Daily Archives: December 12, 2014

De fleste ved, at nÃ¥r store it-projekter – og alt andet i øvrigt – kører skævt, sÃ¥ skyldes det næsten altid dÃ¥rlig kommunikation.

Det skev jeg om i denne klumme: Så giv dog lederne mulighed for at kommunikere!

Derfor er der en vis respekt for de store kommunikationsplaner, der fylder flere ringbind. 

Ringbind fyldt med beskrivelser af målgrupper, deres indbyrdes afhængigheder og indflydelser, medier, tidsplaner osv, osv.

SÃ¥ er der jo gjort noget … Du kan selv se planen …

Men som salig Dan Turéll sÃ¥ præcist sagde det: “Nogen gange er det bare for meget – alt, alt for meget!”

Jeg havde en gang en chef, der ofte sagde:

“Jeg har lagt mange planer i mit liv. Jeg har lagt dem alle sammen derovre i skuffen”.

Kloge ord … Og meget rammende for beskrivelsen af, hvad der sker med mange bÃ¥de velskrevne og velmente planer.

Du er drænet for energi
NÃ¥r du er færdig med planen og sætter det fyldte ringbind ind i reolen, sÃ¥ er du sÃ¥ drænet for energi, at du hurtigt glemmer, hvor du stillede det …

Men kommunikere Рdet skal vi. Og hvis du er som de fleste andre ledere, s̴ er du stressende bevidst om, at der altid er en god grund til at kommunikere.

Derfor ender det ofte med, at vi gør alt for meget og bruger en masse tid og penge på noget, som i bund og grund er overflødigt.

Konsekvensen er, at vi risikerer at fare vild i al den velmente kommunikation, vi udsættes for. Og det er mindst ligeså slemt som ingen information.

Nice to know er spild af penge og tid
Ledere, medarbejdere, kunder og andre skal have den information, der er nødvendig for, at arbejdet kan udføres og målene nås.

F̴r de mere end det, er det nice to know-information, og det er spild af tid og penge Рb̴de din og deres.

SÃ¥ meget desto vigtigere er det, at du finder din egen vej og holder fast i den.

Og det er rigtig svært – ja nogen steder endda slet ikke tilladt. I stedet er det: “Værsgo’, her har du et intranet, et personaleblad og en skabelon til et orienteringsmøde. Kom sÃ¥ ikke og sig, at du ikke fÃ¥r al den hjælp og støtte, du har brug for”.

Det, du har brug for, er din egen lomme-kommunikationsplan, der gør dig i stand til at sikre dit projekt eller din organisation både tilstrækkelig og effektiv kommunikation.

Uden at du skal bruge hele dit liv og budget på det.

Og hvorfor ikke prøve noget nyt; Undgå ringbindsfælden og lav i stedet en kommunikationsplan, der ikke er større, end at du kan have den i inderlommen.

Her er fem temaer, der kan sagtens kan være der:

1. MÃ¥l
Peger præcist på, hvad du skal bruge kommunikationen til.

Hvad skal I blive bedre til? Hvad skal I nå? Mere tilfredse kunder? Flere kunder? Større forståelse af strategien? Bedre lederkommunikation? Jo mere præcise mål, jo mere præcise målinger.

2. Struktur
Processer, der forholder sig til mÃ¥lgrupper og medier og sikrer, at kommunikationen – internt og eksternt – hænger sammen.

3. Intern kommunikation
Kommunikation der sikrer medarbejderne tilstrækkelig information, holder organisationen ajour med strategien, med projektet, med milepæle, gode (og mindre gode) historier, hvad har vi gang i, hvor er vi på vej hen, hvad siger kunderne etc.

4. Ekstern kommunikation
Kommunikation der sikrer kunder og samarbejdspartnere tilstrækkelig information, der tager stilling til, hvad I vil med en hjemmeside, kundebreve, nyhedsbreve, struktur og linje i pr- og presseaktiviteter o.a.

5. Praktik
Hvem tager ansvar for, at tingene sker på den måde og på det tidspunkt, det er aftalt?. Hvem skriver? Hvem har kontakten med evtentuelle bureauer? Og hvordan sker det mest effektivt?

Det her er ikke en opfordring til at tage let pÃ¥ opgaven – tværtimod. 

Det er en opfordring til at tage opgaven mere alvorligt. 

En opfordring til, at virksomhederne giver lederne plads og mulighed til at løse opgaven ordentligt. Det er svært at kommunikere, men det kan læres …

Selvfølgelig er der en masse pligtinformation, ikke mindst i projekter, som bare skal køre på en snor. Selvfølgelig. 

Men nÃ¥r det gælder alt det andet – visioner og værdier, hvorfor vi er her?, hvor skal vi hen? og hvordan? – altsÃ¥ al den baggrundsmusik, som bare er sÃ¥ vigtig for os alle, sÃ¥ kunne man mÃ¥ske prøve at finde sin egen vej og prøve noget helt andet. 

Bare en gang imellem. 

Som for eksempel at printe væsentlige historier og budskaber og lægge dem på bordene? Eller hænge dem op på toiletterne. 

Jeg garanterer dig, at det bliver læst …

Bare husk, at der ikke er nogen facitliste til, hvad der er det rigtige. Det ved kun du, din mavefornemmelse og din egen organisation. God arbejdslyst.

Ligesom sidste Ã¥r var der i 2014 pÃ¥ ingen mÃ¥de stille i it-sikkerhedsbranchen. Tværtimod.Â

Mens Edward Snowden-afsløringerne fortsatte med at rulle ud af efterretningstjenesternes skabe, så stødte vi i år på to af de største sikkerhedstrusler nogensinde. 

Det drejer sig dels om Heartbleed-hullet, der som den første sårbarhed nogensinde fik sit eget logo og hjemmeside, og dels BadUSB-sårbarheden kan vise sig at blive en rigtig slem omgang. 

Derudover kunne 2014 byde på et farvel med Windows XP, og at verdens største sikkerhedsselskab selv blev ramt af et hackerangreb.  

Tys-tys
Herhjemme blev der også disket op med flere interessante/pinlige sikkerhedshistorier/-brølere, efter tys-tys-kilden i foråret kom på alles læber.

Det gjorde et stort læk af knap en million CPR-numre også. At ejerne af de lækkede personnumre oven i købet stod på Robinsonlisten over danskere, der ikke ønsker målrettede reklamer i deres postkasser. 

Dette er dog kun et meget lille udsnit af Ã¥rets største – og værste – sikkerhedshistorier. 

Du kan klikke dig igennem månedsoversigten neden for denne artikel, hvis du ønsker det store, samlede overblik over alle de værste sikkerhedshistorier i 2014.

Artiklen fortsætter pÃ¥ næste side…

Foto: Vivo

2014 har været året for de slanke mobiler.

Modeidealet for de moderne smartphones er slank, og de kan tilsyneladende ikke blive slanke nok.

I hvert tilfælde ikke hvis det står til den kinesiske telefonproducent Gionee, der har gjort den smalle livvide til en af sine mærkesager.

Tidligere på året frigav producenten modellen Elife S5.5, der havde en tykkelse på 5,5 millimeter.

Efterfølgeren Elife S5.1 tog den officielle rekord som verdens tyndeste mobil med en tykkelse på 5,31 millimeter.

Til sammenligning har iPhone 6 en livvidde på 6,9 millimeter.

Handsken blev dog taget op af selskabet Kazam, der kom på banen med Tornado 348, der var så spinkel som 5,15 millimeter.

Det skriver tek.no.

Læs også: Sværm af billige smartphones på vej: Derfor styrtdykker priserne

Ny rekordindehaver
Men nu beretter netsiden Engadget, at der er en ny producent placeret øverst på listen over slanke mobiler.

Det er den kinesiske producent Vivo, der har lanceret telefonen X5Max, som bare er 4,75 millimeter i tykkelsen.

Modellen kan udmærke sig som verdens tyndeste mobil til dato.

Dump: Vivo.

De øvrige specifikationer på den Android-baserede telefon er en AMOLES-skærm på 5,5-tommer med en opløsning på 1080p, samt to kameraer med henholdsvis 5 og 13 megapixel-opløsning.

Kineserne har også formået at proppe to gigabyte hukommelse og 16 gigabyte lagerplads ind i den slanke ramme.

Lagerpladsen kan i øvrigt forstørres til 128 gigabyte via et mikro SD-kort.

Processoren er Snapdragon 615 fra Qualcomm med otte kerner, og batteriet er på 2000 mAh.

Telefonenes øvrige mål er 15,4 centimeter i højden og 7,8 centimeter i bredden.

Slanke modeller i Asien
Foreløbig er det dog kun i Kina, de kan glæde sig over slanke modeller.

