Daily Archives: November 24, 2014

Du behøver ikke frygte arbejdsgivernes tests. “Slap helt af”, lyder rådet fra jobsøgningsekspert Birgitte Baadegaard.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at jobsøgere skal gennemgå tests som en del af ansættelsesprocessen.

“Det er så godt som sikkert, at du skal gennemgå en test, hvis du har med en lidt større og mere betydningsfuld stilling at gøre,” siger Birgitte Baadegaard.

Hun er forfatter til bogen “Så søg det job – og få det” og har gennem mere end 10 år fungeret som selvstændig konsulent, der rådgiver virksomheder og ledige i rekruttering og jobsøgning.

De tests, som jobsøgere i dag skal gennemgå, kan variere afhængigt af stillingen eller virksomheden.

Eksempelvis har især Google været kendt for at udsætte håbefulde ansøgere for hjernevridende gåder, når de møder op til en jobsamtale hos den verdensberømte it-virksomhed.

Men den mest udbredte form for test er en personligshedstest, der afdækker ansøgerens personlighedstype og evne til at tænke logisk, fortæller Birgitte Baadegaard.

Selvom nogle jobansøgere kan blive nervøse og usikre ved udsigten til at skulle vurderes i en test, så er der dog ingen grund til at lade sig afskrække, lyder det fra Birgitte Baadegaard, der har en række tip klar til jobsøgerne.

1. Det afgørende er ikke svaret, men metoden
It-virksomheder som Amazon og især Google har været berømte og berygtede hos jobsøgere, fordi man til en jobsamtale kunne risikere at blive bedt om at løse en nærmest uløselig gåde.

Eksempelvis kunne man til en jobsamtale hos Google blive udsat for spørgsmål som:

“Hvor mange golfbolde kan der være i en skolebus.” Og Amazons administrerende Jeff Bezos har ligeledes være kendt for at stille kandidater samme type spørgsmål ved jobsamtaler.

Birgitte Baadegaard fortæller dog, at denne type tests er en sjældenhed ved jobsamtaler i Danmark. Men hvis man støder på dem, så er der en god sandsynlighed for, at det er i en it-virksomheder.

“Jeg formoder, at du typisk støder på dem til job, hvor kreativitet og innovation er omdrejningspunktet,” siger hun.

Men når arbejdsgiverne stiller denne slags nærmest uløselige gåder, så er det ifølge Birgitte Baadegaard ikke fordi, at de forventer et korrekt svar.

Derimod handler det om, at arbejdsgiveren vil se, hvordan du reagerer, når du bliver stillet overfor et kompliceret problem i en presset situation.

“Det er ikke nødvendigvis dit svar, men måden du tackler problemet på, der er afgørende,” siger hun.

Hun forklarer, at nogle menneskers instinkt er at plaffe et kækt svar af øjeblikkeligt, andre er mere eftertænksomme og så er dem, der bliver helt paffe og røde i hovedet.

“Kæfter du op eller lukker du i, når du bliver trykket på maven? Det siger meget om, hvilken type person du er,” siger hun.

2. Lad dig ikke skræmme
Jeg oplever, at udsigten til at skulle vurderes på de logiske test kan virke en smule afskrækkende på en del folk, fortæller Birgitte Baadegaard.

Men det er ingen grund til at lade dig skræmme, hvis du ellers føler, at du har kvalifikationerne til jobbet. Derfor har hun følgende råd til dig, der står overfor at skulle tage en personlighedstest: “Slap af.”

“Hvis du har en god uddannelse og har klaret dig godt i livet, så ved arbejdsgiveren jo godt, at der ikke står idiot på ryggen af dig. Også selvom du måske har klaret testen dårligt. Husk at testen er designet sådan, at det nærmest er umuligt at gennemføre den på den afsatte tid med mindre, at du har en IQ på Einstein-niveau,” siger Birgitte Baadegaard.

Hun gør også opmærksom på, at de fleste virksomheder udelukkende bruger testene vejledende og ikke forventer, at de indeholder den fulde sandhed om, hvem du er.

“Testen skal bruges til at be- eller afkræfte det indtryk af kandidaten, som virksomheden har fået til jobsamtalen”, siger hun.

