Daily Archives: November 27, 2014

Få en bedre it-kontrakt: Disse krav skal du stille til din it-leverandør

“Det er godt gammel købmandskab, at jo længere du vil lave din kontrakt, jo billigere kan du også få det som kunde.”

Sådan lyder det fra it-advokat Jesper Langemark, managing partner i firnaet Bird & Bird, der arbejder med udarbejdelse og forhandling af it-kontrakter.

Men selvom godt købmandskab grundlæggende er, hvad det altid har været, har tingene alligevel ændret sig. For når man i dag driver en forretning, er agilitet det helt store mantra. 

De fleste er enige i den grundlæggende præmis, at man skal have en fleksibel og agil virksomhed, der kan tilpasse sig de konstante og hastige forandringer på markedet.

Men hvordan passer den virkelighed sammen med det gode købmandskab og de lange kontrakter med store rabatter?

“De to hensyn går imod hinanden,” forklarer Jesper Langemark.

Han giver herunder dig, kære læser, et indblik i nogle af de grundlæggende krav, du med fordel kan stille til din leverandør, når it-konkrakten skal indgås. 

Hvad koster det at gå før tid?
Jesper Langemark forklarer, hvordan man sikrer, at man både får adgang til de rabatter, der kan hentes ved længere kontrakter – men samtidig bevarer muligheden for at skifte hest, før kontrakten udløber. 

“Vi siger til leverandørerne, at vi gerne vil have deres priser baseret på en langvarig kontrakt. Men vi vil også have mulighed for at komme ud før.”

“Hvis vi gør det, ved vi godt, at vi skal aflevere noget af den rabat, vi har fået. Så det normale i vores kontrakter er, at vi opererer med nogle exit-fees.”

Jesper Langemark opstiller et eksempel, hvor man ønsker at indgå en kontrakt med en varighed på fire år.

“Som kunde ønsker vi mulighed for at komme ud efter allerede et, to, tre og fire år. Vi vil gerne have at vide, hvad prisen er for at stå af i år et, to, tre og fire. Vores antagelse er naturligvis, at prisen er højere i år et end i år tre eller fire.”

It-advokaten tilføjer, at der ofte kan være ret stor forskel på, hvad leverandørerne har at byde på i den sammenhæng.

Nogle har eksempelvis så stor tillid til deres eget produktet, at det ikke skal koste kunden noget at træde ud, mens andre leverandører lægger meget store beløb på ved en tidlig exit fra samarbejdet.


Når it bliver billigere år for år
Den meget konkrete aftale om, hvad det skal koste, hvis man træder ud før tid, er dog kun ét af de elementer i kontrakten, man skal fokusere på.

Et andet vigtigt element kan være at sikre, at den rabat, man forhandler sig frem til med den forholdsvis lange kontrakt, rent faktisk også er en god deal.

I it-industrien er der nemlig på en række områder en konstant udvikling mod lavere priser for en given vare.

Tingene bliver med andre ord billigere over tid, og derfor kan det, der ser ud til at være et godt tilbud i dag på en femårig kontrakt, vise sig at være knap så fantastisk et par år senere.

Rådet fra Jesper Langemark er her, at man både undersøger markedsudviklingen og laver en benchmark-undersøgelse på den konkrete ydelse.

“Eksempelvis drift egner sig fortrinligt til benchmarking, og det er også et område, hvor vi kan se, at priserne stadig er for nedadgående.”

Derfor kunne et krav til leverandøren lyde:

“At du – på toppen af den rabat, du har givet – skal fortsætte med at give den rabat op imod en markedspris. Så hvis du har givet 15 procent på en markedspris i dag, så hedder rabatten også 15 procent af markedsprisen om tre-fire-fem år.”

Hvem er stærkest i forhandlingen?
Det lyder næsten som om, at man bare kan stille alle mulige krav til leverandørerne, som de så går med på. Sådan er den praktiske virkelighed vel ikke altid – så hvordan når man frem til enighed?

“Der er meget forskelligt, hvem der har bukserne på, men generelt mærker vi nok en magt hos kunderne. Vi mærker stadig den tendens, der efterhånden har været i en del år; at leverandørerne er ekstremt sultne for at få opgaven.”

“Det er klart, at vi skal op på en kunde af en vis størrelse, og du kan også godt møde nogle leverandører, der ikke er til at hugge og stikke i. Men det generelle billede er, at kunden langt hen ad vejen sætter dagsordenen og godt kan få leverandørerne med på de her ting.”

“Det er efterhånden meget sjældent, at vi møder den gamle latin om, at leverandørens standardvilkår ikke kan forhandles,” siger Jesper Langemark fra advokatfimaet Bird & Bird.


Annonce:


Pas på du ikke bliver låst fast i skyen
Når vi taler cloud, er det vel typisk netop standardkontrakter – hvilken betydning har det?

“Det er det, og der er billedet anderledes. Der er ikke så meget at forhandle om. Det er én til mange, og basalt set er det samme setup og serviceniveau, de kan tilbyde kunderne.”

“Det vil sjældent være på de juridiske vilkår, du kan forhandle, men til gengæld kan du forhandle priserne, og du kan også godt forhandle, hvor lang til kontrakten skal være. Men igen så får du en skarpere pris fra din cloud-leverandør, jo længere tid du vil binde dig.”

Jesper Langemark tilføjer, at de kontraktmæssige udfordinger ved cloud-løsninger ikke handler så meget om varigheden af konkrakten, men snarere om, hvordan man er stillet som kunde, hvis man ønsker at skifte til en anden leverandør.

“Det er hele spørgsmålet om vendor lock-in og mulighederne for at komme over på en ny cloud-løsning, når kontrakten ophører.”

“Det er helt afgørende at kunne komme over til en ny leverandør og at have en plan for, hvordan kommer til en ny cloud-løsning den dag, den eksisterende kontrakt ophører.”

“Hvis ikke du har den plan, har du et alvorligt problem.”

Jesper Langemark fortøller, at man blandt andet skal kræve svar på, hvilken assistance den eksisterende cloud-leverandør giver, hvis man ønsker at skifte til en anden leverandør, og hvilke dataformater og -standarder, der arbejdes med.

“Hvis leverandøren vil være på det her marked, skal han have et godt og klart svar på, hvordan man kommer ud af den her løsning igen,” lyder det fra Jesper Langemark.

Læs også:

Stil større krav til dine it-leverandører – ellers kan de ikke bruges

Gratis dansk cloud-vejledning: Sådan undgår du kritiske cloud-problemer

Posted in computer.

Lille dansk netbutik må bøje nakken efter ballade med Google – men det er ikke slut endnu, siger ejer

Onsdag fortalte Computerworld om den lille dansk netbutik, Kikkertgrossisten.dk, der føler sig tromlet af Googles regler, som forbyder annoncering af farlige produkter.

Søgegiganten mente, at netsidens online-markedsføring overtrådte Googles nye politik, og derfor blev alle webbutikkens reklamekampagner standset med øjeblikkelig virkning – lige op til julehandlen.

Striden mellem parterne handler om jagt-udstyr, som Kikkertgrossisten.dk sælger, men Google ikke accepterer. Google bandlyste firmaets reklamekampagne på grund af de jagtrelaterede produkter.

“Kampagnerne ville først kunne genoptages, når Kikkertgrosisten havde tilrettet sine annoncer og sin webshop, og når ændringerne var godkendt af Googles medarbejdere,” fortæller Michael Hansen, der har webbutikken.

Derfor har han været tvunget til at fjernet alle jagtprodukter fra siden.

Produkter, der ellers udgør mellem 15 og 20 procent af omsætningen.

Du kan læse hele historien her: Lille dansk netbutik i klemme: Skal Google virkelig bestemme, hvad vi sælger?

Du må godt alligevel, men ..
Nu har Google så accepteret Michael Hansens tilretning af sin webshop, hvor indehaveren har fjernet alle de jagt-relaterede produkter både fra siden og fra sine annoncer.

“Jeg fik en opringning fra Google, der fortalte, at de havde godkendt den ‘nye’ butik, og at de ville genoptage vore adwords-kampagne,” siger han til Computerworld.

Men det er ikke en sejr for Kikkertgrossisten, der stadig gerne vil forhandle jagtudstyr, hvilket firmaet altså ikke kan fra deres nuværende side.

“Hvis vi skal forhandle de varer, vi gerne vil, og som er helt lovlige, så skal vi bygge en helt ny webshop. Det er både en stor udgift, og så tager det lang tid at bygge et nyt brand op. Vi må ikke engang henvise fra Kikkertgrossisten til en eventuelt ny shop, så overtræder vi reglerne,” siger han.

Annonce:


Så på trods af Googles reklameaccept, er slaget ikke overstået for Michael Hansen.

“Det er jo fint, at kunderne igen kan se vores reklamer. Men vi vil sælge alle vores produkter, og det skal Google ikke bestemme. Jeg vil ikke tvinges til at rette ind, når jeg ikke gør noget forkert,” siger han.

Hvad gør du nu?

“Vi fortsætter kampen, men vi kan ikke hamle op med Google, og har heller ikke penge til det. Google har udstukket en politik, og den er ikke til at hugge eller stikke i. Vi vil i stedet forsøge at råbe politikerne op, for det kan ikke passe, at en søgemaskine skal bestemme, hvad danske webbutikker vil sælge,” siger Michael Hansen.

Flere webshops er ramt
Der er flere i Computerworlds debat, der er stødt på lignende problemer.

Blandt andet skriver Jim Jensen:

“Vi har fuldstændig samme problem i vores jagt- og fiskeri-webshop.”

Og han fortsætter:

“Faktisk har vi et par bukser, som har ordet ‘jagtbuks’ som en del af varens modelnavn. Denne må vi ikke annoncere med, da ordet ‘jagt’ ikke må bruges på adwords. Jeg har dog bukserne, og jeg går ikke selv på jagt.”

Du kan finde Googles politik om Farlige produkter eller tjenester her.

Har du lignende oplevelser, så del dem i debatten.

Læs også:

Lille dansk netbutik i klemme: Skal Google virkelig bestemme, hvad vi sælger?

Mangel på web-udviklere: Nordjysk it-firma giver gratis undervisning

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Posted in computer.

Derfor gik det galt torsdag morgen: iPad-opdatering ramte S-tog-trafikken hårdt

Propfyldte tog og en begrænset køreplan var realiteten for mange københavnske S-togspendlere denne morgen.

Det skyldes en opdatering til lokomotivførernes iPads, som indeholder samtlige sikkerhedsprocedurer, ændringer i køreplan og trafikanmeldelser.

Togdriften er normaliseret igen fra kl. 10:00, men iPad-nedbruddet giver anledning til at se DSBs egne sikkerhedsprocedurer efter i sømmene.

Det fortæller Lars Nordahl, som er sikkerhedsdirektør i DSB.

“Vores lokomotivførere er alle udstyret med iPads, hvor deres dokumenter med regler, procedurer og køreplaner med de daglige ændringer, ligger. Hvis disse dokumenter ikke er tilgængelige, så kan togene ikke køre,” siger Lars Nordahl.

“I morges [torsdag morgen. red] har de lokomotivførere, hvis iPads har været slukket natten over, ikke fået en opdatering, hvilket lagde størstedelen af vores iPads ned. Og hvis tingene ikke er, som de skal være, så stopper vi togene. Vi tager ingen chancer,  når det gælder sikkerhed.”

Interne sikkerhedsprocedurer skal revideres
Selvom togene skulle køre efter den normale køreplan igen inden klokken 10:00, så giver iPad-nedbruddet nu anledning til en intern revision af handleplanen for lokomotivførernes iPads.

“Vi mener stadig, at brugen er iPad er den mest optimale løsning, når vi skal have daglige ændringer af køreplan og sporarbejde ud til samtlige lokomotivførere, men nu skal vi se på, hvordan vi imødekommer så stort et nedbrud, som vi så i morges,” siger Lars Nordahl.

“Vores nødprocedurer for den her situation har været rettet mod mindre nedbrud, hvor vi kunne håndtere at bringe fysiske eksemplarer af dokumenterne ud til de ramte lokomotivførere, men vi var altså ikke godt nok forberedt på et nedbrud i denne skala.”

Kunderne først – iPads senere
Togdriften har været en førsteprioritet for Lars Nordahl.

Derfor vil de sidste to tog-linjer være oppe og køre normalt igen kl. 10:00.

Problemet med de ramte iPads skal i stedet undersøges af DSB’s teknikere, som håber på at have regnet problemet ud senere torsdag, så togtrafikken også kan fortsætte normalt i morgen tidlig.

“Vi beklager selvfølgelig, at morgentrafikken har været ramt, og at mange mennesker har skulle stå ekstra tæt i togene i morges, men sikkerheden har den højeste prioritet hos os,” siger Lars Nordahl.

Læs også: Test: Sådan er den nye iPad Air 2

Posted in computer.

USA bygger Terminator-robotter i it-våbenkapløb mod Kina

Inden sin afgang som USA’s forsvarsminister nåede Chuck Nagel at søsætte en plan for at få USA tilbage på toppen af det teknologiske våbenkapløb foran lande som Kina og Rusland.

For mens USA i det seneste årti konstant har været i krig, har netop Kina og Rusland haft tid til at opruste med mere avancerede fly, ubåde og præcise langtrækkende missiler samt udstyr til cyber-krig.

Det fremgår af USA’s Forsvarsministeriums hjemmeside.

Den amerikanske plan med navnet ‘New Defense Innovation Initiative’ omfatter blandt andet, at amerikanerne satser på robot-teknologi, selvkørende systemer, big data-indsamlinger og avanceret våbenproduktion ved hjælp af 3D-printere.

“Programmet vil strække sig ind i næste årti og videre frem, men inden for den nærmeste fremtid vil vi invitere nogle af de skarpeste hoveder i og uden for regeringen til at vurdere de teknologier og systemer, som Forsvarsministeriet skal udvikle i de næste tre til fem år,” udtalte Chuck Nagel ved lanceringen.

Bygger cyborg-krigere
Udmeldingen om våbenkapløbet bygger blandt andet på en rapport, som det amerikanske center for teknologi og sikkerhed udsendte i september.

I den rapport fremgår det, at robotteknologi og kunstig intelligens er blandt de store indsatsområder, som USA satser på som den store sherif i den globale landsby.

Dertil kommer bestræbelser på at udvikle cyborg-krigere som en kombination af mand og maskine, der skal reducere omkostningerne – både de økonomiske og de menneskelige – når USA ruller i krig inden for de næste år.

“Udviklingen af exoskeleter (afstivende struktur uden på en soldat, red.) og grænseflader direkte til hjernen kan kombineres med biddrag fra biovidenskaben og den kognitive videnskab til at forøge den menneskelige ydeevne betragteligt,” står der at læse i rapporten.

Udmeldingerne kommer på et tidspunkt, hvor det amerikanske forsvarsbudget står over for betragtelige nedskæringer med helt op mod 5.000 milliarder kroner over de næste 10 år.

I dag har det amerikanske forsvar årligt i omegnen af 4.200 milliarder kroner at rutte med. Det svarer cirka til to en halv gang Danmarks bruttonationalprodukt.

Læs også:
Kina opruster til cyberkrig: Bliver værre end atombomben

Posted in computer.

E-handel: It-løsninger giver comeback til den klassiske butik

“Den har vi desværre ikke hjemme, men jeg kan bestille den, så vi har den på onsdag – eller måske torsdag.”

Ikke nogen ideel situation for dig som kunde. Men lige så skidt er det for en butik, som udover at skuffe en kunde også mister omsætning og indtjening.

Men hvad nu, hvis ekspedienten kan bestille din vare direkte i butikkens egen webshop, og sørge for at den bliver leveret til din privatadresse?

Eller at du har bestilt varen på nettet, og at du kan være sikker på, at den står klar i butikken til afhentning om to timer.

Den slags koncepter kan forvandle e-handel fra at være strøgbutikkerne fjende nummer et, til at nettet bliver detailhandelens bedste ven.

Det siger direktør Lars Hedal fra it-firmaet Hedal, Kruse, Brohus, som lever af at udvikle færdige webshop-løsninger til blandt andet retail-kæder.

Og integrationen mellem en webshop og den fysiske butik er lige præcis den vej, som mange traditionelle butikskæder, der sælger alt fra tøj, elektronik, bøger, legetøj og kosmetik, er på vej nedad.

Den største trend i e-handel
“Der sker rigtig meget på det her område, og lige nu er den allerstørste trend i indenfor e-handel, at man prøver at få de fysiske butikker til at smelte sammen med webshoppen,” siger Lars Hedal, som blandt sine kunder tæller kæder som Intersport, Matas og Inspiration.

“I den kommende julehandel vil man opleve at ekspedienterne går rundt med en lille tablet på sig. Så hvis varen er udsolgt, kan ekspedienten sælge den til dig via sin tablet-computer. Dybest set er ambitionen, at udstyre alle ekspedienter med en webshop, som de har i lommen,” siger Lars Hedal.

Han vil dog ikke løfte sløret for, hvilke af hans egne kunder, der er på vej med den slags løsninger.

“Det må jeg ikke,” griner han.

“Det er meget følsomt. Det er der, slaget om markedet kommer til at stå i fremtiden – at få webshoppen og butikken til at smelte sammen på den rigtige måde,” siger han.

Annonce:


Matcher prisen
Han peger på, at de klassiske butikskæder de seneste år har arbejdet hårdt for at blive konkurrencedygtige og matche e-butikkernes priser.

Gamle dyder som høflig betjening, god service og vejledning kan så få en renæssance og igen blive det, som lokker kunderne ind ad døren og får dankortet op ad lommen.

“Nu er det convenience, der driver store dele af den danske e-handel. I mange år var det sådan, at hvis du købte på nettet, så kunne du spare penge. Men så begyndte de fysiske forretninger – specielt indenfor forbrugerelektronik – at matche de priser, man kan få på nettet. Og når priserne er de samme på nettet og i en fysisk forretning, så er ting som service og returnering af varer nemmere i en fysisk forretning,” siger Lars Hedal.

Som leverandør af færdige e-handelsløsninger har han allerede mærket, at butikskæderne er ved at genvinde pusten.

“I mange år har vi talt om de her rene dotcom-virksomheder som Amazon. Men det er ikke længere der, vi ser væksten i onlinesalget. Nu kommer væksten fra de klassiske detailkæder. De er kommet senere i gang. Men de kan én ting, som de rene onlinespillere har svært ved. De kan gøre det mere bekvemt for kunden,” siger Lars Hedal.

Han nævner en undersøgelse fra tøjbranchen, hvor op mod 25 procent af de kunder, der kommer ind ad døren, går hjem uden at have købt noget, fordi den vare de ville købe ikke var på hylden i den rigtige størrelse eller farve.

“Formålet med de nye webshop-løsninger er at få fat i den omsætning man i dag går glip af,” slutter Lars Hedal.

Læs også:

Fætter BR rykker webhandel ind i de fysiske butikker

Gik nye veje: Sådan fik vi en kæmpe-optur i web-butikken

Fynsk it-milliardær spinder guld på e-handelsløsninger

Posted in computer.

Sådan vil Microsoft indrette Windows 10′s app-butik til business-brug

Windows 8 var umiskendeligt et produkt rettet mod de store masser af forbrugere, og ikke så meget til virksomhederne.

Det er i hvert fald den opfattelse, som mange virksomheder har haft, efter at de så de skarpe farver, touch-venlige – og i starten tastatur-hadende – funktioner og mange spil i Windows Store.

Men det skal være slut med Windows 10, mener Microsoft.

Windows 10 bliver med virksomhederne i centrum, og det betyder også, at Microsofts app-butik, Windows Store, aktivt bliver mere rettet mod virksomhederne.

“Vores butik bliver i langt højere grad designet mod, at virksomheder og organisationer kan finde relevante apps eller udgive deres egne. Vi tror på, at vores investeringer i vores Windows Store vil nå de krav, som virksomheder kræver i den moderne tid,” skriver Jim Alkove, Microsofts manager for enterprise programming.

Du kan læse meget mere om alle de nye ting i Windows 10 her. 

Et af målene for dette er at sammenflette Microsofts mange app-butikker.

Windows, Windows Phone, Xbox: Alle Microsofts platforme har sin egen butik, men med Microsofts store plan om “unified apps”, som fungerer på alle platforme, så burde mængden af apps blive væsentligt bedre. Windows-butikken har ellers kæmpet meget med for få – og for ringe – apps i lang tid.

Sidstnævnte er et problem, som Microsoft godt selv har været klar over, og er begyndt at gøre noget ved.

Bedre mulighed for app-kontrol
I Windows 10 kommer der udvidede muligheder for at styre hvilke apps, der skal installeres på hvilke computere på virksomhedsniveau for de it-ansvarlige.

Med et indbygget management-tool i den kommende web-baserede Store-portal, specifikt for organisationer og virksomheder, kan de it-ansvarlige udvælge og dele, hvilke apps virksomheden skal bruge.

Det kan også ske igennem management tools som System Center på interne netværks, hvor nogle it-ansvarlige nok helst vil se det.

Derudover bliver det også muligt for virksomhederne – specielt de mindre, som ikke har tid og råd til at bygge deres egen virksomhedsportal – at lave deres egen private afsnit af Windows Store, hvor alle de “godkendte” apps vil være placeret, så de ansatte selv kan installere dem.

Derudover får it-folkene også en stærkere mulighed for Device management, så licenser hurtigt kan flyttes frem og tilbage, da licenserne er tilknyttede virksomhederne og ikke de enkelte brugere.

