Monthly Archives: November 2014

Michael Steen Hansen er it-direktør hos Rigspolitiet.

ComputerViews: It-sikkerhed er i de senere år for alvor kommet i fokus i private og offentlige organisationer.

Fra kritiske forretningshemmeligheder til personfølsomme data; der er masser af digitale informationer og aktiver, som de it-kriminelle kan have en interesse i at få fingrene i.

For it-lederne og it-afdelingerne betyder det en ny virkelighed, hvor der reelt er tale om et konstant kapløb mod de kriminelle og antallet af trusler, man skal beskytte sig imod.

For truslerne bliver kun flere og mere komplekse, og det problem løser man ikke bare ved at få en ny firewall eller at huske at opdatere adgangskoderne med faste intervaller.

Trusselsbilledets kompleksitet kan give fugtige armhuler hos selv de mest garvede it-vogtere.

For slet ikke at tale om søvnløse nætter, hvis man begynder at fundere over, hvilke døre til virksomhedens it-miljø, man endnu ikke har fået lukket.

Kunne du bestå denne test?
For et par uger siden skrev Computerworld om Rigsrevisionens hårde kritik af politiets it-sikkerhed, der kort og godt blev dumpet.

“Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende,” lød konklusionen i rapporten.

Når vi i offentligheden på den måde får et indblik i it-sikkerheden – eller manglen på samme – hos politiet, skyldes det, at der er tale om en offentlighed myndighed, der med jævne mellemrum skal til eksamen i it-sikkerhed, når Rigsrevisionen kommer forbi.

I denne omgang gik kritikken blandt andet på:

“Revisionen viste, at mange af de tilgængelige sikkerhedsopdateringer ikke blev installeret korrekt eller slet ikke blev installeret på centrale systemer.”

“Rigspolitiets Koncern IT ikke udførte systematisk kontrol af medarbejdere, der var tildelt udvidede administratorrettigheder på de kritiske systemer.”

Rigspolitiets CIO, Michael Steen Hansen er ikke bleg for at indrømme, at det ikke er godt godt, og i et længere interview har han forklaret, hvordan politiet vil højne sikkerheden på de områder, der ikke allerede er taget hånd om.

“Vi er i en forandring både på det kompetencemæssige, i processer og metoder og i hele kulturdelen. Det er den rejse, vi er på. Vi lægger os fladt ned og tager de her anbefalinger og forsøger at få tingene udbedret hurtigst muligt,” siger Michael Steen Hansen.

CIO’en peger på, at problemerne blandt andet bunder i den tekniske infrastruktur på forskellige niveauer, der “gennemsnitlig set har været ret gammel,” og så processerne, der relaterer sig til it-sikkerheden.

“Noget af det burde vi måske have set og have gjort noget ved, og noget af det er måske kommet til som følge af nogle andre ting. Det må vi så set at få implementeret. Det skal vi nok få ryddet op i,” udtaler Michael Steen Hansen til Computerworld.

Hvordan vil du rate sikkerheden på din arbejdsplads?
Det mest interessante ved gennemgangen af politiets it-sikkerhed er dog, at vi får et indblik i nogle af de helt grundlæggende udfordringer med it-sikkerheden, man kæmper med i 2014.

For det er naivt at tro, at der ikke eksisterer lignende problemer i andre offentlige og private organisationer – blot er det ikke nødvendigvis noget, vi har kendskab til, fordi sikkerhedsproblemerne forbliver et internt anliggende (i hvert fald til katastrofen rammer).

Eller sagt på en anden måde:

Hvor sikker er er du på, at it-sikkerheden på din arbejdsplads ville kunne bestå en eksamen ala den, som Rigspolitiets it-sikkerhed ikke kunne klare i denne omgang?

Sådan ser det generelt ud med it-sikkerheden
I Ernst & Youngs Global Information Security Survey 2014 (PDF) får man et godt indblik i den generelle sikkerheds-tilstand i virksomhederne på globalt niveau.

“De it-kriminelles angrebs-muskler vokser med en overvældende hasighed. De har adgang til en betydelig finansiering; de er mere tålmodige og sofistikerede end nogensinde; og de er på udkig efter sårbarheder i hele drifts-miljøet – inklusiv mennesker og processer,” skriver EY blandt andet.

Undersøgelsen fra revisions- og konsulentfirmaet er baseret på svar fra topledere fra 1.800 organisationer i 60 forskellige lande og på tværs af alle industrier.

