Daily Archives: December 9, 2014

Brev til Peter Naur. Foto: Nicolai Devantier.

“Peter Naur er lidt speciel ved det, at han kun kan kontaktes via brev. Han bruger ikke e-mail trods det, at han har grundlagt vores i dag ret sÃ¥ digitale institut.”

SÃ¥dan lyder svaret fra Datalogisk Institut pÃ¥ Københavns Universitet (DIKU), da jeg spørger efter en mail-adresse til EDB-Danmarks grand ol’ man og opfinderen af ordet datalogi.

For første gang i rigtig mange år fatter jeg derfor pen og papir for at kaste mig ud i disciplinen håndskrevne breve med frimærke og det hele.

Den efterfølgende mandag modtager jeg et telefonopkald fra Peter Naur, der inviterer mig til at komme forbi privaten, der senere skal vise sig at være en stille villavej i Gentofte nord for København.

Bøgernes hjem
Tirsdag klokken 10.00 ringer jeg på døren til den murermesterville i røde sten, der er Turing-vinderens hjemmeadresse.

Han inviterer gæstfrit indenfor i stuen, der er præget af bøger, som han i øvrigt henter stribevis af til fremvisning i løbet af den time, som vi tilbringer sammen.

Bogryggene i de mange reoler bærer ikke præg af at være at være sat i system. Ikke desto mindre finder den 86-årige datalog med det hvide skæg udgivelserne med stor sikkerhed og næsten uden at lede.

Siden svaret fra DIKU har jeg naturligvis både undret mig over og smilet lidt af den finurlige professor, der ikke modtager mail, så jeg spørger ham om hvorfor?

“Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem mÃ¥de at holde kontakt pÃ¥, og det bliver altid meget overfladisk. Jeg sender aldrig breve med det samme. De fÃ¥r altid lov til at ligge natten over, og det viser sig altid, at de skal laves bedre,” forklarer han.

Er det eftertanken, der mangler?

“Ja, det er det. Den overfladiske kommunikation er ikke til at holde ud. Til en kort besked kan det vel være meget godt, men det er ikke en fordel at gøre tingene hurtigt. Det skal gøres ordentligt, hvis det skal være seriøst. Fordybelsen ligger i tiden. Ting tager tid.”

At Peter Naur altid har haft sine egne meninger er ingen hemmelighed, og den egenskab har hængt på siden de helt unge dage, hvor han eksempelvis argumenterede indtrængende for, at den nye videnskab skulle døbes datalogi og ikke computervidenskab eller computer science, som man kalder det på engelsk.

“Vil du høre, hvordan ordet kom til?,” spørger han.

“Ja tak. Meget gerne,” svarer jeg.

“Det var i 1966. Der var en interesse i at etablere en dansk foredragsforening for computer science, og vi havde holdt et møde pÃ¥ Danmarks Tekniske Højskole. Jeg synes, at det var en dÃ¥rlig betegnelse, der var jo tale om databehandling. PÃ¥ vej hjem i bilen, ned ad Lyngbyvejen, sad jeg pÃ¥ bagsædet og snakkede med en professor i matematik,” fortæller han.

“Jeg argumenterede for, at computer science var en hÃ¥bløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altsÃ¥ igennem.”

Fra stjerne-observatør til edb-stjerne
Egentlig begyndte det slet ikke om det ‘nymodens-EDB’ men med en af de ældste videnskaber i verden, astronomi, for Peter Naur.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

“Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950′erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages pÃ¥ ganske fÃ¥ sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges,” fortæller han.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Peter Naur hædres ved DIKU’s 40-Ã¥rs jubilæum i 2010. Foto: DIKU.

Billedet af DASK er fra Danmarks Tekniske Museum.

Foto: DIKU.

Første i verden
“Det var den første computer i verden, der fungerede og som kunne anvendes til noget nyttigt. Mange andre steder arbejdede man pÃ¥ computer-udvikling, men der gik nogle Ã¥r, før der kom lignende maskiner,” fortæller han om EDSAC, og fortsætter:

“Jeg havde interesseret mig for astronomi siden jeg var ung dreng, men oplevelserne med EDSAC Ã¥bnede en ny verden for EDB. Jeg blev introduceret til, hvordan man programmerede igennem det meget primitive operativsystem som EDSAC benyttede.”

Efter opholdet på det traditionsbundne universitet vendte Peter Naur tilbage til Københavns Universitet og fortsatte i første omgang med astronomien.

DASK-tiden var fantastisk
Hans danske introduktion til EDB, der blev til fundamentet for Danmarks it-industri, kom i forbindelse med en ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er institutet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

DASK var Danmarks første elektronregnemaskine, der officielt blev indviet den 13. februar 1958. DASK står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

“Jeg kom i kontakt med den gruppe, der siden førte til udviklingen af DASK i løbet af 1950′erne. Det var Lille P (professor Richard Petersen, red.), der var hovedkraften bag,” fortæller han.

