Philae borede få millimeter i overraskende hård is

Selvom Philae gik i dvale den 15. november kl 01.36, nåede forskerne at få brugt en lang række af instrumenterne ombord til at indhente data, der nu skal analyseres til bunds. Den ledende forsker på projektet Ekkehard Kührt, er meget tilfreds med resultatet indtil videre.

»Vi har indsamlet en masse værdifuld data, som vi kun kunne være kommet i besiddelse af gennem direkte kontakt med kometen. Sammen med målingerne fra moderskibet Rosetta, er vi godt på vej til at opnå en bedre forståelse for kometer. Egenskaberne for overfladen på kometen synes at være en del anderledes, end vi før troede,« siger han til DLR’s pressetjeneste.

Netop overfladen har optaget forskerne en del.

Holdet bag MUPUS (Multi-Purpose Sensors for Surface and Sub-Surface Science), der stod for en række sensorer til at bestemme overfladen på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, vurderer, at overfladen på kometen er hård som is. Det har kun har været muligt at trænge et par millimeter ned i den.

»Selvom styrken på hammeren gradvist blev forøget, var det ikke muligt for os at komme dybt ned i overfladen,« siger forskningsleder Tilman Spohn fra DLR Institute of Planetary Research.

Et andet forskerhold har koncentreret sig om SESAME (Surface Electrical, Seismic and Acoustic Monitoring Experiment). Klaus Seidensticker kan bekræfte, at 67P ikke er så blød, som man troede var tilfældet.

»Isens styrke, som vi fandt under et lag støv på det første landingssted, er overraskende høj.«

Instrumentet CASSE, som sidder i fødderne på fartøjet, var tændt under nedstigningen og registrerede tydeligt den første landing, hvor Philae kom i kontakt med kometen. To andre instrumenter registrerede, at kometens aktivitet på landingsstedet er lav, lige som instrumenterne bekræfter, at der er en stor mængde is under Philae.

En del af missionen går ud på at afgøre, om der findes mere komplekse kulstofforbindelser på kometen, for eksempel i form af aminosyrer.

Det bestemmes bedst ved gaskromatografi af en prøve fra kometens overflade, men indtil videre er man ikke sikker på, om en overfladeprøve faktisk har fundet vej til den ovn, der skulle udføre gaskromatografien.

»Vi har i øjeblikket ingen idé om omfang og vægt af det overflademateriale, vi har indsamlet,« siger Fred Goesmann fra Max Planck Institute for Solar System Research.

Selvom instrumentet COSAC har sniffet sig ind på atmosfæren og de første organiske molekyler efter landingen, arbejder man stadig med spektret og identifikationen af molekylerne i den tynde atmosfære om kometkernen.

En gruppe af forskere, der har grund til at juble, er Stefano Mottolafra DLR Institute of Planetary Research, som er ansvarlig for ROLIS (ROsetta Lander Imaging System), et kamera, der tog billeder under landingen.

Med de to hop, Philae foretog inden den endelig stod stille, har Stefano ikke alene billeder af kometen fra det første landingsted, Agilkia. Der er nu også billeder af kometen fra to forskellige steder, hvad forskerne ikke havde regent med. En slags dobbelt op i data-materialet.

Med billedsiden på plads, var det op til CONSERT (COmet Nucleus Sounding Experiment by Radio wave Transmission) at danne sig et indtryk af kometens indre. Ved at sende radiosignaler frem og tilbage mellem Philae og Rosetta, der stadig er i kredsløb, har CONSERT dannet sig et foreløbigt 3D-billede af kometens komposition. Processen blev dog afbrudt, da batteriet løb tør for strøm.

Philae vågner formentlig til foråret

For indeværende betyder det, at der er stille fra Philae. De primære batterier er flade, men forskerne venter håbefuldt på, at de sekundære batterier bliver ladet op af solcellepanelerne. Når det sker, skal Philae på egen hånd tage kontakt til DLR LCC (Lander Control Center).

»Det første sted ville vi have haft bedre lysforhold, men nu da vi er i mere skyggefulde omstændigheder, har vi behov for mere tid til at lade batterierne op, « siger Dr. Stepehen Ulamec, der også fremhæver, at det mere beskyttede sted, hvor Philae nu står, giver den en bedre beskyttelse mod solens varme, som på længere sigt kan forlænge levetiden for Philae.

I foråret 2015 er der forhåbning om, at Philae har suget nok sol til sig, til at vågne og sende data påny.