Forsyningssikkerheden i det overordnede elnet vil være præcis lige så god som i dag – helt frem til 2020. Også selv om vi til den tid har 50 pct. vind i elsystemet.
Det fastslår direktør for systemudvikling og elmarked i Energinet.dk, Søren Dupont Kristensen, efter den seneste tids debat om, hvorvidt nedlæggelse af kraftværker og flere vindmøller er en aktuel trussel mod forsyningssikkerheden i Danmark.
»Vi analyserer hele tiden på effekttilstrækkeligheden og på de faktorer, der kan påvirke den. For der vil komme flere vindmøller, og flere kraftværker vil helt sikkert lukke. Men til gengæld sætter vi så et 700 MW stort Skagerak 4-kabel i drift i december i år og et Cobrakabel til Holland inden 2020. Så vi er ikke urolige for forsyningssikkerheden – heller ikke når vinden ikke blæser,« siger han.
Søren Dupont Kristensen tilføjer, at man dog efter 2020 vil få brug for nogle nye markedsmodeller i elsystemet, hvis det skal udvikles effektivt. Markedsmodeller, som man allerede nu er i gang med at udvikle sammen med markedsaktørerne.
De lave elpriser får de små og de store kraftværker til at true med at lukke. Kunne man ikke tænke sig, at de gerne vil lukke, før I har forventet – og hvad gør I så? Et eksempel er Fynsværket?
»Alle kraftværker har jo en varmeleverance, som de også tjener penge på, og rigtig mange er i gang med biomassekonverteringer, der også bidrager til en fremadrettet lønsomhed for selskaberne. Alt det følger vi tæt, ja faktisk regner vi forretningsmuligheder på værk-niveau, så vi tror, at vi har meget godt styr på værkernes fremtidsplaner,« siger han og tilføjer, at de lave elpriser delvis skyldes lave brændselspriser, som jo også kommer værkerne til gode.
»Hvad angår Fynsværket, så er en eventuel lukning af blok 7 ikke et problem for den overordnede effektbalance, men mere for forsyningssikkerheden lokalt på Fyn,« siger han.
Hvor få termiske kraftværker kan elsystemet klare sig med i fremtiden?
»Det har vi valgt ikke at sætte noget fast mål for, idet det jo afhænger af mange andre faktorer, som vi løbende regner på. Vores overordnede opgave er at sikre elforsyningen, men personligt kan jeg ikke forestille mig et dansk elsystem i fremtiden uden termiske kraftværker,« siger Søren Dupont Kristensen.
Han tilføjer, at kraftværker blot er ét af de tre elementer, der skal klare elforsyningen, når det ikke blæser. Andre er kabler til udlandet og fleksibilitet i elforbruget – altså at forbruget nedreguleres efter produktionen:
»I Energinet.dk satser vi på alle tre elementer, hvis nogen skulle være i tvivl.«
Men hvad er det så for nogle udfordringer for elsystemet, der gør, at I skal finde på nye løsninger og markedsmodeller efter 2020?
»Vores mål er, at ingen forbruger skal mangle strøm mere end fem minutter på årsbasis på grund af effektmangel. Det mål har vi hele tiden for øje, og efter 2020 viser vore modeller og fremskrivninger, at vi kan få brug for nye initiativer ud over dem, vi allerede nu har på bordet i form af nye udlandsforbindelser til Norge, Tyskland og Holland og køb af strategiske reserver hos kraftværkerne. At finde sådanne nye og samfundsøkonomisk effektive løsninger arbejder vi på sammen med vore interessenter. «
»Helt konkret kan vi se, at den østdanske forsyningsbalance fra 2016 kommer tæt på grænsen på de fem minutter. En situation, som vi planlægger at løse i første omgang med indkøb af såkaldte strategiske reserver. Det er adgang til ekstra kraftværkskapacitet i pressede situationer, indtil der kommer endnu et kabel til Tyskland. Men på længere sigt er dette ikke nok,« siger Søren Dupont Kristensen.
Men hvad er det så for nogle nye værktøjer, I vil bruge efter 2020?
»Når vi omstiller elsystemet så radikalt og går fra en styrbar fleksibel til en fluktuerende elproduktion, så vil der være behov for nye rammebetingelser for elmarkedet. Vi kan ikke sige nu, hvilke konkrete værktøjer vi ender med at ville bruge,« siger Energinet.dk’s direktør for systemudvikling.
Han henviser til det før omtalte udredningsprojekt, Markedsmodel2, som man kører sammen med branchen, og hvor man ser tre veje, som kan sørge for, at det fremover bliver attraktivt at investere i forskellige former for fleksibel kapacitet fra for eksempel kraftværker:
Det drejer sig om klare prissignaler, som giver bedre rammer for investeringer i fleksibilitet. Om indkøb af strategiske reserver, som sikrer kapacitet i markedet i ekstreme situationer, og endelig et kapacitetsmarked, som er en direkte betaling for tilstedeværelse af kraftværkskapacitet og den mest vidtgående løsning.
»Men formålet med de nye rammer er ikke at skabe en redningskrans for hverken de store eller de decentrale kraftvarmeværker. Vores mål er et velfungerende elmarked og en høj forsyningssikkerhed,« understreger Søren Dupont Kristensen fra Energinet.dk.
Leave a Reply