“Jeg blev tilknyttet, og fik indflydelse pÃ¥, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK.”

Den oplevelse blev et farvel til astronomien, som han forlod i 1959. I stedet blev han tilknyttet Regnecentralen.

“Det var et enestÃ¥ende sted. Der var et enormt kreativt miljø med Niels Ivar Bech som direktør for Regnecentralen. Der var en enorm fantasi og vilje til at understøtte de nye ideer, samtidig var han en genial leder – jeg har aldrig oplevet noget lignende. Da jeg startede, var der allerede stor interesse for at udvikle et fælles programmeringssprog, der siden blev til Algol,” fortæller han.

Peter Naurs flagskib
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok vil foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Argumentet for at tildele den til Peter Naur var, at han havde skabt “fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.”

“Algol 60-rapporten blev pÃ¥ en eller anden mÃ¥de mit flagskib. Der havde jeg altsÃ¥ en heldig hÃ¥nd,” griner Peter Naur.

“Styrken ligger nok i beskrivelsen. Det er det centrale. Siden fik vi lov til at udvikle compilere til Algol 60, og det var ogsÃ¥ en stor udfordring.”

Forliste økonomisk
Tiden og udviklingen gjorde, at Regnecentralen blev skubbet ud til siden og siden forliste økonomisk.

Tiden var dog langt fra spildt, og holdet bag DASK og Regnecentralen fik ledende stillinger i forskerverdenen, herunder også Peter Naur.

I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi. Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

“Jeg var nu en hÃ¥bløs institutleder. Det var ikke noget for mig, og det varede heller ikke sÃ¥ længe. Faktisk blev en af studenterne institutleder og det fungerede udmærket,” fortæller han grinende om DIKU-starten.

Ligger dit hjerte i forskningen?

“Ja, det var ideerne, det handlede mest om. Det handlede meget om udviklingen af programmeringssprog.”

Du har stadig et kontor på DIKU. Kommer du stadig på universitetet?

“Ja, de har været sÃ¥ venlige at give mig et kontor, og jeg kan faktisk bedre lide at komme der i dag,” griner han.

Foto: DIKU.

Elektronik er ikke lykken
Hvordan har du oplevet udviklingen indenfor it-branchen. Havde du forventet en så massiv udbredelse af it, som det er tilfældet i dag?

“BÃ¥de ja og nej. Jeg har altid været overbevist om, at potentialet og anvendelsesomrÃ¥derne er enorme, sÃ¥ pÃ¥ den mÃ¥de er jeg ikke overrasket. Men det overrasker, at maskinerne er blevet sÃ¥ fabelagtigt hurtige, og at verden er blevet knyttet sÃ¥ tæt sammen via internettet. Det havde jeg slet ikke forestillet mig.”

Har udviklingen bidraget til et bedre samfund?

“Det er et penibelt spørgsmÃ¥l,” siger han og tager en lille tænkepause.

“Der er mange skandaler relateret til it – eksempelvis i det offentlige. Men det er administrationen, der ikke forstÃ¥r teknologien. Det er nok for vanskeligt. Det er meget vanskeligt at skabe store systemer, der fungerer. Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken. Systemerne bliver omgivet af en masse irrelevant pladder i stedet for at give dem fokus pÃ¥ det vigtige. Den erkendelse mangler vi nok.”

Har it-udviklingen overhalet mennesket?

“Det mener jeg ikke. Men vi anvender ikke altid it-systemer til at gøre livet lettere. Det er eksempelvis meget mere besværligt at bestille en billet til operaen digitalt end ved at bruge telefonen. Det er svært at lave gode it-systemer, og det glemmer vi nogle gange i begejstringen over, at ting kan digitaliseres. Der er en opfattelse af, at hvis man bare laver det elektronisk, sÃ¥ gÃ¥r det godt. Det er helt forkert.”

Han peger på sin Mac af lidt ældre dato.

“Jeg bruger en gamle version af MacWrite fra 1990′erne. Den fungerer langt bedre end Word, som jeg sommetider er tvunget til at benytte. Word drukner i funktioner i stedet for at hjælpe brugeren med det, der er vigtigt – formidlingen.”

I 2005 fik du tildelt Turing-prisen. Det er jo en stor ære, men har den haft faglig betydning for dig?

“Nej, det tror jeg nu ikke, at den har. Det er altid fantastisk at blive anderkendt for sit arbejde, og pÃ¥ den mÃ¥de har det haft en stor personlig betydning for mig. Men med hensyn til det faglige, sÃ¥ mindes jeg ikke, at det har betydet det store.”

Nye videnskabelige veje
I dag er Peter Naur 86 år gammel, men hans arbejde som videnskabsmand fortsætter, og han er i øjeblikket i gang med at skrive endnu en bog.

