Daily Archives: November 28, 2014

ComputerViews: Vi har i årevis snakket om boom i tablet-salget, og flere gange har vi blæst i dommedags-basunerne, fordi det var tydeligt, at det eksplosive tablet-salg for første gang nogensinde fik det globale salg af pc’er til at falde.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget falder og falder – men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

De vilde tablet-tider er imidlertid omme nu, og det er noget, som tablet-producenterne i høj grad kan mærke.

Ifølge analysehuset IDC står det globale tablet-salg til at stige med 7,2 procent i år i forhold til 2013, hvor salget til sammenligning steg med vilde 52,5 procent i forhold til 2012.

Det svarer til et samlet salg i år på 235,7 millioner tablet-computere verden over – i sig selv stadig et pænt antal, men også grund til en smule bekymring fra tablet-producenterne, der har håbet på vilde vækstrater i et par år endnu.

Grunden til opbremsning
Hvad skyldes så den pludselige opblomstring – og den pludselige opbremsning?

Først og fremmest er der meget, der tyder på, at dommedags-meldingerne om pc’ens snarlige død og bortgang har været overdrevne.

I hvert fald ser det ud til, at pc-salget efter nogle års massivt nedgang nu kun falder langsomt. Vækst er der stadig ikke udsigt til.

Presset på pc-markedet, hvor indtjeningsmarginerne er små og (næsten) alt handler om pris,, har forlængst foranlediget en konsolidering i branchen, hvor flere af de store producenter er begyndt at trække sig tilbage.

Det kan du læse mere om her: Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Det viser, at forbrugerne (alligevel) ikke har tænkt sig at erstatte deres pc-brug med en tablet, men snarere supplere den. Og at de samtidig har valgt at springe en opgraderings-cyklus af pc’en over og i stedet købe en tablet – men altså kun én gang.

Samtidig beholder forbrugerne deres tablet-computere længere, end producenterne havde forventet, lyder det fra IDC.

Oprindeligt havde tablet-producenterne forventet, at forbrugerne ville udskifte deres tablet-computere med nye modeller hvert andet eller tredje år.

Men indkøbsmønstrene viser nu, at det ikke sker, og at forbrugerne beholder deres tablet-computere i langt længere tid.

Det skyldes, at de ikke kan se nogen oplagt grund til at bruge penge på at forny de gamle tablet-computere, der sagtens kan afvikle ny og opgraderet software.

Tablet-computere er desuden langt mere online-baserede end almindelige pc’er og er derfor mindre afhængige af store muskler for at kunne køre de programmer, som forbrugerne forventer.

Sløv vækst for Microsoft – Apple falder drastisk
Ifølge tallene fra IDC er salget af de såkaldte hybrider – altså tablets, der med et tastatur kan anvendes som bærbare pc’er – blot stedet med fire procent i år.

Denne kategori har Microsoft satset målrettet på med selskabets Surface-computere, som du kan læse mere om her:

Værst ser det imidlertid ud for Apple, i det der ifølge IDC blot vil blive solgt 64,7 millioner iPads i 2014.

Det er hele 12,7 procent færre end i 2013.

Billedet understreges af, at Apple til gengæld melder om stigende salg af Mac-computere og iPhones.

Apple er i sagens natur vældigt interesseret i at få vendt udviklingen og har blandt andet indledt et erhvervs-orienteret samarbejde med IBM i håbet om, at det kan sætte skub i iPad-salget til erhvervslivet.

Det kan du læse mere om her:  Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter

Android vinder frem – Windows er den helt store vinder
Mens iPad og Apple således taber terræn, vinder Android-baserede producenter frem, om end med langt fra så stor hastighed som i tidligere år.

Ifølge IDC vil salget af Android-baserede tablet-computere lande på omkring 159,5 millioner solgte enheder i år. Det er 16 procent flere end i fjor.

Det er dog intet i sammenligning med den helt store vinder, nemlig Microsoft, der kom sent ud af starthullerne, men nu for alvor er begyndt at vise tænder på tablet-markedet med selskabets Surface-computere.

