Google står som bekendt bag Android, og sagen mellem Google og Oracle handler blandt andet om brug på copyright og patenter relateret til Java, der er en del af Android-plartformen.

Helt tilbage i 2012 vandt Google i første omgang, da en dommer afgjorde, at API’erne ikke var underlagt copyright, men den dom blev ændret til det modsatte ved en amerikansk retsinstans i maj i år.

Java er en ekstremt udbredt teknologi, der anvendes i forskellige afskygninger på internettet, i applikationer, mobile platforme og i vores eget NemID.

Oracle har ifølge PCWorld endnu ikke reageret på protesten fra de 77 it-forskere.

Læs også:

Derfor taler alle om API’er

Oracle-direktør: Tiden er løbet fra Java-applets

Derfor hænger vi på Java trods store sikkerhedsproblemer

Delve. Sway. Revolve. Clutter.

Sådan lyder navnene på en række helt nye funktioner, som Microsoft i den seneste tid er begyndt at implementere i Office, der på mange måder er blevet et af Microsofts hovedprodukter.

Microsoft betegner selv Office som et ‘produktivitets’-produkt, og de nye indlemmede tjenester sigter netop mod dette: At øge overblik, funktioner og produktivitet ved at inddrage data og funktioner ude fra.

Selskabet begrunder udvidelserne med, at brugernes vaner for alvor ændrer sig i disse år, hvor brugen af tablet, pc’er og smartphones smelter sammen på kryds og tværs.

I mange år har Office – med hovedsøjlerne Word, Excel og PowerPoint – haft en ‘jakkesæt’-agtig tilgang, hvor [business]-brugerne skriver en tekst, behandler tal i Excel og præsenterer det hele i en flot PowerPoint-præsentation for de øvrige jakkesæt i mødelokalet.

Sådan hænger verden imidlertid ikke sammen, er Microsoft nået frem. Yngre generationer bevæger sig på kryds og tværs mellem datakilder, applikationer og platforme. De kommunikerer lige så gerne via Facebook og Instagram som via mail, og deres data og informationer er spredt ud over det hele.

Disse bevægelser skal nutidens applikationer kunne indfange, hvis de skal have en chance blandt de yngre generationer, mener Microsoft.

Lad os tage et kig på fire af disse nye elementer, som tegner et meget godt billede af den vej, som Office og Microsoft har slået ind på.

Delve
Microsoft er på vej til at rulle det nye Delve ud i Office 365 i løbet af januar.

Løsningen indsamler informationer fra Skype, SharePoint, Exchange Online, OneDrive, Yammer og andre Microsoft-tjenester.

Disse data analyseres og bearbejdes, hvorefter Delve helt automatisk kan finde frem til kollegaer, filer og lignende, der hægtes sammen med brugerens helt konkrete arbejdsopgaver.

Ifølge Microsoft er der tale om en ‘big data’-løsning i miniformat, der sigter mod en mere intuitiv navigation i arbejdsbunkerne på harddisken, fordi brugeren ikke selv skal søge efter relevant data, som derimod selv kommer til brugeren.

Du kan læse mere om Delve her: Ny analysefunktion i Office 365 skal styre dit arbejde.

Sway
Sway er en slags indholds-platform i lille format, der kombinerer elementer fra PowerPoint og Word.

Computerworlds amerikanske søstermedie, PC World, har fornylig beskrevet Sway som “Word, der er blevet gen-opfundet af og til teenagere.”

Ideen er, at man kan offentliggøre og indhold via en række skabeloner, der fyldes ud ved at trække billeder, tekst og lignende ind i felterne.

Løsningen er for tiden ved at blive testet i en preview-udgave.

Revolve
Revolve er et helt nyt produkt, som Microsoft kun delvist har løftet sløret for fornylig.

Her er angiveligt tale om en kommende app til Windows Phone, der blender data fra kalender og adresselisten sammen med en bred søgefunktionalitet.

Ideen er, at man automatisk får fremvist en masse oplysninger om personer, som man ifølge sin kalender skal møde

Clutter
Microsoft har netop påbegyndt udrulningen af denne helt nye løsning, der er en slags email-filter, der automatisk kan filtrere mindre interessante mails ud af din mailboks.