Det er dog ikke datalogien, som sætter dagsordenen for ham men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål, der optager interessefeltet.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i han forskning.

En kort konklusion på det arbejde er, at computers måde at bearbejde data kan aldrig komme til at ligne de valg, et menneske foretage.

Du kan se et eksempel på Peter Naurs nyere forskning i videoen til højre.

Hvad vil du gerne huskes for?

“Jeg vil gerne huskes for at bringe forstÃ¥else til andre. For formidlingen.”

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?

Atea blev for nogle mÃ¥neder siden ramt af TDC’s beslutning om at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet.

TDC lagde nye, strammere vilkår frem på bordet til Atea, og Atea måtte gå i tænkeboksen for at overveje, om det overhovedet var noget, it-forhandleren ville gå med på.

Nu meddeler Atea, at koncernen indgår et samarbejde med 14 erhvervscentre, så de fra den 1. marts bliver forhandlere af Ateas produkter og løsninger.

“Vi er af den overbevisning, at kunderne er interesserede i at møde deres it-leverandør lokalt. Da TDC for nylig opsagde partnerskabet bÃ¥de med de lokale erhvervscentre og med Atea, lukkede det en dør for os og Ã¥bnede 14 nye,” udtaler direktør Søren Jensen, Future Business i Atea.

“Aftalen vil sikre fremtiden og mange arbejdspladser for de opsagte TDC Erhvervscentre, og samtidig bliver Ateas lokale forankring markant styrket,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det er hensigten, at de 14 nye Atea erhvervscentre skal være stedet, hvor de små og mellemstore virksomheder kan få rådgivning om valg af it-løsninger.

“Det betyder, at centrenes hidtidige fokus pÃ¥ mobilløsninger udvides til en rolle som full-service partner for kunderne.”

Derfor opsagde TDC aftalerne
Det vakte stor opsigt, da TDC i efteråret opsagde 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem.

Henrik Kauffmann, underdirektør i TDC Erhverv med ansvar for partnere, har forklaret til Computerworld, at “kunderne blev forvirrede af, at de blev kontaktet fra alle mulige forskellige partnere og for den sags skyld ogsÃ¥ af TDC – og der var ikke nogen koordination omkring det.”

“TDC kan ikke leve med, at det giver dÃ¥rlige kundeoplevelser, at vi ligger og nærmest spammer vores kunder,” sagde Henrik Kauffmann til Computerworld.

Der var tidligere 29 TDC Erhvervscentre i Danmark, drevet af 18 partnere. De fem partnere, der fortsætter, kommer kun til at drive 13 TDC Erhvervscentre.

Samtidig blev en stribe andre partnere ogsÃ¥ ramt af TDC’s beslutning – herunder altsÃ¥ Danmarks største it-forhandler, Atea.

“Vi havde ikke noget ønske om at opsige det samarbejde, vi havde med TDC som erhvervspartner, for vi var faktisk meget godt tilfreds med det,” sagde administrerende direktør Morten Felding til Computerworld.

“Nu har de sÃ¥ sat nogle nye konditioner op for, hvordan man skal indgÃ¥ i det koncept, og det har vi ikke taget stilling til endnu.

“Det er meget muligt, at vi siger, at det sÃ¥ ikke er det koncept, at vi gerne vil,” sagde Morten Felding fra Atea for et par mÃ¥neder siden til Computerworld.

Læs også:

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

Læs også:

Multisourcingens forbandelse: Her går det galt

Frustration blandt it-chefer: Vi kan ikke gennemskue kontrakten

Disse nye opgaver havner på dit bord med cloud

Kritik: SÃ¥ dÃ¥rlige er store it-leverandørers cloud-[b]SLA’er
[/b]

ComputerViews: Alle CIO’er ved, at det er umuligt at komme uden om cloud og om at tage aktivt stilling til de funktioner, der skal fjernes fra egen server og lægges ud i cloud’en.

Som vi ved, er CIO’ens rolle meget hastigt ved at forandre sig fra at være fokuseret pÃ¥ drift og varetagelse af it-funktioner til at være en slags it-broker, der løbende indkøber, designer og sammensætter det til enhver tid mest optimale (ofte cloud-baserede) it-setup for forretningen, som kan gøre forretningen mest konkurrencedygtig i forhold til konkurrenterne, som jo skal have nogle tæsk.

Derfor skal CIO’en vænne sig til et stÃ¥ende krav om, at han har totalt styr pÃ¥ indkøb af cloud-løsninger.

Alle cloud-leverandørerne har standard-SLA’er – service level agreements – liggende for de fulde cloud-løsninger.

De dækker typisk ting som tilgængelighed, performance, sikkerhed, disaster recovery, svar-tider, compliance og lignende ting.