Du kan læse vores store test af Surface 3 Pro her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Centralt i Microsofts bestræbelser er selskabets nye strategi, der er ved at drive Microsoft væk fra at være centreret om Windows til i stedet at være centreret om netop mobil-brug og cloud.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

I år vil Microsoft sælge omkring 10,9 millioner tablet-computere, hvilket er hele 67,3 procent flere end sidste år, lyder det fra IDC.

Microsoft har desuden store forventninger til det kommende Windows 10, der er det første styresystem fra selskabet, som ‘flyder’ frit mellem de forskellige platforme.

Under alle omstændigheder kræver et stort salg, at forbrugerne er villige til at opgradere og udskifte deres tablet-computere. Og det er der indtil videre intet, der tyder på, at de er særligt villige til i et marked, hvor tablet-formatet på mange måder er fastlagt og ikke ser ud til at ændre sig særligt meget.

Hvad skal der til for at du skrotter din gamle tablet og køber en ny?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Justitsministeriet har fredag morgen sendt en række svar til Folketinget vedrørende hackerangrebet mod CSC, oplyser Rigspolitiet i en netop udsendt pressemeddelelse.

“Som det fremgår af svarene, har en fornyet undersøgelse vist, at Rigspolitiet modtog mere konkrete oplysninger om et muligt hackerangreb i Danmark på et tidligere tidspunkt end, hvad der hidtil er blevet oplyst.”

Rigspolitiet forklarer, at der under behandlingen af straffesagen om hackerangrebet er fremkommet nye oplysninger.

Oplysningerne går på, “at der i juni 2012 var en telefonsamtale mellem svensk politi og en medarbejder i Rigspolitiet, og at der herefter i efteråret 2012 var e-mail-korrespondance fra de svenske myndigheder til Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste.”

“Rigspolitiet skal beklage, at der ikke blev iværksat en efterforskning allerede på det tidspunkt, hvor vi modtog de første oplysninger fra Sverige. Efterforskningen blev først indledt i begyndelsen af 2013,” udtaler politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet i pressemeddelelsen.

“Siden hackerangrebet på CSC har der været fokus på, om der er blevet ændret i oplysningerne i politiets registre, eller om fortrolige oplysninger på anden måde er blevet misbrugt. Det er der fortsat ikke tegn på,” siger politidirektør Svend Larsen videre.

Den 30-årige svenske hacker, Gottfrid Svartholm Warg og hans blot 21-årige danske medskyldige blev i oktober fundet skyldige i det omfattende hack af CSC i 2012.

Gottfrid Svartholm Warg blev idømt tre år og seks måneders fængsel, mens hans danske medskyldige blev idømt seks måneders fængsel.

Læs også:

Få overblikket i Danmarkshistorien største hackersag

Efter lammende kritik af it-sikkerheden hos politiet: Sådan vil CIO’en løse problemerne

Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Spænd sikkerhedsselen og hold godt fast i brillerne: Når du om et par år kobler din spritnye smartphone til et 4G/LTE-mobilnetværk, kommer der til at være masser af spark i dataforbindelsen.

For selvom teleselskaberne allerede i dag udbyder LTE-forbindelser, så er netværkene kun halvdelen af det, der skal til for at få internethastighederne til at skyde i vejret på de mobile enheder.

Den anden del handler om de tilgængelige smartphones og mere specifikt de datamodems, de kommer med.

På det område kommer der til at ske ting og sager i de kommende år, vurderer ABI Research.

Analysefirmaet estimerer i en ny rapport, at antallet af smartphones med de hurtigste LTE-modems, kategori 9 og 10, vil nå op på 64 millioner ved udgangen af 2019.

Denne type modems understøtter teoretiske LTE-hastigheder på op til 450 Mbit/s.

Til sammenligning understøtter Apples nye iPhone 6 LTE-hastigheder på op til 150 Mbit/s.   

