Daily Archives: November 18, 2014

Rolls Royce har gennemført den første testflyvning med sine nye letvægtsfanblade, CTi.

Med stadigt stigende brændstofpriser bliver kravene om brændstofbesparende motorer til producenter som Rolls Royce, General Electric og Pratt & Whitney, der laver motorer til verdens største jumbojets, hele tiden skærpet. Og ifølge Rolls Royce udgør testflyvningen med de nye CTi-blade et stort skridt i den rigtige retning.

CTi-fanbladene bliver udviklet til Rolls Royces to nye motortyper, Advance og Ultrafan. Advance-motoren forventes klar til drift i 2020, og ifølge Rolls Royce selv vil den nye motor reducere brændstofforbruget og CO₂-udledningen med 20 procent i forhold til den første generation af producentens Trent-serie af flymotorer.

Ultrafan-motoren forventes klar til drift i 2025. Den bliver udstyret med en gearkasse og det såkaldte Variable Pitch Fan System med justerbare vinkler på bladene for mere nøjagtigt afmålt luftgennemstrømning, og den vil ifølge Rolls Royce reducere brændstofforbruget og CO₂-udledningen med 25 procent i forhold til de første Trent-motorer.

Den første generation af Trent-motorer er da også fra 1990. De to nyeste versioner, Trent 1000 og Trent XWB, benyttes i dag i Boeings nye 787 Dreamliner og Airbus’ endnu nyere A350 XWB. Rolls Royce er med serien af Trent-motorer i dag verdens næststørste leverandør af store turbofan-motorer til civil luftfart, kun overgået af General Electric.

De nye CTi-fanblade består af et kompositmateriale af kulfiber og titanium, og de skal, kombineret med en motorbeklædning af samme materiale, reducere totalvægten på fly med 680 kilo, svarende til syv passagerer.

Testflyvningen med de nye fanblade, som foregik i Tucson i Arizona, markerer ifølge Rolls Royce en milepæl i udviklingen af de to nye motortyper. Og ifølge firmaets testpilot, Mark Lewis, gik prøverne godt, og bladene er klar til at blive underkastet mere strabadserende prøver.

De nye Advance- og Ultrafan-motorer skal i fremtiden optages i Rolls Royces Trent-motorserie. Eftersom de to motortyper endnu er under udvikling, var CTi-bladene under den første testflyvning installeret i en Trent 1000-motor på en Boeing 747.

Energistyrelsen vil ikke give det svenske energiselskab Vattenfall lov til at lukke blok 7 på det kulfyrede Fynsværk 1. maj 2016, sådan som selskabet ellers har bedt om lov til.

Det fremgår af Energistyrelsens udkast til en afgørelse, hvor afslaget begrundes med hensynet til elforsyningssikkerheden på Fyn og til varmepriserne i området, idet Fynsværket fabrikerer over halvdelen af fjernvarmen i Odense og tilknyttede fjernvarmeområder.

Tidligst ved udgangen af 2019 kan Vattenfall få lov at stoppe værket og dermed varmeproduktionen, fordi fjernvarmeselskabet så til den tid vil have haft lejlighed til at etablere en alternativ varmeforsyning.

Læs Energistyrelsens afgørelse.

Afslaget fra Energistyrelsen – som er udsendt til parterne i sagen til en slags faktatjek – er kulminationen på en lang proces, hvor Vattenfall siden 2010 har været på udkik efter en køber til sine danske kraftvarmeværker.

Det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn har en overgang været i forhandlinger om et køb af Fynsværket – i lighed med hvad andre fjernvarmeselskaber har gjort rundt om i landet.

Men selv om de to parter stadig forhandlede – dog uden at opnå en aftale – valgte Vattenfall 30. juni 2014 at ansøge styrelsen om lov til at tage den 410 MW (i kondens) store blok ud af drift 1. maj 2016 med senere skrotning for øje.

Vurderingen fra Energinet.dk – som står for den overordnede elforsyningssikkerhed – lyder, at der uden Fynsværket kan være risiko for et blackout på Fyn frem til ultimo 2017, hvor kabellægning af 150 kV-nettet forventes færdigt.