I første omgang bliver X5Max nemlig kun lanceret til de mere end en milliard kinesere.

Prisen bliver på lige godt 500 dollar, hvilket svarer til lige i underkanten af 3.000 gode danske kroner.

Det er endnu uvist, om forbrugere på vores breddegrader kan få den tynde model op under neglene.

Læs også:
Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Kæmpe prisfald på smartphones: Se udviklingen her

Vi er klar til at logge hele vores liv: Nu mangler vi bare it-løsninger

Har du hældt hovedet godt bagover i en lidt for kærlig forening med snapseflasken til julefrokosten, er 10-20-30 selfier nok det sidste, du ønsker at se på Facebook dagen efter.

Det mener Facebook i hvert fald, du skal have muligheden for at undgå. For verdens største sociale medie er i gang med at strikke en intelligent digital assistent sammen.

Denne assistent kan i bedste Clippy-stil advare dig, så du undgår at uploade pinlige billeder, som ellers på optagetidspunktet synes at være verdens bedste idé.

Det fortæller Yann LeCun, chef for Facebooks arbejde med kunstig intelligens, til Wired.

Han eksemplificerer, hvordan assistenten kan dukke op på din Facebook-profil, når du står til julefrokosten med tung ånde og en næse, der matcher Rudolfs på en prik:

“Hmm, dette her bliver publiceret til alle. Er du sikker pÃ¥, at du ønsker, din chef og mor ser dette?”

Kunstig intelligens er omdrejningspunktet
At denne Facebook-assistent overhovedet kan vurdere, at du er ved at gøre noget dumt, skyldes, at Facebook kender dine online-vaner – og ikke mindst tidspunkter, hvor du normalt uploader billeder.

Samtidig ved Facebooks maskineriet også på baggrund af din hidtidige opførsel på sitet, hvilke links du er tilbøjelig til at klikke på.

Snart skal Facebooks kunstige intelligens også til at lære om de ord, som du bruger, når du statusopdaterer, så det sociale medie helt automatisk kan foreslå hashtags undervejs.

Denne noget omsiggribende viden om din Facebook-adfærd, som den digitale assistent vil forsøge at udnytte til at guide dig bedst muligt, kan måske virke lidt intimiderende.

Yann LeCun siger til Wired, at assistenten vil dig det bedste. Eksempelvis vil den via ansigtsgenkendelses-software kunne advare dig, hvis nogen uden for din venneliste er i gang med at uploade billeder af dig uden din tilladelse.

“Du vil have ét enkelt kontaktpunkt til at holde øje med dine interaktioner, men det skal ogsÃ¥ beskytte dine private informationer,” siger Yann LeCun.

Hvis du skal til julefrokost i aften, skal du dog nok selv holde øje med både snapseflaske og Facebook-kontoen.

For det sociale medies digitale assistent er indtil videre kun på tegnebrættet.

Læs også:
Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

To vigtige ting du skal vide om fremtidens software

Computerworld it-komet 2014 Hvem er dygtigst til rå vækst målt på resultat af primær drift? Det er omdrejningspunktet for jagten på årets Computerworld it-kometer, som vi offentliggør resultaterne af i vores store 2014-årsnummer.

Magasinet, som er på 84 sider, kan du downloade gratis ved at udfylde formularen nederst på siden.

I magasinet kan du møde to af de virksomheder, som havner helt i toppen af listerne. 

Nordjyske RTX har været igennem en regulær turnaround og har præsteret imponerende vækst. Virksomheden fra telebranchen producerer blandt andet håndsæt for store brands, og den forretning voksede 40 procent alene sidste år.

PBJ A/S, der leverer HRM-systemer, har stor succes med at invitere kunderne indenfor i firmaets produktcommunities.

Fokus på sikkerhed
It-sikkerhed er mere aktuelt end nogensinde, og årsnummeret sætter i en række artikler fokus på vigtige sikkerhedsaspekter.

For eksempel hvad du som it-ansvarlig skal holde øje med i 2015. Og hvad med hackerne? … kan du undgÃ¥ dem, eller mÃ¥ du leve med risikoen?

Læs også den imponerende oversigt over alle de sikkerhedshistorier fra 2014, Computerworld har bragt indtil nu.

Fokus på vækst
Ud over alle listerne og historierne om vinderne af it-komet 2014 har vi fokus på vækst i andre sammenhænge. Vækst i danske venture-startups for eksempel.

Mens finanskrisen så småt er ved at slippe taget, er forventningerne til vækst stadig mere nærværende, og på Computerworld beskæftiger vi os dagligt med virksomhederne i branchen, deres udfordringer, nye produkter, nye markeder.

Men hvem er egentlig bedst til at omsætte den spirende optimisme til kolde kontanter?

Hvem kan smykke sig med titlen Computerworld it-komet 2014?

Analyse af virksomhederne i Brancheguiden
For at finde svaret har vi foretaget en regnskabsanalyse af de godt 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Guiden er den mest komplette oversigt over de virksomheder i branchen, som afleverer offentligt tilgængelige regnskaber.

For at fÃ¥ sÃ¥ mange virksomheder med i analysen som muligt har vi valgt at fokusere pÃ¥ virksomhedernes vækst i resultat af primær drift i de to seneste regnskabsÃ¥r – typisk 2012 og 2013.

Stort set alle oplyser resultatet af primær drift – sÃ¥kaldt EBIT – som populært sagt er omsætning minus udgifter til det, der skal til for at realisere omsætningen – altsÃ¥ udvikling, produktion, salg og administration. EBIT er det mÃ¥lepunkt, som i de fleste tilfælde siger mest om et selskabs driftsmæssige udvikling.

600 virksomheder på bruttolisten
Computerworld har valgt at begrænse listen til de selskaber, der i foregående regnskabsår præsterede et resultat af primær drift på over 500.000 kroner. Det giver en bruttoliste på omtrent 600 virksomheder.

Virksomhederne i Brancheguiden er også opdelt i 23 branchekategorier, og vi har også fundet de dygtigste til vækst i hver kategori.

Softwarefirmaet PBJ A/S er blandt top ti og vinder kategorien Branchesoftware. Du kan læse mere om virksomheden her.

De store virksomheder har deres egen kategori – sværvægterne – som har præsteret et resultat af primær drift i det seneste regnskab over 50 millioner kroner. Her har vi ogsÃ¥ fundet en vinder.

Vi har samlet alle resultaterne i Computerworlds store årsnummer, som du kan hente helt gratis her.

ComputerViews: De seneste dages historier om uro i Expert-koncernen er i virkeligheden kulminationen på flere års intern værdikamp om koncernens DNA og dermed, hvordan milliardforretningen skal bringes ind i fremtiden.

Med få dages mellemrum har flere grupper af mindre Expert-forhandlere meddelt, at de nu forlader Expert-samarbejdet for at søge lykken i andre kæder.

Mest markant er det, at den europæiske indkøbskæde Euronics har allieret sig med en stribe selvstændige Expert-forhandlere, der driver deres forretning på franchise-basis.

De piller nu Expert-skiltet ned og prøver lykken i et andet samarbejde. På samme måde har en lige så stor gruppe lagt an til at de fremover kommer ind under hvidevarekæden Hvidt & Frit.

Det gamle mod det nye
På den ene side står den lille traditionelle Expert-forhandler.

Hans butik ligger typisk på byens dominerende indkøbsstrøg. Her satser man på gode gamle købmandsdyder:

Venlig betjening og god service som nøglen til at skabe loyale kunder, som så til gengæld ikke lægger så stor vægt på om prisen på varerne er superskarpe.

Herover for står Experts koncernledelse, som lægger vægt på store butikker og en effektiv organisation, der kan omsætte store varepartier til den laveste pris.

Det giver også gode rabatter hos leverandørerne. Et bredt sortiment og handel på nettet er andre hjørnesten i den model.

Expert Danmarks direktør Jesper Boysen har stået i spidsen for koncernens nye strategi, hvor man vil tage kampen op mod Elgiganten. Op mod 25 nye mega-varehuse er spydspidsen i den nye strategi.

Men kampen om Experts sjæl blev allerede skudt i gang helt tilbage i november 2012, da Expert headhuntede Elgigantens danske direktør Jesper Boysen til et job som såkaldt etableringsdirektør.

Han er siden steget i graderne og er i dag administrerende direktør for Expert Danmark.

Boysens projekt er at bringe Expert-kæden ind i fremtiden og på omgangshøjde med markedet, så den hæderkronede kæde igen kan begynde at tjene de store penge.

Hovedmodstanderen er hans tidligere arbejdsplads – Elgiganten.