Netværk og smartphones går hånd i hånd
Men mens der altså er meget at glæde sig til, hvis man har den slags internet-behov, så ventes det i følge ABI Research, at disse smartphones først vil være almindeligt tilgængelige på markedet i slutningen af 2016.

Analysefirmaet tilføjer dog også, at eksempelvis Qualcomm netop har annonceret sit Gobi 9×45-modem, der understøtter hastigheder i den kaliber, som der her er tale om.

Men faktisk har Qualcomm allerede haft et smartphone-modem i et års tid, der understøtter op til 300 Mbit/s, men det findes kun i nogle få kommercielle smartphone-modeller, der er målrettet det Sydkoreanske marked, lyder det.

Forklaringen er i høj grad, at teleoperatørerne først lige skal tilbyde nogle LTE-abonnementer, der retfærdiggør, at smartphone-producenterne implementerer de nye modems.

Telia og TDC udbyder eksempelvis i øjeblikket 4G-abonnementer med downloadhastigheder på 17-71 Mbit/s og uploadhastigheder på 5-43 Mbit/s.

I sidste uge skrev vi om en ny undersøgelse, der viste, at Danmark nu har verdens fjerde hurtigste mobile bredbånd med en gennemsnitlig downloadhastighed på 12,4 Mbit/s.

Læs også:

Nu kommer LTE Advanced med meget mere power

Sådan skal din smartphone kommunikere uden mobilnetværket

Test af mobilt netværk: Nu kommer der for alvor rigtig meget fart på

Læs også:

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

TDC’s masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC hæver fra nytår priserne på 165 produkter og pakkeløsninger.

De største prisstigninger vil blive på helt op til 34 procent eller op til 528 kroner om året, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Prisstigninger rammer blandt andre TDC’s 756.000 fastnet-kunder, hvis pris stiger med 10 procent for opkald, efter TDC for et halvt år siden hævede abonnements-prisen med 22 procent.

Også prisen for TDC’s tv-pakker og mobil-pakker stiger.

Sydbank-analytiker Morgen Imsgard har tidligere vurderet, at TDC tjener kassen på sin fastnetforretning, som selskabet derfor vil kæmpe for at holde i live så lang tid som muligt og få så mange penge ud af som muligt.

Han har vurderet, at den sidste private fastnetkunde vil forlade TDC i 2020.

Det kan du læse mere om her: Millionerne fosser ud af TDC sammen med fastnetkunderne.

Det danske telemarked har længe været stærkt konkurrence-præget, og en række af teleselskaberne har løbende beklaget, at de har været nødt til at blive ved med at sænke priserne for at kunne matche konkurrenternes tilbud.

Det kan du læse mere om her: TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Alligevel er der ingen vej uden om at sætte priserne op, fortæller direktør for TDC Privat, Frederik Sjørslev, til avisen.

Han fortæller, at TDC også hævede priserne 1. januar 2013 og 1. januar 2014, og at TDC ‘nok også’ kommer til at hæve dem igen 1. januar 2016.

“Det er jo det, der gør, at vi kan fastholde årlige investeringer på 3,7 milliarder kroner i dansk infrastruktur,” siger han til avisen.

Analytikere vurderer overfor avisen, at TDC er nødt til at skrue op for priserne, fordi selskabet taber kunder på alle områder undtagen bredsbåndsområdet.

TDC fik i 2013 et overskud på 3,1 milliarder kroner. Det kan du læse mere om her: TDC hårdt presset – men skovler penge ind.

Læs også:

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

TDC’s masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Thomas Lund Sørensen. Foto: Center for Cybersikkerhed.

Der er specielt tre områder, du skal holde øje med i virksomheden i det nye år.

Det er politisk motiverede angreb, APT-angreb og angreb mod infrastruktur samt internet-i-alt.

“Det er de tre tendenser, vi har fokus på i 2015,” siger Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed, der er placeret i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Politiske angreb er de nye demonstrationer
Den politiske aktivisme på nettet defineres som digitale protester, der går skridtet videre end det, der er lovligt.