Et havari på den ene 400 kV-forbindelse på Fyn vil nemlig gøre det nødvendigt at begrænse udvekslingen på Storebæltsforbindelsen, og endnu et efterfølgende havari eller fejl på den anden 400 kV-forbindelse vil da betyde, at Fyn udelukkende forsynes via en svag 150 kV-forbindelse mellem Abildskov og Sønderborg.

400 mio. mere for varmen

Hvad angår varmeforsyningen, har Energistyrelsen beregnet, at omkostningerne for varmeforbrugerne i og omkring Odense vil stige med 400 mio. kroner om året, hvis Fynsværket lukker nu, og varmeproduktionen skal overtages af dyre spidslastkedler.

Samtidig ville den højere varmepris gøre det umuligt for områdets mange gartnerier at få økonomien til at løbe rundt.

Store mængder billig vindmøllestrøm gør det svært at få økonomi i elproduktion fra kulfyrede værker, hvorfor nogle selskaber lægger om til biomasse, og andre vælger at skrotte kraftværksblokke.

Ifølge Dansk Energi er den termiske kraftværkskapacitet på centrale værker i Danmark reduceret med 21 pct. siden 2005 – fra cirka 7.600 MW til 6.000 MW primo 2013.

Flagermus på jagt konkurrerer så hårdt om føden, at en flagermuseart udsender sonarstøj, når en artsfælle er ved at fange et bytte. Det sker, på samme måde som et kampfly kan udsende radiobølger for at narre fjendtlige radarer. I flagermusenes tilfælde er det dyrenes naturlige sonarsignaler, der bliver forstyrret af konkurrenterne.

Det konkluderer forskere på baggrund af lyd- og videooptagelser af flagermus, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science.

»Dette her er det første studie, der viser, at flagermus aktivt blokerer andre flagermus’ ekkolokation, og det øger antallet af kendte funktioner af flagermus’ lyde til tre: ekkolokation, kommunikation og akustiske forstyrrelser,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Aaron Corcoran fra University of Maryland, i en pressemeddelelse.

Flagermusene færdes i kolonier, der i nogle tilfælde kan tælle millioner af dyr. Derfor er konkurrencen om byttet hård, og flagermusene forsøger derfor at forvirre de nærmeste af artsfællerne.

Når flagermus jager og nærmer sig et bytte, udsender de lydsignaler med stadig kortere mellemrum, så de kan få mere præcise informationer om, hvor byttet er. Når andre flagermus opdager de kortere mellemrum mellem lydene, kommer de nærmere og udsender et vedvarende signal, der dækker alle frekvenserne i sonarkaldet, så de kan forvirre deres artsfælle og selv forsøge sig med byttet.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de danske trætoppe er slagmark for de sonarblokerende flagermus. Det er nemlig indtil videre kun hos flagermus af arten Tadarida brasiliensis, at forskerne har observeret ‘jammingen’. Arten er også kendt som ‘Mexican Free-tailed Bat’ og er mest almindelig i USA og Mexico, men den findes også i størstedelen af Mellemamerika og dele af Sydamerika.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det dog ikke undersøgt, om andre flagermusearter benytter sig af lignende strategier. Nogle natsværmere benytter sig dog også af en slags jamming, når de vil slippe fra en sulten flagermus.

Det norske firma Ship Modelling & Simulation Centre (SMSC) har udviklet en ny type af skibssimulering til træning af tilspidsede situationer. I stedet for, at simuleringen foregår på land med opdigtede vind- og vejrforhold, kan den nye teknologi installeres om bord på skibe og inddrage skibets faktiske bevægelser under de givne vejrforhold.

»Simulatortræning gennemføres traditionelt på land. Ved at kunne bruge eget fartøj og eget udstyr bliver træningen så realistisk som muligt,« siger Knut Jarle Lysklett fra SMSC til Teknisk Ukeblad.

Simuleringen foregår, ved at et lærred hænges ned foran vinduerne på broen, som et billede af den konstruerede virkelighed projiceres op på. Kaptajnen skal så forsøge at løse sin virtuelle opgave, mens han bruger skibets faktiske styretøj under de reelle vejrforhold udenfor.