Blandt andet lyder et spørgsmål: “Hvem eller hvad anser du som den mest sandsynlige kilde til et angreb?”

Respondenterne har haft mulighed for at pege på flere ting, og resultatet ser således ud:

Medarbejder: 57 procent.

Ekstern leverandør på en af vores lokaliteter: 35 procent.

Kunde: 10 procent.

Leverandør: 12 procent.

Anden forretningspartner: 14 procent.

Sammenslutninger af kriminelle: 53 procent.

Stats-finansierede angreb: 27 procent.

Hacktivister: 46 procent.

Hacker der arbejder alene: 41 procent.

Mens det er interessant, at så mange udpeger medarbejdere som en betydelig risiko, hæfter EY sig i rapporten ved, at man – hvis man grupperer typen af trusler – nu for første gang anser rent eksterne trusler som de mest alvorlige (de sidste fire på listen).

Derfor har vi problemer med sikkerheden
Endnu mere interessant bliver det, når man spørger deltagerne i undersøgelsen, hvilke barrierer, der skal fjernes, før man for alvor kan have et effektivt forsvarsværk mod truslerne, interne som eksterne.

Her udpeges “mangel på agilitet” en væsentlig problemstilling.

“Ikke alene vokser truslerne. Vores respondenter fortæller os også, at der stadig er kendte sårbarheder i deres cyber-forsvar. Med andre ord erkendes det, at der er en klar og aktuel tilstedeværelse af fare, men organisationerne rykker ikke hurtigt nok til at kunne mindske de kendte sårbarheder,” lyder det i rapporten.

I den forbindelse svarer 37 procent, at de ikke har nogen realtids-indsigt i cyber-truslerne, og yderligere 27 procent svarer, at den indsigt kun er der “nogle gange”.

Mange organisationer melder også, at de tilgængelige budgetter er en årsag til, at man ikke gør mere mod truslerne, ligesom 53 procent faktisk også peger på, at mangel på de nødvendige menneskelige ressourcer er en klar udfordring.

Når man betragter alle de mange processer, der er relateret til cyber-trusler, erkender 35 til 45 procent af organisationerne, at der “stadig er meget, der skal forbedres.”

Et umuligt kapløb?
It-sikkerhed er for alvor kommet på agendaen i både offentlige og private organisationer.

Mange steder opruster man med deciderede sikkerhedschefer, ligesom sikkerheds-processerne, den tekniske infrastruktur og beskyttelsen i det hele taget gennemgår en større modernisering.

Det er den slags tiltag, derr skal til, hvis man skal mindske risici.

Ofte vil det dog ikke være nok til at hindre problemer, men arbejdet starter trods alt med en erkendelse af, at det, man har, ikke er godt nok, og at truslerne næsten helt sikkert øges hurtigere, end man kan nå at følge med til.

Derfor er den grundlæggende agilitet og hele proces-arbejdet på sikkerheds-området vigtigere end nogensinde.

Rigsrevisionen kommer muligvis ikke på besøg på din arbejdsplads.

Men det gør de it-kriminelle helt sikkert.

Læs også:

Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne

Sådan tackler virksomheder it-sikkerheden

Du kan miste dit job hvis du ikke har styr på det her

Filmbranchen har ikke en sag i forhold til at opkræve penge fra teleindustrien.

Så tydelig er meldingen fra den afgående EU-kommissær Neelie Kroos’ talsmand Ryan Heath, som Computerworld har talt med om den igangværende boksekamp mellem den danske telebranche og filmbranche.

Skåret helt ind til benet handler boksekampen om, hvorvidt teleindustrien skal hjælpe filmbranchen med at lukke et indtægts-hul på 80 millioner kroner i form af manglende indtægter hos filmfolkene.

EU-budskabet bliver – knap så overraskende – modtaget med store smil i teleselskabernes brancheforening Teleindustrien.

“Vi tager imod den slags klare udmeldinger med kyshånd. For man skal holde sig fra at beskatte internettet, der jo er fremtidens vækstmotor,” siger Teleindustriens direktør, Jakob Willer, til Computerworld.

I filmindustrien er modtagelsen af EU-talsmandens udsagn straks mere lunken. Direktør i Producentforeningen, Klaus Hansen, udtaler følgende til Computerworld:

“Vi taler ikke om, at vi har en jurdisk sag eller ej. Vi påpeger bare, at der en udfordring, som vi ønsker at løse ved at skabe en debat. I den henseende er vi tilhængere af enhver positiv udvikling, der fører i den rigtige retning. Her er hjælpen fra teleindustrien bare én af flere muligheder.”