“Det hænger sammen med, at vi lever vores liv mere og mere digitalt. Derfor er det helt naturligt, at vi tager vores politiske holdninger med over på nettet, og derfor forventer vi en stærk stigning af denne type angreb,” fortæller Thomas Lund-Sørensen.

Han trækker en parallel til den analoge verden, hvor der ved i øvrigt fredelige demonstrationer også kan opstå situationer, hvor enkelte deltagere kaster med sten.

“Det er typisk i form af DDoS-angreb, at der udtrykkes politisk utilfredshed.”

Hvordan takler it-chefen denne udfordring?

“Man skal tænke over, hvor man kan komme i skudlinjen i en politisk konflikt. Man skal overveje risikoen og konsekvenserne samt, hvor sårbar man er,” siger han.

Skal man holde lav profil og snakke politiker-sprog?

“Nej, det er ikke, det jeg mener. Men hvis ens forretningsmodel er afhængig af, at websiden fungerer, så skal man overveje, om man har brug for at beskytte den. For andre organisationer er det en del af konceptet, at man har markante holdninger. Så må man agere ud fra den situation.”

Selv om det kan være irriterende og i nogle tilfælde også give økonomiske lussinger, så anser han det ikke for direkte ødelæggende for forretningen.

“DDoS-angreb er angreb, der ikke ødelægger noget på længere sigt, men som hindre tilgængeligheden til et system . én mulig sikkerhedsforanstaltning er derfor at have backup-sider, der i nødsituationer kan holde de vigtige dele at websiden i luften.”

Der har allerede været flere politisk motiverede angreb i vores egen lille andedam. Hacktivister som Anonymous, som er en internetbaseret bevægelse, der defineres sig som forkæmper for ytringsfrihed og mod censur og misbrug af internettet, har angiveligt stået bag DDoS-angreb i Danmark.

Der er også sager i den lettere ende, hvor skoleelever har sat DDoS-angreb i værk på grund af skoletræthed.

APT er det nye sikkerheds-sort
Advanced Persistent Threat, eller APT-angreb, adskiller sig meget fra de traditionelle metoder, som almindelige hackere benytter sig af.

Der er tale om mere planlagte og intelligente angreb baseret på en række oplysninger, som angriberen har indsamlet om en virksomhed eller om konkrete personer i en virksomhed.

Det kan eksempelvis være ved overvågning eller via sociale medier.

“Ud fra den simple betragtning at det er meget effektive, billige og ret risikofrie angreb, så kommer vi til at se en stigning af denne type angreb. Det kommer til at være et vilkår for rigtig mange virksomheder,” vurderer Thomas Lund-Sørensen.

Advanced Persistent Threat er primært en hovedpine for virksomheder og myndigheder, men ikke det store problem for private borgere, vurderer Center for Cybersikkerhed.

Traditionelt skyder it-kriminelle med spredehagl for at ramme så mange potentielle ofre som mulig. APT-angrebet har det modsatte udgangspunkt.

Disse angreb går efter bestemte mål og personer eksempelvis via spearphishing. Det kan være i form af mails til udvalgte personer i virksomheden med indhold, der relaterer sig til arbejdet vedkommende udfører.

Når angriberen har fået adgang til netværket gennem egen-tildeling af rettigheder og udrulning af malware så handler det om at holde så lav profil som mulig for ikke at blive opdaget.

Det er helt modsat de politisk motiverede angreb, hvor det handler om at råbe så højt som mulig for at få spredt synspunkter.

“Politisk motiverede angreb handler om at blive set og hørt. Hvis den hjemmeside, der er blevet angrebet, ikke er nede, så er man ikke kommet af med sit budskab. APT-angreb har til formål at være uopdagede i så lang tid som muligt.”

Når der er adgang til netværket, udnyttes rettigheder i systemerne typisk til at sprede malware, trænge dybere ind i systemerne og hente oplysninger og data.

Ved at placere bagdøre og installere forskellige hacker-værktøjer kan angriberen skabe sine egne adgangsdøre til it-systemerne i en virksomhed.

