Daily Archives: November 25, 2014

Selvom 5G-teknologien stadig lader vente på sig i en del år endnu, er it-giganterne i kulissen begyndt at forberede sig på at bygge fremtidens lynhurtige mobile netværk.

Udover kinesiske Huawei, japanske DoCoMO og koreanske Samsung har lagt billet ind på at bygge 5G-netværksteknologier, er svenske Ericsson og amerikanske IBM nu gået sammen for at udvikle blandt andet 5G-antenner.

Det sker på trods af, at ingen endnu ved med sikkerhed, hvilke frekvenser 5G skal køre på.

Mere specifikt samarbejder Ericsson og IBM om at udvikle prototype-systemer til hundredevis af retningsbestemte antenner og radioer, der kan koges ned på én chip, der er på størrelse med en tændstikæske.

De mange antenner skal tjene MIMO-teknologien (multiple-input and multiple-output), der i dag anvendes i 4G, og som også forventes at blive brugt i stor stil i de kommende 5G-netværk.

Det skriver The Register.

Hent HD-film på et sekund
5G forventes først at se dagens lys i 2020.

Ericsson testede dog allerede i juli sit foreløbige 5G-netværk med hastigheder, der var oppe og ringe på 5 Gbps, hvilket er 50 gange hurtigere, end de hastigheder vi kender fra det nuværende 4G/LTE-netværk.

Samtidig er Ericssons hastigheder en del fra de 10 Gbps, som forventes at blive den teoretiske downloadhastighed. Det betyder, at du i disse hastigheder kan downloade en HD-film på ét sekund.

Udover at vi får meget hurtigere mobiler og dermed givetvis også nye tjenester, forudsiger flere eksperter også, at flere og flere enheder blive tilsluttet 5G-netværket i det, som vi kender som ‘internet of things’.

Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Dansk teknologi skal bygge vores kommende 5G-netværk

Huawei: 5G er så potent, at vores viden om netværk og it skal genstartes

EU arbejder med flere forskellige planer, der alle sigter mod at knægte Google og selskabets massive dominans på søgemaskine-markedet.

Her tjener Google ikke mindst sine penge på at sælge betalte søgeresultater til annoncører.

EU overvejer at tvangs-opsplitte Googles forretning i to dele, så søgemaskinen kommer til at fungere uafhængigt af Googles kommercielle forretning – altså salget af annoncer.

Google er med en markedsandel på mere end 90 procent den ubetinget største søgemaskine i Europa, og EU har længe haft kig på selskabet, som EU mener misbruger sin dominans til at holde rivaler ude fra markedet.

Den går ikke i EU, hvilket tidligere kæmpe-sager mod ikke mindst Microsoft tidligere har vist.

Det kan du læse mere om her: It-selskabernes effektive politiske våben.

Afstemning på vej
EU-Parlamentet har indtil videre fået udarbejdet en såkaldt resolution, der – blandt en del andre teknologi-orienterede emner – opfordrer EU-Kommissionen til at sigte efter en opsplitning af Googles europæiske forretning.

Parlamentet skal onsdag debattere resolutions-udkastet, som skal til afstemning torsdag. Parlamentet har ikke mandat til at gennemtvinge en tvangs-opsplitning af det amerikanske selskab.

I resolutionen opfordres EU-Kommissionen til at ‘overveje forslag om at frigøre søgemaskiner fra andre kommercielle tjenester som en langvarig løsning.”

Google har været i EU’s søgelys siden 2010, hvor en række af Googles rivaler klagede til EU over Googles dominans på markedet.

Det er langt fra usædvanligt at forsøge at få EU til at knægte store spillere, hvilket du kan læse mere om her: EU’s milliard-bøder varsler nye tider for it-branchen

Google-konkurrenterne har klaget over, at Google favoriserer sine egne tjenester i søge-resultaterne, mens konkurrenterne bliver mere eller mindre skjult for Google-brugerne.

I udkastet til resolutionen foreslåes der også alternative modeller til at begrænse Googles dominas på markedet.

Rotationsordning
Blandt andet foreslåes der er en slags rotations-ordning, hvor kommercielle løsninger fra forskellige leverandører skal fremvises på skift i Googles søgemaskine.

Denne løsning vil i givet fald minde om den løsning, som EU påtvang Microsoft i den store browser-sag i CCC, hvor selskabet var under beskydning for at bundle Windows med sin egen browser, Internet Explorer.

Her blev Microsoft tvunget til at indføre en slags boks, så Windows-brugerne blev præsenteret for en række alternative browser-muligheder.

Det kan du læse mere om her: Her er Windows-brugernes frie browser-valg.

“Denne mekanisme vil forhindre Google i at anvende den ranking-algoritme, som selskabet i dag anvender. Derved vil det blive garanteret, at brugerne modtager relevante resultater, ligesom de vil få flere valgmuligheder,” hedder det.

Det er den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, der skal håndtere sagen, som hun har ‘arvet’ fra sin forgænger.

EU-Kommissionen oplyser, at søgemaskiner er ‘nøgle-spillere’ i udviklingen af det såkaldte ‘European Digital Single Market.’

Derfor er kommissionen ‘opsat’ på at sikre fair konkurrence, hedder det.

Kan skade hele internet-industrien
Google vil ikke kommentere udkastet.

Men den amerikanske it-organisation Computer and Communications Industry Association (CCIA), som Google har en fremtrædende plads i, meddeler, at en tvangs-opsplitning af Google kan føre til lignende sager mod andre selskaber i fremtiden.

“Selv om sagen tydeligtvis er rettet mod ét selskab, har tilgangen og de politiske undertoner omkring Google-sagen langt bredere konsekvenser, og det truer hele internet-økonomien,” lyder det fra CCIA.

Jura-ekspert Christian Bergqvist har tidligere fortalt om, hvad EU-sagen mod Google egentlig skyldes.

Det kan du læse her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Vicedirektør i det amerikanske justitsministerium, James Cole, frygter, at nye krypteringsteknologier i smartphones som en iPhone på længere sigt vil være årsag til, at et barn vil miste livet.

Det budskab leverede han i sidste måned på et lukket møde til blandt andre ledere hos mobilfabrikanten Apple.

Forklaringen bag udsagnet er, at han hævder, at hvis politiet ikke kan gennemsøge en mistænkt persons telefon, kan det føre til alskens tragedier – herunder at et barn en dag vil dø.

Det skriver The Wall Street Journal. 

Det tænkte eksempel
I følge avisen kom James Cole ikke med konkrete eksempler på, at børn kan dø på grund af krypteringen.

Et tænkt eksempel kunne være, at en person har kidnappet et barn. Ved at kigge i den mistænktes telefon, vil politiet kunne lokalisere og redde barnet fra eksempelvis sultedøden.   

At det amerikanske justitsministerium opstiller skrækscenarier med døde børn på et møde om kryptering, fik Apples deltagende ledere til at kalde udsagnet for provokerende. 

Apple-cheferne nævnte samtidig, at informationer om teledata kan hentes andre steder – eksempelvis hos teleselskaberne. 

Det er desuden ikke første gang, at amerikanske myndigheder har været ude og advare om, at krypteringen kan blokere for opklaring af forbrydelser, og at kryptering kan koste børn livet.

Det amerikanske føderale politi, FBI, har tidligere været ude med lignende udsagn om, at børn kan dø som følge af krypteringspolitiken.

Kan ikke udlevere oplysninger
It-selskaber som Apple har i de seneste år oven på afsløringen af de heftige NSA-overvågninger arbejdet på at udvikle krypteringsteknologier, hvor krypteringsnøglen er ude af deres hænder.

For Apples vedkommende er det konkret sket med selskabets seneste iOS 8-opdatering.

Det vil med andre ord sige, at hvis politiet beder Apple om en krypteringsnøgle til at låse op for kommunikationen, se billeder og kontaktlister på en telefonen, kan Apple ikke gøre andet end at slå ud med armene.

Dermed kan it-selskaberne fortælle deres kunder, at it-giganterne altså ikke medvirker til den intense overvågning fra den amerikanske regerings side, som whistlebloweren Edward Snowden har løftet sløret for.

Også Google har med sin seneste Android-version, Lollipop, også arbejdet på at kryptere al indholdet på telefonen.

Læs også:

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Interview: Det er umuligt at se det udefra: CSC Danmarks hovedkvarter i Valby i København er stadig den samme hvide kasse, den store græsplæne og parkerings-pladsen ved den firkantede bygning er stadig uden liv, og der er stadig ikke megen trafik på Valby-gaden Retortvej, der blev kendt over hele Danmark, da CSC Danmark for nogle år siden var centrum for den største faglige konflikt i it-branchen i nyere tid

Det kan du læse mere om her: Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Men inden for bag de hvide vægge og de mørke vinduer finder vi et andet CSC end i tiden med konflikter, hacker-sager og rækken af skandale-sager med Polsag, Skats inddrivelses-system og hacket af CPR-registeret som nogle af de mest omtalte.

Dette andet og nye CSC bag de hvide mure er raskere, mere agilt, med nyt fokus, ny organisation, nye produkter og ny kamp-ånd.

Bygningen er den samme, men bag murene er CSC er et andet selskab end for blot et par år siden, hvor skandale-sager og gigant-underskud prægede dagligdagen. (Foto: Dan Jensen)

Sådan lyder det fra CSC’s øverste chef for Norden, amerikaneren John Walsh III, der af CSC blev kaldt ind som en slags ‘clean up-guy’ – oprydder – for at få sat skub i den turn around, som var så bydende nødvendig for nogle år siden.

“Det har været en hård tid for den danske forretning, og både kunder og partnere og ansatte har været bekymrede om, hvorvidt CSC overhovedet ville blive i Danmark. Det har været afgørende at få gjort selskabet sundt og profitabelt og få det bragt tilbage på sporet som en konkurrence-dygtig spiller. Den opgave er nu løst efter så mange år med dårlige finansielle resultater og dårlige sager. CSC er i dag et meget anderledes selskab end for to år siden,” siger John Walsh til Computerworld.

Billedet er markant anderledes end for ganske få år siden, hvor det så sort ud for selskabet.

Ikke mindst syv års bragende og buldrende underskud med samlet tab i milliard-klassen samt striben af skandale-sager, nedbrud, forsinkelser og problemer talte deres tydelige sprog:

Slap og fed
CSC var blevet slap og fed, havde voldsom overkapacitet af dyre medarbejdere, der næsten ikke kunne fyres og som havde to års opsigelse, der var for meget bureaukrati, selskabet var blevet mageligt og lige lovlig vant til, at telefonen ringede af sig selv med nye ordrer.

Samtidig buldrede agile og konkurrence-klare virksomheder ind på det outsourcing- og servicemarked, som CSC historisk havde domineret sammen med IBM og HP.

De talte både række af lokale udfordrere samt ikke mindst en gruppe store indiske selskaber som Tata og TCL, der gik på rov i markedet.

Et kultur-problem
Ifølge John Walsh skal grunden til CSC’s træghed i slutningen 2000′erne findes i selskabets kultur, der på mange måder blev grundlagt i de glade 1990′ere, hvor kæmpe-ordrerne strømmede ind af sig selv, og solen altid skinnede.

“CSC har ikke været et dovent selskab, men vi har haft en gammeldags ‘go-to-market’-strategi, der jo bygger på, at CSC sammen med IBM og HP som verdens største siden 1990′erne har været vant til altid at blive opfordret til at byde på de store ordrer. Vores handle-mønster og salgs-strategi har dybest set bygget på på, at vi har siddet og ventet på, at folk ringede, så vi dernæst kunne sælge vores produkter til dem,” siger John Walsh.

“Vi har i de seneste år brugt meget tid på at få styr på butikken internt for at få gjort selskabet sundt igen: Profitabiliteten skulle tilbage, og vi skulle have genopbygget forholdet til nogle af de statslige kunder,” siger CSC’s nordiske topchef, John Walsh. (Foto: Dan Jensen)

Det gik fint i mange år.

Men mens markedet udviklede sig, konkurrencen blev skærpet og kravene forandrede sig, blev CSC stående. Indtil oprydningen blev sat i gang.

Og den er nu ved at være på plads – blandt andet efter store fyringsrunder og en omfattende organisations-ændring, hvor fokus er blevet skiftet, ledelseslag fjernet og virksomheden generelt strammet op.

Siden konflikten i 2011 er antallet af medarbejder blevet næsten halveret, løn-omkostningerne er faldet med 175 millioner kroner.

Og selskabet er kommet ud med sit første positive regnskab i årevis med et overskud på 442 millioner kroner.

Du kan læse mere om årsagen til det positive regnskab her: Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

Flagene vajer foran CSC’s danske hovedkvarter i Valby i København: Omsider tjener selskabet penge igen efter tab i milliard-klassen i Danmark. (Foto: Dan Jensen)

“Vi har i de seneste år brugt meget tid på at få styr på butikken internt for at få gjort selskabet sundt igen: Profitabiliteten skulle tilbage, og vi skulle have genopbygget forholdet til nogle af de statslige kunder,” siger John Walsh.

Det har været nødvendigt efter de store skandalesager – men tingene har nu stabiliseret sig.

“Vi har fået fornyet en række af disse kontrakter, og vi har fået afbalanceret medarbejderstaben på en struktureret og gennemtænkt måde, efter at det stod klart, at vi havde overskydende kapacitet. Så nu er vi klar til at vokse igen,” siger han.

Markant forskel
Ifølge John Walsh er forskellen internt i CSC markant til i dag, hvor kulturen efter den store forandringsproces, der blev sat i gang for nogle år siden, er langt mere fremadrettet, offensiv og tilpasset nutidens markedsvilkår: Her skal der kæmpes om ordrerne via både en mere offensiv salgs-strategi og via CSC’s partnerkanal.

John Walsh peger på, at kunderne er langt mere modne i dag, de ved mere, og de er i stand til at stille helt anderledes krav end i de glade 1990′ere.

“I dag er det meget anderledes, fordi folk får bedre og bedre indsigt i teknologi, og alle forstår, at der er masser af muligheder i markedet. Folk ønsker mere fleksibiltet og agilitet i deres løsninger, og de fleste virksomheder arbejder efter en multisourcing-strategi. Når folk køber ind på den måde, så vinder du altså ikke ordrer, hvis du bare sidder og venter ved telefonen,” siger John Walsh.

Hvordan vil du beskrive CSC i dag?

“CSC handler i dag alene om vækst. Vi er færdige med oprydningen, og nu handler det om vækst.”

En stor del af oprydningen har handlet om at få CSC drejet over mod de nye teknologi-bølger, der i disse år gennemstrømmer it-branchen, og som alle de store service-leverandører har kig på.

Det handler om cloud, mobility, big data, cyber-sikkerhed, sociale medier og internet of things.

Samtidig har selskabet skåret voldsomt ned på antallet af løsninger, der til gengæld alle er gennemtestede på kryds og tværs i aktiv brug i selskaber verden over.

“Vi har globalt haft tusindvis af forskellige løsninger, men i dag har vi nogle hundreder, og det har hjulpet meget på vores profitabilitet. Det er jo langt hårdere, dyrere og mere risikabelt at udvikle en ny løsning til hver ny kunde. Men det har vi lagt bag os nu. Det skal ikke være første gang hver gang,” siger John Walsh.

Det nye fokus understreges af, at CSC Danmark i de seneste par år har fordoblet sin salgs-styrke – den såkaldte ‘coverage-force,’ som ifølge John Walsh er ‘out hunting new opportunities’ – til i dag at tælle omkring 60 mand.

Sælgerne har fået til opgave at være offensive ud i markedet, fordi de skal lande nye opgaver, nye ordrer, opsøge nyt land.

Vil have fat i de mellemstore
Det gælder ikke mindst jagten på nye ordrer i et for CSC helt nyt marked, nemlig de mellemstore virksomheder, som i dag for alvor er begyndt at betragte it-løsninger som en vigtig konkurrence-parameter i takt med, at de nye teknologiske muligheder åbenlyst kan forbedre virksomheders konkurrence-evne.

“Historisk har CSC jo altid været på jagt efter de meget store ordrer, men sådan er det ikke længere. I dag går CSC også efter de mellemstore virksomheder, lige som vi også vil søge mere mod Norge og Sverige og Finland,” siger John Walsh.

Det er helt oplagte områder for CSC, mener John Walsh, der peger på, at selskabet i høj grad kan anvende dets erfaringer med at levere it-løsninger til den danske stat til at sælge tilsvarende løsninger til de svenske og norske myndigheder.

Ifølge ham har de meget medie-omtalte skandale-sager som Polsag, Skat, den store hackersag og lignende ikke skadet forholdet til de svenske og norske og finske myndigheder, som CSC nu forsøger at få til at investere i selskabets løsninger.

John Walsh er imidlertid ikke bekymret.

“Lets face it: Alle har jo sager,” siger han.

“CSC og den danske regering arbejder med nogle af de tungeste og mest komplicerede it-systemer i verden, og det går altså bare galt en gang imellem. Sådan er det. Men vi er blevet der i alle tilfælde. We did not quit. Vi smøgede ærmerne op, og vi fik løst de problemer, der var,” siger han.

De mellemstore virksomheder
Omkring halvdelen af CSC’s ordrer ligger i dag i den offentlige sektor, hvor selskabet blandt andet leverer it-løsninger til politiet, Skat og andre.

Den anden halvdel går til de private virksommheder, hvor CSC nu sætter sejl for at vinde ordrer blandt de mellemstore virksomheder, som selskabet ellers ikke har haft i kikkerten.

“For man fravælger jo reelt halvdelen af markedet, hvis man kun fokuserer på de store virksomheder, som vi tidligere har gjort,” siger John Walsh.

Han peger på, at det danske marked, som CSC kigger på – primært it-løsninger til staten samt til sundheds-branchen, finans- og forsikrings-branchen samt fremstillings-virksomheder – udgør omkring 30 milliarder it-kroner om året, hvoraf kun en lille del kommer fra den danske stat.

“Det betyder jo, at vi ser langt større muligheder uden for den danske stat end inden for den danske stat. Ud fra den betragtning forventer jeg, at vores private sektor-forretning i løbet af de kommende år vil blive større end vores statslige forretning,” siger han.

Konsoliderings-bølge i gang
CSC er et globalt selskab med afdelinger i mange lande.

På den måde ligner selskabet konkurrenten IBM, der på samme måde som CSC har været nødt til at reagere på forandringerne i markede – blandt andet ved at drosle ned for den danske medarbejderstab og i stedet trække på folk i afdelinger i prisbillige lande til at løse en del af de danske opgaver.

Det kan du læse mere om i dette nylige interview med IBM’s danske direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen: Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Samme strategi er CSC slået ind på.

Selskabet har eksempelvis store afdelinger i Indien og Vietnam, ligesom der findes en afdeling med 350 mand i prisbillige Litauen, der er et EU-land. Det betyder, at CSC hurtigt kan trække folk herfra ind til at løse opgaver i Danmark.

“Der er i dag meget konkurrence på pris i markedet,” siger John Walsh.

I det lys mener han, at det er en fordel, at CSC dels kan trække udenlandske CSC-eksperter ind i landet, dels kan sende lokale opgaver til prisbillige lande.

“Vi kan trække på folk med både de rette skills og til den bedste pris over hele verden. 85 procent af vores opgaver er lokations-uafhængige, og det betyder jo, at vi kan placere mange opgaver det sted i verden, hvor det passer bedst,” siger han.

Anderledes ser det ifølge ham ud for en række af de danske konkurrenter, som er hjemmehørende i Danmark og som ikke har en stor global organisation at trække på.