Fidusen er, at Clutter ikke er et decideret spam-filter, men i stedet frasorterer mindre interessante mails som eksempelvis annonce-nyhedsbreve, ‘reply all’-mail til hele firmaet og lignende.

Løsningen er intelligent og vil tage ved lære af dine handlinger, i det den holder øje med hvilke mails, du åbner og håndterer og hvilke du ignorerer eller sletter.

Læs også:

Emailens endeligt? Derfor er Google på vej mod en ny slags mail-service

Google stopper systematisk scanning af 30 millioner Gmail-konti

Ny analysefunktion i Office 365 skal styre dit arbejde

“Priskrig” er et af de mest anvendte ord i den danske telebranche, og set over en periode på 10 år er priserne på mobiltelefoni og bredbånd da også faldet betydeligt.�

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for første halvår 2014.

“De seneste ti år har der været et betydeligt fald i priserne på mobiltelefoni. Prisfaldet har været helt op til 69,5 pct. målt i faste priser,” skriver Erhvervsstyrelsen, der samtidig oplyser, at prisudviklingen på fastnettelefoni har været et fald på 8,2 procent i samme periode.

Læs også: Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Erhvervsstyrelsen gør prisudviklingen op for forskellige forbruger-profiler.

Har man en profil, hvor man taler i mobil 90 minutter om måneden, er det i faste priser blevet 52 procent billigere siden 2004.

Har man en profil med et forbrug på 300 minutter, er der tale om et prisfald på 69,5 procent siden 2004. 

Mere bredbånd for pengene
De voldsomme prisdyk finder også sted på bredbåndsmarkedet.

“Bredbånd med hastigheden 2048/512 kbit/s har fra 2004 til 2014 haft et markant realprisfald på ikke mindre end 76,5 pct.”

“Fra 2009 til 2014 er især bredbåndsabonnementer med hastighederne 10/1 og 20/2 Mbit/s blevet billigere med et realprisfald på henholdsvis 44,6 og 50,3 pct.”

“På mobilt bredbånd er realprisfaldet i samme periode på 65,2 pct.”

Bredbåndsabonnementer, billigste abonnement juli 2014-2014. Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Men selvom der altså har været voldsomme prisdyk til glæde for danskerne, skal udviklingen naturligvis fortsat holdes op imod, hvordan situationen ser ud i andre lande.

Fest eller krise?
Og faktisk har en undersøgelse for nylig konkluderet, at det både er billigere i tilslutning og i månedlige abonnementspriser at surfe på bredbånd i lande som Sverige, Finland og England.

“Det tyder jo på, at konkurrencen ikke fungerer godt nok,” lød reaktionen på undersøgelsen fra professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagens Business School.

Han argumenterede blandt andet med, at priserne godt kan presses yderligere, hvis man kigger på teleselskabernes profitter.

Samtidig har Erhvervsstyrelsen dog tidligere i år udgivet en rapport om den danske telebranche, hvor konklusionen var, at nøgletallene i en lang række danske televirksomheder, der leverer bredbånd, mobiltelefoni og fastnettelefoni, bevæger sig i den forkerte retning.

“I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd. Det er et fald på 7 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner,” skrev Erhvervsstyrelsen blandt andet og pegede på, at også teleselskabernes investeringer ikke har det for godt.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var de danske teleselskabers samlede investeringer i blandt andet fastnet og mobilnet på knap 5,5 milliarder kroner sidste år.

Det er lidt over otte procent mindre end i 2012, og hvad værre er: Siden investeringerne toppede i 2008 med 9,8 milliarder kroner, er de siden faldet uafbrudt år for år.

DI: Her har vi et problem
Branchedirektør i DI ITEK, Adam Lebech, skriver i en mail til Computerworld, at det er en udfordring for telebranchen, at bredbåndstrafikken bare stiger og stiger, mens priserne falder.

“For med den øgede trafik følger jo behov for investeringer i nye og hurtigere net. Desværre falder investeringerne, og det er ikke holdbart, hvis vi skal fortsætte den digitale udvikling i Danmark.”