Hjælp på flere fronter
At den danske teleindustri er udset som en medhjælper til filmbranchen, skyldes ifølge Klaus Hansen, at teleselskaberne bruger film som lokkemiddel, når folk bestiller bredbåndsforbindelser.

Disse film bliver streamet eller downloadet både lovligt og ulovligt ifølge Producentforeningen.

“Digitaliseringen og globaliseringen giver fantastiske muligheder for distribution til hele verden, men det giver også et tab, kan vi konstatere. Hvis vi har et forbruger- og et politisk ønske om at producere danske dramaer og spillefilm, så bliver vi nødt til at finde løsninger,” siger Klaus Hansen.

“Med ‘vi’ mener jeg alle branchens aktører – og teleindustrien,” tilføjer Klaus Hansen.�

Er I ikke bare dårlige tabere, der har mistet indtægter, fordi folk ikke ønsker at betale de samme beløb som tidligere for at se jeres film?

“Når et sted mellem 3,5 millioner og 4,5 millioner danskere hvert år går i biografen og ser danske film, så mener vi, at vi, at vi gør noget rigtigt og har et efterspurgt produkt. I sidste ende er det en politisk debat om, hvorvidt man ønsker, at der skal være et dansk filmtilbud til forbrugerne.”

Hvad kunne teleindustrien så konkret gøre for at lukke det påståede hul på 80 millioner kroner?

“Enten kunne teleselskaberne, som vi har foreslået, betale up front, eller også kunne telebranchen mere aktivt være med til at mindske branchens tab ved ulovlige downloads ved for eksempel at blokere for ulovlige tjenester. Men det er bare to blandt flere forslag,” siger Klaus Hansen.

Et ekko af musikindustrien?
At teleselskaberne skal agere politibetjente på nettet og lukke for forbindelser, er vel også i høj grad et politisk spørgsmål?

“Det, jeg beder om, er, at teleselskaberne tager et medansvar for den vækst i ulovlige downloads, som vi er vidner til.”

Her fremhæver Klaus Hansen også ønsket om et styrket samarbejde for at finde og dæmme op for piraternes hærgen i filmrullerne. 

“Mulighederne for at efterforske og retsforfølge skal styrkes, der kunne ske ved at oprette en ny efterforskningsenhed under Rigspolitiet. Initiativer som ‘Share with care’ har ikke hjulpet, og derfor kunne Teleindustrien godt være med til at tage ja-hatten på.”

At efterforske og retsforfølge lyder som et ekko af musikindustrien omkring årtusindeskiftet. I mange år ønskede de at ‘sagsøge folk ind i helvede’. I de senere år har de fundet forretningsmodeller via salg af bundlede løsninger som eksempelvis Spotify. Kunne det ikke også være en mulighed for filmbranchen?

“Forskellen på omkostningerne til at producere musik og film er meget forskellige, så bundlede løsninger er ikke vejen frem for filmbranchen. Og når du kigger på musikindustriens indtjeninger, så ligger de langt fra tidligere tiders omsætning.”

“Vi er meget digitalt indstillede”
Ja, men det er vel bare et spørgsmål om, hvad forbrugerne ønsker at betale for. Ønsker I jer i virkeligheden tilbage til de gode, gamle analoge dage, hvor I tjente godt på film?

“Nej, naturligvis ikke, vi er meget digitalt indstillede. Vi ønsker bare at rejse en politisk debat om, hvordan danskerne kan få flere danske film i en tid, hvor der blandt bliver hentet mange film ulovligt, og hvor film bliver brugt som salgsmateriale for teleselskaberne.”

Her til sidste – hvordan har I egentlig udregnet det tab på 80 millioner kroner, som I fremturer med i debatten?

“Filminstituttet og Producentforeningen hyrede sidste år revisionsfirmaet Deloitte til at undersøge økonomien i dansk film, så vi kunne gå ind i forhandlinger med fakta i orden,” forklarer Klaus Hansen og fortsætter: 

“Deloitte kom frem til, at der med det nuværende produktionsvolume på 20 film om året er et årligt tab på 60 millioner kroner. Da vi helst skal op og producere minimum 25 film om året, så mangler der yderligere 20 millioner på den front.”

Læs også:
Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er i spil

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Efter tre år ved rorpinden har koncernchef i den norskejede butikskæde Expert, Lars Christensen, forladt sit job.

