Hvad gør man, når samme teknologi på den ene side giver undertrykte folk helt nye muligheder for at komme til orde og på den anden side er et slaraffenland for kriminelle, der vil sælge narkotika og våben i skjul for politiet?
Spørgsmålet er aktualiseret af det såkaldte Tor-netværk, som slører en internetbrugers IP-adresse, så man optræder helt anonymt. Netværket tilgås med en særlig browser eller et browserplugin, skriver Ingeniøren i dag.
Netværket, der er udviklet i USA, vurderes i dag til at have mindst to millioner brugere verden over. Blandt dem er borgere i totalitære stater, der de seneste år har brugt netværket som et vigtigt værktøj i kampen for demokrati, idet de kan komme til orde via anonyme tweets og blog-indlæg, uden at regimerne kan overvåge dem.
For Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark, er der derfor ingen tvivl: Hensynet til ytringsfrihed og menneskerettigheder må veje tungere end hensynet til politiets generelle opklaringsarbejde, mener hun:
»Ytringsfriheden er mange steder under ekstremt pres. Det er hævet over enhver tvivl, at Tor-netværket er en utrolig vigtig mulighed. Det kan være den eneste måde, hvorpå menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater kan agere anonymt,« siger hun og tilføjer:
»Vi anerkender, at det er vigtigt, at politiet kan bekæmpe disse former for kriminalitet, men der er andre måder at gøre det på. Det er meget svært at se, at menneskerettighedsforkæmpere kan holde sig sikre på andre måder.«
At Tor også er et nyttigt værktøj for kriminelle, er der adskillige eksempler på. Med Tor-netværket er det muligt at oprette anonyme netbutikker, hvor hverken køber eller sælger kan spores.
»Når man tilbyder en kommunikationsform, der er anonymiseret, tiltrækker det folk, som ikke har rent mel i posen. Forbrydere vil jo gerne skjule deres identitet,« siger Troels Ørting, der leder Europols enhed for bekæmpelse af cyberkriminalitet, EC3.
Han oplever, at politiets opklaringsarbejde bremses, når de f.eks. vil efterforske en formodet kriminel:
»Ved almindelige indgreb kan vi få en kendelse til at aflytte. Men retten kan ikke give os en kendelse til at aflytte Tor-netværket. Det er jo bygget op på en sådan måde, at det netop forhindrer identifikation.«
Talsmanden for Tor-netværket, Jacob Appelbaum, har mødt en kvinde i Syrien, der takkede ham for den mulighed, Tor-netværket har givet hende for at fortælle sikkert på internettet om Assads styre i landet. Jacob Appelbaum mener derfor ikke, at politiets kvaler i opklaringsarbejdet bør stå i vejen for den beskyttelse, som netværket giver.
»Folk siger, at fordi der bliver lavet skade gennem Tor, så bør vi fjerne det. Men realiteten er, at brugere, der begår kriminalitet, vil gøre det under alle omstændigheder, og det er svært at stoppe dem ved at fjerne de midler, de bruger til at sprede information om deres kriminalitet. I kvindens tilfælde er hendes forbrydelse at sprede information. Fjerner vi Tor, er hun i fare, mens de kriminelle stadig vil begå kriminalitet,« siger han.
Troels Ørting gør sig ingen forhåbninger om, at Tor-netværket kan fjernes, men for ham er de gode intentioner fra folkene bag Tor- projektet ikke nok:
»De tror ikke mere på staten. Jeg har et andet sindelag. Jeg tror på et fællesskab, hvor vi er sammen om tingene. Og i det fællesskab giver man staten mulighed for at fratage borgerne deres privacy-rettigheder, når de ikke opfører sig ordentligt,« siger han og opfordrer lovlydige borgere til at holde sig fra Tor- netværket:
»Når folk bruger et system, hvor de gør det umuligt for politiet at spore, hvad der foregår, bliver det meget vanskeligt for os at hjælpe folk, der er i nød. Og det er jo dybest set det, vi er sat i verden for.«
Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg bemærker, at teknologi generelt kan bruges til både godt og ondt:
»Man må se på, om de gode muligheder, teknologien kan give, kan opnås ad andre veje. Eller om eksempelvis politiet – trods teknologien – kan få fat på de kriminelle på anden vis.«
Artiklen er også bragt i Ingeniøren i dag.
Leave a Reply