“Derfor bør politikerne søge at fremme investeringslysten hos internetselskaberne. Ikke gennem offentlige midler, men ved f.eks. at fjerne byrder,” skriver han forud for et samråd om investeringslysten i telebranchen, der finder sted i Folketinget senere på måneden.

Læs også:

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

professor: Dansk bredbånds-konkurrence fungerer langt fra optimalt

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Microsofts partnere må indstille sig på, at it er på vej til at bevæge sig helt ind i kernen af kundernes forretning med nye og større krav til de løsninger og services, som forhandlere og partnere skruer sammen.

Sådan lyder budskabet fra Kamilla Jørning Roost, der netop er tiltrådt i jobbet som chef for Microsofts Danmarks partnerforretning, hvor hun har afløst Erik Kaae, der i sidste måned gik til at et topjob i EG-koncernen.

“Vi står foran en transformation i hele branchen, som naturligvis også får betydning for Microsoft og vores partnere. Kigger du på landskabet, ser vi lige nu, at mange spillere i markedet er på vej et andet sted hen og at it-branchen på mange måder er i gang med at omdefinere deres forretningsområder,” siger Kamilla Jørning Roost, som med sit nye job tager fat på den ottende jobfunktion i de 17 år hun har arbejdet for Microsoft.

“Jeg kommer fra den del af Microsofts forretning, hvor alt handler om partnere. Det er en stor fordel for mig, at jeg kender vores meget brede produktportefølje i kraft af de mange forskellige funktioner og produktområder jeg har arbejdet med siden jeg startede i firmaet,” siger Kamilla Jørning Roost.

It er på vej ind i alting
Bredden i Microsoft produktkatalog er også en af grundene til, at hun ser med fortrøstning på it-gigantens chancer for at komme helskindet eller ligefrem styrket ud af den transformation, som hun mener it-verdenen står over for.

“Vi går fra, at it er noget, der understøtter kundens forretning til at it er selve forretningen. Vi vil se nye løsninger og services, som går på tværs af, hvordan vi er vant til at tænke,” siger hun og nævner it, der udover at gøre en virksomhed mere effektiv også understøtter kommunikation, samarbejde og dialog i en virksomhed og ud til dens kunder.

“It bliver på den måde i højere grad et kulturprojekt, hvor teknologien understøtter medarbejdernes behov for dialog og ideudvikling mellem mennesker,” siger hun.

Kundernes nye forventninger til, hvad it skal bruges til, stiller også nye og større krav til de mere end 3.700 forhandlere og partnere, som i dag står for at bringe Microsofts produkter ud til kunderne.

Hvad er det bedste råd, du kan give en Microsoft-partner om, hvordan de kommer med ind i fremtiden?

“Vores partnere leverer mange forskellige former for services, så det er svært at give et helt enkelt råd. Men det vigtigste for en partner er, at være tæt på sine kunder og holde dialogen med os i gang. Det er jo partnerne, der bygger huset med vores mursten, så de har under alle omstændigheder en vigtig rolle som brobygger mellem vores produkter og kundens behov,” siger Kamilla Jørning Roost.

Et eksempel på de nye tider i it-branchen er Microsofts voldsomme satsning på cloud-ydelser med Office 365, udviklingsplatformen Azure og CRM, som de mest markante eksempler.

Men vil der stadig være en plads på holdet til alle de forhandlere, som i dag baserer en større eller mindre del af deres forretning på Microsoft produkter?

“Overordnet vil vi i fremtiden have lige så mange partnere, som vi har i dag. På nogle områder er vi på vej til at arbejde med færre og større partnere. Det er typisk på områder, hvor vi har stor volumen og hvor vores teknologi og ydelser mere eller mindre er på vej til at blive commodity. Men samtidig vil vi på nye forretningsområder se en anderledes type af partnere, som udvikler services og løsninger på nye områder,” siger Kamilla Jørning Roost.

Læs også:

Ny kæmpeaftale: Dropbox går sammen med Microsoft

Microsoft: Sådan vil internet i alt ændre din forretning totalt

Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret