Daily Archives: November 28, 2014

Rene Løhde har før slået sine folder i Version2′s bloggerunivers – han bloggede i tre et halvt år, indtil han stoppede i 2010.

Nu er han tilbage på sin blog, hvor han glæder sig til at skrive om noget helt andet, end han gjorde før, hvor Windows var hovedtemaet.

I sit første blogindlæg skriver han bl.a.

‘Jeg vil utroligt gerne dele erfaringer her på bloggen og håber at få fagligt indspark til det mit arbejde og alt det, jeg gerne vil lave. Ydermere vil jeg blande mig i den aktuelle debat. Jeg har en række blogindlæg under opsejling, specielt om IT-understøttelse i min hverdag. However … jeg vil være taknemmelig hvis Version2′s netværk kan skubbe mig i gang.’

Læs hele blogindlægget her

Hej, jeg hedder René og jeg er tidligere blogger her på Version2. Jeg genstarter og glæder mig til at komme i gang.

Til de som ikke kender mig, så er jeg blandt andet tidligere lastbilchauffør, offentlig ansat, mental Imperial forces cos-player (Microsoft sælger). Nu slår jeg mine folder hos Crayon A/S – en Norsk software sælgende virksomhed, med globale ambitioner.

Jeg vil utroligt gerne dele erfaringer her på bloggen og håber at få fagligt indspark til det mit arbejde og alt det jeg gerne vil lave. Ydermere vil jeg blande mig i den aktuelle debat.

Jeg har en række blogindlæg under opsejling, specielt om IT understøttelse i min hverdag. However … jeg vil dog være taknemmelig hvis Version 2′s netværk kan skubbe mig i gang. Jeg er velbevandret i det branchen referer til som “cloud computing” og vil med glæde dele perspektiverende historier fra de sidste 4 år. Så kom gerne med forslag. Jeg er relativt god til at indgå i dialog og går ofte i opposition for at få belyst alle sider af en sag eller teknologi.

Jeg håber at gøre mig fortjent til faglig respekt og dialog, men mest af alt, at blive klogere på alt IT relateret forretning, her på V2.dk.

PS. Jesuz – hvor har jeg dog savnet V2s debatforum.

Fem advarsler og over seks måneder skulle der til, før dansk politi iværksatte efterforskningen af hackerangrebet mod CSC, der senere blev kendt som danmarkshistoriens største hackerangreb. Og det er for langsomt, erkender Rigspolitiet nu.

»Rigspolitiet skal beklage, at der ikke blev iværksat en efterforskning allerede på det tidspunkt, hvor vi modtog de første oplysninger fra Sverige. Efterforskningen blev først indledt i begyndelsen af 2013,« siger politidirektør Svend Larsen i en meddelelse.

Første advarsel kom i juni 2012. Her modtog Rigspolitiet et opkald fra sine svenske kolleger, som havde mistanke om et hackerangreb rettet mod Danmark. På dette tidspunkt var gerningsmænd stadig i gang med at hacke CSC’s mainframe.

I september kom budskabet via mail. Denne gang henviste den svenske efterretningstjeneste til specifikke filer, der viste, at CSC var kompromitteret. Først i februar 2013 – efter fem henvendelser fra svenskerne – gik den danske efterforskning i gang.

I en meddelelse oplyser Rigspolitiet, at de ikke har fundet tegn på, at de bunker af personlige oplysninger, hackerne havde adgang til, er blevet misbrugt.

»Siden hackerangrebet på CSC har der været fokus på, om der er blevet ændret i oplysningerne i politiets registre, eller om fortrolige oplysninger på anden måde er blevet misbrugt. Det er der fortsat ikke tegn på,« lyder det fra Svend Larsen.

Retten på Frederiksberg idømte i slutningen af oktober svenske Gottfrid Svartholm Warg skyldig i hacking af CSC. Han ankede sagen på stedet.