Service level agreement-aftalerne definerer kontrakternes indhold i praksis, og det er derfor her, at parterne bliver enige om, hvordan kontrakternes mere overordnede formuleringer skal udmøntes i praksis.

Flere af standard-SLA’erne har tidligere fÃ¥et ret massiv kritik for at være proppet med tomme ord og formulerings-salat, hvilket du kan læse mere om her:  Kritik: SÃ¥ dÃ¥rlige er store it-leverandørers cloud-SLA’er.

Ikke særligt anvendelige
De er imidlertid slet ikke særligt anvendelige, nÃ¥r det gælder hybrid-løsninger, som mange CIO’er kigger i retning af.

I hybride cloud-aftaler ligger virksomhedens kritiske applikationer og kritiske data i eget hus i en private cloud-løsning, mens de mindre kritiske data typisk ligger ude hos cloud-leverandøren i en prisbillig – mere ogsÃ¥ mere ustyret og Ã¥ben – public cloud-løsning.

Kombinationen giver både høj sikkerhed og mulighed for at skalere meget hurtigt.

Bagsiden er, at en hybrid cloud-løsning netop ikke er en standard-løsning, selv om den trækker på cloud-universets løsninger: De er alle forskellige og specielt tilpasset den enkelte organisations behov og brug.

Det kræver, at CIO’en er i stand til at forhandle en dækkende og klar service level agreement pÃ¥ plads med den enkelte cloud-leverandør.

Lad os tage et kig pÃ¥ de tre hovedomrÃ¥der, skal CIO’en bør bide sig fast i i de SLA’er, der skal dække hybride cloud-løsninger.

Hvem har ansvaret for data?
I hybrid-løsningen ligger data både hos virksomheden og hos cloud-leverandøren, og den udveklses løbende.

Hvem har ansvaret for at sikre forbindelsen, når data forlader den private del af aftalen, så fremmede øjne ikke kan kigge med?

Privacy-sikringen i de forskellige public cloud-løsninger er i udgangspunktet meget ringere end i private cloud-løsningerne. Det betyder, at virksomheden risikerer at miste kontrol over data, når de flyttes over til public cloud-løsningen, hvor leverandøren pludselig overtager ansvaret.

Dette bør adresseres i en SLA, hvor der blandt andet bør formuleres punkter om kontrol-mekanismer, data-opbevaring, ejerskabs-regler samt sÃ¥kaldt ‘right of return’ – altsÃ¥ hvornÃ¥r, hvor hurtigt og under hvilke omstændigheder data skal returneres og fjernes.

Compliance
Virksomheden skal følge de gældende governance-regler uanset om data ligger i en private cloud-løsning eller i en public cloud-løsning.

SLA’en bør definere service-providerens forpligtelser i forhold til de forskellige compliance-regler.

Det gælder ikke mindst det nye datasikkerheds-direktiv, som EU for tiden arbejder på og som du kan læse mere om her:

Audit
Virksomheden bør sikre sig, at SLA’en formulerer regler og betingelser for at fÃ¥ adgang til al nødvendig dokumentation, som virksomheden har brug for at bevise, at den lever op til alle regler og aftaler.

Det bør ogsÃ¥ fremgÃ¥ af SLA’en, hvem der betaler for service providerens omkostninger i forbindelse med audits af virksomhedens cloud-aktiver.

Hvor befinder data sig?
Det er overvejende sandsynligt, at virksomhedens data spredes ud over en række datacentre og servere, når den flyttes fra private cloud-løsningen til public cloud-løsningen, da public cloud-løsninger netop kan gøres prisbillige, fordi service provideren kan putte data ind, hvor der nu bedst er plads.

For en lang række især personfølsomme data gælder det, at de skal holdes inden for EU’s grænse, hvilket SLA’en klart bør definere.

Ligeledes bør det klart fremgå, at virksomheden skal kunne genskabe og have udleveret alle sine data, når den ønsker det.

I det hele taget bør disaster recovery fylde en del i SLA’en – altsÃ¥ de nøjagtige aftaler for, hvad der skal ske, hvis alt eller en del af den samlede cloud-løsning gÃ¥r ned, sÃ¥ man ikke kan fÃ¥ fat i data?

Som for eksempel:

– Hvor nøjagtigt er data lagret?

– Hvem har adgang til data?

– Hvordan er data sikret? Er den krypteret?

РHvor langt tid skal der g̴ fra opdagelsen af en fejl eller nedbrud, til du orienteres?

– Hvor tit bliver der taget backup? Og hvor lang tid skal det tage at genskabe data?

Du kan læse mere om, hvordan man fÃ¥r skrevet sikkerheden ind i sine SLA’er i denne klumme, som sikkerheds-eksperten Shehzad Ahmad fra DK-Cert skrev til Computerworld for et par mÃ¥neder siden: SÃ¥dan fÃ¥r du sikkerheden skrevet ind i kontrakten.