De tæller eksempelvis KMD, Logica og andre.

“Vi ser i hvert fald en konsolidering blandt de nationale spillere, hvoraf mange har overkapacitet, fordi de ikke er gået gennem de øvelser, som vi har været igennem i de senere år. Jeg tror, at vi er godt positionerede til at vinde over dem, fordi vi har både det lokale talent og den globale skala,” siger han.

Hvad er den største udfordring, som CSC Danmark står over for lige nu set gennem dine briller?

“Efter så mange år med dårlige finansielle resultater og dårlige projekter er det at få folk i markedet til at forstå, at CSC er et meget anderledes selskab end for to år siden. I dag har vi nye produkter, agil udvikling, investerer i fremtiden og har nye partnere, og vi flytter os hastigt fra den klassiske mainfraime- og cobol-infrastruktur mod en service-as-demand, cloud-baseret arkitektur.”

“CSC er et helt anderledes selskab i dag end for to år siden. Jeg synes faktisk, at alt det interne er på plads nu. Nu handler det om at levere, så vi får gode referencer, hvilket vi ikke havde før. Og om at levere innovative løsninger til kunderne på en mere proaktiv måde,” siger John Walsh.

Online-butikken SmartGuy med blandt andet tøj og sko på hylderne er idømt en bøde på 800.000 kroner for at have sendt 231.293 spam-sms’er og 42 mails.

De uanmodede reklamer blev sendt i fem kampagnebølger.

Og selvom Forbrugerombudsmanden efter første sms-bølge gjorde virksomheden opmærksom på indkomne klager, fortsatte spammeriet på mails i perioden fra den 9. april og frem til 19. december sidste år.

Virksomheden blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden i december 2013, hvorefter SmartGuy hjalp myndighederne med at opklare miseren.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Tangering af største bøde 
Med en bødestraf på 800.000 kroner er SmartGuy-sagen en tangering af den største spamsag i kroner og øre herhjemme.

En spam-sag mod DSB fra december 2010 udløste ligeledes et bødeforlæg på 800.000 kroner til statsbanerne.

“Kun én gang tidligere har en virksomhed vedtaget så stor en bøde i en sag om uanmodede reklamer. Det understreger sagens alvor. Den store bøde skyldes, at SmartGuy har sendt de ulovlige reklamer til et meget stort antal personer,” skriver Forbrugerombudsmand Henrik Øe på sin hjemmeside.

I DSB-sagen blev 200.000 personer spammet.

I den mere kulørte ende af skalaen kan det oplyses, at en af de tidligere spambøde-rekorder lød på 400.000 kroner, efter telefirmaet Aircom i 2004 sendte uønskede reklamer via fax til op mod 15.300 modtagere.

Sms og mail er forskelligt
I sagen mod SmartGuy oplyses det på Forbrugerombudsmandens hjemmeside, at det har haft formildende omstændigheder for SmartGuy, at virksomheden troede, at den havde tilladelse til at sende de mange reklame-sms’er.

Ved en granskning af tilladelserne viste det sig, at personerne, der modtog sms’erne, kun havde givet samtykke til at modtage reklamer på mails – og altså ikke sms.

“Virksomheder skal være opmærksomme på, at et samtykke fra en person til at modtage reklamemails ikke gør, at virksomheden derved lovligt kan sende reklame på sms til personen. Det vil kræve et særskilt samtykke.”

Du kan læse mere om spamreglerne på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Læs mere:
El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

De 81 danske pengeinstitutter bag mobilbetalingsløsningen Swipp køber konkurrenten Paii, der hidtil har været ejet af en række teleselskaber.

Med opkøbet fjerner bankerne en vigtig udfordrer fra det danske marked for mobilbetalings-løsninger i sine bestræbelser på at banke Danske Banks succes, MobilePay, af tronen.

“Med købet af Paii vil vi skabe fremtidens mobilbetalings-løsning,” siger Martin F. Andersen, direktør for Swipp, i en meddelelse.

Skal ud til alle danskere
En af MobilePays store fordele er, at Danske Bank har gjort løsningen tilgængelig for alle danskere uanset hvilken bank, de har.

Det samme kommer til at gælde for den nye, sammensmeltede Swipp og Paii-løsning, som via en ny app, der vil se dagens lys engang til næste år, vil kunne anvendes af alle danskere uanset hvilken bank, de anvender.

Det er planen, at den kommende app skal kunne anvendes både til at overføre penge, til at betale på nettet samt til at betale med i fysiske butikker.

Det er således planen, at Swipp og Paii sammen vil udvikle en løsning, der skal kunne integreres direkte i kasseapparater.

Paii er udviklet og ejet af TDC, Telenor, Telia og 3. Den blev lanceret i februar og har altså således blot fået 279 dage som selvstændigt produkt inden salget til Swipp.

Du kan læse mere om lanceringen her: Ny mobilbetalings-app gør webshopping lettere – men især én ting kan skræmme brugerne væk

Hele Paii-forretningen integreres nu i Swipp i forbindelse med, at udviklingsarbejdet skal i gang.