3. Glemt alt om snyd – svar instinktivt
Søger du eksempelvis et sælgerjob, så kan det være fristende at besvare spørgsmålene i personlighedstesten på en måde, der får dig til at virke som mere udadvendt og frembrusende, end du i virkeligheden er.

Men Birgitte Badegaard advarer mod, at du bliver alt for beregnende i dit svar. Du skal følge dit instinkt, og ikke blot svare det, som du forventer, at en arbejdsgiver ønsker, at du skal svare.

“Mit råd er, at du altid skal svare det, der instinktivt falder dig ind. Hvis du ikke svarer ærligt, så risikerer du, at du bliver matchet med en forkert virksomhed,” siger hun.

Her vil nogen måske indvende, at du som jobsøgende kan være i en så presset situation, at du kan leve med et dårligt match, hvis bare du kan få en løn, der kan betale huslejen.

“Men hvis kulturen ikke matcher, så kommer du næppe til at blive længe i jobbet, og konsekvensen kan være, at du får et stort gok i nøden og et smæk på selvtilliden,” advarer hun.

Derudover gør Birgitte Baadegaard opmærksom på, at rekrutteringsmedarbejderne kan være svære at narre.

“Nogle af de her tests er så gennemarbejdede, at det er svært at snyde helt gennemført. Ofte vil det blive fanget, fordi det er et eller andet sted i testen opstår nogle uoverensstemmelserne mellem svarene,” siger hun.

4. Skab en god ramme
De fleste tests er internetnetbaserede tests med en indbygget tidsgrænse. Som regel får kandidaterne tilsendt testen på en mail efter, at de har været til samtale.

Men når du sidder hjemme i stuen med din computer kan det være svært at genskabe den samme fokuserede stemning, som du oplever til en samtale.

Blandt andet derfor anbefaler Birgitte Baadegaard, at du ikke blot impulsivt går i gang med testen, men sørger for at skabe en god ramme om situationen før du går i gang.

“Lav dig en kop te og sæt dig i ro og mag. Sæt din mand eller kone til at tage sig af ungerne og sørg for, at hunden ikke begynder at gø. Du bør naturligvis også slukke for mobiltelefon og lukke mailprogrammet, så der ikke pludseligt vælter ind med beskeder,” lyder rådet fra Birgitte Baadegaard.

Læs også: 

Sådan får du drømmejobbet hos Google

Fem trick: Sådan netværker du dig til et nyt job på nettet

På 30 år er Dustin gået fra at være en dyrehandel i Sverige, der begyndte at sælge postordre-disketter til at blive en milliardforretning i hele Norden.

Alene inden for de sidste fem år, altså mens resten af verden har lidt under en kvælende finanskrise, har Dustin leveret det ene solide regnskab efter det andet.

Dustin kan i år fremvise en fordobling af omsætning siden 2009/10 fra en halv til en hel milliard.

Hemmeligheden bag regnskabets solide resultater er såre simple, men svær at efterligne.

“Bredt sortiment, lav pris og hurtig levering er de redskaber, der gør Dustin til den foretrukne forhandler hos flere og flere små og mellemstore erhvervskunder. Det har blandt andre tiltag haft en positiv effekt på vores omsætning,” fortæller Michael Haagen, Dustins danske landechef.

Læs også: Sådan tjener du penge på dit hardwaresalg

Resultatet overgår omsætningens vækst
At omsætningen er steget med raketfart er godt, men til trods for det lavmarginsmarked, som it-handel er, så har Dustin også vist, at selskabet samtidigt kan tjene penge.

Forhandleren har formået næsten en femdobling af det årlige resultat fra 8,6 millioner til 42,7 millioner kroner i samme femårige periode.

“Vort fokus er, at vi ønsker profitabel vækst og ikke volumen for volumens skyld. I stedet fokuserer vi meget på ydelser og tjenester knyttet til de produkter, vi sælger. For eksempel konfigurering af klienter, servere og storage-løsninger blandt implementering, hvilket har haft en positiv effekt på vort resultat,” skriver Michael Haagen.

Læs også: Dustin: Volumen er nøglen til vores succes

Væksten stopper ikke
Dustins danske landechef forudser ikke noget stop i væksten foreløbigt, men derimod flere muligheder for vækst. I særdeleshed inden for mobility og e-handel regner Michael Haagen med, at markedet kan vokse.