Læs også:

Multisourcingens forbandelse: Her går det galt

Frustration blandt it-chefer: Vi kan ikke gennemskue kontrakten

Disse nye opgaver havner på dit bord med cloud

Kritik: SÃ¥ dÃ¥rlige er store it-leverandørers cloud-SLA’er.

Disse fire roller skal den moderne it-chef mestre

Der er grænser for, hvor små offentlige udbud skal være, før hele jurist-kavaleriet bliver blæst til undsætning.

Sådan er filosofien for regeringens kommende udbudslov, der lige nu er i høring, og som træder i kraft 1. september i 2015.

Konkret ønsker regeringen helt at afskaffe den sÃ¥kaldte annonceringspligt, som er en dansk særlovgivning bygget pÃ¥ EU’s udbudsdirektiv.

Annonceringspligten handler om, at offentlige myndigheder er forpligtede til at annoncere udbud mellem cirka en halv million og op til en million kroner for kommunale indkøb og halvanden million kroner, hvis der er tale om statslige eller regionale indkøb.

“Regelforenklingen skal gøre det nemmere at gennemføre mindre indkøb og dermed reducere transaktionsomkostningerne for bÃ¥de offentlige myndigheder og tilbudsgivere,” lyder argumentet i regeringens udspil. 

Ændrer kontraktændringer
Udover opgøret med annonceringspligten arbejder regeringen i sit udspil med, i langt højere grad end i dag at give myndighederne og leverandørerne mulighed for (pris) forhandlinger og konkurrencepræget dialog.

For igennem samtale uden for de nuværende og rigide regler kan parterne bedre forstå hinandens ønsker og ydelser.

Det var eksempelvis konkurrencepræget dialog, der blev brugt i det store milliardudbud til Region H og Region Sjællands it-sundhedsplatform, hvilket du kan læse mere om her.

Derudover vil regeringen også tydeliggøre, hvad der sker, når en kontrakt skal ændres under aftalens løbetid.

“Lovforslaget giver større fleksibilitet til at foretage ændringer af en indgÃ¥et kontrakt, og loven bidrager sÃ¥ledes til at skabe nye og bedre muligheder for kontraktparterne til at foretage nødvendige ændringer. Samtidig skaber loven klarhed om mulighederne for at foretage ændringer,” lyder det i lov-udspillet. 

Glæde hos IT-Branchen
Den danske it-brancheforening IT-Branchen glæder sig over de nye initiativer til regelforenklinger og afskaffelse af annonceringspligten.

“Med afskaffelsen af annonceringspligten vil eksempelvis mindre virksomheder lettere kunne samhandle med det offentlige, uden at være tynget af et bureaukratisk udbuds Ã¥g,” forklarer chefkonsulent i IT-Branchen, Bjørn Borre, i en pressemeddelelse.

Han hiver også tomlen op på grund af oplægget til mere dialog mellem de offentlige kunder og it-leverandørerne.

“De fleksible udbudsformer kan blive en kæmpe gevinst for bÃ¥de myndigheder og branche. Det kan Ã¥bne for flere løsninger, der rammer behovet i stedet for blot at opfylde formalia,” lyder det fra Bjørn Borre i IT-Branchen.

Han understreger, at det nu er vigtigt at holde sig for øje, om den offentlige sektor så også rent faktisk tør tage de nye udbudsformer i brug.

Læs også:
Hvordan vælger man den rette outsourcing-leverandør?

Ny rapport: Forsinkelse er it-projekternes største problem

“Den mest kraftulde transportable, Office-kørende, underholdende, spilbare, Windows-benyttende PC.”

Tango PC skulle revolutionere min arbejdsplads, min hjemmecomputer og mit mediecenter ved at være én enhed, som skulle det hele.

Den skulle være “One unit to rule them all” – en universel-løsning, den ultimative Bring-your-own-Device.

Det skrev Tango PC i hvert fald på en Indiegogo-kampagne i januar 2014.

Indiegogo er en crowdfunding-site i stil med Kickstarter, hvor man afgiver et beløb i støtte til en ide eller produkt, imod at fÃ¥ en “perk”, en genstand/genstande, alt efter hvor meget man giver.

Var klar til det hele
Nørden inden i mig var sulten.

Jeg havde netop mistet min bærbare computer i et fejlslagent forsøg på at løbe efter en bus og igennem en hæk.

Samtidig var jeg træt af at have en dropbox til at håndtere mine filer mellem min stationære derhjemme og min arbejdscomputer. Jeg så lyset i én computer, som samtidig ikke vejede meget.

Tango PC fylder ikke meget mere end en ekstern harddisk, men skulle have den samme processorkraft som en Xbox 360.

Kan det hele
Den kan altså klare al det arbejde, som en arbejdscomputer skal kunne samtidig med, at den kan bruges som et mediecenter og spillekonsol.

Varmen kommer Tango PC’en kommer af med gennem en dockingstation, som man opstiller ved hver skærm.

Samme dockingstation håndterer i øvrigt også alle forbindelser til omverdenen.

Det var med andre ord den perfekte computer for mig. Alt hvad det tog var en Tango, en dock på arbejde og en derhjemme.

For blot 2.800 kroner kunne jeg få computeren, 120 GB flashhukommelse, 8 GB RAM, en ekstra dockingstation og shipping.

Det er ikke meget for en ny computer – ja faktisk potentielt to nye computere.

Genialt.

Jeg trykkede køb uden så meget som at overveje, hvad sådan et klik kan resultere i.

Men nu, ni måneder efter den lovede forsendelsesdato, har jeg stadig ikke set skyggen af min Tango.

Og jeg er ved at vænne mig til tanken om, at jeg aldrig ser hverken produktet eller mine penge igen.

Det startede godt
Fælles for de mange crowdfundingsites er, at firmaer og startups skaffer investeringer ved at lancere en kampagne med et – oftest ufærdigt – produkt, som folk sÃ¥ kan støtte.

I Tango PC’s kampagne ønskede firmaet at optjene 100.000 dollar til produktionen af Tango PC, men endte pÃ¥ tre gange sÃ¥ meget: 323.000 dollars – eller lige under to millioner kroner.

Os “backere,” som folk der har støttet en kampagne kaldes, var ellevilde. Vores produkt ville blive en realitet, og vi ville fÃ¥ en ny computer til april.

Tango PC lovede i bytte for vores hårdt optjente penge et allerede færdigt produkt, som blot manglede penge til produktion.

Der var altså ikke særlig stor risiko for, at det skulle gå galt.

Man har tidligere set ideer pÃ¥ Kickstarter og Indiegogo, som meget tydeligt bare er en ide… eller … tja…

Samtidig kunne Tango PC vise produktfremvisninger i begyndelsen af februar fra den internationale it-messe CES, hvor firmaet viste en fungerende enhed frem sammen med AMD, som er en af de største chip-producenter i verden.

Alt sammen noget, som pegede i retningen af, at firmaet havde styr på det, og jeg begyndte at se frem til april hvor vi, de første backers, ville modtage vores Tango pc´ere.

Et slaraffenland af tech-produkter
Min begejstring var ikke mindst baseret på, at før Tango PC har flere smarte produkter fået liv igennem crowdfunding. Et eksempel er Oculus Rift, som endte med at blive solgt til Facebook.
 
Et andet eksempel er Neil Youngs Pono-musikafspiller, som skal give ukomprimeret musik i høj kvalitet.

Musikeren fik indsamlet 6,2 millioner dollars Рog 770 procent mere, end hvad han bad de potentielle sm̴investerorer om.

I det hele taget flyder Kickstarter, Indigogo og alle de andre tjenester over med sensorer, 3D-printere, smartwatches og skærmteknologier, som endnu ikke kan lade sig gøre – men som er lige om hjørnet. Hvis bare du lige smider 200 – 300 – 400 dollars.

Det kræver oftest en jernvilje at holde mine fingre fra den lyserrøde eller grønne “Contribute”-knap.

Udsnit fra mail-korrespondance mellem journalist og Tango PC.

Endnu flere forsinkelser
Men det er ikke alt sammen harpemusik og lyserøde skyer.

Først blev lanceringsdatoen rykket fra april til juni.

Derefter fra juni til august.

Imens fik vi, de første småinverstorer, sparsom information fra Tango PC.

Til gengæld steg kravene fra os, de hungrende tech-nørder, til produktionsdemoer, til billeder eller blot et eller andet, som kunne bevise, at der stadig var et produkt.

Det ville Tango PC ikke vise.

Firmaet fortalte, at det kunne skade de forhandlinger, som de da havde med producenter, og at det var en “ny og innovativ formfaktor, som nok ville blive stjÃ¥let, hvis det blev vist for meget.

Det er som at f̴ fortalt historien om en kage Рuden at blive budt p̴ et stykke.

Samtidig blev datoen rykket igen.

November var den nye dato, som vi kunne regne med at se Tango PC’en. Reaktionen fra backerne var i den kolde ende – ikke mindst nÃ¥r Tango PCs svar pÃ¥ bruger-henvendelser var et:

“We can not give you back your money/we dont know a more precise date”.

Da vi skrev november blev datoen rykket. Nu er lanceringen programsat til februar 2015.

Et udsnit af de 1.117 kommentarer pÃ¥ Tango PC’s side. I starten var de ovenud positive, men efter et par mÃ¥neder begyndte de at vende sig til noget negativt. Screenshot fra Indiegogo.

Crowdfunding er IKKE et køb – ej heller en investering
Du kan sagtens bede mig om at tørre mine øjne og tage en (tude)kiks.Â

For jeg ved godt, at pengene jeg afleverer på et crowdfunding-site er ikke en forudbestilling.

I stedet forsvinder dine rettigheder som dug for solen, nÃ¥r du har betalt til et crowdfunding-site. For det du har givet, er i realiteten en donation til en produktudvikling – og ikke direkte køb af et produkt.

Det betyder også, at du kan ikke klage over købet til en forbrugerorganisation.

Kickstarter og Indiegogo gør heller intet for at hjælpe dig med at fÃ¥ pengene tilbage. De henviser til, at du tager kontakt direkte til kampagne-firmaerne selv, og sÃ¥ mÃ¥ virksomhederne selv tage stilling til en refusion. “Du har jo støttet, og det er ikke det samme som at købe.”

Kun hvis der er meget store problemer med en kampagne, går de to crowdfunding-giganter typisk ind og blander sig. 

Nogle virksomheder vælger at give pengene tilbage, hvis de møder forsinkelser. Danske Airtame valgte at give pengene tilbage til det fÃ¥tal, som ønskede det, da Airtame’s HDMI-dongle blev et halvt Ã¥r forsinkede.

Indtil videre har mangel på produktlancering resulteret i én retssal i USA mod Kickstarter-støttet firma, da firmaet fra Tennessee ikke kunne komme med det kortspil, som var lovet. Sagen startede i marts og kører stadig.

Forhåbentlig den sidste dato
Men egentlig er jeg ligeglad med juraen. Jeg vil bare gerne have Tango PC til at dumpe ind hos mig.

Det kommer nok ikke til at ske. 

Den tanke fik jeg mandag, da den nyeste mail fra Tango PC landede i min mailboks.

Marts 2015 er den nye dato. Og nu lover firmaet at denne gang holder det.

Men denne gang rører det mig ikke. Jeg er – næsten – helt kold. 

For efter en lang mail-diskussion med Tango PC er det lykkes mig at kunne få mine penge retur. Det sker dog først når engang produktet endeligt er klart.

Så kan de sælge min enhed til en anden, og ingen mister penge. Måske.

Men jeg kender mig selv godt nok – og den sirenesang som nye produkter udsender. Jeg ender nok med at bede om produktet alligevel. Og forleden sÃ¥ jeg Pinć pÃ¥ Indigogo. 

Det er en virtual reality-brille til smartphones. Til kun 99 dollars. Jeg har ikke trykket på knappen endnu, men fingeren svæver blot et par milimeter over tasten. 

For crowdfunding er fuld af sjove produkter og oplevelser. Bare du husker, at det er en lodseddel – ikke et produkt.

Læs også: Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Læs også: Alle taler om crowdfunding - langt færre gider betale til det

Jublen over regeringens længe ventede it-vækstplan er til at overse hos Teleindustrien, der er den danske teleindustris brancheorganisation.

Teletoppen er faktisk pÃ¥ godt gammeldaws dansk megaskuffede over indholdet i planen – eller rettere: Det manglende indhold i den indtil videre kun lækkede plan.

For mens Teleindustrien havde fokus på erhvervspolitik, stimulere investeringerne og vel nok gerne havde set, hvor de næste pengesækkes skulle hives hjem, er der i planen stor fokus på at få bragt mobil- og internettet helt ud til kanten af Danmark ved hjælp af teleselskabernes master og kabler.

Blandt andet er der i regeringsrapporten fokus på, at der skal opstilles dækningskrav i de kommende mobil-auktioner, og at teleselskaberne skal benyttes hinandens netværk til at bringe signalerne ud til mobilhullerne.

Men der er i udspillet slet ikke fokus på at tiltrække investeringer og gøre det attraktivt for selskaberne at udbygge infrastrukturen, siger Teleindustriens direktør Jakob Willer. 

“Samlet set kan jeg ikke se, hvordan denne vækstplan skal gøre det mere attraktivt at investere i infrastrukturen i Danmark. Og vi har brug for massive investeringer i infrastrukturen for at kunne sikre tilstrækkelig dækning og kapacitet til forbrugerne,” forklarer han til Computerworld.

Udkants-agenda vandt
Han erkender, at det har været opad bakke at få banket vækst-dagsorden i it- og teleinfrastrukturen ind på Christiansborgs lystavler.

For det må da konstateres, at agendaen om den manglende mobil- og netdækning i Udkantsdanmark har vundet over teleindustriens satsninger på vækst i et marked, som der årligt investeres seks milliarder kroner i, og som teleselskaberne har vigende indtægter på.

“Dækning af mobilhuller er naturligvis en vigtig problemstilling, men jeg synes, at det er ærgerligt, at den tager helt over i det vækstudspil, som regeringen er pÃ¥ vej med,” lyder det fra Jakob Willer.

Han mener, at der i stedet skulle fokuseres på tre hovedområder, hvis man som politiker ønsker en vækst-agenda.

Det drejer sig om: Stimulering af efterspørgslen, fokus på at fjerne barrierer og så en modernisering af teleforliget fra 1999.

Stimulering, fjern og modernisér
I Jakob Willers optik kunne efterspørgslen stimuleres, hvis regeringen gik mere ambitiøst til værks med udrulning af eksempelvis telemedicin og velfærdsteknologier i det ganske land.

Fokus på fjernelse af barrierer kunne eksempelvis være de hårde forhandlinger, som teleselskaberne gang på gang må ud i med kommunerne, når der skal opsættes mobilmaster rundt om i landet, omkostninger til logning, de sektorspecifikke forbrugerregler, eller den nye vejlov med bod og dyre omlægninger af kabler.

“Det kunne selvfølgelig ogsÃ¥ være længden pÃ¥ de bindingsperioder, som teleselskaberne mÃ¥ tilbyde kunderne,” siger han om en problemstilling, der tidligere har været vendt mange gange i Computerworld.

Slutteligt kunne en modernisering af teleforliget fra 1999 indebære nogle klarere rammer for, hvordan telebranchen fremover vil blive stimuleret til at foretage de nødvendige milliardstore investeringer i kabler og master.

“Det nuværende teleforlig har nogle grundlæggende fornuftige principper med markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering,” siger Jakob Willer.

“Men vi har brug for fornyet bred opbakning til politikken, og vi har brug for at sætte rammerne for for eksempel, hvilken rolle kommunerne skal spille. Det burde sikres, at kommuner ikke skal ud og konkurrere med teleselskaber om udrulning af WiFi men kan hjælpe til pÃ¥ mÃ¥der der ikke skævvrider markedet,” siger Jakob Willer, efter der har været flere historier om netop den problemstilling.

Han peger i den sammenhæng på, at en modernisering af telereguleringen givetvis også ville kunne finde en model for, hvordan mobil- og internettet kan komme helt derud, hvor der er rigtig langt mellem husene.

Den mulighed skal han dog ikke tænke på længere, for politikerne er på trapperne med deres egne løsninger i form af den kommende it-vækstpakke.

Læs også:
Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Solid State Diske (SSD) er hurtigere og mindre, men mindre pålidelige, imens Hard Disk Diske (HDD) er langsomme og store, men holder en evighed.

SÃ¥dan er i hvert fald den gængse tro, nÃ¥r man læser rundt pÃ¥ nettet. SSD’er giver en vild ydeevne-forbedring, men det er kun et spørgsmÃ¥l om tid, før at de pludselig sætter ud – og sÃ¥ er det farvel til dine data.

Men sÃ¥dan er det vist ikke helt. Skal man tro pÃ¥ en større test hos det amerikanske medie TestReport, sÃ¥ er SSD’er langt mere stabile, end holdningen ellers giver udtryk for.

TestReport har i sin stadig kørende test seks SSD’er til at køre, hvor der bliver ved med at blive skrevet pÃ¥. SSD’erne har kørt i over et Ã¥r, og fire af de seks døde efter at have skrevet mellem 728 terabytes og 1,2 petabytes – hvilket stadig er langt, langt over, hvad producenterne selv skriver, at SSD’erne kan holde til.

To kører stadig
De sidste to SSD’er. En Samsung 840 Pro og en Kingston HyperX 3K kører stadig. De har netop begge krydset 2 petabytes-mærket.

Til sammenligning kommer TestReports egen journalist, Geoff Gasior og fortæller, at hans egen SSD i hans private computer på de sidste to år kun har skrevet 2 terabytes. Han har altså rigelig af skrivning endnu.

Så vi kan ende diskussionen: Ifølge testen kan du stadig ikke regne med, at en SSD holder et helt årti, men den vil højst sandsynligt holde længere end resten af din indmad i din computer. Længe nok til, at du ikke skal bekymre dig over den i hvert fald. 

Du kan læse mere om, hvordan du får mest ud af din SSD her.

Der er dog stadig rigelig af andre grunde til, at du skal vælge en HDD i stedet for en SSD – blandt andet pris og mængden af lagerplads, men at frygte en tidlig død er ikke nødvendigt.

Samtidig skal du huske, at en SSD kan stå af ligesom alle andre computer-dele i din computer. Husk derfor at have en stærk back-up plan, så du ikke mister din data.

Det kan være en backup-harddisk eller via en cloud-tjeneste.

Læs også:  Guide: Sådan får du det maksimale ud af en SSD på din computer

Læs også: Test: 512 gigabyte [b]SSD-drev med speederen i bund[/b]