For nylig faldt jeg over en liste med de 10 største løgne i forbindelse med opstartsprocessen ved outsourcing af softwareudviklingsprojekter. Det er ganske munter læsning, og jeg kan nikke genkendende til flere af løgnene – eller problemstillingerne, som jeg hellere vil kalde dem. Løgnene dækker nemlig i høj grad over problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med de indledende forhandlinger mellem den outsourcende virksomhed og outsourcingpartneren, men også mellem din virksomhed og en hvilken som helst anden samarbejdspartner.

Nedenfor har jeg fremhævet de fem mest interessante løgne fra artiklen og kommenteret de enkelte problemstillinger.

1. ”Vi ved præcis, hvad vi vil have”

Når en virksomhed kommer til sin sourcingpartner med en softwareudviklingsopgave, følger ordene ”Vi ved præcis, hvad vi vil have” ofte med. Det kan godt være, du har rammerne for opgaven, og du nogenlunde ved, hvad output skal være, men i realiteten er det sjældent, at de specifikationer, du starter ud med, også gælder, når softwaren er færdigudviklet, for verden, og dermed din virksomheds behov, ændrer sig undervejs. Denne her ”løgn” – eller modificerede sandhed – skal sammenholdes med den, der bliver fortalt af sourcingpartneren under løgn #2.

2. ”Vi ved præcis, hvad du vil have”

Din sourcingpartner kan ikke læse tanker og ved derfor ikke præcis, hvad du vil have. Det er netop på grund af løgn #1 og løgn #2, at outsourcede udviklingsopgaver engang imellem slår fejl eller måske bliver meget dyrere end forventet. Hvis du ikke er helt klar i spyttet, og sourcingpartneren ikke får spurgt ordentligt ind, er softwareudviklingsprojektet nærmest dømt til at gå galt, medmindre du får rettet op på misforståelser undervejs i forløbet. Derfor er det tætte samarbejde mellem den virksomhed, der outsourcer, og de sourcede udviklere super vigtigt. Når der er en tæt dialog, kan du løbende forventningsafstemme og sikre, at softwareudviklingen skrider frem, som den skal, og at du ender ud med det produkt, du rent faktisk havde i tankerne.

3. ”Vi har vores bedste folk på sagen”

Det er ikke unormalt, at du i forbindelse med outsourcing får præsenteret et A-hold, når du underskriver kontrakten, mens det i virkeligheden er B-holdet, der løber med opgaven. Når du outsourcer en opgave, kan det være svært at gennemskue, hvem der reelt arbejder på den, medmindre du har direkte kontakt med udviklerne undervejs.

For at imødekomme løgnen og undgå problemet kan du outsource efter en dedikeret model, hvor du selv er med til at vælge det team, der skal arbejde med din opgave. Hvis du samtidig tager den løbende dialog med dit team undervejs, er du aldrig i tvivl om, at det er de folk, du har valgt, der rent faktisk sidder med opgaven.

4. ”Selvfølgelig ved vi, hvor data er”

Vi lyver nok alle en smule, hvis vi siger, at vi altid ved, hvor alle vores virksomhedsdata er. Selvom du ifølge loven skal vide, hvor al data befinder sig, er det nok de færreste, der har 100 % styr på det. Det samme gælder de data, der er forbundet med outsourcede softwareudviklingsprojekter. Men som udgangspunkt skal der selvfølgelig være styr på data – også når du outsourcer. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg, hvor jeg afslører en række forholdsregler, du bør tage ift. dine data, når du outsourcer. Du kan læse blogindlægget her.

5. ”Der er buy-in fra organisationens side”

Bare fordi du har taget en beslutning om at outsource, betyder det ikke, at resten af virksomheden er med på idéen. Og hvis nogle af virksomhedens medarbejdere føler, at beslutningen er trukket ned over hovedet på dem, risikerer du en stor intern frygt. Den frygt kan blive til modvillighed, som betyder, at dit sourcede team bliver modarbejdet, og det kommer der sjældent et vellykket projekt ud af. Derfor er noget af det vigtigste, når du outsourcer, at forberede din virksomhed på, hvad det vil sige at outsource, og hvad I vil opnå med det, for derved at imødekomme deres frygt. På den måde er der større chance for, at resten af virksomheden hopper med på vognen i stedet for at stikke en kæp i hjulet.

Du kan læse alle 10 løgne her. De er skrevet til outsourcing-branchen, men du kan i princippet støde på dem i alle de situationer, hvor du forhandler om udviklingsprojekter.

Hvad gør man, når samme teknologi på den ene side giver undertrykte folk helt nye muligheder for at komme til orde og på den anden side er et slaraffenland for kriminelle, der vil sælge narkotika og våben i skjul for politiet?

Spørgsmålet er aktualiseret af det såkaldte Tor-netværk, som slører en internetbrugers IP-adresse, så man optræder helt anonymt. Netværket tilgås med en særlig browser eller et browserplugin, skriver Ingeniøren i dag.

Netværket, der er udviklet i USA, vurderes i dag til at have mindst to millioner brugere verden over. Blandt dem er borgere i totalitære stater, der de seneste år har brugt netværket som et vigtigt værktøj i kampen for demokrati, idet de kan komme til orde via anonyme tweets og blog-indlæg, uden at regimerne kan overvåge dem.

For Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark, er der derfor ingen tvivl: Hensynet til ytringsfrihed og menneskerettigheder må veje tungere end hensynet til politiets generelle opklarings­arbejde, mener hun:

»Ytringsfriheden er mange steder under ekstremt pres. Det er hævet over enhver tvivl, at Tor-netværket er en utrolig vigtig mulighed. Det kan være den eneste måde, hvorpå menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater kan agere anonymt,« siger hun og tilføjer:

»Vi anerkender, at det er vigtigt, at politiet kan bekæmpe disse former for kriminalitet, men der er andre måder at gøre det på. Det er meget svært at se, at menneskerettighedsforkæmpere kan holde sig sikre på andre måder.«

At Tor også er et nyttigt værktøj for kriminelle, er der adskillige eksempler på. Med Tor-netværket er det muligt at oprette anonyme netbutikker, hvor hverken køber eller sælger kan spores.

»Når man tilbyder en kommunikationsform, der er anonymiseret, tiltrækker det folk, som ikke har rent mel i posen. Forbrydere vil jo gerne skjule deres identitet,« siger Troels Ørting, der leder Europols enhed for bekæmpelse af cyber­kriminalitet, EC3.

Han oplever, at politiets opklaringsarbejde bremses, når de f.eks. vil efterforske en formodet kriminel:

»Ved almindelige indgreb kan vi få en kendelse til at aflytte. Men retten kan ikke give os en kendelse til at aflytte Tor-netværket. Det er jo bygget op på en sådan måde, at det netop forhindrer identifikation.«

Talsmanden for Tor-netværket, Jacob Appelbaum, har mødt en kvinde i Syrien, der takkede ham for den mulighed, Tor-netværket har givet hende for at fortælle sikkert på internettet om Assads styre i landet. Jacob Appelbaum mener derfor ikke, at politiets kvaler i opklarings­arbejdet bør stå i vejen for den beskyttelse, som netværket giver.

»Folk siger, at fordi der bliver lavet skade gennem Tor, så bør vi fjerne det. Men realiteten er, at brugere, der begår kriminalitet, vil gøre det under alle omstændigheder, og det er svært at stoppe dem ved at fjerne de midler, de bruger til at sprede information om deres kriminalitet. I kvindens tilfælde er hendes forbrydelse at sprede information. Fjerner vi Tor, er hun i fare, mens de kriminelle stadig vil begå kriminalitet,« siger han.

Troels Ørting gør sig ingen forhåbninger om, at Tor-netværket kan fjernes, men for ham er de gode intentioner fra folkene bag Tor- projektet ikke nok:

»De tror ikke mere på staten. Jeg har et andet sindelag. Jeg tror på et fællesskab, hvor vi er sammen om tingene. Og i det fællesskab giver man staten mulighed for at fratage borgerne deres privacy-rettigheder, når de ikke opfører sig ordentligt,« siger han og opfordrer lovlydige borgere til at holde sig fra Tor- netværket:

»Når folk bruger et system, hvor de gør det umuligt for politiet at spore, hvad der foregår, bliver det meget vanskeligt for os at hjælpe folk, der er i nød. Og det er jo dybest set det, vi er sat i verden for.«

Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg bemærker, at teknologi generelt kan bruges til både godt og ondt:

»Man må se på, om de gode muligheder, teknologien kan give, kan opnås ad andre veje. Eller om eksempelvis politiet – trods teknologien – kan få fat på de kriminelle på anden vis.«

Artiklen er også bragt i Ingeniøren i dag.

