Med klar røst og uden at bæve opfordrede verdens førende klimaforskere sammen med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon regeringsledere til at få fingeren ud og indgå en aftale om at reducere udslippet af drivhusgasser.
Det skete på et pressemøde i København, hvor FN’s klimapanel, IPCC, præsenterede den såkaldte synteserapport. Den koger 8.000 siders gennemgang af 30.000 videnskabelige artikler ned til et referat på 40 sider til beslutningstagerne.
De skal være usædvanlig tonedøve for ikke at fatte budskabet, for både forskere og generalsekretær gør alt, hvad de kan, for at sikre mod at gentage fiaskoen fra klimatopmødet i Købehavn i 2009. Kun med en global aftale er det ifølge Ban Ki-moon muligt at reducere CO2-udslippet så meget, at temperaturen ikke stiger mere end de to grader, som politikerne har sat som mål.
Generalsekretæren satte selv tonen i sin indledende tale.
»Menneskets indflydelse på klimaforandringer er tydelig og stiger tydeligvis. Videnskaben har igen talt med meget større klarhed og sikkerhed. Vi er nødt til at handle hurtigt og beslutsomt,« lød det.
»Verden er dårligt forberedt til klimaforandringer, særligt de fattige, som har bidraget mindst til problemet,« konstaterede generalsekretæren.
»Den gode nyhed er, at hvis vi handler nu har vi værktøjerne til at bygge en bedre og mere bæredygtig verden,« tilføjede han.
Ban Ki-moon erkendte, at det kommer til at koste at skære ned på CO2-udslippet.
»Men jeg fortæller jer: Det bliver meget, meget dyrere at lade være med at gøre noget,« understregede han.
»Verdens ledere må handle. Tiden er ikke på vores side.«
Ban Ki-moon fik straks opbakning fra lederen af IPCC, Rajendra K. Pachauri.
»Det vindue, som vi har at handle i, lukker sig meget hurtigt. Vi har allerede brugt en stor del af vores kvote til at udlede CO2,« sagde formanden.
»Business as usual er ingen mulighed for os. Omkostningerne ved klimaforandringer stiger enormt, hvis vi venter,« tilføjede han.
Synteserapporten fremhæver, at det kun koster 0,06 procent af den globale økonomi målt som bruttonationalproduktet at bremse klimaforandringerne. Det medregner ikke fordelene ved at gå over til en grønnere økonomi.
»Mange af omkostningerne ved klimaforandringer kan ikke engang kvantificeres, og vi kan ikke vente til 2020 med at få en aftale,« sagde Rajendra K. Pachauri.
Han og forskerne sætter først og fremmest deres lid til, at regeringschefer fra hele verden vil indgå en klimaaftale i Paris i slutningen af næste år.
Chefen for den internationale meteorologorganisation WMO, Michel Jarraud, opsummerede, hvorfor han mener, at der er en chance på trods af fiaskoen i København i 2009.
»Nogle af de undskyldninger, som blev brugt i København for ikke at skride til handling, er ikke længere gyldige, nemlig at der var mange usikkerheder. Uvidenhed kan ikke længere bruges som undskyldning for ikke at gøre noget,« sagde han.
»Om 50 år, nej allerede om 30 år, kan regeringer – ikke kun regeringer, men beslutningstagere på alle niveauer – blive holdt ansvarlige for de handlinger, som de ikke gør nu,« sagde han og høstede pressekonferencens eneste spontane bifald.
Leave a Reply