For at vinde kampen åbner Expert indenfor det næste år op til 25 såkaldte mega-stores, som til forveksling ligner det koncept, som Jesper Boysen havde stor succes med i Elgiganten.

Magtkamp: De grønne mod de orange
Det hører med til historien, at Boysen ikke er den eneste, som Expert har hentet hos konkurrenten.

I foråret 2013 var der en regulær folkevandring af 15-20 nøglemedarbejdere og chefer fra Elgiganten til Expert.

De nye folk fik hurtigt øgenavnet “de grønne” i den interne Expert-jargon. Farvevalget pegede tilbage pÃ¥ farven i Elgigantens logo.

Heroverfor stod den gamle garde i Expert, som hurtigt blev til “de orange” efter farven i det velkendte Expert-skilt.

De gamle “orange” folk fra Expert er blevet presset ud af…

… de “grønne” kolleger, som er hentet hos konkurrenten Elgiganten.

Flere kilder i branchen har bidt mærke i, at der i toppen af Expert gradvis er blevet længere mellem de “orange”, mens de “grønne” har sat sig pÃ¥ de vitale poster.

Seneste og mest markante eksempel er den “orange” koncernchef Lars Christensen, som i oktober blev afløst af den “grønne” nordmand Ronnie Blomseth.

Magtkampene i toppen af Expert-koncernen blegner dog ved siden af de omvæltninger, der er sket ude i marken.

Derude handler historien om at de store tryner de små.

Ret ind eller forsvind!
I juni i år spillede Experts koncernledelse ud med krav om, at de mange små selvstændige Expert-forhandlere skulle rette ind efter en ny fælles nordisk indkøbspolitik, hvor varesortiment og ikke mindst priser og avancer bliver centralt styret fra Experts hovedkvarter.

Allerede dengang slog mange af de mindre forhandlere sig i tøjret. Men beskeden fra Jesper Boysen var klar. Ret ind eller forsvind!

Og som en advarsel til forhandlere, som overvejede at søge andre græsgange, truede Jesper Boysen med, at Expert ville åbne nye butikker, som skulle konkurrere med de frafaldne.

“Vi vil opretholde en stærk kæde og et stærkt brand, og vi lapper huller, hvis nogen ikke vil være med,” lød beskeden fra Jesper Boysen

Blodig krig på vej
Kampen om Experts sjæl afspejler den udvikling, der generelt er sket inden for markedet for forbrugerelektronik. Lave priser, højtråbende tilbudsskilte, bredt sortiment i kæmpestore butikker har skabt succes for Elgiganten. Den succes vil Expert nu kopiere.

Men I takt med at store spillere konsoliderer sig, bliver de mindre forhandlere klemt. Små butikker, der troede, de var trygge indenfor Expert-familien, må tro om igen. Stor er godt og småt er not på markedet for forbrugerelektronik.

Nogle af de små har så valgt at søge ly i mindre forpligtende indkøbsfællesskaber.

Men uanset hvor man placerer sin sympati, er det store spørgsmål om tiden og forbrugernes vaner er løbet fra de små forhandlere, så mange af dem med tiden må dreje nøglen om.

Et af de helt lavpraktiske problemer er, at mange af de mindre butikker ligger pÃ¥ sÃ¥kaldte a-placeringer – centralt i en bymidte – hvor huslejen er høj. Det er ogsÃ¥ gift for en sund forretning.

En af veteranerne i branchen er den danske indkøbskæde CBCs direktør Peder Hvejsel. Han mener det er logisk at de små Expert-forhandlere nu søger nye samarbejdspartnere. Alene har de ikke en chance, siger han.

Skal være en del af en kæde
“Hvis jeg vil starte Peders tv-forretning nede pÃ¥ hjørnet, har jeg allerede smidt mine penge ud af vinduet, hvis jeg stÃ¥r alene. Det er ganske enkelt umuligt at fÃ¥ den rigtige pris. Man bliver nødt til at være en del af en kæde eller i det mindste et indkøbssamarbejde,” siger Peder Hvejsel.

Men samtidig er der mange andre regnestykker, der skal gå op før de små forhandlerne kan få økonomien til at hænge sammen.

Udgifter til markedsføring, personale og ikke mindst husleje skal dækkes ind af en indtjening, der er er under pres fra de lave priser i et marked, hvor Elgiganten og snart Expert sætter standarden, siger han.