Teleselskaberne bag Paii begrunder beslutningen om at trække sig helt ud af mobilbetalings-området med, at det ikke er deres kerneforretning på samme måde som det er for bankerne.

“På den baggrund er det den rigtige beslutning at sælge Paii til Swipp,” lyder det fra dem.

Markedet for mobilbetalingsløsninger regnes af bankerne for at være helt centralt for fremtidens positionering i markedet, da flere og flere danskere anvender deres mobiltelefoner til at betale produkter med.

Du kan læse mere om, hvad der er på spil, her: Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

It-forhandlerne Dustin og Proshop er hemmelighedsfulde, når det kommer til, hvordan de tusindvis af varer på hylderne prissættes.

Det kan dog alligevel koges ned til tre ting: Algoritmer, konkurrenter og mavefornemmelse.

Prisfastsættelsen er ikke nogen nem opgave, for de to forhandlere imellem har over 300.000 forskellige varer på hylderne, hvor priserne justeres efter behov.

“Vi har et kernesortiment, hvor vi kører med faste priser, og selvom vi overvåger dem løbende, så ændrer vi dem ikke hele tiden. I stedet har vi også et bredt bagkatalog, hvor vi automatisk skifter priser flere gange dagligt,” siger Proshops direktør, Morten Duch.

Hemmelige algoritmer bestemmer prisen
Priserne bliver skiftet på baggrund af informationer om konkurrenternes position på markedet og på prisportalerne, leverandørers priser og lagerbeholdning.

Men det er ikke alle priser, som kan justeres automatisk.

“Hvis det er nogle særlige varer, som vi har fokus på, så er det en indkøber, som manuelt overvåger prissætningen, men bagkataloget justeres automatisk med en algoritme. Ellers skulle vi have rigtig mange ansat,” siger Morten Duch.

Den automatiserede algoritme som beregner priser på de titusindvis af varer hvert øjeblik er lidt af en forretningshemmelighed hos de store netbutikker.

Algoritmen er et vigtigt konkurrenceparameter butikkerne imellem, derfor kommer ingen af de to helt ind på, hvordan den fungerer.

Det nærmeste er, at den justerer priserne ud fra indkøbs- og udsalgspriser for at sikre en given avance på de enkelte produkter.

Læs også: Dustin spinder guld på små og mellemstore erhvervskunder

Service er alfa og omega
De to handelsfolk er enige om, at prisen betyder noget, men langt fra ikke er alt, når det kommer til salg.

“Det vigtigste for os er kundeservice og kundens oplevelse som helhed. Selvom vi bruger vores nordiske kendskab til markedet til at sætte en god pris, så er det ikke nok. Der skal være et effektivt service-apparat bag,” siger Göran Lindö, nordisk online salgschef for Dustin.

Og det er Morten Duch helt enig i; selvom den rigtige pris kan hjælpe virksomheden til bedre at blive set af kunderne.

“Det er klart bedre at ligge nummer et end at ligge nummer ti hos prissøgemaskinerne, men det er mit indtryk, at forbrugerne også kigger på tillid til forretningen, har de erfaringer med, at vi kan levere varen og er servicen i orden, hvis varen skal returneres.”

“Selvfølgelig er der også prisryttere, som udelukkende og altid køber efter den billigste pris, men det er så ikke dem vi specifikt går efter,” siger Morten Duch.

Læs også:

IT-Branchen utilfreds: Priser skal være hemmelige

Brugte iPhones oversvømmer brugtmarkedet: Tusindvis af danskere vil af med deres gamle iPhones

Da Microsoft i sidste uge sendte en hasteopdatering ud til Windows Server, var sikkerhedspakken også forsynet med rettelser til flere versioner af Microsofts klientsystemer, herunder Windows 7, 8 og det kommende version 10.

Du kan læse mere om server-rettelsen her: Microsoft lukker kritisk hul lige nu – hasteudsender rettelse

Men der blev kun oplyst om server-sårbarhederne i den såkaldte sikkerheds-bulletin, der følger med alle opdateringer.

Rettelserne til klientudgaverne blev ikke omtalt med et eneste ord.

AD-tyveri
Hasteudsendelsen understreger naturligvis, at der er tale om en alvorlig sårbarhed i Windows Server.

Hackere var således allerede startet med at udnytte hullet i Windows Server 2008 R2 og tidligere versioner. Derfor lukkede Microsoft hullet uden for normal cyklus.

I server-versionerne betød sårbarheden, at hackere benyttede login-oplysninger fra personer i Active Directory (AD) til at skaffe sig administrator-rettigheder. 

Sikkerhedslappen lukkede en sårbarhed i Windows Kerberos KDC, der er en sikkerhedsfunktion til validering, som man finder på kodevirksomhedens servere.

Den hemmelige rettelse
I oplysningerne for opdateringen var der dog ingen informationer om, at en rettelse til klientversionerne af Windows var med i pakken, som tilfældet var.

Server-sårbarheden, der blev lukket, findes slet ikke i skrivebordsversionerne af firmaets styresystem.

Men opdateringspakken havde alligevel ‘hemmelige’ opdateringer til Windows Vista, Windows 7, Windows 8, Windows 8.1 og forhåndsudgaven af Windows 10.

En talsmand fra Microsoft forklarer den usynlige opdatering således:

“Da vi arbejdede med rettelsen til Privilege Attribute Certificate (server-sårbarheder, red.), opdagede vi en del ældre kode, som vi ikke var tilfredse med. Teoretisk kunne koden udnyttes i forbindelse med andre angrebstyper,” lyder den officielle udtalelse fra Microsoft til PC World i USA.

Og han forklarer videre:

“I vores undersøgelse opdagede vi ikke en direkte sårbarhed til disse platforme, men vi fandt en del kode, der skulle forbedres for at kunne modstå fremtidens sikkerhedsproblemer,” skriver kodefabrikken i en mail til PC World.

Læs også:

Her er Microsofts kæmpe-sikkerhedspakke

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft

Microsoft lukker kritisk hul lige nu – hasteudsender rettelse

“På Sjælland skal man typisk betale fra et par tusinde og opefter for en 100 Mbit. Så vi er en flerfaktor fra, hvad det burde koste,” siger direktør i Cactus Data, Gustav Brock.

Hos it-virksomheden Cactus Data i Københavns Nordhavn undrer direktør Gustav Brock sig over priserne på fiberforbindelser.

Han fortæller, at en sjællandsk 100 Mbit-forbindelse nemt kommer op over en abonnementpris på 2000 kroner om måneden, mens jyske eller fynske privatkunder får samme hastighed for blot 500 kroner.

“Ringer man til Waoo og beder om en fiberforbindelse som privatperson, får du 100 Mbit lagt ud for en plovmand, mens du her på Sjælland typisk skal betale fra et par tusinde og opefter. Så vi er en flerfaktor fra, hvad det burde koste,” siger Gustav Brock.

“Det er helt urimeligt, når man kigger på, hvad fynboer og jyder kan få deres forbindelser til, mens vi andre skal slippe flere tusinde kroner om måneden. Jeg kan ikke forstå, at der ikke bliver gjort noget ved det,” siger han.

Eksempler på priser
Han mener, at forklaringen på de ublu fiberpriser i ØstDanmark skal findes i en kombination af TDC’s ejerskab til fibernettet øst for Storebælt og passive politikere, som blokerer for den frie konkurrence.

“Så sent som i dag har jeg tjekket hos Telia og der er prisniveauet – lidt afhængig af detaljerne – på 2-3.000 kroner om måneden for en fiberforbindelse. Det er så selvfølgelig til erhvervsbrug med den service, det indebærer. Det kan man jo ikke forvente på en privat aftale,” siger Gustav Brock.

Telias presseafdeling henviser til, at fiberforbindelser til erhvervskunder sælges som en del af større aftaler, der indeholder en række andre produkter. Derfor vil Telia ikke oplyse specifikke priser på fiberforbindelser.

Ifølge TDC’s hjemmeside ligger standardprisen for en 100 Mbit-forbindelse på 1695 kroner, men inklusiv etablering kommer prisen for det månedlig abonnement op på mellem 2495 og 2995 kroner.

“Men man kan jo ikke fortænke TDC i at malke den ko, de har. At det så er meget kortsigtet er anden sag,” siger Gustav Brock.

Computerworld har forelagt kritikken for TDC, som peger på, at selskabet ikke er den eneste udbyder, der leverer fiberforbindelser til kunder øst for Storebælt. Udover Telia og andre teleselskaber udbydere som SEAS og Gigabit også på banen, lyder det fra TDC.

“Det er muligt for fremmede udbydere at benytte sig af TDC’s fibernet, og det sker efter priser, der er fastsat af myndighederne,” lyder det i en mail fra TDC’s presseafdeling.

Telegiganten mener heller ikke, det er rimeligt at sammenligne priser til private kunder med de produkter, som markedsføres overfor virksomheder.

“Det er forskellige produkttyper med store forskelle inden for service, support, sikkerhed og hardware. Priseksemplet med Waoo bør måske snarere sammenlignes med produkter fra eksempelvis YouSee, hvor du for 399 kroner kan få 100/20 Mbit, 80/40 Mbit eller 60/60 Mbit,” lyder det fra TDC

Her koster det under 1000 kroner
Hos den jyske udbyder Nianet siger direktør Rasmus Helmich, at man her kan tilbyde mindre erhvervskunder en forbindelse på mellem 50 og 100 Mbit til “under 1000 kroner”.

“Det er fuldstændig korrekt, at mange mindre virksomheder har svært ved at få adgang til de enklere produkter, som i sagens natur også er billigere,” siger Rasmus Helmich.

- opdateret kl. 09.40 med kommentar fra TDC og Telia.

Læs også:

TDC går sammen med jysk fiber-fjende: Skal drive nettet og sælge løsninger

Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

I udkanten af Rigsfællesskabet sad it-direktør for Sermersooq kommune i Grønland, Michael Williams, og overvejede sine muligheder.

Kommunens godt 1.000 computere skulle over de kommende år have et eftersyn og måske udskiftes. 

Overvejelsen var: Stationære eller bærbare computere?

It-afdelingen forsøgte dog noget helt andet. For godt et år siden evaluerede afdelingen den lille, strømbesparende NUC-computer fra Intel i et par måneder for at teste, om den kunne klare alle de opgaver, som kommunens mange ansatte måtte udfordre den med.

Og det har indtil nu været det rigtige valg for kommunen, mener Michael Williams, der nu har udskiftet cirka 200 af de godt 1.000 enheder med NUC-computere.

“Jeg brugte rigtig lang tid på at gennemgå de alternativer, der findes, før vi overgik til NUC’en som ny standard for stationær computer. Personligt har jeg til mit skrivebord skiftet til en af de første testmodeller, som vi anskaffede – den har 4 GB RAM og kun 60 GB mSata disk – men den kører fortsat som død og helvede og er det helt rigtige valg for os,” siger Michael Williams.

“Vi fremstillede et minimumskrav, som de gamle computere skal kunne klare, før at vi levetidsforlænger dem, og hvis de ikke gør det, så udskifter vi dem i stedet med de små NUC-maskiner, og det har vi ikke fortrudt. Godt 200 af dem er allerede blevet sat i arbejde,” tilføjer it-chefen.

Computerworld testede en NUC DC53427HYE tilbage i april 2013, og vi var dengang imponerede over maskinens evner. For nyligt testede vi så konkurrenten Gigabyte’s BRIX-Pro.

Intels NUC. Foto: Intel

Masser af mini-kraft
En typisk bruger i kommunen bruger det meste af sin computertid med sagsbehandling, skrivearbejde og anden “let” brug.

Derfor kan de små NUC-computere, som ikke har dedikeret grafikkort, og som generelt kører på laptop-hardware, ifølge Michael Williams sagtens overtage langt det meste af arbejdet i kommunen.

“Vi erstatter cirka 2/3 af de computere, som kommer igennem it-afdelingen, og NUC-computerne kan klare samtlige applikationer vi skal bruge den til. Det er kun cirka ti computere nede hos anlæg og miljø-forvaltningen, som skal bruge AutoCAD, der i stedet har et par stærkere HP Z-Station 820,” siger Michael Williams.

Den specifikke NUC-computer er en D54250WYK med Haswell i5-chipset. Langt de fleste enheder er 4 gigabyte RAM og 120 gigabyte mSATA, men enkelte medarbejdere med mere krævende opgaver har fået yderligere ram op til 8 eller 16 gigabyte og enkelte har også fået yderligere lagerplads.

De mere krævende brugere benytter sig alle af forskellige programmer fra Adobe-suiten, som kræver det mere kraft, men det er stadig ikke noget, som NUC-maskinen ikke kan klare.

“I en lokal svømmehal manglede de en maskine, som kunne benytte sig af en 4K-skærm til præsentationer. Vi satte en NUC op med tilslutning til DisplayPorten, og den kører glimrende, ” siger Michael Williams.

Ud over Intel’s NUC-computere har den sydgrønlandske kommune også cirka 150 Dell Wyve T10-maskiner, som kører Citrix VDI.

Foto: Intel

Kun en enkelt ulempe
De små NUC-computere har været en stor besparelse for kommunen, som i gennemsnit bruger 4.200 kroner – inklusiv mus og tastatur, men uden OS – per maskine.

“Det var den maskine, som havde størst fleksibilitet for os, og samtidig betyder den energisparende NUC, at godt en tredjedel af anskaffelsesprisen bliver betalt i form at en mindre strømregning over computerens fire-årige levetid,” siger Michael Williams.

Den eneste store ulempe ved de små NUC-maskiner er ifølge Michael Williams, at driver-mulighederne ikke altid er lige optimale.

“Min System Center-ansvarlige som fremstiller images og driverpakker fik adskillige grå hår, inden han fandt frem til en procedure, som virkede. Det er, som om at Intel har sammenlagt for mange drivere i deres pakker, som gjorde det svært at få maskinerne til at begynde en autoinstallation, når man første gang tilsluttede dem,” siger Michael Williams.

Et anderledes lavpraktisk argument for, at valget faldt på de små NUC-computere, da der skulle opgraderes i den grønlandske kommune var, at de er så små.

Sermersooq Kommune er over 531.900 kvadratkilometer stor og selvom at det er Grønlands mest folkerige kommune, så er der ofte meget langt mellem byerne. Mange af de små byer kan kun tilgås via fly eller båd.

“Det kostede før en bondegård at sende en arbejdsstation ud til en af bygderne, hvis de skulle skiftes. Nu kan vi sende en NUC af sted i en prøvekuvert. Man kan sågar tage fire-fem stykker med i tasken, når man alligevel skal på service-eftersyn,” siger Michael Williams.

Læs også: Test: Mini-computer har overraskende meget kraft