Konkret trækker den nye simulatorteknologi på skibets egne GPS- og gyroskopdata og fodrer dem ind i ét af de otte scenarier, der indtil videre er lagt ind i systemet. På den måde kan træningen foregå, mens skibene er til havs, og det har visse fordele.

Det gør ikke alene træningen mere realistisk, men betyder også, at simuleringen kan foregå, når skibene offshore har ventetid til havs. En anden fordel er, at træningen foregår i rederiets egne skibe med eget udstyr, så kaptajner kan målrette deres færdigheder i præcis den type skibe, de til daglig sejler med.

»Vi har nu udviklet en virtuel verden, som kommunikerer med fartøjets GPS og gyroskop. Det er et værktøj, som gør, at du kan træne nødsituationer realistisk uden risiko. Du får ikke lov til at lægge til ved en faktisk boreplatform i Nordsøen og afkoble thrustere for at træne dig i at bibeholde din position. I stedet kan du træne situationer, du aldrig har kunnet træne før, og du udnytter ægte vind- og vejrforhold,« siger Knut Jarle Lysklett til Teknisk Ukeblad.

SMSC har netop demonstreret teknologien over for interesserede parter fra shippingindustrien, og tilbagemeldingerne var overvejende positive.

»Det kan være interessant for os at se nærmere på. Systemet kan være meget nyttigt og giver gode træningsmuligheder. Det virker endnu lidt umodent, men jeg tror alligevel ikke, at der går længe, før denne type system vil være standardudstyr,« siger Geir Danielsen fra rederiet O.H. Meling & Co.

To allerede fremsatte EU-direktivforslag, der skulle sikre renere luft og fremme en cirkulær økonomi, ser nu ud til at blive trukket tilbage af den nye EU-kommission.

De to såkaldte ’pakker’ figurerer ifølge den europæiske paraply-miljøorganisation EEB på en liste med i alt fire lovforslag, som EU’s nye kommissionsformand, Juncker, og første næstformand, Timmermans, lægger op til at skrotte. Også de to andre direktivforslag er relaterede til miljø.

Det bekymrer den fælleseuropæiske miljøorganisation, som i et åbent brev til medlemslandenes statsministre opfordrer til, at de modsætter sig skrotning af disse forslag.

»Kommissionen vil have os til at tro, at den ved at trække disse forslag imødekommer et folkeligt krav om mindre indgriben fra Bruxelles. Men faktiske meningsmålinger viser, at der netop er betydelig folkelig støtte til indsatser på miljøområdet,« siger EEB’s generalsekretær, Jeremy Wates, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at både forslaget omkring renere luft og omkring affald kan levere betydelige økonomiske og miljømæssige fordele – samtidig med at de beskytter menneskers sundhed og skaber et stort antal arbejdspladser.

Ifølge EEB dræber luftforurening ti gange så mange mennesker som trafikulykker, og 79 procent af borgerne i hele Europa ønsker, at EU skal træffe foranstaltninger for at begrænse luftforeningen.

Kommissionens Clean Air-direktivforslag lagde op til at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af eksponering for luftforurening med 58.000 om året i 2030, hvilket vil give en økonomisk gevinst på mellem 40 og 140 mia. euro om året i 2030.

Den foreslåede reform af affaldslovgivningen, som er en central del af cirkulær økonomi-pakken, er et vigtigt element i at opretholde Europas fremtidige konkurrenceevne.

Hvis den vedtages, vil den være med til at skabe 180.000 bæredygtige arbejdspladser og bidrage til at gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og mindske efterspørgslen efter ressourcer, der vil blive mere knappe og dyrere i fremtiden.

»Beskyttelse af miljøet er helt klart ikke i nærheden af denne kommissions dagsorden. Men at ofre miljøet på dereguleringens alter er en stor fejltagelse. 400.000 mennesker vil fortsætte med at dø for tidligt hvert år på grund af luftforurening, og vi bliver hægtet af, når det kommer til at omstilling til en grøn, cirkulær økonomi«, siger Jeremy Wates.

Direktivforslagene om henholdsvis renere luft og cirkulær økonomi blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i henholdvis december 2013 og juli 2014 for at sikre Europas luftkvalitet og hjælpe den europæiske økonomi med at blive mere ressourceeffektiv. Disse forslag er allerede under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet af EU-ministre.

Det amerikanske forbundspoliti FBI har muligvis givet en række illegale hjemmesider, der gemmer sig på Tor-netværket, en håndsrækning. En storstilet aktion har nemlig lukket et større antal sider, der var fup-kloner af andre Tor-sider. Det skriver Gizmodo.

FBI-aktionen gik blandt andet efter sider, der skjuler sig på Tor-netværket, hvor der handles med ulovlige varer som eksempelvis narkotika eller falske identitetspapirer. Målet var blandt andet siden Silk Road 2.0, som afløste Silk Road, der blev lukket i oktober 2013.

Men ifølge en gennemgang af Tor-netværket, som Nik Cubrilovic har foretaget, så ramte FBI-aktionen også 153 sider, som var oprettet af svindlere for at lokke personlige oplysninger ud af brugere, som troede, de var havnet på den rigtige side for illegale tjenester.

Mange af fupsider var oprettet ved hjælp af en bot, Onion Cloner, og ifølge gennemgangen ser det ud til, at FBI har lukket samtlige sider, som Onion Cloner havde oprettet. Dermed har FBI indirekte hjulpet de rigtige illegale sider ved at rydde ud i de falske sider.

Det samlede antal Tor-sider, som er lukket i aktionen, er ifølge Nik Cubrilovic 273, og mange af siderne tilhører privatpersoner eller har ikke vist tegn på ulovlige aktiviteter, men ser alligevel ud til at være lukket.

Norge har defineret et sæt retningslinjer, hvor telebranchen forpligter sig til netneutralitet. Det vil sige at lade alle tjenester få lige adgang til den tilgængelige båndbredde. Men der findes en udbredt praksis, som kan åbne for en glidebane, der skader netneutralitet. Det skriver GigaOm.

Det norske Post og Teletilsyn skriver i en kommentar, at det bliver problematisk, når internetudbyderne fritager visse tjenester fra at blive regnet med i de kvoter, der ofte er for dataforbruget.

Det kan eksempelvis være et mobilabonnement, hvor kunden kan bruge 10 gigabyte data om måneden. Det er ikke ualmindeligt, at internetudbyderen tilbyder, at eksempelvis e-mail og Facebook ikke tæller med i forbruget.

Og det er principielt imod målsætningen om netneutralitet. Normalt taler man i forbindelse med netneutralitet om at begrænse båndbredden for visse tjenester som eksempelvis videostreaming. Med kvoter opstår problemet i det øjeblik, at kunden har opbrugt sin kvote, så vil der ikke længere være netneutralitet mellem de tjenester, der er undtaget fra kvoten, og dem, der ikke er det.

Derfor er det i strid med princippet om netneutralitet, når visse tjenester bliver undtaget for dataforbruget, lyder det fra det norske tilsyn.

Facebook tæller sine servere i hundredetusinder i selskabets enorme datacentre, og det har givet store udfordringer for opbygningen af netværket i datacentret. I det nyeste datacenter i Altoona i delstaten Iowa har Facebook derfor forsøgt sig med en ny arkitektur. Det skriver netværksingeniør Alexey Andreyev fra Facebook i et blogindlæg.

Tidligere har datacentret været opdelt i fire klynger, hvor den ene fungerede som redundans for de tre øvrige. Denne opbygning betød imidlertid, at der skulle bruges nogle meget store og dyre switche til hver klynge, og det gav ikke Facebook tilstrækkelig kapacitet til kommunikation mellem klyngerne.

Facebooks særlige udfordring er, at hver bruger får leveret sin egen version af Facebook med indhold, der er tilpasset hver enkelt. Derfor skal serverne tale sammen på kryds og tværs i datacentret for at sammensætte Facebook-nyhedsstrømmen for brugeren.

I det nye datacenter har Facebook derfor opbygget netværket som et stort væv, der ganske vist bruger flere switche, men tillader Facebook at bruge switche, der er nemmere at administrere, og tilsammen giver det større båndbredde.

