Produktionspanel får et halvt år til at få nye ideer

Hvor mange industriarbejdspladser, der i løbet af de sidste ti år er sevet ud over Danmarks grænser, er usikkert. Der tales om alt fra 100.000 til 170.000. Under alle omstændigheder er det mange, og der søges med lys og lygte efter, hvordan nogle af dem kan hentes hjem igen.

For ideen om Danmark som rent vidensland uden antydningen af produktion er heldigvis for længst lagt i graven og erstattet af ægte bekymring – en bekymring, der deles af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som derfor i sidste uge lancerede regeringens produktionspanel.

Panelet består af ledere fra en række store danske industrivirksomheder med Danfoss’ Niels B. Christiansen i formandsstolen. Dertil kommer repræsentanter for CO-Industri og Teknologisk Insti­tut. Sammen skal de forsøge at komme med ‘ideer og anbefalinger til fjernelse af barrierer for vækst i produktionserhvervene’. Der skal både ses på avanceret produktion, investeringer, samspil mellem uddannelse og virksomheder og viden og produktion. Og det må ikke koste noget …

Flere kommissioner, rapporter og planer har de senere år beskæftiget sig med, hvordan der kan skabes vækst og flere industriarbejdspladser i Danmark:

2012: Danmarks Vækstråds anbefalinger om Danmark som produktionsland.

2014: Produktivitetskommissionens rapporter – især kommentarer fra aktører indeholder mange konkrete forslag.

2014: Regeringens opfølgning på Produktivitetskommissionen, ‘Danmark helt ud af krisen’.

2014: Regeringens ‘Aftale om Vækstpakken’

2014: DI’s 2020-plan – vejen til større velstand.

Men hvorfor skal et produktionspanel frem til maj 2015 bruge tid og kræfter på noget, som regeringens embedsfolk selv kunne stykke sammen ved at læse den række af rapporter og kommentarer, der allerede er fremlagt om emnet?

For det første er der arbejdet fra regeringens egen produktivitetskommission. Den udgav i foråret 2014 en række rapporter, og når det gælder anbefalingerne og analyserne inden for industrien, er det først og fremmest makroøkonomiske analyser – altså set oppefra, langt væk fra virksomhedernes dagligdag.

Mere konkret bliver det med maj måneds regeringsudspil, ‘Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst’, hvor en del af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen blev udmøntet. Her er det især lempelsen af PSO-afgiften på 5,8 milliarder kroner, som skulle sætte gang i virksomhedernes vækst.

Regeringens aftale om Vækstpakken fra juni 2014 sætter tal og konkrete initiativer på endnu flere tiltag. For eksempel lægges der 500 millioner kroner i en nye accelerationspulje for virksomheder med et særligt vækstpotentiale.

DI dominerer panel

Også DI har været i gang med rapportpennen og har udarbejdet en 2020-plan med undertitlen ‘Vejen til større velstand’, hvor mange af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionens arbejde går igen. De anbefalinger kan DI så passende tage med i det nye panel, da 6 af rådets 11 medlemmer foruden at være direktører i erhvervslivet er medlemmer af DI, heraf fem i DI’s hovedbestyrelse.

Erhvervsøkonomisk chef hos DI Morten Granzau Nielsen, som ikke selv sidder i panelet, lader sig dog ikke skræmme af, at emnet allerede er grundigt belyst. Han fremhæver, at det kræver et vedvarende fokus at fastholde og eventuelt udbygge antallet af industriarbejdspladser i Danmark, fordi Danmark langtfra er i mål, og fordi regeringens nuværende initiativer kun håndterer en lille del af udfordringen.

For eksempel mener man hos DI, at de offentlige forskningsmidler i langt højere grad, end det er til­fældet i dag, skal rettes mod erhvervslivet.

Professor Phillip Schröder fra Aarhus Universitet deltog i Produktivitetskommissionens arbejde og erkender, at han og en masse økonomiske modeller ikke kan fortælle en vestjysk virksomhed, hvordan den skal indføre lean eller foretage et generationsskifte. Derfor mener han, at det kan være interessant, hvis Produktionspanelet kan komme med anbefalinger, som peger i samme retning som de makroøkonomiske markører.

Langt mere forbeholden er tidligere overvismand professor Torben M. Andersen, også fra Aarhus Universitet. Han kalder sig selv for moderat skeptisk, når det gælder Produktionspanelets mulighed for at komme med noget nyt. De fleste sten er allerede blevet vendt, siger han og peger på nogle af de klassiske initiativer som mere rådgivning og bedre adgang til konsulenter, for eksempel gennem det system af såkaldte GTS-institutter, der yder teknologisk service godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Han erkender dog, at det nok er godt, at det ikke er økonomiske professorer, der sidder i panelet, men folk fra branchen, som måske kan være dygtige til at sætte fingeren på det rigtige.

Men mere speget bliver det, når de umiddelbare kommentarer tages med ind i vurderingen af Produktionspanelets relevans. For DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad var hurtigt ude i Berlingske Business og erklære, at panelets arbejde bør føre til skattelettelser. Det samme sagde Egon Borgkvist Jensen, der er produktionsdirektør hos aktuatorproducenten Linak, i en kommentar, hvori han slog fast, at den vigtigste forhindring for flere sønderjyske industriarbejdspladser er de høje danske lønomkostninger, underforstået at skatte- og afgifts­trykket er for højt.

At pille ved den slags strider dog mod panelets kommissorium, som udtrykkeligt slår fast, at panelets forslag skal holdes inden for de finans­politiske rammer – med andre ord må panelet godt foreslå omfordelinger, men det må ikke koste ekstra på finansloven.

De konkrete ideer

Men hvis man dykker ned i kommentarerne til forårets produktivitetsrapporter fra forskellige interessenter, så vælter det frem med helt konkrete ideer til, hvad der skal gøres for at få flere industriarbejdspladser indenlands. Ideer, som for en stor dels vedkommende ikke ensidigt har fokus på skatter og afgifter. Tag nu for eksempel et forslag fra CO-Industri om øget fokus på automatisering og effektivisering. Det er noget, som allerede har øget produktiviteten hos virksomheder som Novenco og Kongskilde Industries. Her er altså konkrete eksempler på, hvordan det kan gøres.

Lignende erfaringer kan gøres ved at kigge på Dansk Robotforenings Automationspris, som blev uddelt i september 2014. Vinderen, Trelleborg Sealing Solutions, har på to år indført cirka 40 robotter og øget antallet af medarbejdere med 50. En anden af de nominerede kandidater, AKK Industri, som er underleverandør til Linak, har vist, at ved at indføre den rette automa­tion kan metalbearbejdning sagtens bevares i Danmark. Virksomheden gik i løbet af et par år fra 8 til 30 medarbejdere.

Sidst, men ikke mindst har Erhvervs- og Vækstministeriet selv oprettet Danmarks Vækstråd med det formål at rådgive om den erhvervspolitiske udvikling i Danmark. I juni 2012 kom rådet med en rapport, som fremlagde 31 konkrete anbefalinger til erhvervsudviklingen, herunder industrien.

Så spørgsmålet svæver stadig i luften: Hvilke nye sten kan Produktionspanelet egentlig nå at vende på et halvt år?

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>