Torsdag vedtog EU’s forsamling med et overvældende flertal en opfordring til, at konkurrence-myndighederne bryder Google op, hvilket er det seneste tilbageskridt for Google. Reuters

Google har været i EU-myndighedernes søgelys siden 2010, og har netop været centrum i en fire år lang undersøgelse, hvor deres monopol er blevet gransket. En undersøgelse, der blev igangsat af klager fra Microsoft, Expedia, European Publishers og andre.

Resolutionen, der blev vedtaget torsdag, er en ikke-bindende resolution, men det stærkeste offentlige signal endnu sendt omkring EU’s bekymring angående den fortsat stigende magt blandt amerikanske teknologivirksomheder. Google behøver dermed ikke splitte sig op, men Europaparlamentet opfordrer stærkt til det.

Monopoler i hvilket som helst marked har aldrig været godt, hverken for forbrugerne eller virksomhederne, siger den tyske konservative politiker, Andreas Schwab, som fortalte at han i øvrigt også selv bruger Google hver dag.

Han mener, at det er Europa-Kommisionens opgave, at sikre lige vilkår for erhvervslivet i hele EU-blokken og at resolutionen netop var et signal for denne holdning.

Som en tilføjelse til presset på Google, opfordrede Frankrig og Tyskland torsdag til en revision af EU ‘s konkurrenceregler for at sikre en målrettet indsats mod globale Internetvirksomheders adfærd.

Google har endnu engang afholdt sig fra at kommentere på Reuters artikel.

Men lobbygruppen Computer & Communications Industry Association, hvis medlemmer inkluderer Google, eBay, Facebook, Microsoft og Samsung udtaler, at adskillelse er en ”ekstrem og uigennemførlig”løsning, som ikke giver mening på et hurtigt skiftende onlinemarked.

Ubisoft undskylder for bugs i Assassin’s Creed

Spiludvikleren Ubisoft undskylder nu de mange fejl i den seneste udgave af deres største succes-spilserie Assassins Creed. Det skriver BBC.

En lang række tekniske fejl betyder, at hovedpersonen til tider er uden hoved, at han falder ned gennem den grund, han burde stå på, sidder fast i høvogne og løber mod usynlige mure – hvilket ikke er meningen.

Samtidig er der også problemer med grafikken og regulære crash, som kan være med til at ødelægge spiloplevelsen.

Derfor har Yannis Mallat, øverste chef for Ubisoft Montreal & Toronto nu udsendt en pressemeddelelse, hvor han skriver at det har været en ydmygende oplevelse.

»Uheldigvis, ved udsendelsen, var den overordnede kvalitet af spillet formindsket af bugs og uforventede tekniske problemer,« skriver Yannis Mallat og fortsætter med undskyldningen.

»Jeg vil oprigtigt undskylde på vegne af Ubisoft og hele Assassins Creed-teamet,« skriver han og tilføjer, at de allerede har udsendt tre sæt fixes, som tager sig af problemerne omkring spillets stabilitet, ydelse og tilslutningsmuligheder – og han lover, at der kommer flere løsninger senere.

»Bare lad jeres feedback komme – det har både været ydmygende og utroligt hjælpsomt eftersom vi fortsætter med at arbejde hårdt på at forbedre den overordnede kvalitet af spillet,« skriver Yannis Mallat.

Forbrugere, som har købt basisversionen af spillet, får endda tilbudt en tilføjelse til spillet, som endnu ikke er udkommet, gratis.

Undskyldningen er ifølge BBC kun en af en række undskyldninger, som kommer i kølvandet på udsendelsen af ufærdige spil. Både Microsoft- og Blizzardchefer har været ude med undskyldninger for mangelfulde spil. Og nu altså også Ubisoft.