Datacentret er opbygget af ‘pods’, som hver indeholder 48 serverracks, der hver er udstyret med en switch, som har fire 40 gigabit/s forbindelser, der hver er forbundet til én af fire fabric switches, som knytter enhederne inden for pod’en sammen. Disse pods er så igen forbundet på kryds og tværs af yderligere et lag af switches.

Den nye arkitektur gør det lettere at udvide datacentret løbende. Som udgangspunkt er der lagt fire gange overkapacitet ind, som gør det muligt hurtigt at udvide. Selvom den nye arkitektur kan virke mere kompleks, så er den bygget op af simple gentagne strukturer, der ifølge Facebook gør det let både at trække kabler og konfigurere netværket.

NemID kræver fortsat et Java-plugin til browseren, hvis man skal logge ind på offentlige tjenester. Derfor er danskerne nødt til at have Java installeret, selvom sikkerhedseksperter har advaret mod plugin’et længe. Det udgør da også danskernes mest alvorlige akilleshæl, vurderer sikkerhedsfirmaet Secunia.

Ifølge Secunia har 93 procent af danskerne installeret Oracles Java-plugin, men 18 procent har ikke opdateret til den nyeste version og dermed lukket et antal sikkerhedshuller.

Mens bankerne er skiftet til en Javascript-baseret udgave af NemID, så mangler den offentlige NemLogin endnu at skifte, så det er endnu ikke muligt helt at slippe for Java.

Danskerne er ifølge Secunia det land i den vestlige verden, hvor Java findes på den største andel af brugernes pc’er, og det er også det program, der samlet udgør den største trussel for danskerne på grund af udbredelsen og den forholdsvis høje andel af ikke-opdaterede installationer.

»Vi har i årevis kritiseret NemID’s afhængighed af ét af de mest udsatte softwareprogrammer på markedet. Det er uacceptabelt, at almindelige mennesker kun har haft digital adgang til offentlige myndigheder og banker, hvis de har accepteret, at deres pc og personlige oplysninger blev udsat for en reel sikkerhedsrisiko. Jeg håber, myndighederne fremadrettet vil have større respekt for brugernes krav på at kunne beskytte deres data,« udtaler analysechef Kasper Lindgaard fra Secunia ifølge en pressemeddelelse.

Planen er, at det offentlige skal skifte til den Javascript-baserede udgave af NemID inden årsskiftet.

Nokia er tilbage på mobilmarkedet. Sådan da. Den resterende del af den finske koncern, som ikke blev solgt til Microsoft, har nemlig løftet sløret for en ny tablet, N1, som ventes på markedet i Kina til februar, skriver The Verge.

Der er tale om en tablet med en skærmstørrelse på 7,9 tommer og i et format og design, som uundgåeligt vil blive sammenlignet med Apples iPad Mini. Nokias eget website for enheden har også en slående lighed med det design, Apple har brugt længe.

Nokia N1 er baseret på en Intel Atom Z3580-processor og vil blive lanceret med Android 5.0.

Ifølge The Verge er N1 da også hovedsageligt udviklet for at demonstrere den software, som Nokia har udviklet, Nokia Z Launcher, der er en grænseflade til Android, som skal gøre det nemmere at finde rundt i sine applikationer på en Android-tablet.

N1 er én af de første enheder, som benytter det nye C-type USB-stik, som især er kendetegnet ved, at stikket nu kan vende to veje, så det bliver lettere at tilslutte et kabel.

Microsoft har stadig rettighederne til at fremstille smartphones med Nokia-navnet frem til 2016 og yderligere rettigheder til featurephones. Men Microsoft har kun købt mobilforretningen af Nokia, som altså stadig har en udviklingsafdeling tilbage.

Nokia vil dog ikke selv fremstille hardware. N1 bliver således fremstillet på licens af Foxconn, som også fremstiller udstyr for blandt andre Apple. Enheden ventes at blive solgt på det kinesiske marked for cirka 1.500 kroner, og den vil muligvis blive lanceret i Europa og USA efter den kinesiske lancering.