Hans afløser på posten bliver Ronny Blomseth, der indtil nu har været nummer to i Experts interne rangfølge.

Lars Christensen fortæller, at han havde sidste arbejdsdag den 23. oktober.

Han afviser dog bestemt, at han er blevet fyret af de norske ejere, eller at hans farvel skyldes uenighed om den fremtidige strategi.

“Nej, så dramatisk er det ikke. Vi har aftalt, at det skulle være sådan, fordi jeg selv har ønsket det. Og det er til glæde både for mig og for Expert. Jeg tror Ronny Blomseth er den helt rigtige til at sikre driften for Expert fremadrettet. Så det er en aftale til gensidig glæde for begge parter,” siger Lars Christensen.

Han peger i stedet på de mange rejser mellem Experts norske hovedkvarter og hans hjem i Danmark, som medvirkende årsag til den pludselige exit.

Lars Christensen har siden sin tiltrædelse i 2011 haft travlt med en intern oprydning i Expert, som blandt andet har ført til, at man valgte at lukke helt ned for Expert i Sverige, hvor selskabet gik konkurs i 2012.

“Da jeg begyndte i 2011, var vi klar over, at det var et job, som jeg ville have en periode, hvor jeg kunne gøre mest gavn. Vi har været igennem en periode med restrukturering og nedlukning af Expert i Sverige og opbygning af en ny organisation, som Ronny Blomseth har været pilot på,” siger Lars Christensen.

Lukker 30 danske butikker
Næsten samtidig med udskiftningen af topchefen har Expert annonceret, at man over de næste to år vil lukke 30 af sine nuværende danske butikker.

De skal erstattes af op mod 25 mega-varehuse, som efter planene skal åbne indenfor de næste fire til fem år.

Lukningen af de 30 butikker gør samtidig omkring 230 medarbejdere overflødige, fortæller Experts danske direktør Jesper Boysen.

“Vi har valgt at være ærlige og sige, at de butikker, vi selv driver i dag, har vist sig ikke at være så lønsomme for os. Det skal vi have konverteret til nogle store varehuse, hvor vi er på hjemmebane. Det er dybest set det, det handler om,” siger Experts danske direktør Jesper Boysen.

“En del af dem kan vi tilbyde job i vores nye varehuse. Ellers forsøger vi at finde løsninger i samarbejde med fagforeningen HK,” siger Jesper Boysen, som også håber, at en del medarbejdere kan finde job i Experts selvstændige franchise-forhandlere.

Jesper Boysen siger, at de butikker, som skal lukkes, typisk ligger på dyre adresser i større byer. Det har betydet, at mange af butikkerne har tabt penge.

“Mange af butikkerne ligger jo rigtig godt. Vi kan bare ikke få lønsomhed i dem. Høje huslejer er bare ikke så egnet til vores branche mere. Vi har valgt at være ærlige og sige, at de butikker, vi selv driver i dag, har vist sig ikke at være så lønsomme for os. Det skal vi have konverteret til nogle store varehuse, hvor vi er på hjemmebane. Det er dybest set det, det handler om,” siger Jesper Boysen.

De “grønne” har fortrængt de “orange”
Han ønsker i øvrigt ikke at kommentere baggrunden for Lars Christensens exit.

Ligesom den nye koncernchef Ronny Blomseth var Jesper Boysen del af en større folkevandring i 2012, hvor Expert hentede omkring 15 ledende medarbedjere fra konkurrenten Elkjøp, der herhjemme står bag Elgiganten.

De mange nye folk på ledelsegangen i i Expert går internt under betegnelsen “de grønne” efter farven på Elgigantens logo, mens de gamle Expert-medarbejdere går under navnet “de orange”.

Med den seneste udskiftning på posten som koncernchef domineres Experts ledelse nu klart af “de grønne” folk fra Elkjøp/Elgiganten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Experts nye koncernchef Ronny Blomseth.

Læs også:

It-butikkernes vilde rutsjetur

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet

Lis Percy er executive producer i BBC Learning

Den hæderkronede britiske public service-station BBC vil til næste år bruge millioner af britiske pund i et målrettet forsøg på at fyre op under børn og unges interesse for computerkoder og programmering.

Det fortalte Lisa Percy, der er chef-producer i BBC’s afdeling for undervisning og uddannelse, BBC Learning, ved konferencen “Den Digitale Kant” torsdag arrangeret af fagforeningen HK Samdata.