“SÃ¥ det kan blive en blodig krig, der er pÃ¥ vej. OgsÃ¥ for vores medlemmer i CBC. Meget afhænger af, hvor godt funderet forhandlerne er lokalt, og hvor loyale kunder, man har,” siger Peder Hvejsel.

Læs også:

Tumult i Expert: Dansk koncernchef ude af vagten – 30 butikker lukker

Experts superkøbmand vrider armen om på små butikker

[b]It-butikkernes vilde rutsjetur
[/b]

Hammerslaget endte pÃ¥ 2,18 millioner kroner for en 38 Ã¥r gammel Apple-1-computer, da auktionshuset Christie’s i New York torsdag havde den gamle computer pÃ¥ hylderne.

Beløbet er noget under den forventede salgspris, i det auktionshuset havde vurderet, at den gamle computer kunne sælges for mellem 2,3 millioner og 3,5 millioner kroner.

Tidligere er der blevet solgt gamle Apple-1-computere til flere millioner kroner som for eksempel denne: Tudse-gammel Apple-computer solgt for formue.

Køberen bød per telefon.

Apple-1 var den allerførste computer-model, som makkerparret Steve Jobs og Steve Wozniak designede, byggede og solgte.

Mange af Apple-1-computerne blev solgt via butikken Byte Shop.

Det gælder dog ikke det pågældende eksemplar, der i sin tid blev solgt direkte til køberen af Steve Jobs, der hentede computeren ud af sin egen garage, hvor den var blevet bygget.

Direkte salg
Det er den hidtil eneste Apple-1-computer, som man med sikkerhed ved er blevet solgt direkte fra Apple og til en køber.

“Det har været lidt skuffende, men jeg er glad for, at den er blevet solgt,” lyder det fra sælgeren, Bob Luther.

“Det har været en fantastisk oplevelse at eje den, og jeg klager ikke. Jeg er stor Apple-fan,” siger han.

Han har faktisk været sÃ¥ fascineret af den pÃ¥gældende Apple-1 computer, at han har skrevet en hel bog om den. Bogen hedder ‘The First Apple,’ og den kan du finde her.

Bob Luther købte computeren i 2004 pÃ¥ en politi-auktion, efter den foregÃ¥ende ejer – en tidligere dot com-rigmand – var flygtet ud af USA med politiet i hælene.

Dengang betalte han 7.600 dollar for computeren, og han blev så fascineret af den, at han begyndte at researche hele dens historie, der derfor er ganske veldokumenteret.

Den involverer blandt andet en tidligere pilot i det britiske Royal Air Force, en amerikansk sangskriver samt sønnen til den oprindelige køber, Charles Ricketts.

Der findes i dag omkring 60 kendte eksemplarer af Apple-1.

Læs også: Apple-stifter: Historien om de første Apple-computere er løgn

Smartphones er efterhånden ved at være hvermandseje i Danmark, og den intense konkurrence om smartphone-kunderne i vores del af verden har skabt en priskonkurrence, som vi slet ikke har set det sidste til.

Sådan lyder det i en ny rapport fra det anerkendte analyse- og rådgivingsfirma Boston Consulting Group, hvor der er fokus på den europæiske økonomi omkring det mobile internet.

“I EU er smartphones hurtigt kommet til at dominere mobiltelefon-markedet, efterhÃ¥nden som konkurrencen giver forbrugere og virksomheder flere valgmuligheder, billigere enheder og nye produkter,” lyder det i rapporten.

Her kan man ogsÃ¥ læse, at der pÃ¥ verdensplan var et gennemsnitligt fald i smartphone-priserne pÃ¥ 25 procent fra 2011 til 2013 – og at priserne ventes at falde med yderligere 19 procent frem mod 2017.

“I Europa ventes det, at de gennemsnitlige salgspriser vil falde endnu hurtigere – med næsten 38 procent i 2017 (i forhold til 2013, red.) – af en række grunde, inklusiv markeds-mæthed og længere opgraderings-cyklusser,” skriver Boston Consulting Group.

iOS har de højeste gennemsnitspriser
Analysefirmaet har en interessant opgørelse over, hvordan prisudviklingen er på de forskellige smartphone-platforme.

Her ses det, at iOS fortsat er den platform, hvor priserne er højst, og hvor faldet i priser også er mindst. De høje gennemsnitspriser skyldes naturligvis, at Apple kun satser på high-end-markedet.