Men med det sagt, så lover han, at Dustin ikke vil glemme de dyder, som virksomheden indtil videre har bygget sine resultater på.

“Vi vil fortsætte med at udvikle vores tilbud i retning af små og mellemstore virksomheder med fokus på produkter, product-near tjenester og løsninger. Vi har et godt kendskab til, hvordan man kan betjene dette segment, og vi vil fortsætte med vores fokus herpå,” skriver Michael Haagen.

Læs også:

Galleri: Gigantisk it-supermarked sender 100.000 pakker hver måned

Her er overblikket: Alle Top 100-vinderne i 2014

En floskel lyder, at et billede siger mere end 1.000 ord.

Den frase har søgeselskabet Google så at sige vendt om, så googlernes billedsøgninger fremover skal bruges til mere præcist at beskrive og finde billeder på verdens største søgemaskine.

Google forklarer, at nye måder at kombinere forskellige søgeteknologier på vil gøre selskabets søgemaskineri bedre til at finde billedmatches ved brug af komplekse søgetermer som ‘to pizzaer ligger på en ovn’.

Dermed tager selskabet (endnu) et skridt mod at gøre sin søgemaskine mere menneskelig, så en bruger dels ikke længere behøver at spekulere i maskinvenlige søgetermer. Snarere kan han/hun beskrive sin billedsøgning i dagligdags tale og samtidig få bedre, forklarede billedresultater.

“Vi har udviklet et maskinlæringssystem, der automatisk kan producere billedtekster til præcist at beskrive billederne, så snart vi ser dem,” forklarer Oriol Vinyals, Alexander Toshev, Samy Bengio og Dumitru Erhan fra Googles Research-team på selskabets blog.

Kombinerer teknologier
I dag er det muligt at søge efter billeder med ord eller simpelthen uploade eller trække billeder ind Googles billed-søgefelt.

Dermed søges der efter billeder, der matcher det enkelte ord eller form- og farveligheder med det uploadede billede.

Med Googles nye billedsøgninger bliver flere forskellige parametre sat i spil for eksempel ord som ‘to’, ‘pizzaer’, ‘ligger på’ og ‘en ovn’ – og ikke mindst ordenes indbyrdes relation til hinanden.

“En præcis beskrivelse af et komplekst scenario kræver en dybere repræsentation af, hvad der foregår, en forståelse for objekternes indbyrdes relationer og derefter skal man oversætte det til hele på et forklarligt sprog,” skriver Google Research-medarbejderne på bloggen.

Mere specifikt kombinerer Google neurale systemer trænet til at klassificere objekter på et billede med neurale netværk, der kan producere ord og sætninger, der minder om vores naturlige sprog – uanset hvilket sprog, man taler.

Kørt flere tests
Google har inden blog-publiceringen af den nye søgeteknologi afprøvet sit nye billedsøgesystem med åbne datasæt fra blandt andre Flickr og Pascal.

“De genererede sætninger er fornuftige. Systemet gør det også godt i kvantitative evalueringer med BLEU,” skriver Google-medarbejderne på bloggen.

Her er BLEU (Bilingual Evaluation Understudy) en algoritme, der bruges til at evaluere kvaliteten af en sætning, der er maskinoversat fra et sprog til et andet.

Teknologien er stadig i sin vorden, og du kan læse mere om Googles billed- og tekstsøgningsteknologi her.

Læs også:
Google genopfinder mail-klienten med Inbox

Google risikerer bøde på 35 milliarder for unfair søgeresultater

Jens Kjølseth Møller, specialechef og professor på Sygehus Lillebælt. Foto: Sygehus Lillebælt.

Omkring hver tiende patient, der indlægges på et hospital i Danmark, rammes af en infektion under indlæggelsen.

3.000 af dem dør hvert år.

Men nu skal et nyt og danskudviklet it-system på Sygehus Lillebælt nedbringe hospitalsinfektionerne med en tredjedel, fordi personalet nu kan se, hvor det skal sætte ind med forebyggelsen.

Manden bag monitoreringssystemet er Jens Kjølseth Møller, specialechef og professor på Sygehus Lillebælt, der i samarbejde med softwarefirma SAS Institute har udviklet systemet blandt andet ved hjælp af tekstanalyse i patientjournaler.

