Daily Archives: December 11, 2014

I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.

Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.

Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.

Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.

Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.

Den aggressive skatteplanlægning
“Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste mÃ¥de, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi,” lyder det indledningsvist fra skatteministeren.

Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?

“Ja, vi har især fokus pÃ¥ aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegÃ¥ nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved.”

“I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU’s MinisterrÃ¥d for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en ‘omgÃ¥elsesklausul’ for at imødegÃ¥ gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande.”

Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?

“Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der pÃ¥ papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, sÃ¥ skal vi kunne blande os.”

“Med omgÃ¥elsesklausulen kan vi sÃ¥ gÃ¥ ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er sÃ¥, at vi ikke bare fÃ¥r en dansk lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det, men ogsÃ¥ har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sÃ¥dan skal det være.”

Hvornår sker der så noget i Danmark?

“Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning sÃ¥ hurtigt som muligt. Realistisk set er det til forÃ¥ret.”

Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?

“Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at fÃ¥ lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, sÃ¥ kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget sÃ¥ store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere Ã¥r.”

Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?

“Det har vi ikke noget præcist billede af, men pÃ¥ EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner).”

Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.

“Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid.”

Hvilke selskaber har I slæbt i retten?

“Jeg kan ikke gÃ¥ ind kommentere pÃ¥ enkelte selskaber i de verserende sager.”

It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?

“Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det pÃ¥ nuværende tidspunkt.”

SÃ¥dan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?

“It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet pÃ¥ tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche.”

“Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus pÃ¥, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere Ã¥r.”

Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?

“Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. SÃ¥ hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedÃ¥sen, sÃ¥ skal alle betale ved kasse 1.”

Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?

“Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-omrÃ¥det.”

Hvad med Google?
Hvad går det ud på?

“Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se pÃ¥, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har.”

Hvilke brancher handler det konkret om?

“Det kan jeg ikke sige, sÃ¥ indtil videre mÃ¥ alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne.”

Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?

“Det kan jeg ikke kommentere pÃ¥.”

Læs også:

Den bedste måde at imødegå de frygtede bløde pakker er at forberede sig. Enten ved at få udarbejdet den ønskeliste, som din bedre halvdel har plaget dig for siden oktober, eller ved den skudsikre metode: Købe gaver til sig selv.

Og mens nettet flyder over af gode tilbud, så er juleferien måske der hvor du kan få hvilet ud og få læst lidt.

Derfor har Computerworld samlet 6 gode bud pÃ¥ it-relaterede bøger, som du burde ønske dig – eller bare se at fÃ¥ købt selv. 

Der er ikke tale om direkte fagbøger – men i stedet om bøger med it som omdrejningspunkt eller underliggende tema.

Under alle omstændigheder så er de gode, så det er bare med at få dem på ønskesedlen før familien (igen) køber undertøj til dig i stedet.

1. Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google

Før Android-telefonerne var Apple og Google allierede i krigen mod Microsoft. Og Steve Jobs plejede at gå lange ture med de to Google-stiftere Sergey Brin og Larry Page hvor de talte om livet, it-mulighederne og hvordan de skulle få ram på Windows-giganten.

Det venskab blegnede dog hurtigt da Google købte det første basale Android-system – i øvrigt efter at Android-opfinderen var blevet grint ud af Samsungs hovedkvarter fÃ¥r uger før.

Det kan lyde lidt tørt, men det er det langt fra. For forfatteren Fred Vogelstein har fÃ¥et adgang til kilder, citater og historier som man normalt aldrig hører – det er med til at man læser bogen som en moderne thriller.

Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google er skrevet af Fred Vogelstein og udkom i 2013.

2. Store drømme – smÃ¥ mirakler. Historier fra den danske spilbranche

Der udvikles mere end 200 danske spil om året og spilbranchen beskæftiger 700 fuldtidsansatte. Det er med andre ord ikke bare en lille bolchebiks, men et sted hvor der både skabes penge og eksportsuccesser.

Det er blandt andet den historie som Jesper Krogh Kristiansen fortæller i sin bog om de sidste godt og vel 14 Ã¥r i den danske spilbranche. Det gør han med udgangspunkt i fire firmaer – blandt andet Deadline Games og Io-interactive – med afstikkere til information om offentlig støtte af spilindustrien og mere information om branchen.

Selvom bogen er pÃ¥ blot 88 sider, sÃ¥ kan man mærke at forfatteren er godt inde i det danske spilmarkedet og spilbranche, og formÃ¥r at forklare bÃ¥de hvordan branchen er bygget op og hvordan den del af den danske it-verden er skruet sammen – og samtidig fÃ¥r fortalt de skæve historier om successer og nederlag, som ofte stÃ¥r og falder med anmeldernes dom.

Bogen er på 88 sider og udkommer d. 17. december. Den kan forudbestilles hos forlaget Character her. Skrevet af Jesper Krogh Kristiansen.

3. Hatching Twitter: A True Story of Money, Power, Friendship and Betrayal

Det er New York Times dygtige techjournalist Nick Bilton, som i “Hatching Twitter” gÃ¥r bag om stiftelsen af et af dette Ã¥rtis mest betydningsfulde techvirksomheder.

Bogen er bÃ¥de dramatisk og velskreven – og fortæller historien om, hvad der sker, nÃ¥r venskaber kolliderer med penge, magt og personlig stolthed.

Her er der bÃ¥de drama og intriger mellem de fire stiftere Evan Williams, Biz Stone, Jack Dorsey og Noah Glass – som sammen lynhurtigt blev bÃ¥de rige og kendte. Men som endte med at bekæmpe hinanden. 

Et tema vi allerede så sat på spidsen i filmen The Social Network om Facebook-stiftelsen.

Hatching Twitter er på 320 sider. Den udkom i 2013 og er skrevet af Nick Bilton.

4. Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen

NÃ¥r Notch – som den svenske opfinder af spilsuccessen Minecraft kaldes – gik i seng, sÃ¥ vÃ¥gnede han op næste dag til tusindvis af dollars pÃ¥ sin konto. Hver nat. Og selvom hans spil stadig var i beta.

For Minecraft var en succes allerede inden det ramte millioner af børns (og voksnes) computere. Et eller andet i den fuldstændig Ã¥bne mineralrige spilleverden befolket med zombier, landsbyboere og grise  ramte folk fuldstændigt rent – og millionerne trillede ind pÃ¥ Notchs konto.

Selve historien om Minecraft og Notch er en klassisk rags-to-ritches historie, hvor den fattige spiludvikler pludselig rammer guldÃ¥ren – og nærmest bliver skræmt af sin egen succes. Men det er ogsÃ¥ en spændende historie om bÃ¥de penge og spilbranchen – specielt hvis man er en af de mange millioner Minecraft-spillere, eller bare vil prøve at forstÃ¥ hvorfor ens børn finder spillet sÃ¥ uimodstÃ¥eligt.

Selve bogen er meget teksttung og kunne have brugt at lidt mere læsevenligt setup, men historien er der ikke noget galt med.

Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen  er skrevet af Daniel Goldberg og Linus Larsson. Den udkom i 2013.

5. Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder 

For er par uger siden var jeg i Fona for at bytte en film min søn havde fået til sin fødselsdag. I stedet ville jeg betale mere for en anden vare.

Fonas politik kræver man har bon med. Det havde jeg ikke, men påpegede stilfærdigt at der jo stod både Fona og pris på den forseglede film.

I stedet for at forklare mig reglerne henviste butikschefen til at jeg nok havde stjÃ¥let filmen pÃ¥ en hylde. Det tog jeg lidt tungt og forlod Fona – og gik hjem og postede en underholdende historie om den grove behandling i Fona pÃ¥ Facebook. 

Det er blandt andet den situation, hvor butikschefen gÃ¥r i baglÃ¥s og fornærmer en mangeÃ¥rig kunde som Søren Bechmann og Pernille Hirshals arbejder med i deres grundige bog om utilfredse kunder – og ikke mindst kunsten at gøre dem gode igen. 

Det er måske knapt så it-rettet, men med kunder og brugere på mail, Facebook, Twitter, Trustpilot og 12 andre platforme så er chancen for at én sur kunde breder sig som ringe i vandet mangedoblet.

Gør kunden god igen handler derfor bÃ¥de om at undgÃ¥ at situationen eskalerer – og hvad du gør nÃ¥r det først er gÃ¥et galt.

Bogen er rigtigt illustreret Рog m̴ske en smule teoretisk Рmen ogs̴ fuldt af gode eksempler og ideer til hvordan man etablerer og driver processer og programmer som h̴ndterer de sure kunder som er en del af det, at drive en virksomhed.

Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder er skrevet af Søren Bechmann og Pernille Hirshals. 215 sider. Udkom i august 2014. 

6. William Gibson: Distrust That Particular Flavour 

Kender du amerikanske William Gibson er det sandsynligvis fra cyberpunk-romanerne Neuromancer, Count Zero og Mona Lisa Overdrive.

Men Gibson har de seneste 10 år skrevet romaner som Spook Country, der foregår i vores nære fremtid og har temaer som teknologi og overvågning som omdrejningspunkt.

De er også absolut læseværdige, men vi synes også du bør ønske dig Distrust That Particular Flavor, som er en samling af Gibsons artikler og kronikker fra 1980´erne og op til 2010.

I alt 26 selvstændige historier er inkluderet og i mange af dem tager Gibson, som ikke selv er specielt teknisk, vores forhold til teknologi op og behandler på en vidende og velskrevet måde.

Bogen er på 272 sider og udkom i 2012. Skrevet af William Gibson.

I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.

Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.

Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.

Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.

Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.

Den aggressive skatteplanlægning
“Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste mÃ¥de, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi,” lyder det indledningsvist fra skatteministeren.

Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?

“Ja, vi har især fokus pÃ¥ aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegÃ¥ nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved.”

“I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU’s MinisterrÃ¥d for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en ‘omgÃ¥elsesklausul’ for at imødegÃ¥ gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande.”

Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?

“Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der pÃ¥ papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, sÃ¥ skal vi kunne blande os.”

“Med omgÃ¥elsesklausulen kan vi sÃ¥ gÃ¥ ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er sÃ¥, at vi ikke bare fÃ¥r en dansk lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det, men ogsÃ¥ har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sÃ¥dan skal det være.”

Hvornår sker der så noget i Danmark?

“Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning sÃ¥ hurtigt som muligt. Realistisk set er det til forÃ¥ret.”

Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?

“Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at fÃ¥ lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, sÃ¥ kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget sÃ¥ store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere Ã¥r.”

Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?

“Det har vi ikke noget præcist billede af, men pÃ¥ EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner).”

Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.

“Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid.”

Hvilke selskaber har I slæbt i retten?

“Jeg kan ikke gÃ¥ ind kommentere pÃ¥ enkelte selskaber i de verserende sager.”

It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?

“Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det pÃ¥ nuværende tidspunkt.”

SÃ¥dan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?

“It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet pÃ¥ tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche.”

“Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus pÃ¥, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere Ã¥r.”

Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?

“Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. SÃ¥ hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedÃ¥sen, sÃ¥ skal alle betale ved kasse 1.”

Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?

“Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-omrÃ¥det.”

Hvad med Google?
Hvad går det ud på?

“Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se pÃ¥, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har.”

Hvilke brancher handler det konkret om?

“Det kan jeg ikke sige, sÃ¥ indtil videre mÃ¥ alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne.”

Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?

“Det kan jeg ikke kommentere pÃ¥.”

Læs også:

For ikke så forfærdelig mange år siden tog man trofast af sted på jobbet i forventning om, at man rent faktisk skulle arbejde.

Man forventede at smøge ærmerne op og bestille noget.

Sådan er det ikke mere. Det er slut med at arbejde på arbejde.

Men skyd ikke skylden på dig selv og dine LinkedIn/Twitter/Facebook-opdateringer eller dine opslag på cw.dk og eb.dk.

Skyd heller ikke skylden på dine kaffe- og smøgpauser. Eller dine bordfoldkampe (med mindre du er oppe og spille 8-10 stykker om dagen).

Næh … Vi skal helt andre steder hen.

1. Meningsløse møder
Meningsløse møder uden agenda og typisk sat i kalenderen ganske kort tid før mødetidspunktet.

Og så er det næsten altid chefen, der sætter møderne op. Det gør det jo sjældent bedre og mere produktivt.

Lad mig illustrere med en fiktiv situation.

Chefen kalder dig til et hastemøde med 15 minutters varsel en torsdag eftermiddag.

Du nÃ¥r lige en kaffe, tjekke LinkedIn og en til 10 pÃ¥ bordfodboldbordet – og sÃ¥ er det af sted til et 45 minutters møde, hvor Cheferhunden rÃ¥ber vagt i gevær og beder dig om at smide alt, hvad du har i hænderne for at prioritere anderledes.

Bum!

Tre en halv arbejdsdag spildt. Med mindre – selvfølgelig – at du er en rutineret medarbejder, der kender spillet.

For sÃ¥ vil du nikke til chefen – smutte ud og opdatere din FB-profil, snuppe en latte pÃ¥ vejen og sÃ¥ fortsætte, hvor du slap – og dermed kun spilde 45 minutter. Og din chef vil elske dig for din produktivitet og ihærdighed.

2. Håbløse opgaver
Hvis du nu bare kunne bestemme dine opgaver selv, sÃ¥ ville du ikke skulle belemres med stakkevis af hÃ¥bløse intetsigende opgaver.Â

Men du er sjældent herre i eget hus og må derfor ofte tage til takke med åbenlys stupide opgaver udstukket af visionsløse mellemledere og andet godtfolk.

Og når du sidder på pinden, og opdragsgiveren sidder og ånder dig i nakken, bliver du nødt til i det mindste at lade som om, du arbejder på opgaverne. Velvidende at de rigtige opgaver ligger og venter på dig, når du kommer hjem.

Håbløse opgaver inkluderer dommedagsprojekter, der aldrig kommer ud over stepperne; opgaver uden mål; politiske opgaver mv. 

Jeg er sikker pÃ¥, at du kan fortsætte listen (med mindre du – mÃ¥ske med rette – finder, at det er en hÃ¥bløs opgave i sig selv).

3. Kollegerne
Og så er der alle kollegerne. 

Misforstå mig ikke. Det er ikke noget bedre end en hyggelig snak med kollegerne om børnenes skoleafslutning, vandskader i lejligheden, bilens nedbrud på Hillerødmotorvejen, hvordan man laver den bedste kaffe, dansk fodbolds usle markering i Europa, murens fald, det nye styresystem og så videre.

Megahyggeligt.

Bare ikke, hvis man er taget på arbejde for at arbejde. 

Og i øvrigt er der også altid en af dine kollegaer, der elsker heavy metal og elsker at spille det højt for alle. 

Og selvom han udmærket ved, at ingen andre bryder sig om Iron Maiden, forsøger han hver morgen at omvende folk. Og de hader det og det tager typisk det meste af en halv til en hel time at få ham til at holde op med at headbange.

Men jeg kan bare ikke lade være – som Maiden synger: “Don’t waste your time always searching for those wasted years. Face up…make your stand and realise you’re living in the golden years.” 

Det er sgu da motivation, så det banger!

Hva’ sÃ¥!?
Hvad gør man så, når man ikke kan arbejde på arbejde?

Softwareentreprenøren Jason Fried har beskæftiget sig med emnet i mange år (se ham på TED Talks), og han har et par råd: 

Arbejd andre steder fra. Derhjemme, i toget, i kælderen, på toilettet. Alle andre steder end på arbejdet. Og det råd har jeg fulgt.

For ganske nyligt fandt jeg mig for eksempel selv siddende pÃ¥ Mac’en (altsÃ¥ burgerkæden) kl. to om natten i færd med at booke møder og udstikke opgaver til mit team.

Og det fungerede supergodt. Det skulle du prøve.

Den bedste måde at imødegå de frygtede bløde pakker er at forberede sig. Enten ved at få udarbejdet den ønskeliste, som din bedre halvdel har plaget dig for siden oktober, eller ved den skudsikre metode: Købe gaver til sig selv.

Og mens nettet flyder over af gode tilbud, så er juleferien måske der hvor du kan få hvilet ud og få læst lidt.

Derfor har Computerworld samlet 6 gode bud pÃ¥ it-relaterede bøger, som du burde ønske dig – eller bare se at fÃ¥ købt selv. 

Der er ikke tale om direkte fagbøger – men i stedet om bøger med it som omdrejningspunkt eller underliggende tema.

Under alle omstændigheder så er de gode, så det er bare med at få dem på ønskesedlen før familien (igen) køber undertøj til dig i stedet.

1. Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google

Før Android-telefonerne var Apple og Google allierede i krigen mod Microsoft. Og Steve Jobs plejede at gå lange ture med de to Google-stiftere Sergey Brin og Larry Page hvor de talte om livet, it-mulighederne og hvordan de skulle få ram på Windows-giganten.

Det venskab blegnede dog hurtigt da Google købte det første basale Android-system – i øvrigt efter at Android-opfinderen var blevet grint ud af Samsungs hovedkvarter fÃ¥r uger før.

Det kan lyde lidt tørt, men det er det langt fra. For forfatteren Fred Vogelstein har fÃ¥et adgang til kilder, citater og historier som man normalt aldrig hører – det er med til at man læser bogen som en moderne thriller.

Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google er skrevet af Fred Vogelstein og udkom i 2013.

2. Store drømme – smÃ¥ mirakler. Historier fra den danske spilbranche

Der udvikles mere end 200 danske spil om året og spilbranchen beskæftiger 700 fuldtidsansatte. Det er med andre ord ikke bare en lille bolchebiks, men et sted hvor der både skabes penge og eksportsuccesser.

Det er blandt andet den historie som Jesper Krogh Kristiansen fortæller i sin bog om de sidste godt og vel 14 Ã¥r i den danske spilbranche. Det gør han med udgangspunkt i fire firmaer – blandt andet Deadline Games og Io-interactive – med afstikkere til information om offentlig støtte af spilindustrien og mere information om branchen.

Selvom bogen er pÃ¥ blot 88 sider, sÃ¥ kan man mærke at forfatteren er godt inde i det danske spilmarkedet og spilbranche, og formÃ¥r at forklare bÃ¥de hvordan branchen er bygget op og hvordan den del af den danske it-verden er skruet sammen – og samtidig fÃ¥r fortalt de skæve historier om successer og nederlag, som ofte stÃ¥r og falder med anmeldernes dom.

Bogen er på 88 sider og udkommer d. 17. december. Den kan forudbestilles hos forlaget Character her. Skrevet af Jesper Krogh Kristiansen.

3. Hatching Twitter: A True Story of Money, Power, Friendship and Betrayal

Det er New York Times dygtige techjournalist Nick Bilton, som i “Hatching Twitter” gÃ¥r bag om stiftelsen af et af dette Ã¥rtis mest betydningsfulde techvirksomheder.

Bogen er bÃ¥de dramatisk og velskreven – og fortæller historien om, hvad der sker, nÃ¥r venskaber kolliderer med penge, magt og personlig stolthed.

Her er der bÃ¥de drama og intriger mellem de fire stiftere Evan Williams, Biz Stone, Jack Dorsey og Noah Glass – som sammen lynhurtigt blev bÃ¥de rige og kendte. Men som endte med at bekæmpe hinanden. 

Et tema vi allerede så sat på spidsen i filmen The Social Network om Facebook-stiftelsen.

Hatching Twitter er på 320 sider. Den udkom i 2013 og er skrevet af Nick Bilton.

4. Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen

NÃ¥r Notch – som den svenske opfinder af spilsuccessen Minecraft kaldes – gik i seng, sÃ¥ vÃ¥gnede han op næste dag til tusindvis af dollars pÃ¥ sin konto. Hver nat. Og selvom hans spil stadig var i beta.

For Minecraft var en succes allerede inden det ramte millioner af børns (og voksnes) computere. Et eller andet i den fuldstændig Ã¥bne mineralrige spilleverden befolket med zombier, landsbyboere og grise  ramte folk fuldstændigt rent – og millionerne trillede ind pÃ¥ Notchs konto.

Selve historien om Minecraft og Notch er en klassisk rags-to-ritches historie, hvor den fattige spiludvikler pludselig rammer guldÃ¥ren – og nærmest bliver skræmt af sin egen succes. Men det er ogsÃ¥ en spændende historie om bÃ¥de penge og spilbranchen – specielt hvis man er en af de mange millioner Minecraft-spillere, eller bare vil prøve at forstÃ¥ hvorfor ens børn finder spillet sÃ¥ uimodstÃ¥eligt.

Selve bogen er meget teksttung og kunne have brugt at lidt mere læsevenligt setup, men historien er der ikke noget galt med.

Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen  er skrevet af Daniel Goldberg og Linus Larsson. Den udkom i 2013.

5. Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder 

For er par uger siden var jeg i Fona for at bytte en film min søn havde fået til sin fødselsdag. I stedet ville jeg betale mere for en anden vare.

Fonas politik kræver man har bon med. Det havde jeg ikke, men påpegede stilfærdigt at der jo stod både Fona og pris på den forseglede film.

I stedet for at forklare mig reglerne henviste butikschefen til at jeg nok havde stjÃ¥let filmen pÃ¥ en hylde. Det tog jeg lidt tungt og forlod Fona – og gik hjem og postede en underholdende historie om den grove behandling i Fona pÃ¥ Facebook. 

Det er blandt andet den situation, hvor butikschefen gÃ¥r i baglÃ¥s og fornærmer en mangeÃ¥rig kunde som Søren Bechmann og Pernille Hirshals arbejder med i deres grundige bog om utilfredse kunder – og ikke mindst kunsten at gøre dem gode igen. 

Det er måske knapt så it-rettet, men med kunder og brugere på mail, Facebook, Twitter, Trustpilot og 12 andre platforme så er chancen for at én sur kunde breder sig som ringe i vandet mangedoblet.

Gør kunden god igen handler derfor bÃ¥de om at undgÃ¥ at situationen eskalerer – og hvad du gør nÃ¥r det først er gÃ¥et galt.

Bogen er rigtigt illustreret Рog m̴ske en smule teoretisk Рmen ogs̴ fuldt af gode eksempler og ideer til hvordan man etablerer og driver processer og programmer som h̴ndterer de sure kunder som er en del af det, at drive en virksomhed.

Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder er skrevet af Søren Bechmann og Pernille Hirshals. 215 sider. Udkom i august 2014. 

6. William Gibson: Distrust That Particular Flavour 

Kender du amerikanske William Gibson er det sandsynligvis fra cyberpunk-romanerne Neuromancer, Count Zero og Mona Lisa Overdrive.

Men Gibson har de seneste 10 år skrevet romaner som Spook Country, der foregår i vores nære fremtid og har temaer som teknologi og overvågning som omdrejningspunkt.

De er også absolut læseværdige, men vi synes også du bør ønske dig Distrust That Particular Flavor, som er en samling af Gibsons artikler og kronikker fra 1980´erne og op til 2010.

I alt 26 selvstændige historier er inkluderet og i mange af dem tager Gibson, som ikke selv er specielt teknisk, vores forhold til teknologi op og behandler på en vidende og velskrevet måde.

Bogen er på 272 sider og udkom i 2012. Skrevet af William Gibson.

Fotodelings-tjenesten Instagram har for alvor vind i sejlene, og brugerne strømmer til.

Tjenesten meddeler, at antallet af månedlige aktive brugere er blevet fordoblet alene i de seneste ni måneder.

Det betyder, at Instagram Рder blev lanceret i 2010 Рnu har omkring 300 millioner aktive brugere om m̴neden.

Dermed overhaler Instagram den sociale tjeneste Twitter, der har 284 månedlige aktive brugere.

Tjener penge
Det er Facebook, der står bag Instagram, som selskabet købte i 2012 for en milliard dollar.

Det kan du læse mere om her: Facebook køber Instagram.

Instagram har især fat i børn og unge fra 8-10 år til 14-15 år, som i meget høj grad kommunikerer via de sociale medier og via selfies og billeder.

Det er ikke mindst tilgangen af denne unge generation i millionvis, der ligger til grund for Instagrams massive vækst.

Instagram er bygget med udgangspunkt i netop det visuelle og delingen af billeder, i det hvert billede kun kan suppleres med en tekst på maksimalt 140 tegn.

Det er noget, der ifølge analytikere appellerer til de helt unge.

Læs også:

Den nye it-boble: It-firmaer handles igen til astronomiske priser

Vælter ind: Nyt Facebook-firma scorer en million nye brugere om dagen

Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

For ikke så forfærdelig mange år siden tog man trofast af sted på jobbet i forventning om, at man rent faktisk skulle arbejde.

Man forventede at smøge ærmerne op og bestille noget.

Sådan er det ikke mere. Det er slut med at arbejde på arbejde.

Men skyd ikke skylden på dig selv og dine LinkedIn/Twitter/Facebook-opdateringer eller dine opslag på cw.dk og eb.dk.

Skyd heller ikke skylden på dine kaffe- og smøgpauser. Eller dine bordfoldkampe (med mindre du er oppe og spille 8-10 stykker om dagen).

Næh … Vi skal helt andre steder hen.

1. Meningsløse møder
Meningsløse møder uden agenda og typisk sat i kalenderen ganske kort tid før mødetidspunktet.

Og så er det næsten altid chefen, der sætter møderne op. Det gør det jo sjældent bedre og mere produktivt.

Lad mig illustrere med en fiktiv situation.

Chefen kalder dig til et hastemøde med 15 minutters varsel en torsdag eftermiddag.

Du nÃ¥r lige en kaffe, tjekke LinkedIn og en til 10 pÃ¥ bordfodboldbordet – og sÃ¥ er det af sted til et 45 minutters møde, hvor Cheferhunden rÃ¥ber vagt i gevær og beder dig om at smide alt, hvad du har i hænderne for at prioritere anderledes.

Bum!

Tre en halv arbejdsdag spildt. Med mindre – selvfølgelig – at du er en rutineret medarbejder, der kender spillet.

For sÃ¥ vil du nikke til chefen – smutte ud og opdatere din FB-profil, snuppe en latte pÃ¥ vejen og sÃ¥ fortsætte, hvor du slap – og dermed kun spilde 45 minutter. Og din chef vil elske dig for din produktivitet og ihærdighed.

2. Håbløse opgaver
Hvis du nu bare kunne bestemme dine opgaver selv, sÃ¥ ville du ikke skulle belemres med stakkevis af hÃ¥bløse intetsigende opgaver.Â

Men du er sjældent herre i eget hus og må derfor ofte tage til takke med åbenlys stupide opgaver udstukket af visionsløse mellemledere og andet godtfolk.

Og når du sidder på pinden, og opdragsgiveren sidder og ånder dig i nakken, bliver du nødt til i det mindste at lade som om, du arbejder på opgaverne. Velvidende at de rigtige opgaver ligger og venter på dig, når du kommer hjem.

Håbløse opgaver inkluderer dommedagsprojekter, der aldrig kommer ud over stepperne; opgaver uden mål; politiske opgaver mv. 

Jeg er sikker pÃ¥, at du kan fortsætte listen (med mindre du – mÃ¥ske med rette – finder, at det er en hÃ¥bløs opgave i sig selv).

3. Kollegerne
Og så er der alle kollegerne. 

Misforstå mig ikke. Det er ikke noget bedre end en hyggelig snak med kollegerne om børnenes skoleafslutning, vandskader i lejligheden, bilens nedbrud på Hillerødmotorvejen, hvordan man laver den bedste kaffe, dansk fodbolds usle markering i Europa, murens fald, det nye styresystem og så videre.

Megahyggeligt.

Bare ikke, hvis man er taget på arbejde for at arbejde. 

Og i øvrigt er der også altid en af dine kollegaer, der elsker heavy metal og elsker at spille det højt for alle. 

Og selvom han udmærket ved, at ingen andre bryder sig om Iron Maiden, forsøger han hver morgen at omvende folk. Og de hader det og det tager typisk det meste af en halv til en hel time at få ham til at holde op med at headbange.

Men jeg kan bare ikke lade være – som Maiden synger: “Don’t waste your time always searching for those wasted years. Face up…make your stand and realise you’re living in the golden years.” 

Det er sgu da motivation, så det banger!

Hva’ sÃ¥!?
Hvad gør man så, når man ikke kan arbejde på arbejde?

Softwareentreprenøren Jason Fried har beskæftiget sig med emnet i mange år (se ham på TED Talks), og han har et par råd: 

Arbejd andre steder fra. Derhjemme, i toget, i kælderen, på toilettet. Alle andre steder end på arbejdet. Og det råd har jeg fulgt.

For ganske nyligt fandt jeg mig for eksempel selv siddende pÃ¥ Mac’en (altsÃ¥ burgerkæden) kl. to om natten i færd med at booke møder og udstikke opgaver til mit team.

Og det fungerede supergodt. Det skulle du prøve.

I dag trykkede TDC på knappen, der åbner telegigantens film-udlejningstjeneste under det kendte brand Blockbuster, som selskabet købte for et års tid siden.

Filmtjenesten er centreret omkring hjemmesiden Blockbuster.dk.

Samtidig har TDC lanceret apps til Android. iOS og snart også en lang række smart-tv og Playstation, hvor film-elskere kan bladre rundt i 5.000 film.

Til januar bliver sortimentet spædet op med tv-serier, som efter sigende skulle være ‘det hotteste fra USA’.

Hvis du som iPhone-bruger undrer dig over, at du ikke kan finde priser i din Blockbuster-app, så er der en god forklaring på det.

For når der lanceres en betalingstjeneste i Apples App Store, så kræver Apple 30 procent af indtjeningen ved køb og leje.

“Stort set alle, der sælger film og musik, omgÃ¥r reglerne en smule pÃ¥ denne mÃ¥de. Samtidig mÃ¥ vi heller ikke linke til vores mobil-hjemmeside fra iPhone-app’en,” forklarer TDC-udviklingschef for koncept og design, Per Fjællegaard, til Computerworld.

Med en forventet årlig omsætning startende fra 100 millioner kroner genereret via websitet og apps til en lang række platforme herunder Apples iOS slipper TDC dermed potentielt for at betale Apple en pæn slat penge med denne lille produkter-uden-priser-finte.

Knas med Airplay
Har du som iOS-bruger lejet en film via eksempelvis en pc eller Mac og lagt filmen i Blockbuster-sitets ‘Min samling’, er det dog herefter muligt at se den pÃ¥ din iPhone eller iPad.

Du kan derimod ikke streame filmen fra din iPhone over på dit store fladskærms-tv på væggen.

Det skyldes, at TDC i lighed med en lang række andre medieudbydere endnu ikke har indgået nogen aftale med Apple om at benytte æbleselskabets proprietære AirPlay-protokol til streaming.

“Vi arbejder pÃ¥, at vores kunder kan streame via Airplay. Det skal gøres krypteret, da filmselskaberne ikke ønsker, at filmene pÃ¥ nogen mÃ¥de kan opsnappes og distribueres pÃ¥ nettet,” lyder det fra Per Fjællegaard.

Han forklarer, at du som Android-bruger kan streame film- og tv-serier via Googles HDMI-medieafspiller Chromecast eller benytte apps i Samsung smart-tv og i næste uge på Playstation 4.

Oveni apps til Samsung tv er TDC på trapperne med apps til smarte fjernsyn fra LG, Sony, Philips og Panasonic.

“Vi har lært rigtig meget igennem vores arbejde med YouBio (anden TDC-streamingtjeneste), hvor indholdet ikke rigtig kom ud pÃ¥ de store skærme. Vores vigtigste erfaring med YouBio er nok, at vi skal være til stede pÃ¥ smart-tv og konsoller,” siger Per Fællegaard.

Han har arbejdet med en lang række af TDCs’ tilbud til skærmen. Direkte adspurgt siger han, at med Blockbusters indtræden i TDCs efterhÃ¥nden store underholdningsportefølje, vil film-leje med tiden ‘højst sandsynligt’ blive sløjfet pÃ¥ YouBio.

Læs også:

Høje priser og en sværm af dygtige rivaler: Har TDC’s Blockbuster overhovedet en chance?

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

Venner med grillbarer og filmbosser
Udover tilstedeværelse pÃ¥ mange platforme er slagordene for TDC’s Blockbuster-tjeneste helt nye film og det store udvalg i bagkataloget pÃ¥ godt og vel 5.000 ældre film.

Flere har ved lanceringen kritiseret Blockbuster for at være en pebret tjeneste, da eksempelvis en premierefilm til rådighed i 48 timer koster 49 kroner.

Ældre film har en lejepris på alt fra 19 kroner og op mod de 49 kroner, og så prøver TDC at skabe velkendte Blockbuster-slagtilbud med 99 kroner for tre film med et halvt år på bagen.

Til sammenligning koster en måneds standardpakke hos streamingstjenesten Netflix 79 kroner.

Som modtræk slår TDC blandt andet på et større partnerskab med fastfood-kæden Just-Eat, da kombinationen af filmleje og fastfood synes at være et ganske velafprøvet koncept.

Også potentielle partnerskaber med filmselskaber taler man om ude hos TDC, da den slags aftaler kan betyde, at store film og tv-serier/sæsoner får premiere på Blockbuster før alle andre.

Endnu er det for tidligt at nævne nogle konkrete, eksklusive blockbustere, udover det de andre også har.

Læs også: 

Høje priser og en sværm af dygtige rivaler: Har TDC’s Blockbuster overhovedet en chance?

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

Fotodelings-tjenesten Instagram har for alvor vind i sejlene, og brugerne strømmer til.

Tjenesten meddeler, at antallet af månedlige aktive brugere er blevet fordoblet alene i de seneste ni måneder.

Det betyder, at Instagram Рder blev lanceret i 2010 Рnu har omkring 300 millioner aktive brugere om m̴neden.

Dermed overhaler Instagram den sociale tjeneste Twitter, der har 284 månedlige aktive brugere.

Tjener penge
Det er Facebook, der står bag Instagram, som selskabet købte i 2012 for en milliard dollar.

Det kan du læse mere om her: Facebook køber Instagram.

Instagram har især fat i børn og unge fra 8-10 år til 14-15 år, som i meget høj grad kommunikerer via de sociale medier og via selfies og billeder.

Det er ikke mindst tilgangen af denne unge generation i millionvis, der ligger til grund for Instagrams massive vækst.

Instagram er bygget med udgangspunkt i netop det visuelle og delingen af billeder, i det hvert billede kun kan suppleres med en tekst på maksimalt 140 tegn.

Det er noget, der ifølge analytikere appellerer til de helt unge.

Læs også:

Den nye it-boble: It-firmaer handles igen til astronomiske priser

Vælter ind: Nyt Facebook-firma scorer en million nye brugere om dagen

Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Microsoft trækker omgående den seneste opdatering til Exchange Server 2010 SP3 tilbage.

Selskabet meddeler, at man bør rulle det hele tilbage, hvis man allerede er gÃ¥et i gang med at installere opdateringen, der hedder ‘Exchange Server 2010 SP3 Update Rollup 8.’

Den blev udsendt tirsdag, hvilket du kan læse mere om her: Kritiske fejl i din Windows-computer: Microsoft lapper disse huller.

Microsoft meddeler, at selskaber har ‘identificeret’ et ‘issue’ i opdateringen.

“Opdateringen er blevet tilbagekaldt og er ikke længere tilgængelig i download-centeret,” hedder det.

Samtidig melder Microsoft, at selskabet arbejder på en løsning, og at en ny RU8-release er på trapperne.

Ifølge selskabet bør man stoppe alle implementeringer af den pågældende opdatering, inden den nye version af RU8 er klar.

“Er man allerede i gang med installeringen af RU8, bør man foretage en tilbagerulning,” lyder det fra Microsoft.

Outlook kan ikke forbinde til Exchange
Problemet i opdateringen drejer sig om Outlooks evne til at forbinde til Exchange.

“En ny version af RU8-pakken vil være klar, sÃ¥ snart vi har været i stand til at isolere, rette og validere en løsning,” lyder det fra Microsoft.

Problemet gælder alene Exchange Server 2010 SP3 RU8-opdateringen. De øvrige sikkerhedsopdateringer i gårsdagens store udsendelse fra Microsoft virker, som de skal, hedder det.

Det er kun et par dage siden, at Microsoft opdagede en anden fejl i selskabets nu hyppigt udsendte sikkerhedsopdateringer.

Denne fejl betyder, at beta-brugerne af selskabets nye Windows 10-styresystem er nødt til helt af afinstallere Office, installere opdateringen og dernæst installere Office igen.

Det kan du læse mere om her: Windows 10-brugere skal fjerne Office – ellers virker sikkerhedsopdatering ikke.