BÃ¥de Android- og Windows Phone-smartphones ligger gennemsnitligt en del lavere i prissætningen – og begge platforme er da ogsÃ¥ kendetegnet ved et noget bredere udvalg, hvor der findes smartphones i alle prisklasser. 

Selvom gennemsnitspriserne hos Android og Windows Phone allerede er er faldet en del, ventes de at falde ydereligere i de kommende år.

Det er ikke kun low-end smartphones, der bliver stadig billigere.

Inden for det seneste år har vi også set nye spillere komme ind og presse priserne i den dyre ende af markedet.

Det ses blandt andet med smartphonen OnePlus One, der koster omkring 2.500 kroner – men faktisk matcher de mere etablerede spilleres langt dyrere top-modeller pÃ¥ en række omrÃ¥der.

Det mobile internet boomer i Europa
I rapporten fra Boston Consulting Group fokuseres der også på, hvor meget det mobile internet i det hele ændrer vores del af af verden.

“PÃ¥ mindre end et Ã¥rti har den mobile internet-revolution overtaget den digitale revolution, og det accelererer stadig.”

“Der er nu næsten syv milliarder mobiltelefon-abonnementer globalt eller et for hver eneste person pÃ¥ jorden. I Vesteuropa er der 530 millioner mobil-abonnementer eller omkring 1,33 per person, hvoraf over halvdelen er til smartphones,” skriver analysefirmaet.  

Boston Consulting Group fremhæver i øvrigt Danmark i rapporten som det ene af tre lande – de to andre er Norge og Finland – hvor smartphone-penetrationen vil være pÃ¥ over 90 procent i 2017.

Det er i øvrigt ikke kun smartphones, altså hardwaren, der bliver billigere.

Også på abonnements-siden får man i dag markant mere for pengene end for blot få år siden.

For nylig udgav Erhvervsstyrelsen en opgørelse over faldet i priserne på danske mobil-abonnementer fra 2004 til 2014. 

Et konkrete eksempel er, at man en profil med et forbrug pÃ¥ 300 minutter – her er der tale prisfald i faste priser pÃ¥ 69,5 procent siden 2004.  

Læs også:

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Kæmpe prisfald på smartphones: Se udviklingen her

Vi er klar til at logge hele vores liv: Nu mangler vi bare it-løsninger

Det stærkt udbredte billedfil-format JPG bør erstattes med det nye BPG-format.

Det mener programmøren Fabrice Bellard, som blandt andet har stået bag multimediehåndterings-projektet FFmpeg og open source-virtualiseringsprojektet QEMU, skriver Slashdot.

Den franske it-udvikler fremhæver blandt andet, at BPG (Better Portable Graphics) har en høj komprimering. Det betyder, at BPG-filer kun fylder halvdelen af JPG-billeder i samme kvalitet.

Fra sin hjemmeside henviser også til en undersøgelse foretaget af browser-selskabet Mozilla, som har sammenlignet forskellige filformater. Her viste det sig, at HEVC-MSP (senere benævnt BPG) slog konkurrerende formater som JPEG, WebP og JPEG XR.

“BPG-filer er faktisk mindre end de rÃ¥ HEVC-filer, fordi BPG-headeren er mindre end de tilsvarende HEVC-headere,” forklarer Fabrice Bellard pÃ¥ sin hjemmeside.

I sin rene form er HEVC (High Effiency Video Coding) en videokomprimeringsstandard, som blandt andre Netflix benytter sig af, og som nye smart tv bliver født med.

Kampen om formaterne
I takt med, at vi ønsker et video- og billedrigt internet på både stationære og mobile platforme, har der i flere år været udkæmpet store slag om, hvordan vi skal præsenteres for billeder og videoer.

JPEG-folkene (Joint Photographic Experts Group) er blevet kritiseret for, at JPG-formatet mister informationer undervejs i komprimeringen fra originalbilledet til det billede, som vi ser på nettet.

Derudover har GIF- og PNG-filer også være benyttet på nettet i rigt omfang, men begge disse formater er blevet kritiseret for henholdsvis kun at kunne indeholde 256 farver (GIF) og ikke være optimalt til store billeder (PNG).

For at fremhæve sin pointe med at introducere BPG som erstatning for JPG, har Fabrice Bellard benyttet det berømte billede af Playboy-modellen Lena Söderberg, som siden 1973 har været brugt til at undersøge billedkomprimering.

Du kan her se, hvordan BPG klarer sig i sammenligning med JPG-formatet i Fabrice Bellards tests.

Læs også: