Daily Archives: December 18, 2014

Microsoft har tidligere forsøgt at regne sig frem til vinderne af VM i fodbold ved at analysere massevis af tilgængelige data for de enkelte hold.

Det kan du læse mere om her: Fodbold-VM 2014: Computere har fundet vinderne

Selskabet anvender nu de samme teknologier til at regne sig frem til en række forskellige trends og successer i 2015.

Det sker med baggrund i data, som primært er blevet indsamlet via Microsofts søgemaskine Bing og dernæst analyseret og crushet i selskabets analyseværktøjer.

Microsoft forudser sÃ¥ledes, at sangerinden Beyoncés album ‘Beyoncé’ bliver Ã…rets Album i 2015 pÃ¥ det amerikanske marked, mens Ã…rets Sang her bliver ‘Take me to church’ af Hozier.

PÃ¥ film-omrÃ¥det vil filmen ‘Boyhood’ blive en succes. Den vil ligeledes vinde en Golden Globe for Ã¥rets bedste film, mens skuespilleren Julianne Moore ifølge beregningerne vil fÃ¥ en Golden Globe som bedste kvindelige hovedrolle-indehaver for sin rolle i filmen ‘Still Alice.’

Bedste mandlige skuespiller bliver Michael Keaton.

Mad og mode
Microsoft har også indhentet massive mængder data ind fra hele verden inden for mad og mode.

Her tegner der sig forskellige trends for de forskellige verdensdele, hvor asiaterne eksempelvis er glade for Prada, mens vi i Europa især vil vende os i retning af mærker som Michael Kors, Chanel og Louis Vuitton.

Analysen viser desuden, at moden i Europa i 2015 vil være præget af pastel-farver, harem-bukser, rullekraver og blomster-mønstre.

På mad-siden vil vi i Europa især være glade for pulled pork, kebab og hummus, mens man i Syd-amerika i stedet vil foretrække panini, ratatouille og hummus.

Amerikanerne? Ja, de vil gerne spuse hummus, falafel og baklava og forloren hare i 2015.

NÃ¥r det gælder elektronik, vil det i Europa især blive smart og udbredt at anvende wearables. Men ogsÃ¥ sÃ¥kaldte ‘digital personal assistants’ samt forskellige gadgets til hjemmet, bliver udbredte.

Nøjagtigt samme billede tegner sig for USA og de asiatiske lande, fremgår det.

I Europa vil vi i øvrigt foretrække Apple Watch fremfor Samsung Gear og Microsoft Band, kan man se.

Microsoft har også kigget på de rejsedestinationer, som vi især vil foretrække i 2015.

Europæerne vil især rejse til London, Paris, Edinburgh og New York, mens amerikanerne især vil købe flybilletter til London, Paris, Cancun (Mexico) og San José (Costa Rica).

Asiaterne vil gerne til Bali, Shanghai og Singapore, mens sydamerikanerne vil rejse til Buenos Aires, Rio de Janeiro, Sao Paulo og Kingston.

Du kan dykke ned i Microsofts forudsigelser her: Microsoft predictions 2015.

Er du er på udkig efter en tynd bærbar med touch-skærm? Så er Lenovos Yoga Pro 3 eller Microsofts Surface Pro 3 to af de bedste bud på markedet lige nu.

Microsofts Surface Pro 3 fokuserer på tablet-first med et aftageligt tastatur. 

Omvendt er Lenovo Yoga Pro 3 først og fremmest en bærbar PC. Det kinesiske firma har til gengæld fyldt en række helt nye teknologier i den slanke computer: Opladning via  et USB-stik og den nye og strømbesparende Intel Core M-processor. 

Så hvad skal du vælge, hvis du har omkring 10.000 kroner til en slank og flot bærbar?

Få inspiration til dit valg når vi gennemgår, hvad de moderne 2-i-1 bærbare kan.

(vores afspiller kan drille. Så får du fejl skal du bare indlæse siden igen ved at trykke F5. Vi beklager)

Hvis “twiggy”-lignende tyndhed ikke nødvendigvis er et krav til din computer, sÃ¥ kan du til gengæld med fordel læse vores guide til, hvordan du vælger den rigtige computer for dig. Den kom ud i en ny version rettet mod studerende tidligere pÃ¥ Ã¥ret, men de gode rÃ¥d er universielle. 

Læs også: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

I området omkring Rosenbad i Stockholm ligger flere af broderlandets mest følsomme virksomheder.

Det er også her, at statsministeren arbejder og så er udenrigsministeriet og Rigsdagen placeret i området.

I dette politisk tunge område har svenskerne fundet tegn på, at mobiltrafikken bliver aflyttet.

Det skriver avisen DN.se

Det handler om de såkaldte IMSI-catchers eller falske basestationer, der kan opsamle og overvåge mobilaktivitet i området.

Basestationerne er fundet af avisen via den tyskproducerede Cryptophone-mobil, og undersøgelsen i Sverige er foretaget i kølvandet på en lignende opdagelse i Norges hovedsad, Oslo.

Mønstret er da også det samme, skriver avisen.

Mail, sms, tale og mikrofon
I weekenden kunne nordmændene fortælle om falske basestationer omkring Stortinget, som angiveligt er blevet anvendt til at aflytte mobilsamtaler.

Det har blandt betydet, at det norske sikkerhedspoliti er begyndt at efterforske sagen.

I Sverige har DN registreret 42 mistænkelige aktiviteter den 16. og 17. december. Samtlige tilfælde er klassificeret som meget mistænkelige, hvilket er Cryptophones højeste sikkerhedsadvarsel.

I praksis betyder opdagelsen at i stedet for at koble sig på det normale telenet, kobler telefonerne sig på de falske basestationer, der i værste fald anvendes til overvågning af sms, samtaler og mail-trafik.

I visse tilfælde kan telefonens mikrofon også anvende til aflytning, selv om telefonen ikke er i brug.

Avisen har foretaget stikprøver flere steder i Stockholm, men omkring regeringsbygningerne er der tydelige afvigelser i negativ retning.

Det understreges dog, at der skal mere videnskabelige og håndfaste undersøgelser til at fastslå, om der virkelig er tale om aflytning, og om de falske basestationer i virkeligheden er dårligt konfigurerede enheder i det almindelige telenet.

Derfor har DG henvendt sig til det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, der nu træder ind i sagen.

“Vi vil arbejde videre med oplysningerne, men vi kan ikke fortælle, hvad vi helt konkret gør,” siger Ã…sa Nilsson, der er operativ leder i Säpo.

Norsk aflytning
I fredags kunne den norske avis Aftenposten afsløre, at blandt andet norske politikere og selve parlamentet, Stortinget, er blevet overvåget igennem længere tid.

Fremgangsmetoden har også fundet sted fra falske mobil-basestationer, de såkaldte IMSI-opfangere, der kan opsnappe al mobil-aktivitet som samtaler, sms-beskeder, datatrafik.

Her er den norske avis Aftenpostens dækning af sagen i Norge.

Danmark kan være overvåget
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group har tidligere sagt til Computerworld, at overvågning af Danmarks politikere er en nærliggende tanke ovenpå de norske afsløringer.

“NÃ¥r det sker i Norge, sÃ¥ er der jo en stor risiko for, at det ogsÃ¥ kunne ske i andre nordiske lande som Danmark,” lyder det fra Peter Kruse.

Han peger dog på, at overvågningsudstyret er meget nemt at opdage.

“Signalscanningerne i Norge kan derfor ogsÃ¥ tænkes at være et eksperiment for at se, hvor langt overvÃ¥gerne kan komme med deres udstyr,” forklarer Peter Kruse.

Vurderingen fra sikkerhedseksperten er, at overvågningsudstyret har lignet helt almindeligt udstyr fra en teleudbyder, som både på gadeplan og i en smartphones netværks-oversigt har set ganske tilforladeligt ud.

“Hvis vi skal være sikre pÃ¥, at noget lignende ikke sker i København eller andre steder, sÃ¥ er det derfor nødvendigt at gÃ¥ sammen med teleselskaberne for at finde ud af, hvad de reelt har stÃ¥ende af konkret og legitimt udstyr omkring eksempelvis Folketinget,” lyder det fra Peter Kruse.

Læs også:
Ny internet-adfærd kan måles: Sådan har vi reageret på overvågning og Edward Snowden-skandalen

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Dagligvarekæden Coop har flere gange sendt reklamemails til samme kunde, der ellers havde afmeldt sig nyhedsbrevet.

Coop bekræftede ellers afmeldingen i nyhedsbrevet to gange, men strømmen af nyhedsbreve fortsatte alligevel.

Det koster nu selskabet bag supermarkeder som Kvickly, Superbrugsen og Irma en bøde på 10.000 kroner, som selskabet har betalt, skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Coop har siden meddelt til Forbrugerombudsmanden, at reklamemails til samme kunde blev sendt ud til den samme grunde i en kombination af menneskelig og maskinmæssige fejl.

Specialkonsulent Karen Søndergaard hos Forbrugerombudsmanden fortæller til Computerworld, at den menneskelige fejl bestod i manglende fjernelse af modtagerens mailadresse i en database, mens maskinfejlen skyldtes en systemopdatering.

Små 20.000 spam-sager i 2014
Coop-sagen er langt fra den eneste spam-sag i 2014, som også bød på en tangering af danmarkshistoriens største spambøde på 800.000 kroner.

Karen Søndergaard forklarer, at forbrugervagthunden i de sidste to år i gennemsnit har modtaget omkring 1.500 spamklager om måneden. Det svarer til små 20.000 forbrugerklager over spam om året.

“Det bliver til en del sager, og vi har kun ressourcer til at kigge pÃ¥ en brøkdel af sagerne, da det er et spørgsmÃ¥l om ressourcer. Vi kigger naturligvis pÃ¥ de sager, hvor der er mange klager, og sÃ¥ ogsÃ¥ i sager med særlige problemstillinger, som der drejer sig om i Coop-sagen,” siger Karen Søndergaard.

Spammail modtager spammails
Blandt de mange henvendelser til Forbrugerombudsmandens spam-postkasse er der også en del spammails.

“Vores mailadresse bliver jævnligt tilmeldt nyhedsbreve og konkurrencer. Det er der nok nogen, der synes, er sjovt,” lyder det fra Karen Søndergaard.

Hun siger samtidig, at netop tilmelding til konkurrencer er et fokusområde, som Forbrugerombudsmanden er ved at undersøge nærmere, da myndigheden modtager en del henvendelser om nyhedsbreve fra konkurrence-sites.

Konkurrence med reklamemails
Undersøgelsen drejer sig blandt andet om de mekanismer, som konkurrencerne benytter sig af.

Eksempelvis skal det undersøges, om en forbrugers mailadresse bliver videresendt i et mere eller mindre uoverskueligt netværk til afsendere af uønskede mails.

Forbrugerombudsmanden vil også se på de forbruger-samtykker, som hives ind via konkurrencer.

Mere specifikt skal det undersøges, om forbrugerne er klar over, at når de deltager i en konkurrence, at de så på samme tid åbner for mulighederne for at modtage reklamemails. 

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Små og nystartede virksomheder har ikke længere Microsoft som førstevalg, når de skal købe bogføringssystem.

Det er grunden til, at mange Microsofts partnere føler sig tvunget til at tage produkter fra Microsofts konkurrenter som e-conomic og Aplicor ind på hylderne.

“De klassiske Microsoft-programmer som C5 og NAV har ikke længere den samme appeal til nystartede virksomheder. Før i tiden var det sÃ¥dan, at hvis man skulle starte en forretning, sÃ¥ sagde ens revisor, at man skulle have en C5. Men det siger han ikke mere. Nu siger han e-conomic eller nogle af de andre lavprisprodukter, som er nemme at komme i gang med,” fortæller Anders Thomsen, direktør i Slagelse-forhandleren IT Business Center.

Han har derfor taget konsekvensen og er begyndt at sælge løsninger fra netop e-conomic.

Anders Thomsen understreger, at IT Business Center fortsætter med at sælge og udvikle Microsoft-løsninger.

En vigtig fødekilde
Men ligesom flere andre forhandlere mærker han, at Microsofts seneste versioner af især det klassiske økonomiprogram C5 ikke længere er så attraktivt for både nystartede og små og mellemstore virksomheder.

“De mindre virksomheder er en vigtig fødekilde for os til at fÃ¥ nye kunder. Udover et økonomisystem kan vi ogsÃ¥ sælge dem et kasseapparat eller en computer og en hjemmeside. Det salg kommer vi til at mangle, hvis vi ikke fÃ¥r fat i kunden via deres økonomisystem. Derfor gÃ¥r vi med pÃ¥ economic,” siger Anders Thomsen.

Også hos den Herningbaserede Microsoft-forhandler Concept Data har man valgt at satse på at sælge economic ved siden af den nuværende Microsoftbaserede ERP-forretning.

Licenssalg stopper
Direktør i Concept Data Kristian Klintebæk siger, at mange af de standardløsninger, som Concept Data gennem tiden har udviklet til økonomisystemet C5, er dyre at flytte over i den seneste C5-version, som Microsoft sendte på markedet tidligere i år.

Samtidig stopper Microsoft salget af softwarelicenser til den gamle C5-version fra 1. april næste år.

“Der er mange ting, vi ikke kan i den nye version af C5. Det giver mig et hul i forhold til det, kunderne ønsker sig. NÃ¥r sÃ¥ economic lukker op for forhandlere, har vi sagt ja til at gÃ¥ ind i det samarbejde,” siger Kristian Klintebæk.

“Vi har et hul i forhold til det, kunderne ønsker sig. NÃ¥r sÃ¥ economic lukker op for forhandlere, har vi sagt ja til at gÃ¥ ind i det samarbejde,” siger direktør i Concept Data Kristian Klintebæk.

Concept Data har også taget det dansk-udviklede system Aplicor ind på hylderne.

Kristian Klintebæk håber at kunne bruge det produkt til at lukke hullet mellem e-conomic og Microsofts mere avancerede løsninger.

“Vi mangler noget i midten, og der har vi sÃ¥ de gamle rotter fra Damgaard som med Aplicor har taget det, som C5′eren (i den ældre version, red.) var god til,” siger han.

Microsoft har reageret
Flirten med de nye ERP-leverandører har ifølge Concept Data-direktøren allerede udløst en reaktion fra Microsoft.

“De er selvfølgelig kede af det. Men de har jo selv valgt, at vi ikke længere mÃ¥ sælge den gamle C5. Men jeg skal jo have smør pÃ¥ brødet. Kunderne ringer jo ikke for at købe Microsoft. De vil købe et regnskabsprogram. Og sÃ¥ anbefaler jeg Aplicor eller economic. Men vi sælger stadig masser af NAV,” siger Kristian Klintebæk.

Også hos IT Business Center i Slagelse har direktør Anders Thomsen fået reaktioner fra Microsoft efter, at economic og Aplicor har fået foden inden for.

“Microsoft har reageret meget positivt, forstÃ¥et pÃ¥ den mÃ¥de, at de har indset, at de bliver nødt til at gøre noget. De har besøgt os af flere omgange og har spurgt, hvad de skal gøre for at gøre deres produkt mere spiseligt i det segment, hvor vi slÃ¥s. Det handler ikke om pris, men om at gøre produktet nemmere at gÃ¥ til lige ud af boksen,” siger Anders Thomsen.

Ligesom sin kollega hos Concept Data peger han også på, at Microsoft er ved at underminere sin stærke position på det danske marked for ERP-løsninger til de mindre virksomheder.

“Hvis ikke de hurtigt agerer pÃ¥ det her, sÃ¥ vil Microsoft risikerer at miste den fødekæde af nye mindre kunder, som de har i dag,” siger Anders Thomsen.

Læs også:

Faneflugt blandt Microsoft danske partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

Årets vækstkomet: e-conomic ser sig ikke tilbage

Hele Danmarks Skat har store og tunge it-systemer til den årlige indkradsning af omkring 1.000 milliarder skattekroner hos danskerne og i vores selskaber.

Løbende udbud på disse store it-driftssystemer kan være en bekostelig affære, har man erfaret hos hele Danmarks Skat.

Derfor har Skats it-direktør Jan Topp for godt et år siden søsat et projekt til at holde udgifterne nede i forbindelse med nye udbud på eksempelvis Skats told-, SAP- og tast-selv-systemer.

Han kaldte projektet ‘udbuds-fabrikken’, og det havde til formÃ¥l at skære fedtlag og komplicerede formuleringer fra, og i stedet give Skat en mere strømlinet og generisk tilgang til udbuddene.

På den måde kan Skats medarbejdere lettere gå til driftsudbuddene på egen hånd uden brug af dyre, eksterne konsulenter.

Cirka halvandet år efter lyder resultatet, at Skat har sparet omkring 100 millioner kroner på 10 udbud i form af bedre priser på drift- og vedligeholdelsesområdet. 

“Processen er det allervigtigste ved udbuds-fabrikken. Udbuddene skal jo køre igen og igen, og derfor har det været vigtigt, at vi har fÃ¥et alt sat i system,” fortæller it-direktør Jan Topp fra Skat til Computerworld.

Alle kan planlægge bedre
For at hive så store besparelser hjem har Jan Topp trukket i flere håndtag på fabrikken for, at skattemyndigheden nu kan spytte sine udbud ud på samlebånd.

Først og fremmest har Skat intensiveret sin dialog med de leverandører, der traditionelt leverer services, ydelser, software og hardware til den it-tunge myndighed.

I dialogen med leverandørerne fortæller Skat om kommende udbud, forklarer om sine systemer og ikke mindst kravene til kompleksitet og integration.

“PÃ¥ den mÃ¥de kan leverandørerne planlægge, hvad de skal byde ind pÃ¥ og planlægge deres ressourcer meget mere effektivt nu,” siger Jan Topp.

Arbejder med skabeloner
Typisk løber Skats driftsudbud pÃ¥ en lille hÃ¥ndfuld Ã¥r, og der er lagt planer for udbud over de kommende Ã¥r.Â

Når der så konkret skal udarbejdes nye udbud, har Skat tidligere i høj grad brugt eksterne konsulenter. 

De tider er forbi nu, efter Skat har udarbejdet skabeloner til de kommende udbud, hvor eksempelvis nye teknologi-krav, lovforordninger og ønsker fra forretningsdelen nemt kan tilføjes.

“Vi forsøger at lave udbuddene sÃ¥ simple og generiske som muligt i tæt dialog med leverandørerne,” forklarer Jan Topp en af Ã¥rsagerne til de store besparelser med.

Han fortæller, at Skat derudover har fokuseret på entydige standarder og smidig prækvalifikation for at kunne gøre udbudsprocessen både lettere og ikke mindst billigere.

“Besparelsen pÃ¥ 100 millioner kroner er et øjebliksbillede og et udtryk for den besparelse, Skat lige nu har opnÃ¥et. Men det det kan være, at det til næste Ã¥r er blevet dyrere eller endnu billigere,” siger Jan Topp og fortsætter:

“Det indikerer dog, at satsningen pÃ¥ Ã¥ben leverandør-dialog, standardiserede kontraktvilkÃ¥r og ensartet styring har været vejen frem for os.” 

Taler med de andre
På grund af succesen med sine udbud på driftssystemerne, der alle bliver hostet ude i byen, har Skats it-direktør været i jævnlig kontakt med andre statslige it-ansvarlige.

For når Skat kan spare så mange penge på sin udbudsfabrik, kan der være god synergi i at hjælpe og vidensdele på tværs af sektorer, lyder ræsonnementet.

“ja, vi mener godt, vores nye tilgang til driftsudbuddene kan overføres i stor skala. Vi er gÃ¥et i gang med videndeling med de andre it-chefer i staten,” siger Jan Topp, som senest har fortalt om sine erfaringer med udbudsfabrikken til ATP, Domstolsstyrelsen og Danske Spil.

Han nævner også, at når udbuddene på driftssiden er blevet så smidige og ikke mindst billige, ønsker Skat også at kigge nærmere på sine udviklingsprojekter og -udbud.

“Der kan ikke herske meget tvivl om, at vi ønsker en mere agil tilgang pÃ¥ udviklingssiden,” slutter Jan Topp.

Læs også:
Tidligere skattedirektør: Lad os droppe selskabsskatten i Danmark en gang for alle

Danmarks kamp mod momssvindel er endt i mere bureaukrati for it-firmaerne

Sæt din stemme her: Stem pÃ¥ Ã…rets It-Fuser 2014: Her er de tre største fusere i Danmark – stem pÃ¥ din kandidat nu.

ComputerViews: Det er aldrig behageligt at få blæst sine fejl og mangler op på forsiden og få solid opmærksomhed på grund af de ting, som man ikke kan finde ud af.

Det er ikke desto mindre præcist, hvad vi gør, når vi på Computerworld igen i år kåret Årets It-Fuser: Årets ringeste it-begivenhed, som har skabt mest ballade, fået flest øjenbryn til at hæve sig i forbløffelse over dumheden, fået os til at måbe mest i undren over, hvordan det dog kunne gå så galt.

Vi gør det af en grund: Vi håber, at vi kan lære noget.

Vi har gennem de seneste 10-15 år set en lang række af fejlslagne offentlige it-projekter, der har udviklet sig til it-skandaler, og listen er faktisk efterhånden så lang og så dyr, at det kan være svært helt at forstå, at det kan blive ved.

Ja, det er komplekst Рog hvad s̴?
Selvfølgelig er det komplicerede og komplekse projekter, men på den anden side burde vi efterhånden have lært lektien og være plumpet i faldgruberne så mange gange, at vi efterhånden er nogenlunde klar over, hvor de er, og hvad der kan ske.

Der har været Amanda, DeMars, EPJ, SLS, Skat, e-Indkomst, folkeskolens it-eksaminer, SINE, Den digitale tinglysning, Polsag, det store CSC-hack, Rejsekortet, Proask og så videre.

Det groteske er, at det – stadig – dybest set er de samme fejl, der sker.

Det er snart 14 år siden, at Teknologirådet udsendte den såkaldte Bonnerup-rapport, der indeholdte helt konkrete anbefalinger til måder, hvorpå man kunne undgå, at de store offentlige it-projekter kører af sporet.

Det var ret enkle pointer, som at projekterne skal være forankrede hos topledelsen, og det er topledelsen, der skal sikre, at it-organisationen er moden, og at risiko-styringen er stram.

Har ikke lært en pind
Siden rapporten så dagens lys i 2001 er det væltet derudad med nye it-skandaler.

Det fik en række ministerier til i 2010 at udarbejde endnu en række helt konkrete anbefalinger til at få projekterne til at køre.

Budskabet var det samme: Professionalisering, projektledelse, risikohÃ¥ndtering og dialog med leverandørerne – altsÃ¥ nøjagtigt det samme, som vi tidligere har hørt.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Også Statens IT-Projektråd har været på banen med en række basale retningslinier.

Retningslinierne gælder også for it-projekter i private virksomheder, hvor kompleksiteten dog ofte er noget mindre.

Sidste år var det Computerworlds skyld
Rejsekortet blev kåret til Årets It-Fuser 2013 af Computerworlds læsere. Trods denne udnævnelse er problemerne fortsat for Rejsekortet gennem store dele af 2014.

Efter udnævnelsen sidste Ã¥r mente Rejsekortets direktør, Bjørn LindegÃ¥rd, i øvrigt, at det var Computerworlds – og ikke produktets – skyld, at Rejsekortet var blevet udnævnt til Ã¥rets største fuser.

Det kan du læse mere om her: Vinderen af Årets It-Fuser: Det er Computerworlds skyld.

I 2012 stemte Computerworlds læsere det meget dyre og skandaleramte Polsag-projekt ind på førstepladsen med overbevisende 41 procent af stemmerne.

Polsag kom i alt til at koste en halv milliard kroner i de ni år, som projektet tog fra fødsel til sin død, men systemet kom aldrig til at fungere efter hensigten.

Du kan læse mere om kåringen her: Computerworld-læsernes dom: Her er Årets It-Fuser 2012.

Du kan se de tidligere års vindere i linksene under denne artikel.

It er da smart
Vi kan hurtigt blive enige om, at it er rigtigt smart.

Det er til gavn og glæde for alle – bÃ¥de leverandører, brugere og kunder – nÃ¥r det lykkes at automatisere ellers bøvlede og ressourcetunge arbejdsgange med veltænkt it.

Det er den vej, som alle virksomheder skal, og vi ser heldigvis mange tilfælde på, at det kan lade sig gøre, og at det virker.

Når det gælder Årets It-Fuser er det ikke lykkedes.

Her har vi eksempler på dårligt styrede, dårligt planlagte og dårligt tænkte it-projekter alle sammen eksempler på måder, som man ikke skal gøre det på.

Det er i sig selv en vigtig lære.

Skrappere kontrol. Bedre styring. Bedre central forankring. Udnyttelsen af de projekt-kompetencer, som vi ved findes blandt de offentlige ledere. Det er vejen frem for ethvert it-projekt.

Afstemningen om Årets It-Fuser 2014 slutter fredag morgen. Giv dit besyv med. Stem på det projekt af de tre nominerede, som du mener, har været mest håbløst.

Sæt din stemme her: Stem pÃ¥ Ã…rets It-Fuser 2014: Her er de tre største fusere i Danmark – stem pÃ¥ din kandidat nu.