“Det kan godt være, at metodikkerne og teknologien udvikler sig, men problemstillingen om, at uvedkommende gerne vil have adgang til netværket for at hente værdifulde informationer, er et vilkår, som vi må acceptere i et godt stykke tid fremover,” lyder det fra Center for Cybersikkerhed.

De oplysninger, der kan have interesse for angribere, kan bestå af intellektuelle rettigheder, kundeoplysninger, strategier eller mere samfundskritiske informationer fra myndigheder.

Hvordan skal it-chefen ruste sig mod denne type angreb i 2015?

“Man skal gøre op med sig selv, om ens virksomhedsdata er interessante for andre og hvor stor en risiko, der er for, at andre vil have uautoriseret adgang til ens netværk. Man skal stille sig selv spørgsmålet: Har jeg nogle data, der er så attraktive, at der er andre, som vil sætte ressourcer af til at stjæle dem?”

Når virksomheden har sat fokus på, hvad der er af kronjuveler, så har man et begreb om, hvad man skal beskytte.

“Det handler selvfølgelig også om awareness blandt alle medarbejdere og ledere om eksempelvis phishing-mails. Men man kommer altså kun et stykke af vejen med oplysning. Det kræver også ledelsesfokus og den nødvendige teknologi. Forståelse i ledelsen af, hvordan forretningen fungerer, og hvor de kritiske data skabes, er nok det vigtigste punkt, når det handler om at imødegå APT,” siger han.

Kortlægning, kritisk infrastruktur og internet-i-alt
En risiko man har talt om gennem mange år, men først har oplevet for alvor i den senere tid, handler om kortlægning og direkte angreb mod kritiske dele af samfundets infrastruktur.

“Der er især vore væsentligste digitale netværk til eksempelvis telekommunikation og energi, der er sårbare for et samfund,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Det første store angreb mod kritisk infrastruktur, der har set offentlighedens lys, blev sat i søen af den amerikanske regering mod Siemens-installationer i Irans atom-anlæg Natanz.

I 2010 blev et af de mest sofistikerede stykker malware, der nogensinde er blevet skrevet, opdaget af sikkerhedsforskerne.

Det hedder Stuxnet og er uhyre kompleks, og det tog sikkerhedsfirmaerne måneder at analysere koden, der skulle vise sig at have en direkte forbindelse til Det Hvide Hus i Washington.

Koden, der sendte internetspionage op på et hidtil ukendt niveau, viste, at malware kunne infiltrere kritiske infrastrukturer i nationalstater.

Selv om koden først blev opdaget i 2010 har sikkerhedsfirmaet Symantec Security oplyst, at de har analyseret en kode, som firmaet mener, kan have haft tilknytning til operationer, der har foregået helt tilbage i 2005.

En af de ting, der blev ‘legitime’ i forbindelse med Stuxnet, var muligheden for, at en stormagt kunne anvende internettet som offensivt våben. Men lignende kode er også blevet anvendt af ikke-statsangribere.

Senest har flere danske medier rapporterer om en russisk cyberkrig, der kan mørkelægge Danmark på grund af angreb rettet mod energisektoren.

Det skulle i givet fald ske ved hjælp af en malware-kode, der hedder Havex. Danmark har næppe været ramt af problemet, men Havex har ramt andre lande herunder Polen, Ukraine og endda Norge.

Regin er et andet eksempel på en trojansk malware, som sikkerhedsfirmaet Symantec mener stammer fra en vestlig regering. Et stykke malware, som har spioneret hos særligt de russiske og saudiarabiske internetudbydere, tele-selskaber og hotel-, og flyselskaber.

Og denne type trusler skal både samfundet og it-afdelingerne til at være opmærksomme på, fortæller Center for Cyber-sikkerhed.

“Vi må stille os selv spørgsmålet om de industrielle kontrolsystemer og anlæg, vi omgiver os med, er beskyttet godt nok. Samtidig skal vi forholde os til, at vi står på grænsen til internet-i-alt, hvor alle mulige enheder bliver forbundet til internettet, og derfor er potentielle hackermål. Vi skaber nogle sårbarhedsflader, som vi ikke tidligere har set.”

Han peger på, at det er det tredje store fokusområde i 2015.

“Heldigvis er det ikke nyt for infrastrukturvirksomhederne, eksempelvis i energisektoren, der allerede har fokus på det. Men det vil brede sig til rigtig mange sektorer, for vi er mange, der kan få glæde af at koble ting på nettet.”

Denne form for kriminalitet er i øjeblikket rettet mod samfund og stat, men hans pointe er at, med internet-i-alt, kan det ramme et hav af virksomheder fra rengøring til detailhandel, der kobler enheder på internettet.

Hvad er formålet med denne type angreb?

“Hvis eksempelvis en fremmed magt skulle står bag angrebene, kan det handle om politisk pression. Ligeledes vil det kunne det udnyttes i en egentlig militær- eller konfliktsituation. Vi kommer til at se langt færre af disse angreb end eksempelvis APT- og politiske angreb, men de er langt mere samfundskritiske og alvorlige.”

Hvordan håndterer man den trussel?

“Angriberne kan være både statsmagter eller velorganiserede grupper. Det er ikke en trussel, der er aktuel lige nu, men hvis vi skal forsøge at se ud i fremtiden, så bliver det et vigtigt område. For at imødegå disse angreb, skal vi tænke sikkerhed ind i vores kritiske systemer.”

“De skal designes og planlægges med udgangspunkt i, at de kan blive udsat for ondsindet indtrængning. Visse netværk skal måske slet ikke kobles op til internettet, men afvikles i et mere sikkert lukket kredsløb. ” siger Thomas Lund-Sørensen.

Læs også:
Hackere afpresser Sony med afsløring af tophemmelig viden

Spion-malware fra vestlig stat uhyggelig effektiv: Sådan fungerer Regin-malwaren

Dansk cyber-sherif indrømmer: Ja, vi planter malware

“Ja den er godt nok tung, men man vender sig jo til det”

Benjamin Christensen, Dells Enterpriseportfolio manager, lægger forsigtigt server-racken på bordet i mødelokalet og puster ud.

Servere har altid været de store mastodonter, som har fyldt det meste af en kælder, et helt lagerhus eller et datacenter på størrelse med en mindre jysk provinsby.

Og producenterne forsøger konstant at komme med nye tiltag, features og forbedringer, som skal få dig til at vælge netop deres løsninger.

Hvis du har lyst til at høre om de nyeste løsninger og tendenser inden for Storage, virtualisering og servere, så kan du læse mere om Computerworlds kommende gratis event den 12. december her.

Det er derfor, at Benjamin Christensen har slæbt et 35 kilo tungt serverrack med på besøg hos redaktionen. Med Dells nye PowerEdge FX Mobile-serie forsøger det amerikanske firma at komme med en ny formfaktor, som skal distancere sig fra de andre på markedet. Og det er nogle tydelige tendenser, som tegner sig på servermarkedet, mener Dell.

“Det handler specielt om tre tendenser, som vi har forsøgt at omfavne. Først er det “Pay-as-you-Grow”-princippet, hvor kunderne kan købe hardware løbende, så de ikke “tvinges” til at købe for kraftig hardware fra starten af. Derefter handler det om teknologisk udvikling: Serverne bliver mindre, imens de bliver kraftigere, når teknologien udvikler sig. Små server kan jo køre flere virtualiserede servere nu,” siger Benjamin Christensen.

“Til sidst handler det om, at kunderne – it-folkene – ønsker langt flere muligheder for selv at påvirke, hvordan deres servere er opbygget, ” siger Benjamin Christen, imens han tager et af fire blades ud af den kun 2 U-tynde chassis.

En af de enkelte blades i blade-chassiset. Foto: Morten Sahl Madsen.

“Pay-as-you-Grow”
Normalt går producenterne efter at udvikle og sælge blades til serverracks, som i sig selv er en smart løsning for at opnå en besparelse på blandt andet infrastruktur bag de mange blades i blade chassis.

Blandt andet foregår der i langt højere grad “øst/vest”-trafik i serveren, kommunikation internt i serverracket, for at finde ud af, hvilke server der har hvilke workloads, end førhen, hvor det i højere grad var “nord/syd”-trafik, kommunikation mellem server og client-pc’erne.

Det er specielt den stigende mængde virtualiserede servere, som har rykket trafikken i serverne.

Men den slags delte infrastruktur giver kun mening, hvis man ikke kan fylde et chassis ud med servere, som kan udnytte potentialet.

“Det er langt fra alle, som er store hostere eller som har brug for store datacentre i kælderen. Det er ikke nødvendigvis alle, som kan fylde et 10 U chassis op, og så giver det ikke mening at have sådan et. Det er et af de steder, hvor vores kunder kommer med flest ønsker: Giv os mulighed for selv at udvide, ” siger Benjamin Christensen.

Løsningen for Dell var at lave en ny infrastruktur, hvor der i hver enkel chassis kun var plads til fire blades. Til forskel på de mere normale chassis, som fylder 10 U, så fylder Dells nye chassis kun 2 U. Du har altså flere enkelte chassis, som hver dog er fyldt ud hver for sig.

Benjamin tager med fire lette klik de fire blades ud og viser hver enkelt. Det er halv-højde-blades, og hvor der kan være 16 halv-højde-blades i et klassisk chassis, kan der være 20 i 5 x 2 U-chassis. Bedre kontrol på udbygningen og mulighed for endnu mere kraft på samme tid. 

“Det betyder jo, at du får mere i samme fysiske størrelse, som de gamle, men du kan købe lidt mindre af gangen, og selv vælge, hvornår og hvor hurtigt du ønsker at udbygge dit system, og det er virkelig noget, som mange af vores kunder har ønsket, ” siger Benjamin Christensen.

Den røde terracotta-farve er valgt for at vise it-folk, at de terracotta-farvede elementer kan skiftes, imens serveren kører. Det er for eksempel den ene strømforsyning (prøv ikke at skifte begge på samme tid… ). Terracotta-farven er valgt specifikt, fordi det er den eneste farve, som alle farveblinde kan skelne fra andre farver. Foto: Morten Sahl Madsen

Bygget op som en LEGO-plade
Mulighederne for at bygge systemet op i de mindre chassis er næsten uendelige. Side om side kan der være storage og server-blades, så du selv kan sætte det hele op. Store krav til datamængden? Sæt tre storage-blades og én server-blade i samme chassis. Der er selvfølgelig stadig mulighed for at tilslutte SAN eller noget andet på bagsiden.

“Vi har fået lavet systemet, så du kan skifte diske i drift, så det hele kan ske on the fly. På bagsiden vil du desuden switche ud på bagsiden, men vi har lavet hele systemet, så du selv kan skifte de forskellige moduler. Det hele kan bygges om på egen måde, ” siger Benjamin Christensen.

Et eksempel er PCIe-kort. PCIe-kort er relativt billige og bruges til at benytte fiberchannels, men det er dyrt at sætte en fiberchannel i et blade. I stedet har Dell sat den i chassiset uden for de enkelte blades, så man kan bruge en standard-PCIe-kort.

Flere chassis styres selvfølgelig af et enkelt management tool, og der er fra Dells side en del forskellige blade-typer på vej, som blandt andet indebærer et blade med fire indbyggede servere, som specielt er velegnet til webhosting.

En af de fire blades. Man kan også udstyre blade-chassiset med kvarte-størrelser, så der kan være otte i stedet. Foto: Morten Sahl Madsen

Tvinges til nytænking
Dell ender med i princippet at lægge op til et mindre salg af servere, når Dell nu sælger serverchassis, som er mindre. Men det er en god ting, mener Benjamin Christensen.

“Det betyder, at vi skal lave produkter, som vores kunder er glade for, og som de vender tilbage til, når de så får brug for de næste chassis og blades, ” siger Benjamin Christensen.

Samtidig oplever Dell også, at mange små- og mellemstore virksomheder i stor stil går over mod skyen i første omgang. 

“Det bekymrer vi os ikke så meget over. Mange datacentre bruger vores systemer, og når de mellemstore virksomheder pludselig har brug for at have deres eget on premise, så håber vi jo på at være et attraktivt bud, ” siger Benjamin Christensen, imens kan igen klikker serverne ind i chassiset.

Klik.

Læs også: Slet ikke slut med det store boom: Cloud-markedet vokser hastigt

“Ved at vende betalingspligten rundt i en generel ordning, er vi endt med en stor administrativ belastning for erhvervslive,” lyder det fra IT Branchens direktør Mette Lundberg.

Politikernes ønske om at sætte en prop i hullet for svindel med momskarruseller er endt i et sandt bureaukratisk mareridt for it-virksomheder, der sælger bærbare pc’er, mobiltelefoner og forskellige former for it-komponenter.

Sådan lyder det fra IT Branchen, hvor direktør Mette Lundberg bakker op om kunder og it-forhandleres kritik af de nye regler om såkaldt “omvendt betalingspligt”, som trådte i kraft 1. juli i år.

“Det er selvfølgeligt helt uacceptabelt, at der med komplicerede momskarruseller har været forsøg på at omgå lovgivningen. Men ved at vende betalingspligten rundt i en generel ordning, er vi endt med en stor administrativ belastning for erhvervslivet. Problemet bør løses med bedre og mere effektiv kontrol frem for bøvlet bureaukrati,” siger Mette Lundberg.

Skal sætte en stopper for momskaruseller
De nye momsregler er indført for at sætte en stopper for de mange momskarruseller, som har floreret i de mere kulørte dele af it-branchen, og som i de seneste ti år har kostet de offentlige kasser store millionbeløb.

Reglerne betyder, at udvalgte typer af hardware fremover skal faktureres uden moms. Det er så op til slutkunden at få momsrefusion fra Skat. Men reglerne gælder kun for salg til erhvervskunder, men derimod ikke for salg gennem detailhandlen.

Og så alligevel ikke: For sælger man hovedsageligt sine varer til privatkunder, må man gerne fakturere med moms som hidtil.

Alt sammen meget besværligt, mener mange forhandlere og kunder, som blandt andet efterlyser en bagatelgrænse for forhandlere, der i løbet af et år leverer ganske små mængder af de varer, der er omfattet af de nye regler.

Det kan du læse mere om her.

De komplicerede regler øger også risikoen for, at slutkunderne bogfører deres indkøb forkert og dermed uforvarende kommer til at betale for lidt i moms.

Læs mere om det her.

Hos IT Branchen er direktør Mette Lundberg enig i kritikken.

Mere kontrol – mindre bureaukrati
Hun peger på, at de nye regler går stik imod Skats erklærede mål om at gøre skattereglerne mere enkle, så borgere og virksomheder kan betale den skat, de skal.

“It-forhandlere og -leverandører, skal nu bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at bogføre selv simple køb. Det rimer dårligt med ønsket om større produktivitet og vækst,” lyder det fra Mette Lundberg.

Hun vil tage sagen op med skatteordførerne i Folketinget for at få reglerne ændret.

“Her er en regel, som i et forsøg på at fange de få, der snyder, giver stort bureaukrat for de mange. Så det er endnu en af de ting, vi vil tage med i kataloget over, hvor man skal se på, om reglerne ikke bør ændres,” siger hun til Computerworld.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteordførerne fra regeringspartierne, SF, Venstre og Dansk Folkeparti.

Læs også:

Nye momsregler rammer danske it-forhandlere: Derfor bliver det noget værre bøvl

It-leverandører raser: Nye momsregler jager vores kunder væk

Nye momsregler gør it-kunder til skattesnydere