App-storen i Windows 10 vil også give mulighed for at downloade en installationsfil af en given app og lægge den på et USB-stik til offline-installationer.

Læs også: Et nyt Microsoft rejser sig: Her er alle beviserne

Posted in computer.

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Når Dansk Folkeparti-politikeren Pia Kjærsgaard modtager meddelelser fra det offentlige, som hun skal logge ind og tjekke med sit NemID, er der to muligheder.

“Enten finder jeg min huskeseddel frem, så jeg kan huske, hvad jeg skal trykke på, og hvor jeg skal kigge henne. Ellers kalder jeg på min mand,” fortæller hun til Computerworld.

Måske er det ikke så underligt, at værdiordføreren fra Danmarks tredjestørste parti i den seneste tid har raslet med sablen, efter tvangsdigitaliseringen af danskerne gik ind i en ny og mere omfattende fase med introduktionen af digital post.

Ældre føler sig forlegne
I slutningen af sidste uge udfordrede hun således finansminister Bjarne Corydon (S) omkring den digitale posts tvangsordning, som hun mener, er forkert skruet sammen både i kravene til borgerne og på den økonomiske bundlinje.

“Debatten med ministeren var desværre helt forudsigelig, og det kom der ikke det store ud af. Jeg har ikke spor imod indførelsen af digital post, men jeg mener, det skal være et tilvalg og ikke et fravalg af andre muligheder,” fortæller Pia Kjærsgaard til Computerworld.

Borgerne kan jo fritages fra digital post, hvis de ansøger om det. Så hvad var der egentlig at diskutere?

“Jeg mener ikke, det er rimeligt, at borgerne skal op på borgerservicecentret og bede om fritagelse. Især mange ældre føler sig forlegne ved at skulle bede om den slags.”

Tror ikke på besparelserne
Vi skal jo som nation i gang med at digitalisere den offentlige sektor og starte et sted, så vi ikke kører et parløb mellem digitale og analoge systemer. Ellers sparer vi vel ikke den lovede milliard kroner?

Annonce:


“Faktisk tror jeg ikke et øjeblik på, at vi opnår den nok så omtalte milliard kroner. For når vi selv skal slå op i systemerne for at kigge efter sygehusindkaldelser og andre livsnødvendige ting, er det jo langtfra sikkert, at alle får gjort det. Det gælder egentlig både unge og gamle. De får simpelthen ikke fulgt med.”

“Jeg frygter derfor, at digital post kan ende som endnu en af de offentlige it-skandaler, som Statsrevisorerne inden for få år skal i gang med at kigge efter i sømmene. Jeg er ikke glad for tvangen, det er jeg simpelthen ikke.”

Vi er ellers en it-nation, hvor folk hellere end gerne bruger tjenester som Facebook og Google i stor stil, så hvorfor kunne den begejstring ikke overføres til de offentlige services?

“Den omfattende brug af it-værktøjer gælder ikke alle, og vi skal ikke efterlade nogen i stikken.”

Alle har vel været it-analfabeter engang, men så lærer man stille og roligt at beherske en computer henad vejen. Tror du ikke, at dette også gælder borgerne?

“Jeg er selv en ældre dame, men der er altså stor forskel på, hvad jeg som folketingspolitiker har været tvunget til at lære i de sidste 10-15 år på min egen computer og iPad, og så en 82årig kræftpatient, der aldrig har ejet en computer, og som skal til at starte på at lære om it nu.”

Hvad ville du selv gøre?
Er du generelt imod digitaliseringen, siden du har gjort digital post til en af dine mærkesager?

“Nej, slet ikke. Digitaliseringen er bestemt en god ting, selvom den gør mange afhængige af eksempelvis sociale medier. Det er smart, at vi kan finde informationer på nettet og udnytte det til at kommunikere med. Men man bør jo bare have tænkt på, at det ikke gælder alle.”

Hvis du nu var den ansvarlige minister, hvordan ville du så selv have rullet den digitale post ud til danskerne?

“Det skulle være frivilligt, for på den ene side er det sikkert en stor lettelse for rigtig mange danskere, mens det kniber for andre. Som sagt skal jeg selv lige kigge på min huskeseddel, så jeg kan huske, hvad jeg skal trykke ind af numre.”

Læs også:
Usability-ekspert: Her er ni problemer med digital post

Frygt for svindelmails tvinger Skat over på Digital Post

Posted in computer.