Flyt ind i et Faradaybur. Det var ikke helt sådan, lejlighederne på Aarhus Havn blev annonceret, men det var realiteten for de ejere og lejere, der flyttede ind i prestigebyggeriet Isbjerget. Mange beboere fandt nemlig ud af, at deres mobiler ikke kunne få forbindelse til omverdenen, når de befandt sig i deres nye lejlighed, og det fik faktisk nogle til at flytte igen så hurtigt, de kunne.
Problemet er imidlertid ikke unikt for Isbjerget. I et sundhedshus i Aalborg måtte Boligforeningen Himmerland sætte ekstra antenner op for 200.000 kroner, fordi folk ikke kunne bruge deres mobiler inden døre, og finske forskere har målt, at radiosignalet i nye bygninger kan være op til 100 gange svagere end i blot ti år gamle bygninger.
Danske forskere har gentaget en del af eksperimenterne og kan konstatere, at der er lignende problemer i danske bygningstyper. Det fortæller professor Knud Erik Skouby fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
»Hidtil har vi ikke været så hårdt ramt i Danmark, fordi vi ikke har brugt de samme byggematerialer med metalfolier, som man eksempelvis gør i Finland. Men på grund af de skrappere energikrav vokser problemet nu også i Danmark. Det er især vinduerne, der er problemet.«
Vælg byggematerialer som PUR, PIR, glasuld eller stenuld, der ikke reflekterer radiobølger. Det er især vigtigt i enfamilieshuse, hvor det vil være for dyrt for teleoperatører at opsætte ekstra udstyr.
Forsk i nye byggematerialer, der ikke blokerer radiobølger.
Standarder for, hvad signalstyrken skal være inde i en bygning, vil være en stor hjælp under projekteringen.
Beregn, om bygningen vil få problemer.
Skab plads til, at der kan monteres forstærkerteknologi i bygningen.
Femtoceller kan sikre højkvalitets- mobiltelefoni i hjem med en bredbåndsforbindelse. Men de virker kun med nyere mobiltelefoner.
Kilde: ‘Mobile network reception problems in low energy buildings’, udgivet af det finske transport- og kommunikationsministerium.
Nye trelags-lavenergivinduer er typisk belagt med en metalcoating, der reflekterer stråling. Men når man holder på varmen, blokerer man også for radiobølger. I en rapport, som Knud Erik Skouby og to kolleger har udarbejdet for Erhvervsstyrelsen, har de således målt sig frem til, at en trelagsrude reducerer signalstyrken med 20 dB. Til sammenligning reducerer en gammeldags termorude uden metalbelægninger signalstyrken med 3 dB.
Ud over blokerende byggematerialer er dårlige antenner i nyere mobiltelefoner en væsentlig del af forklaringen på, at man kan miste teleforbindelsen i nyere huse. Det samme er kvaliteten og styrken af mobilsignalet i det område, hvor bygningen ligger.
Teleindustri vil hjælpe rådgivere
Både bygherrer, rådgivere og telebranchen har et stykke tid vidst, at der var problemer i nye bygninger, og at omfanget kun vil vokse, efterhånden som der bygges mere nyt og renoveres flere gamle bygninger. Men parterne har ikke kunnet blive engie om, hvad der skal gøres, og ikke mindst hvem der skal betale.
Men nu er der muligvis løsninger på vej – dels fra politisk hold og dels fra de involverede brancher. I sidste uge mødtes repræsentanter for flere af de større rådgivende ingeniørfirmaer i Danmark således med repræsentanter for brancheforeningen Teleindustrien, fortæller Carsten Werner Lund, der er gruppeleder for el i Grontmij.
»Vi har nu fået etableret et fast kontaktpunkt for rådgiverne hos Teleindustrien, så rådgiverne ved, hvor de kan henvende sig, når de projekterer en ny bygning. Desuden arbejder vi på at komme med nogle anbefalinger til, hvordan man konkret kan gøre det. Vi håber at kunne præsentere et forslag for Teleindustrien inden jul.«
Bredbåndskrav kan hjælpe mobiler
Den anden nye udvikling er politisk. Fra udgangen af 2016 skal alle nye bygninger og bygninger, der gennemgår en større renovering, nemlig udstyres med føringsveje, der gør det muligt at trække bredbåndsforbindelser med minimum 30 Mbps frem til de enkelte slutbrugere, fortæller fuldmægtig Benjamin Overvad fra Erhvervsstyrelsen.
»Direktivet er møntet på udrulningen af bredbånd. Der vil blive stillet krav om, at man skal forberede byggeri med føringsveje, så man eksempelvis kan skyde et fiberkabel frem til den enkelte lejlighed. Men det er klart, at etableringen af den passive infrastruktur kan give synergieffekter i forhold til at installere udstyr, der forbedrer den indendørs dækning, og det er jo kun positivt,« siger han.
Når der alligevel skal etableres føringsveje til bredbåndsforbindelser, vil det nemlig være oplagt at gøre plads til udstyr, som kan bruges til at forbedre signalstyrken for mobiltelefoni i bygningerne, argumenterer Carsten Werner Lund.
»Det koster mange penge, hvis man skal eftermontere forskellige forstærkningsanlæg i en bygning. Med den nye lovgivning bliver det markant billigere, fordi de samme føringsveje eksempelvis kan bruges til at installere DAS-anlæg (Distribuerede Antenne Systemer, red.)«
Mærk mobilvenlige materialer
Carsten Werner Lund har ikke meget tiltro til en anden løsning, der både nævnes i rapporterne fra de finske og de danske forskere – at anvende byggematerialer, der ikke blokerer radiobølger.
»Det kan godt være, at man på et tidspunkt kan få eksempelvis vinduer, der tillader radiobølger at gå igennem, men stadig holder på varmen. Men de materialer er der ikke lige nu, og det ser kun ud til, at det går den forkerte vej med stadig tættere og bedre isolerede bygninger. Derfor er vi nødt til at gøre installationen af anlæg, der kan forstærke signalet inden i bygningen, billigere,« siger han.
Knud Erik Skouby mener derimod, at man stadig bør undersøge og forske i, hvordan byggematerialerne opfører sig i forhold til radiobølger.
»Ligesom man energimærker eksempelvis isolering, bør man også mærke materialerne med, hvordan de reagerer over for radiobølger. Efterhånden som stadig flere får mobiltelefoner og dropper fastnettelefoner, og den offentlige sektor kræver, at al kommunikation er digital, bliver det stadig vigtigere at sikre, at kommunikationen kan foregå fra folks egne boliger,« siger han.
Med oplysninger fra en mærkningsordning vil man ifølge Knud Erik Skouby kunne regne sig frem til, hvor store problemer beboerne vil få med mobilsignalet i en given bygning, og dermed sikre mod problemerne allerede i projekteringsfasen.
Ved udgangen af 2013 fandtes der kun 829.000 abonnenter på fastnettelefoner i Danmark (IP-telefoni ikke medtaget). Til sammenligning var der 8,2 millioner mobilabonnementer på tale og data og 2,3 millioner rene mobildataabonnementer.
Leave a Reply