Monitoreringssystemet skal give et eksakt billede af hospitalserhvervede infektioner helt ned på den enkelte patients niveau.

Læge med it-kundskaber
Med en uddannelse i medicin og supplerende it-studier har Jens Kjølseth Møller skabt en platform, der har givet indsigt i begge verdener og altså ført til udviklingen af it-systemet til infektionsforebyggelse.

“Det kommer ikke patienten, der allerede har fået en infektion, til gode. Men de næste patienter i systemet vil drage fordel af det. Den viden, vi har på patienterne i dag, det er den viden, der vil være med til at forebygge infektioner hos patienterne i morgen,” siger Jens Kjølseth Møller om systemet, og han fortsætter:

“Vi kommer til at få bekræftet mange af de ting, vi godt vidste i forvejen. Men vi kommer også til at arbejde meget mere aktivt med det, vi kalder intervention, hvor vi forsøger at ændre rutiner for at se, om vi kan gøre det bedre, end det vi gør nu,”

Jens Kjølseth Møller forventer, at det nye monitoreringssystem vil kunne nedbringe hospitalserhvervede infektioner med en tredjedel, hvis systemet bruges aktivt til at opstille anbefalinger ud fra.

Matematik til sundhed
Hvad er det, it-systemet kan?

“Det er et overvågningssystem baseret på data, som allerede er registreret i sundhedsvæsnet. Vi samler patientoplysningerne i en selvstændig database og lægger nogle algoritmer og regler hen over informationerne.”

Det kan eksempelvis være, om en patient har fået antibiotika, eller om der er fundet mikrobiologiske bakterier i en prøve fra patienten.

“Ved at kende disse oplysninger kan vi pege patienterne ud via nogle underregler som til sammen peger på, at det er en patient, der har en infektion.”

På den måde er det lykkedes at finde et sæt matematiske regler, der kan udarbejde overbliks-lister.

På disse lister kan man afdeling for afdeling se, hvor mange af de indlagte personer, som har haft en infektion af den ene eller anden art.

“Disse informationer kan så anvendes til iværksætte tiltag, der kan gøre noget ved infektions-problemerne,” fortæller han.

Systemet indeholder også en tekst- og data-mining del, hvor der søges på bestemte ord og sammenhænge fra patientjournalerne.

“Det er supplerende oplysninger, der raffinerer resultaterne yderligere, fordi man kan finde informationer om, hvad der har udløst infektionerne. Den viden kan så benyttes værktøjer til en indsats for at nedbringe antallet af infektioner på afdelingen.”

“Den store forskel er, at vi kan få præcise resultater og samtidig bud på, hvor årsagerne til intentionerne er. På den måde kan forebyggelsen blive mere målrettet og der skabes overblik.”

Systemet er således et it-værktøj til en bedre praktisk behandling.

Også til anden behandling
Systemet har været 10 år undervejs. Det skyldes, at det handler om samkøring af data fra forskellige registre.

“Vi forsøger på en intelligent måde at udnytte de informationer, der allerede er registreret. Det er langt om længe lykkedes at få lov til at trække data ud og samkøre dem. Vi har længe haft modellerne, men nu er det også en konkret database med oplysninger, der går fem år tilbage,” siger han til Computerworld.

Kan man fintune it-løsningen til andre områder?

“Det er et specifikt system, men ideen om med at benytte tekstgenkendelse og lede efter nøgleord eller sammenhænge kan bruges i mange sammenhænge. Vi arbejder allerede på andre infektions-systemer. Et tiltag om infektioner i forbindelse med operationer og et om lungebetændelse.”

I øjeblikket er sygehuset ved at kvalitetssikre de næste udgaver.

Innovative opfindelser er ikke uvant for Jens Kjølseth Møller, der for 30 år siden udviklede det bakteriologiske system, MADS, der i dag er implementeret på hovedparten af landets mikrobiologiske laboratorieafdelinger.

Det nye system sættes officielt i brug på Sygehus Lillebælt den 21. november i år.

Læs også:

Sygehus-it gennempløjer dine data – her er resultatet

Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Det Fælles Medicinkort får drøj kritik af Rigsrevisione