På tværs af sine afdelinger bruger BBC tre millioner pund – eller 28 millioner kroner – på kampagnen, og alene BBC Learning skyder 1,4 millioner kroner ind i projektet.

Kampagen kommer til at køre i hele 2015 under overskriften “Make it Digital”. Med satsning vil BBC være med til at børste støvet af it-fagene og branchens image som kedelig og forbeholdt blege drenge i tennissokker.

Satsningen tjener to formål. Dels skal flere unge få lyst til at søge uddannelse og job i it-branchen.

Men ikke mindre vigtigt skal kampagnen forvandle de unge fra passive forbrugere af digitalt indhold til aktive borgere, der selv styrer, hvordan de vil bruge deres computere, spil, mobiltelefoner og gadgets og selv producere indhold og kommunikere med andre børn og voksne.

“Vores indgang er, at kodning er en færdighed, som er nødvendig for at være i stand til at programmere og styre computere. Vi har en mulighed for at inspirere og uddanne børn til at selv at blive deltagere i den digitale verden,” lød det fra blandt andet fra Lisa Percy.

Læs også: Få dog afskaffet sløjd og håndgerning – lad os lære noget it

BBC har gennem tiden været berømt for at bruge mange kræfter på at producere radio og tv-programmer til og om uddannelse og undervisning. De første skridt blev taget tilbage i 1924, hvor de første undervisningsprogrammer blev sendt i radioen.

Det første møde med en computer
I sit indlæg på Samdatas konference fortalte Lisa Percy, hvordan hun selv for 30 år siden havde sin første oplevelse med den særlige BBC Micro-computer.

Tilbage i 1981 blev den udbredt på skoler, biblioteker og i private hjem rundt om i Storbritannien. BBC Micro havde sit eget programmeringssprog, hvor man skulle indtaste tekstkommandoer for få computeren til at udføre de opgaver brugeren ønskede.

“BBC Micro var dengang en stor succes og fik et stort gennemslag. Og vi spørger os selv, hvordan vi kan gentage den succes,” sagde Lisa Percy.

BBC’s nye kampagne handler dog også om at få flere børn og unge tilat søge uddannelse og job indenfor både indenfor it-branchen og den øvrige digitale verden, som er på vej.

Ligesom herhjemme står man i Storbritannien overfor alarmerende mangel på digital arbejdskraft. Lisa Percy gav som eksempel, at Microsoft har regnet ud, at der lige nu alene i Storbritannien er 100.000 ubesatte stillinger i it-branchen. På samme tid er der sket et fald i antallet af nyuddannede it-kandidater på 13 procent.

Herhjemme har ITEK anslået af der i 2020 vil mangle 4.000 højtuddannede it-folk alene indenfor det tekniske område. På konferencen blev det også nævnt, at EU-Kommissionen anslår, at der allerede til næste år vil mangle en million teknisk uddannede it-folk i EU-landene.

Derfor er der ifølge Lisa Percy god fornuft i, at man i især i grundskolen sætter it og kodning på skemaet, hvis man skal løfte de udfordringer, som både samfund og virksomheder står overfor på det digitale område.

Spil, reality-programmer og websites
Lisa Percy gav i sit indlæg en stribe eksempler på , hvad BBC vil præsentere sine seere og net-brugere for, i forbindelse med “Make it Digital”-kampagnen.

Et eksempel er programmet “Appsolute Genius”, der sætter fokus på spildesign, arkadespil, app-udvikling og interaktive computerspil. Programmet retter sig mod større skolebørn og er moduleret over en skabelon, man kender fra for eksempel “Den store bagedyst” og andre reality-lignende programkoncepter.

Et andet eksempel er programmet “Techno Battle”, som er fokuseret på, hvordan digital teknologi vil påvirke seernes hverdag i fremtiden. Her vil man gå i dybden med teknologierne bag for eksempel 3D-printere, og virtual reality.

Andre eksempel er programmet “Nina & the Neurons”, som er et videnskabsprogram, der retter sig mod fire til seks-årige. Endnu et børneprogram er BBC Bitesize, som forklarer børn om helt basale digitale spørgsmål, som for eksempel, hvordan data lagres på en computer.

BBC er også aktive indenfor computerspil, hvor man med spillet “The Doctor and the Dalek” bruger karakterer fra den populærere tv-serie “Doctor Who”. For at komme igennem spillet skal man bruge sin logiske sans og kende grundlæggende principper fra programmering til at løse de opgaver, man støder på.

