Tag en tur i rummet på Amager

Allerede i 1800-tallet var forfatteren Jules Verne optaget af at kunne rejse ud i rummet. Han byggede endda en rumkapsel, der var polstret med rød velour og havde små skuffer indbygget i bænkene.

»Man skulle jo have det godt,« siger guide Emma Engell, da hun står foran en kopi af Jules Vernes vision i skala 1:3.

På udstillingen ‘Gateway to Space’ i Bella Center kan børn og voksne i øjeblikket følge amerikanernes – og til dels russernes – udvikling af rumfartsteknologi fra Wernher von Braun til i dag, når Nasa og rumfartsmuseet U.S. Space & Rocket Center inviterer indenfor på en udstilling, der er pakket med originale genstande, som enten anvendes til træning og test i dag eller er nøjagtige kopier af de genstande, der er sendt ud i rummet – og aldrig er kommet tilbage. For eksempel buret til de første aber, der blev sendt ud i rummet i få timer, den bil, Armstrong og co. kørte rundt i på Månen, og en kopi af Mir-rum­stationens hovedmodul.

Sidstnævnte skal man have en stærk mave for at træde ind i. Modulet er bygget op som en præcis kopi, men den er tippet til den ene side, så man ser det hele lidt skævt. Og den finte gør, at man bliver lidt søsyg.

Men inden man bliver nødt til at forlade rumstationen igen, kan man blandt andet se en guitar på væggen og et lillebitte privat rum, som astronauterne kunne fortrække til for at se ud i den sorte intethed igennem et koøje. I loftet hænger en simpel motionscykel. Alle tre ting skulle være med til at holde de udsendtes mentale tilstand i ave, når de boede i måneder på så lidt plads sammen.

Der er også en lille køkkenhave på den ene væg, hvor de kunne dyrke gulerødder og salat. Al plads bliver udnyttet, for i vægtløs tilstand er det lige meget, om du skal cykle i loftet eller plante radiser på væggen.

En kunst at gå på toilettet

Vægtløsheden gør også toiletbesøg i rummet er en særlig øvelse. I Mir-stationens modul kan man se toilettet i sit rette element, men et andet sted på udstillingen kan man se toilettet alene og lære, hvor vigtigt det er for astronauten at lukke hele hullet til under et toiletbesøg i rummet:

»Ellers flyder det opad,« siger Emma Engell og fortæller om en episode i 1970’erne, man kan læse om på nettet, hvor Houston er i kontakt med et rumfartøj, og der pludselig lyder et skrig, fordi en brun ’genstand’ pludselig svæver gennem fartøjet – den er undsluppet toilettet.

Derfor er der et konstant sug i både toilettet og den støvsugeragtige slange, mændene skal tisse i.

Et andet sted på udstillingen står en avanceret Coca-Cola-automat, specialbygget til rummet. Coca- Cola og Pepsi kæmpede om at blive de første til at komme i rummet, efter at astronauterne havde givet udtryk for, at de gerne ville have deres elskede læskedrik med. Der blev brugt millioner af dollars på at udvikle trykbeholderen, så den ikke eksploderede i rummet, og Coca-Cola endte med at vinde. Men glæden varede kort, for det viste sig, at kulsyren i drikken ikke skilte sig fra væsken, når astronauterne drak den, så de kastede det hele op igen i stedet for bare at bøvse.

Og, nå ja, så står der også en ’limited edition replica’ Darth Vader-figur i fuld størrelse midt i udstillingen!

»Man kan ikke have en udstilling om rummet uden at tale om Star Wars og Star Trek, som er inspireret af hele rumkapløbet og den teknologiske udvikling,« siger Emma Engell med stor overbevisning:

»Jeg ville elske at have sådan én stående derhjemme.«

Børnevenlig rumfart

Hele udstillingen er bygget op om fascinationen ved rumrejser og bliver understøttet med lyssætning og et stærkt lydbillede, der kan fange de fleste.

Men særligt vigtige for udstillerne er børnene. U.S. Space & Rocket Center har afdelinger, såkaldte Space Camps, flere steder i USA, som er et sted for de børn og unge, der ikke interesserer sig for sport eller i at være cheerleaders, som Emma Engell forklarer det. I stedet kan de ’gå til’ videnskab eller tage på sommerferie på et af centrene.

På udstillingen kan børnene prøve at være vægtløse, de kan skyde jagerfly ned fra en F16-simulator, de kan lande et rumfartøj eller øve sig på at reparere indersiden af et rumfartøj i en specialudviklet træningsstol, der simulerer vægtløs tilstand.

Forældre må også gerne prøve (husk flade sko), men de små sæt, hvor man kan lave elektriske kredsløb, er primært til børnene, understreger Emma Engell.

»Vi oplever ofte, at det er fædrene, der ender med at sidde her ved bordene og lave vilde kredsløb. Så vi må nogle gange skubbe dem lidt væk, så børnene får plads,« smiler hun.

Kuglepensaffæren

Indtil amerikanerne landede på Månen i 1969, var det russerne, der førte an i rumkapløbet. Måske fordi amerikanerne var for avancerede i deres tilgang til udviklingen. Det antyder Emma Engell i hvert fald, når hun giver eksemplet med kugle­pennen:

»Da amerikanerne fandt ud af, at de ikke kunne bruge en almindelig kuglepen i rummet, begyndte de at udvikle en særlig kuglepen. Russerne skiftede til blyanter,« siger hun og smiler.

I dag har går udviklingen mest på, hvordan man får mennesker ud i rummet i længere tid – på ferie i rumhoteller eller på mission til Mars. Men der er flere spillere i rumfartsudviklingen i dag, og præsident Obama har også skåret væsentligt i Nasas budgetter, så der er ikke længere den samme følelse af kapløb i dag.

Men Emma Engell kommer lige med en sidste lille spidsfindighed om et af de nyeste påfund fra amerikanernes side: en chip, der skal indopereres i de astronauter, der skal sendes på en eventuel Mars-mis­sion. Chippen skal styre astronauternes lyster og følelser, men Emma Engell tror, det har lange udsigter:

»Der er jo store etiske problemer i det, så det er nok ikke noget, Nasa præsenterer foreløbigt.«

Udstillingen ‘Gateway to Space’ kører i Bella Center torsdag-søndag frem til 28. december. Mandag-onsdag åbnes efter aftale med skoler og firmaer.