På nettet har BBC desuden oprettet et specialsite “iWonder”, som er orienteret mod et bredere publikum – også de voksne.

“Vores overordnede mål er, at inspirere nye genrationer til at lære og forstå kodning, og hvordan det digitale breder sig til alle dele af vores tilværelse. Vi ønsker at give vores brugere bedre mulighed for kontrol og indflydelse på det digitale fremfor blot at være forbrugere af it. Det ville være at svigte vores publikum, hvis vi ikke var med at til at løfte denne opgave,” lød det fra Lisa Percy.

Hun fortæller, at BBCs satsning på “Make it Digital”-kampagnen sker i samarbejde med en lang række meget forskellige partnere – fra IBM og Microsoft til Mozilla og folkene bag Raspberry Pie.

Læs også:

Få dog afskaffet sløjd og håndgerning – lad os lære noget it

Her er den nye og optimerede browser til Raspberry Pi

Børn på fire år skal lære at programmere

Microsoft Danmark har siden sommer opsagt en række medarbejdere, hvis stillinger er blevet nedlagt som en del af den globale nedskæringsplan, som selskabets topchef, Satya Nadella, har iværksat.

Den kan du læse mere om her: Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse.

Computerworld erfarer, at Microsoft har elimineret omkring 35 stillinger – primært i selskabets udviklingsafdeling i Vedbæk nord for København.

Det svarer til 8-10 procent af det samlede antal medarbejdere i Microsofts Vedbæk-afdeling.

‘En vis påvirkning’
Selv vil Microsoft Danmark blot bekræfte, at der har været ‘en påvirkning’ i Danmark. 

“Som en del af den omstrukturering, der blev udmeldt i juli, har Microsoft Development Center Copenhagen været berørt i et vist omfang,” lyder det kortfattet fra Charlotte Mark, direktør for udviklingscenteret i Vedbæk. 

Ifølge hende er ‘organisations-ændringerne gennemført.’

“Og de berørte medarbejdere har fået den bedst mulige støtte i dette forløb,” lyder det fra hende.

Microsoft vil ikke uddybe fyringerne yderligere og vil således ikke oplyse hvilke afdelinger og positioner, der er blevet ramt eller hvordan det påvirker dagligdagen og udviklingsarbejdet, at små 10 procent af stillingerne er blevet fjernet.

Rammer bredt
Det danske selskab oplyser, at fyringsrunden ‘er relateret’ til udmeldingen fra Microsoft hovedkvarter i USA, der har meddelt, at nedskæringerne rammer bredt og over hele organisationen.

Microsoft i Danmark vil ikke gå yderligere i detaljer.

“I forhold til Danmark kan vi ikke dele mere,” lyder det fra selskabet.

Microsoft gennemførte fornylig den tredje fyringsrunde siden Satya Nadellas juli-udmelding, der kom i dette brev til alle selskabets 127.000 medarbejdere.

I alt skærer Microsoft 18.000 stillinger – omkring 14 procent af medarbejderstaben – hvoraf størstedelen kan henføres til Microsofts opkøb af finske Nokia.

Grundlaget for fyringerne og elimineringen af de 18.000 stillinger er, at Microsoft ønsker en mere agil, flad, handlekraftig og kundefokuseret organisation med mere bevægelige medarbejdere end tidligere.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts problemer med medarbejderne – som Nadella ser det.

Det fremgår af Microsofts stadig spritnye kvartalsregnskab, at netop fyringsrunderne koster selskabet dyrt.

Trods stærkt stigende omsætning falder indtjeningen nemlig, hvilket Microsoft oplyser skyldes engangs-omkostninger til netop den meget store fyringsrunde.

Læs også:

Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse.

Ingen vej uden om fyringer: Men tvivler Microsoft-ansatte på Satya Nadella?

Microsoft fyrer 2.100 medarbejdere – og flere afskedigelser er på vej

Her er Microsofts problemer med medarbejderne – som Nadella ser det.

It-brancheforeningen IT-Branchen har ansat Birgitte Hass som sin nye direktør for forreningen.

Hun afløser således Morten Bangsgaard, der stoppede som direktør for IT-Branchen i sommers efter et mere eller mindre uldent forløb.

Læs den historie her: Magtkamp: Her er historien om IT-Branchens dramatiske direktør-exit

Birgitte Hass har i 18 år været direktør i FDC (Forsikringens Datacenter), it-leverandør til forsikrings- og pensionsbranchen, og hun er klar til at sætte sig i direktørstolen hos IT-Branchen den 1. december.

Inden hun er klar til sit nye job, får hun en god portion skulderklap med fra IT-Branchens bestyrelsesformand, Cecilia Bonefeld-Dahl:

“Vi er meget glade for, at Birgitte Hass har sagt ja til denne vigtige post. Hun har en solid baggrund i it-branchen og mange års erfaring i at stå i spidsen for en it-virksomhed,” udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl i en pressemeddelelse i forbindelse med udnævnelsen.

“Den erfaring og dybe kommercielle indsigt vil styrke foreningen og komme vores medlemmer til gode, både når vi yder rådgivning, skaber netværk og løfter branchens agendaer politisk,” fortsætter Cecilia Bonefeld-Dahl i pressemeddelelsen.

Direktørens drømmejob
I selvsamme pressemeddelelse løfter den kommende direktør for IT-Branchen sløret for, at hun glæder sig til at komme i gang med det nye job.

“Det er en stærk forening i vækst, jeg får lov at stå i spidsen for. Det er for mig et drømmejob, og jeg ser frem til den tætte dialog med foreningens mange medlemmer og til at skulle arbejde for hele branchen,” forklarer Birgitte Hass.

Udover erfaringen som direktør i FDC har Birgitte Hass i alt 30 års erfaring fra it-industrien, efter hun startede sin karriere som systemanalytiker i IBM. Oprindeligt er hun cand.scient i fysik, matematik og datalogi.

Samtidig har hun også en stor erfaring fra IT-Branchens forretningsudvalg og bestyrelse, hvor hun som menigt medlem kender forretningen godt inde fra.

En af første opgaver for den nye direktør bliver at vedtage en strategi for de kommende to år, oplyser IT-Branchen i sin pressemeddelelse.

Læs også:
Magtkamp: Her er historien om IT-Branchens dramatiske direktør-exit

Søger ny direktør: Her er IT-Branchens største udfordringer

Hvis man lukker op og kigger ind, ser Microsoft Band således ud. Illu: Microsoft.

Det seneste bud på et smartband/watch kommer fra Microsofts kodefabrik i Redmond, og det er en interessant gadget, som det store firma disker op med.

Microsoft kalder slet og ret selskabets produkt for Band.

Det nye digitale armbånd er måske ikke en revolution, men kodefabrikken har gjort en helhjertet indsats med sin nye kreation, der er blevet udstyret med masser af teknologi.

Microsoft Band kategoriseres under begrebet trænings- og aktivitetsarmbånd, men der er faktisk også funktioner til de brugere, der er mere mageligt anlagt, og som eksempelvis ikke gider finde telefonen frem fra lommen.

Foto: Microsoft.

Masser af hardware-målinger
Microsoft Band er bygget op omkring ti sensorer, der kan måle på din krop eller på de omgivelser, der har indflydelse på din hverdag.

Armbåndet har de funktioner, som konkurrenterne også forsyner sine enheder med, eksempelvis Kalorie- og skridttæller. Men der er også nytænkning i Band.

Det handler eksempelvis om en UV-sensor, der kan måle solens stråling. Et ganske nyttigt instrument for en vinterbleg dansker, der ikke lige får smurt solcremen på.

Ligeledes er der sensorer, der måler på puls, hudtemperaturen og det, som Microsoft kalder for “galvanic skin response.”

Denne teknologi kan anvendes til at vurdere, hvor meget du sveder samt måle dit stressniveau.

For at følge dine bevægelser har det lille armbånd indbygget accelerometre, der kan måle på tre forskellige akser.

Du kender sikkert begrebet fra mobiltelefonen, der kan skifte skærmbilledet fra portræt til landskab når skærmen vippes.

I denne video kan du se, hvordan teknologien fungerer i praksis og med tre akser.

Foto: Microsoft.

For at holde styr på din geografi er der indbygget en GPS-funktion i uret.

Fundamentet for GPS-systemet er små 30 navigationssatellitter, der befinder sig i en afstand af cirka 20.000 kilometer fra jorden, som sender de nødvendige oplysninger til kortlægning af positionen til uret.

Informationerne om dit ve og vel kan i første omgang aflæses på en 1,4-tommer trykfølsom skærm, der efter Microsofts oplysninger, skulle være letlæselig selv i sollys.

Opløsningen er begrænset til 320 x 106 pixel, men det er jo heller ikke en HD-film, der skal afvikles på den lille skærm.

Armbåndet forsynes med strøm fra to batterier på 100 mAh, der efter oplysningerne skulle forsyne enheden med strøm i to dage.

Foto: Microsoft.

Venner med alle
En af de funktioner, der adskiller Band fra konkurrenterne, er, at armbåndet kan koble sig til hvilken som helst smartphone med Bluetooth LE (Low Energy-teknologi).

Derved kan du modtage mail, sms, Facebook-beskeder eller telefonopkald fra alle telefonstyresystemer – ikke kun Microsofts eget Phone-system.

Microsoft Band har også en indbygget mikrofon, der dog ser ud til at være reserveret til Windows Phone-assistenten Cortana. Funktionen virker altså ikke med en Aplle- eller Android-telefon.

Cortana kan både tale og genkende tale, og med Cortana har Microsoft forbundet personlige oplysninger, kontakter, apps og data til en talende/talegenkendende enhed.

Ideen er at samle informationer om brugeren og benytte dem som grundlag til at gøre assistenten mere og mere intelligent.

Det gør man gennem at samle data om den daglige brug af armbåndet, men også ved at give adgang til indhold i dine mails.

Sidst, men ikke mindst, kobles assistenten sammen med søgemaskinen Bing for at hente nye informationer fra nettet.

På den måde opbygger Cortana både et detaljeret billede af brugeren og har mulighed for at hente eksterne guldkorn fra nettet.

Foto: Microsoft.

Data til Microsofts helse-sky
Sensorerne i Band holder således skarpt øje med, hvad du laver, og hvordan din krop reagerer på det.

For at optimere din træning har Microsoft indgået aftaler med forskellige andre firmaer på den digitale helse-front, eksempelvis løbetjenesten RunKeeper, der kan optimere dit træningsprogram ud fra dine data.

Derved ender Band ikke som blæret hardware, men hiver også brugeren ind i Redmond-firmaets nye helse-platform, der hedder Microsoft Health.

Det er en cloud-platform, som henter data fra flere forskellige enheder og tjenester, og derved kan skyen samle informationer om, hvordan du kommer til at leve det sundeste liv.

Microsoft Health-appen finde i øvrigt også iOS og Android.

Selve armbåndet har fået en amerikansk prisseddel på 199 dollar, men det er allerede udsolgt i Gud eget land. Der er endnu ingen plan for, hvornår Band kommer til Danmark.

Læs også:

Microsoft Band allerede udsolgt – salg går som lyn og torden

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Apples nye styresystem, OS X Yosemite, har en alvorlig sikkerhedsbrist, som hackere kan udnytte til at overtage kontrollen over din Mac-computer.

Sådan lyder det fra det svenske sikkerhedsselskab Truesec, der beskriver sårbarheden som en såkaldt ‘rootpipe.’

Den er ifølge selskabet alvorlig, fordi hackere kan få root-adgang uden at være i besiddelse af password eller lignende.

Fra computerens root-kode kan hackeren dernæst overtage kontrollen over computeren, hedder det.

Apple har endnu ikke præsenteret en løsning på problemet, og derfor vil Truesec ikke gå i detaljer med sårbarheden.

Det er relativt sjældent, at der offentliggøres oplysninger om sårbarheder af denne karakter i Apples styresystemer.

En af Truesecs såkaldte ‘white’ hackere, Emil Kvarnhammer, fortæller til Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste, at han blev ‘temmelig overrasket,’ da han fandt sårbarheden.

Løsning til januar
Han indrapporterede straks opdagelsen til Apple, som imidlertid ikke har været særlig meddelsom den anden vej.

Emil Kvarnhammer fortæller, at han ikke havde forventet en reaktion, da Apple aldrig fortæller åbent om sårbarheder i selskabets systemer.

Apple har dog meddelt ham en dato – engang i januar – hvor han må offentliggøre detaljerne om sårbarheden, hvilket tyder på, at Apple anerkender, at der vitterligt er en sårbarhhed.

Selv om det er meget sjældent, at der bliver offentliggjort oplysninger om sårbarheder i Apples styresystemer, er det ifølge Emil Kvarnhammar ‘naivt’ at tro, at OS X er immun.

“Som det er tilfældet med alt andet kompleks software, er der også her massevis af sårbarheder,” siger han.

Sårbarheden er ikke den eneste udfordring, som Apple står over for med Yosemite.

Massevis af brugere klager nemlig over, at styresystemet udløser problemer med Wifi-forbindelsen på deres Mac-computere, der ofte enten helt afbryder forbindelsen eller gør den ustabil.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe