Monthly Archives: December 2014

Rødglødende it-trends tvinger din arbejdsplads til store forandringer

2015 bliver et år med masser af forandringer, om man ønsker det eller ej.

Nye it- og teknologi-trends buldrer nemlig frem og ændrer spillereglerne på en række markeder.

“Vi er omgivet af ‘disruption’. Der er flere mobile enheder end mennesker i verden. I 2020 vil der formentlig være flere end 50 milliarder internet of things-enheder. Smart cities, smart homes, selvkørende biler og kognitiv it bliver hurtigt realiteter.”

“Nye forretningsmodeller, der bygger pÃ¥ smart devices, højhastighedsnetværk, cloud computing og dataanalyser vinder hurtigt frem. Traditionelle mÃ¥der at opnÃ¥ fordele pÃ¥ bryder sammen, mens nye værdi-kilder bliver skabt,” lyder det i en større analyse fra Boston Consulting Group

Her er omvæltningerne særligt store
Analyse- og rÃ¥dgivningsfirmaet har set nærmere pÃ¥ teknologi-, medie-, og teleindustrien, hvor hele ‘disruption-bølgen’ er særligt udtalt.

“Teleoperatører er nødt til at simplificere deres produkter og drifts-systemer og eliminere legacy-netværk, nÃ¥r de tager nye teknologier i brug og søger nye muligheder for vækst,” skriver Boston Consulting Group.

Computerworld har for nylig skrevet en del om netop telebranchen, der er er under voldsom forandring i disse Ã¥r – og om de nye vækst-omrÃ¥der, teleselskaberne kommer til at satse pÃ¥ fremover.

Også software-industrien står ifølge Boston Consulting-analysen overfor voldsomme forandringer:

“Software-virksomheder skal udfase gamle licens-modeller og blive rigtig agile, nÃ¥r de udvikler cloud-, mobil- og anything-as-a-service (XaaS)-forretningsmodeller.”

Boston Consulting Group kommer samtidig med flere eksempler p̴ virksomheder, der allerede er godt i gang med at genopfinde sig selv Рheriblandt Hewlett-Packard, Symantec og eBay.

Også andre gamle kendinge fra it-verdenen mærker forandringens vinde. 

“IBM, Microsoft og andre teknologivirksomheder satser stort pÃ¥ cloud computing,” lyder et eksempel i analysen. 

“Medievirksomheder eksperimenterer med nye produkt-sammensætninger, der appellerer til forbrugere, der ikke er vant til at betale for indhold.”

“Inden for telekommunikation er der fast pÃ¥ konsolideringen særligt i Europa.”

Annonce:


SÃ¥dan ender du som en vinder
Mens der altså er mange industrier, der påvirkes og udfordres af nye teknologier og nye spillere, der bryder med vanetænkningen og indfører nye forretningsmodeller, så har virksomhederne det tilfælles, at det i høj grad er ledelsen, der skal sikre, at virksomheden bliver en vinder med udgangspunkt i forandringerne, ikke det modsatte.

“Forandring er altid svært, men det gælder i særdeleshed pÃ¥ grund af den usikkerhed og hastighed, der er er forbundet med teknologiske omvæltninger.”

Boston Consulting Group peger i den forbindelse på en væsentlig udfordring i mange virksomheder: 

“Mange af nutidens ledere er ikke digitalt indfødte. De mangler mÃ¥ske erfaring med nye teknologier og forretningsmodeller, og de risikerer at holde fast i det, de er fortrolige med.”

Boston Consulting Group anbefaler blandt andet, at virksomhedens administrerende direktør sørger for at udpege ledere i virksomheden, der har et dybere kendskab til de nye teknologier, der ændrer markedet – og giver dem mandaten til at kunne træffe de nødvendige beslutninger.

Her er de vigtigste it-trends
Hvis du vil dykke mere ned i de teknoligier, der ventes at få særligt stor betydning i de kommende år, kan vi blandt andet anbefale Gartners liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015.

Her finder man eksempelvis ‘computing everywhere’ og internet of things pÃ¥ første- og andenpladsen.

De føldende pladser går til 3D printere, nye avancerede analyseværktøjer og kontekst baserede it-systemer.

Læs også:

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Sådan ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Posted in computer.

Sådan benchmarker du it-outsourcing og får mest ud af din investering

Benchmarking er et vigtigt værktøj til at sikre konkurrencedygtige priser under hele forløbet af en aftale om it-outsourcing.

Selvom det stadig er standard at inkludere klausuler om benchmarking i outsourcing-kontrakter, så er det de seneste år færre kunder, der har benyttet sig af deres ret til at sammenligne deres tjenesteleverandørs priser med markedsgennemsnittet.

“Det er delvis pÃ¥ grund af recessionen. Der blev skÃ¥ret i budgetterne til konsulenter, da virksomhederne blev presset pÃ¥ pengepungen, sÃ¥ generelt skete der meget lidt inden for benchmarking og relaterede tjenester,” forklarer Howard Davies, der er administrerende direktør for outsourcing-konsulentfirmaet Alsbridge.

“It-cheferne forsøgte at gøre tingene selv og forhandle kontrakter uden støtte fra eksterne data.”

Udover at der ikke var råd, klagede it-cheferne over, at benchmarking-øvelserne tog for lang tid, og ikke var længere var lige så relevante.

“Modeller, hvor man benytter sig af flere forskellige leverandører, er blevet mere udbredte, mens kontraktperioderne er blevet kortere, sÃ¥ det giver mindre og mindre mening at foretage en dyr benchmarking af én ud af mange kontrakter, der alligevel snart udløber,” forklarer Davies.

Benchmarking skabte desuden ofte strid mellem kunde og leverandør, fordi parterne blev uenige om dataene eller analyserne.

“Til en benchmarking blev der som regel brugt data om en hÃ¥ndfuld organisationer af sammenlignelig størrelse og fra samme branche til at skabe en referenceramme. Som tiden gik, blev det dog sværere og sværere at finde nok aktuelle og relevante data,” fortæller Davies.

“Og hvis dataene var tvivlsomme fra starten, strandede hele øvelsen ofte i stridigheder.”

I dag er outsourcing-kunderne ivrige efter at udnytte et konkurrencepræget marked, og er derfor ved at vende tilbage til benchmarking – men ikke den dyre, langtrukne øvelse, som vi har været vant til.

Annonce:


Både kunderne og leverandørerne er i gang med at udforske adskillige nye måder at foretage benchmarking, så processen og resultatet er til begge parters fordel.

Øget automatisering
Hverken kunder eller leverandører har råd til en proces, der varer flere måneder.

Især ikke når kontrakterne bliver af kortere og kortere varighed. Her kan automatisering hjælpe.

“Det giver simpelthen ikke mening at foretage en lang og dyr benchmarking i dagens marked,” understreger Davies.

“Tidligere tog alene dataindsamlingen flere uger, hvor bÃ¥de rÃ¥dgiveren og klienten møjsommeligt udfyldte regneark. Nu gøres meget af det arbejde af automatiserede værktøjer.”

Nedsat frekvens
Da kontrakterne var længere, blev klausulerne om benchmarking skrevet for at tillade kunderne at benchmarke regelmæssigt – ofte Ã¥rligt.

“NÃ¥r kontrakterne er nede pÃ¥ tre eller fem Ã¥r, er det ikke ualmindeligt, at kunden kun har mulighed for at benchmarke en enkelt gang i løbet af den første periode, og sÃ¥ periodisk derefter afhængigt af fornyelsesperiodens længde,” forklarer Matt Karlyn, der er partner i advokatfirmaet Cooley.

“SÃ¥ det er en central forandring.”

Skarpere fokus
Et mere snævert omfang af hvad, der skal benchmarkes, vil naturligvis gøre processen kortere, kræve færre ressourcer og koste mindre end en benchmarking, der dækker samtlige tjenester i kontrakten.

Kunderne bør sikre sig, at klausulen giver dem kontrol over, nøjagtigt hvad der skal benchmarkes, lyder rådet fra Davies.

Karlyn er enig i, at fokus afgørende, men advarer:

“Omfanget skal heller ikke være sÃ¥ snævert, at det bliver umuligt at finde andre aftaler, man kan mÃ¥le sig op mod.”

Annonce:


Større gennemsigtighed
Glem alt om, at det for få år siden var tilstrækkeligt med et lille sæt sammenlignelige virksomheder for at foretage en benchmarking.

“I stedet for sammenligningsmodellerne er man begyndt at bruge markedsdata pÃ¥ tværs af brancher, hvilket giver et bedre sammenligningsgrundlag og, hvis dataene er fra en kilde der er tillid til, en større accept af resultaterne,” forklarer Davies.

“Denne større gennemsigtighed betyder, at klient og leverandør fra starten af processen er enige om, at tallene er valide.” PÃ¥ den mÃ¥de er der en større sandsynlighed for, at benchmarkingøvelsen ender med problemløsning i stedet for sure miner.

Et bredere formål
Før i tiden medførte benchmarkingøvelserne ofte automatisk krav til leverandørerne om prisnedslag.

“I dag bruges benchmarking til at evaluere en bred vifte af alternative scenarier, heriblandt pÃ¥virkningen af disruptive teknologier,” pÃ¥peger Davies.

En benchmarking, der afdækker relativt høje storage-omkostninger, vil måske få parterne til at undersøge, om der i dette tilfælde er fordele ved at skifte til cloud-baseret storage.

“NÃ¥r analysernes formÃ¥l ikke længere er defineret pÃ¥ forhÃ¥nd, ender det i mindre grad med, at tjenesteleverandøren bliver ramt pÃ¥ indtjeningen, og i stedet at der opdages nye potentielle indtægtskilder,” lyder det fra Davies.

“For eksempel kan en benchmarking afsløre en mulighed for at skabe væsentlige besparelser ved hjælp af automatisering,” fremhæver han. “Klienten nyder godt af lavere priser, mens automatiseringen forbedrer leverandørens margin. SÃ¥ forhandlingen efter en benchmarking er i stigende grad en potentiel win-win-situation.”

Oversat af Thomas Bøndergaard

Posted in computer.

Tre mÃ¥neders test: Xbox One er en fed gaming-maskine – men skuffer fælt som mediecenter

I september mÃ¥ned kom Microsoft med den nye Xbox One. Den havde været et Ã¥r pÃ¥ vejs til Danmark i forhold til resten af den vestlige verden, men har det været ventetiden værd?Â

Spillekonsollen skal ifølge Microsoft give den bedste spiloplevelse og være midtpunktet i din stue som et mediecenter, hvor jeg kan se tv igennem via et HDMI-stik. 

Derfor valgte vi også at lave en længere test af Xboxen, end vi plejer at gøre. 

Det blev til tre måneder hos en dedikeret PC-gamer og streaming-junkie, som sagtens kunne se fordelene i at have et mediecenter fusioneret med et gaming-bæst til at stå under fjernsynet.

Det blev bare ikke helt opfyldt.



Konsollen er en flot maskine – om end noget konservativ – som hviler godt i sig selv. Den stjæler altsÃ¥ ikke opmærksomhed fra din Kähler-vase.

Designet stjæler ikke opmærksomhed
Xboxen under fjernsynet er en 240 gigabyte enhed uden Kinect. Vi ville meget gerne have testet både styring via fagter og kasten med håndtegn og stemmestyringen, som jo tilsyneladende har været så stort et problem, men det var ikke muligt.

Hvis der er nogle af jer derude, som har en Xbox One og som bruger stemmestyring, så må I meget gerne bruge nedenstående kommentarfelt til at dele jeres erfaringer med os. 

Pakket ud af den grønne kasse står Xboxen med et elegant, men meget industrielt design. Sorte, matte flader med glinsende rister til køling pryder den ellers minimalistiske overflade. Smag er subjektivt, men vi synes, at det er en flot maskine, som ikke stjæler for meget opmærksomhed under fjernsynet.

Annonce:


En legendarisk controller
Controlleren til Xbox One ligner en controller fra en Xbox 360. De eneste steder, hvor den har ændret sig, er det til det bedre.

Den ligger godt i hÃ¥nden, knapperne reagerer med et solidt klik, og de to D-pads adlyder den mindste ordre. Det er i hvert fald ikke controllerens skyld, at jeg stinker til at køre bil i spillet Forza 5 – selv efter tre mÃ¥neder.

En smart funktion er, at du kan starte Xboxen uden at rejse dig fra sofaen ved blot at trykke på knappen på controlleren.

Har du en Kinect, kan du gøre det samme ved bare at sige “Xbox On”. Er man ikke bange for Orwelliske tendenser, kan man endda bede den om at starte, sÃ¥ snart at du er i rummet, da kameraet kan se, at netop du sidder foran den. Smart og skræmmende pÃ¥ samme tid.

Om Xbox One-controlleren er bedre end Playstation 4′s, er en diskussion uden ende. PÃ¥ samme mÃ¥de som Apple/Android og Windows/PC-diskussionerne er: Nogen foretrækker det ene frem for det andet. Controlleren er god. Punktum.



Systemet fungerer godt. Det er relativt nemt at finde rundt i, men der er steder, hvor man godt kan føle sig faret vild. Foto: PCworld.com

Spiloplevelsen
Xbox One er god at spille på. Grafikken er smuk og detaljeret, controlleren reagerer på den mindste kommando, og der er ikke skyggen af lag eller på anden vis tegn på, at Xbox One ikke kan følge med sine spil.

Det er jo ogsÃ¥ pointen med en konsol kontra en gaming-computer: At du er sikker pÃ¥, at du altid kan spille alle spil med den flotteste “grafik”. Grafik kommer i gÃ¥seøjne, da du altid kan fÃ¥ grafikken bedre pÃ¥ en PC. Altid. Men pÃ¥ en konsol kan du spille alle spil og altid forvente, at det kører flydende ved en acceptabel flot grafik.

Ud over Forza er også det meget hypede Destiny blevet afprøvet.

Grafikken er imponerende og fængende, og universet er levende, Skræmmende, utrolig charmerende og smuk. Og selvom at jeg aldrig nogensinde vil vælge at spille en FPS pÃ¥ en konsol, nÃ¥r jeg i stedet kan bruge mus og tastatur, sÃ¥ fik jeg da dræbt rigeligt af Fallens, en fire armet modstander, der rammer langt bedre end jeg…

Alle menuer på Xbox One giver mening, den er nem at finde rundt i, masser af gode muligheder for at optage i spil og være social, og opdateringerne til systemet i den periode, som jeg har testet den, har givet mening og været indholdsfyldte.

Der er dog problemer. Microsofts online-service, Xbox Gold bliver mast ned i halsen som på en fois Gras-gås hos alle, som gerne vil spille online i mange spil. Fået ekstra biler til Forza? Fedt. Det kræver et abonnement på Xbox Gold. Du skal altså betale for at få lov til at få noget, som du allerede har betalt for.



Kinecten er den magiske port indtil One’s verden. Desværre har det ikke været muligt at teste den, men skriv endelig, hvis du har prøvet den.

Spilleoplevelsen er godkendt med toppoint, men jeg sidder stadig tilbage med en stor skuffelse gemt et sted:

“Er det virkelig alt den kan?”

En skuffet følelse
Med det i mente giver Xboxen stadig en god spiloplevelse. Spillekonsollerne bruger eksklusive titler til at promovere sig selv, og hvis Xbox One har netop dét spil, som kun kan fås på en Xbox One, jamen så er det jo den konsol, du skal have.

Man kan altid diskutere, om den ene platform er bedre end den anden, eller om grafikken på en PS4 er 5 procent bedre end den på Xbox One. Konsoller er ligesom religion: En enkelt diskussion får ikke ændret nogens mening.

Spilleoplevelsen er godkendt med toppoint, men jeg sidder stadig tilbage med en stor skuffelse gemt et sted:

“Er det virkelig alt, den kan?”

For Xbox One kæmper ikke længere bare mod Playstation 4 og Wii U om brugerne. Langt flere konkurrenter slås konsollerne nu med. Tablets, smartphones, Netflix, billige gaming-computere og sågar Facebook-spil som Farmville og Candy Crush.

Computerworlds chefredaktør Lars Jacobsen havde taget Xbox One med hjem i weekenden til sine børn. Han havde forventet glade børn, som var det en anden juleaften. 

Det skete ikke.

I stedet stod han forventningsfuldt og kiggede ind i to børneværelser. Den ene søn kiggede to sekunder op fra sit Minecraftspil. “Den ser fin ud far”.

Den anden søn nænnede ikke at løfte blikket fra sin iPad. “ja ja far. Sæt den ind ved siden af den anden”. Den anden er en Xbox 360, som nu blot stÃ¥r og samler støv.

Microsofts ærkerival Sony er i vor tid Xbox’ens mindste problem. I stigende grad skal Xbox’en slÃ¥s en uretfærdig kamp mod andre enheder, som mÃ¥ske langt fra giver den samme indlevelse i spillene, men som i stedet følger en “her-og-nu”-mentalitet: “Du behøver ikke flot grafik, hvis du bare kan tage telefonen op ad lommen og spille Candy Crush i ti minutter.”

Og det sker ikke kun for børn. Jeg bruger et to-cifret antal timer om ugen foran en eller anden form for skærm med spil: Nintendo 3DS, Android-telefon med Game Boy-emulatorer, en gammel Nintendo 64 eller min gaming-computer, men oftere og oftere ender jeg blot med at sidde i sofaen med et nyt iPad- eller Android-spil. Det er nemmere, og langt hen ad vejen giver mobil-platformene gode spiloplevelser. Prøv for eksempel Infinity Blade III eller Kingdom Rush Origins.



Et spil som er værd at købe til Xbox One (eller til hvilken som helst konsol/PC) er Shadow Of Mordor. Et Ringenes Herre-inspireret spil, som blandet parkour-elementer fra Assasins Creed med Orker og magi. Mums.



Et andet spil er Destiny. Spillet er den dyreste spilproduktion nogensinde, og selvom at spillet ikke har fået de bedste anmeldelser, så er det stadig værd at give en chance, hvis man er vild med FPS-skydespil til en konsol.

Spildte kræfter på flow-tv
Tjenester som Netflix stjæler ogsÃ¥ tid fra brugere, som de i stedet skulle have brugt i Xbox’en. Derfor forsøger Xbox’en ogsÃ¥ at komme ind og overtage din stue: jo mere indhold, som Xbox’en ender med at skulle give dig, jo flere penge smider du potentielt ogsÃ¥ i systemet.

Den tankegang er der intet i vejen med, og gennemført på den rigtige måde, er det godt både for Microsoft og bruger, men kræfterne bliver bare brugt de forkerte steder.

Blandt andet på klassisk flow-TV.

Xbox One kommer med en OneGuide, en form for guide til at vise information omkring det fjernsyn, som du selvfølgelig samtidig ser igennem Xbox One.

Fjernsynskiggeriet sker igennem en allerede opsat TV-boks og Xbox’en har ikke hundrede procent kontrol over, hvad der sker pÃ¥ skærmen, selvom den kan gÃ¥ ind via HDMI og trÃ¥dløse forbindelser og styre TV-boksen.

Ideen er på sin vis god, men der er to store problemer med ideen om at vise flow-tv igennem Xbox One.

En ganske almindelig TV-boks gør allerede jobbet ganske udmærket. Mange danskere – eftersom at vores sendeflade er digital – har en form for tv-boks eller er del af en tv-forening, som sammen vælger den kanalpakke, som skal ses. Der følger der igen ofte en tv-boks med, som – igen – oftest gør et udmærket job i at formidle bÃ¥de kanaler og information omkring det tv, som der vises.

Du kan ikke engang optage ned til Xboxen, hvilket du kan på mange andre TV-bokse, hvis du har en harddisk tilknyttet.

Microsoft prøver altså at løse et problem, som ikke er et problem. Jeg tror ikke på, at der er særlig mange, som vil foretrække at se fjernsyn igennem Xboxen. Jo konsollens Snap-funktion, hvor du kan se fjernsyn samtidig med en Skype-samtale eller et Twitterfeed, er en god ide. Men på ingen måde en dealbreaker.

Det andet problem er, at Microsoft sigter mod forældet teknologi. I Danmark faldt det traditionelle tv-sening med otte procent fra 2012 til 2013 og udviklingen har taget til siden. Specielt de unge – som man mÃ¥ sige, at Xbox One er rettet imod – er faldet pÃ¥ 12 procent.

Hvorfor har Microsoft så sigtet mod flow-tv? Vi har måtte vente et helt år ekstra på en Xbox One herhjemme i forhold til resten af Vesten. Hvorfor har Microsoft Danmark ikke brugt den tid på at gennemføre aftaler med DR eller TV2 om dedikerede streaming-apps. For nyligt kom der et udbud fra DR ud på apps til Playstation 3 og 4, men de har ingen udsigt til DR-apps til Xbox One foreløbig.

Jeg er sikker på, at det giver langt mere mening i USA, hvor de har langt flere apps at gøre godt med.

For en streaming-junkie som mig er det et problem. Jeg har ikke flow-tv, men i stedet licentbetalt DR-streaming, en TV2 Play-konto og Netflix (plus HBO, nÃ¥r der er Game of Thrones). Ud over Netflix, sÃ¥ kan jeg ikke set noget af dette pÃ¥ Xbox’en, men mÃ¥ ty over til enten Chromecast, Apple TV eller fjernsynets indbyggede smart-apps.

Microsoft redder det dog lidt ved Xbox Movies, en Netflix-app, og at jeg kan streame fra min Windows-computer til Xbox’en, og det fungerer okay.

Det er dog kun filer og ikke streaminglinks til for eksempel DR, sÃ¥ hvis du har et stort mediebibliotek, sÃ¥ fungerer det godt sammen. Microsoft mister dog efterfølgende igen nogle point for, at app’en, der skal bruges til at se Blue Ray-film med, skal du selv hente ned… I et mediecenter, som Xbox’en skal være, er den slags vel standard?

Plus:

  • God spiloplevelse
  • Flot og hak-fri grafik
  • Rigtig god controller
  • En god række spil – ogsÃ¥ eksklusive spil
  • Gode muligheder for at være social med blandt andet Twitch-integration

Minus:

  • En meget mangelfuld evne til at agere mediecenter
  • Skal selv hente en lang række apps/tilføjelser, som burde være integreret fra starten
  • Systemet kan godt til tider være lidt ulogisk for folk, som mÃ¥ske ikke har hovedet inde i en konsol hver dag.

Karakter:


Skal/skal ikke? Det kommer an på så meget
Tre måneder med en Xbox One har været en blandet fornøjelse. Spil på konsollen er smukke og bliver eksekveret på præcis den måde, som jeg kan forestille mig på en konsol: Flot og levende.

Spillene er mange, og der er masser af eksklusive titler, som for nogen vil være grund til at vælge en Xbox over en Playstation. For nogen vil det være omvendt.

Xbox’ens brugeroverflade er ligetil for gængse gamere, men er nok mindre intuitiv for forældre og børn. Langt hen ad vejen er der dog rigtig mange spændende funktioner. Det var for eksempel fedt at kunne Skype med min kammerat, imens jeg spiller Forza – og selvsamme Forza-spil kan deles pÃ¥ kort tid til gaming-streaming-tjenesten Twitch, som bliver en større og større platform for spillere.

For pengene en konsol koster nu til dags, så får du en god spiloplevelse, og der er mange stærke og fede spil til Xbox One.

Men som mit midtpunkt i stuen, som Microsoft gerne vil have, at Xbox’en skal være, det bliver den aldrig i mit hjem.

Et underligt fokus pÃ¥ flow-tv og mangel pÃ¥ danske apps til streaming giver mig hovedrysten. MÃ¥ske næste gang Microsoft. Jeg glæder mig til Xbox… Two?

Posted in computer.

Her har du syv gode batteritips til din smartphone

Mobiltelefoner er en forlænget del af vores legemer. Facebook, mails i spandevis, GPS, websearching, Candy Crush (spiller man stadig det?), musikafspiller og ikke mindst video på den lange togtur.

Men den lille supercomputer bruger strøm som aldrig før.

Det er længe siden, at vi kunne have en Nokia-telefon, som holdte strøm i fire dage og ikke i 24 timer.

Der er dog en række ting, som du selv kan gøre, når du skal bruge lidt mere juice fra din telefon.

Her er syv gode tip til at få din telefons batteri til at række længere.

1. Skru ned for lysstyrken
Den største batterisluger på vores elektroniske produkter er ofte skærmen.

Jo højere skærmopløsning, jo mere strøm sluger den , men også lysstyrken har rigtig meget at sige.

Ofte er det smarteste at sætte lysstyrken til det laveste, som du finder acceptabelt og kun skrue op manuelt, når du selv har behov for mere. Det giver ofte meget mere, end man forventer.



Oversigten fra journalistens telefon. Her er det skærmen og Spotify, som er de slemmeste forbrydere de sidste to timer, siden telefonen sidst blev ladt op. Tidligere har det været arbejdsmailen, som var den største synder. Foto: Morten Sahl Madsen

2. Dræb Wifi, bluetooth og LTE når du ikke bruger det
Vores telefoner er små opkoblingspunkter til resten af verden, men de mange forskellige signaler, som telefonen kan sende ud, dræner også telefonen for strøm.

Er du i et område, hvor du ved, at der ikke er Wifi, så slå Wifi-funktionen fra på din telefon. Næsten alle telefoner har en quick-settingsmenu, hvor man nemt kan slå netop Wifi fra.

Det samme gælder både Bluetooth og ikke mindst LTE. LTE er 4G og giver en betydeligt hurtigere internetoplevelse på vores telefoner, men åbner du kun Facebook fra tid til anden for at se, hvad Moster Ingrid har lagt op af småkagebilleder, så er der ikke synderligt meget behov for LTE.

De fleste telefoner giver mulighed for, i samme quick-settings som tidligere nævnt, nemt at slå det fra, men ellers findes det under indstillinger for mobilnetværk.

3. Find de slemme apps – sÃ¥ stop dem
Ofte er det en enkelt app, som sluger meget af ens strøm.

Derfor kan det være en god ide, at du fra tid til anden kigger i dine strømindstillinger for at se, hvilke apps, der sluger din strøm, som var det rødvin på en bar i Sydfrankrig.

Dette gør du under indstillinger af batteri (Android).

Du vil nok se, at den største synder er nummer et på listen, nemlig skærmen, men ellers kan du begynde at se, hvilke apps der er værst.

I mit tilfælde var det min arbejdsmail, som stod for 29 procent af strømforbruget. Efter jeg fik rettet min mail til, er den slet ikke på listen længere.  

4. SlÃ¥ “Push” fra
Grunden til at min arbejdsmail tog godt 29 procent af strømmen var, at den tjekkede konstant efter nye mails.

Det vil sige, at den hele tiden er i kontakt med en server over 3G, og det trækker en del strøm.

Efter at have rettet mailklienten til, sÃ¥ den kun tjekker via 3G hver halve time og kun Push’er (tjekker konstant) pÃ¥ Wifi, blev problemet rettet.

Du kan gøre de samme rettelser til for eksempel Facebook, så den ikke sender opdateringer til dig, når du er på 3G.

Annonce:


5. Stop lokalitets-tjenester
En anden synder er GPS-delen af din telefon.

Hvis du ikke allerede har din GPS slukket på grund af Orwelliske Big Brother-tanker, så er det en god ide at slå det fra, når du ikke bruger den på grund af strømforbruget.

Jo, det er to klik ekstra, når du så endelig skal bruge Google Maps, men hvis det giver ekstra strøm i den anden ende, så er det vel de kliks værd.

6. Stop automatisk opdatering af apps
Af samme grund som at slÃ¥ “push” fra, bør du ogsÃ¥ slÃ¥ automatisk opdatering af apps fra.

Ud over, at den fra tid til anden tjekker op, om der er kommet nye opdateringer, så henter den også data ned for at opdatere over din 3G-forbindelse, hvilket både kræver strøm og data.

Sæt til telefon til kun at opdatere, når den er på Wifi, eller gør det manuelt.

7. Strømbesparende tilstande på din enhed
Langt, langt de fleste Android-telefoner har fået nogle meget gode strømbesparende tilstande, som med fordel kan benyttes.

GÃ¥r man ind og slÃ¥r strømbesparende tilstand til, sÃ¥ bliver der ofte skruet ned for mængden af kraft givet til CPU’en, hvilket ofte giver en lidt hakkende fornemmelse, men hey: Vi snakker om mere strøm pÃ¥ telefonen.

Er den “almindelige” strømbesparende funktion ikke nok, sÃ¥ har nogle telefoner ogsÃ¥ “ultrapowersave-mode”.

Det er for eksempel de nyere Samsung-, Sony- og Huawei-telefoner. Funktionerne går ind og slår næsten alt fra på telefonen ud over det mest basale.

Nogle af telefonerne bliver endda sort/hvid, da det kræver mindre strøm på for eksempel Samsungs AMOLED-skærme.

De kraftfulde ultrapowersave-modes kan få telefonerne til at holde i flere dage.

Sonys Z3 compact lovede for eksempel at holde 16 dages standby-tid, da den havde 80 procent strøm.

Læs også: Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid

Posted in computer.

Galleri: Her er det fedeste gaming-udstyr fra 2014

Bedste mus: Logitech G502 Proteus Core

Logitech G502 Proteus Core koster omkring 500 kroner, hvilket er en ganske god pris for en fuldblods gamer-mus, der ovenikøbet er ret komfortabel at holde ved.

Logitech G502 Proteus Core er udstyret med hele 11 knapper, og musens sensorer kan skaleres fra 200 CPI til 12.000 CPI.

Der er vel nok nogen, der mener, at det er noget fis med den slags flot udstyrere gamermus, fordi det jo handler om gameren og ikke musen. På den anden side: Kender du nogen, der gamer seriøst med en gammeldags mekanisk mus?

Af
Dan Jensen og IDG News Service , 22. december 2014 kl. 15.01

Posted in computer.

Derfor er et godt snakketøj chefens bedste ven

Alle ved, at dårlig kommunikation er skyld i fejlslagne it-projekter, svage kunderelationer, lav medarbejdertilfredshed, ringe effektivitet og stort set alle andre ansvarsområder, der følger med et leder-ansvar.

Så hvorfor er der så så lidt hjælp at hente for lederne?

Prøv at tænke tilbage på den dag du blev udnævnt til leder.

Hvordan blev du forberedt pÃ¥ det? Hvad skete der pÃ¥ dagen? Hvilke nye værktøjer fik du? De fleste vil svare: “Ingenting”. Det forventes nemlig, at ledergerningen; det finder man nok selv ud af.

Det gælder ogsÃ¥, nÃ¥r der kommunikeres – hvilket lederne i snit ender med at bruge 70-90 procent af tiden pÃ¥. (Det er rigtigt! Se Mintzbergs “The Nature of Managerial Work”).

Mange ledere tvinges derfor ud i at gøre, som de andre plejer at gøre. Det er ikke nødvendigvis en god ide.

Mod og træning

God kommunikation kræver mod og træning. Mod til at gribe det personligt an, tage fejl og lære af det. Desværre levner de fleste lederes hverdag ikke tid til den slags forsøg, så det ender med, at mange ledere blot informerer. De kommunikerer ikke. (Stor fejl, hvis man vil have folk til at lytte!)

Opgaven er løst, nÃ¥r budskabet har været pÃ¥ intranettet. Og jo mere information, jo bedre … Yeah right … Vær ærlig. Hvis vi tog et print af alle de historier, der er blevet formidlet pÃ¥ den mÃ¥de, men aldrig har ændret en tøddel, ville vi kunne pakke den kinesiske mur pænt ind i det.

Alle virksomheder og projekter har behov for at arbejde professionelt med kommunikation. Og de fleste ledere er stressende bevidste om, at der altid er en god grund til at kommunikere.  Derfor ender det ofte med al for megen overflødig information.

Konsekvensen er, at vi er ved at fare vild i den velmente, men ineffektive, informationstrøm, vi udsættes for. Hvad er vigtigt og hvad er ikke? Vi ved det ikke …


Dilemmaet er, at der er begrænset tid, penge og kompetencer for den enkelte leder til at løse kommunikationsopgaven.Â

Derfor fortsætter mange med at køre på automatpilot. Der gives ikke tid eller accept til lederens personlige vinkel på kommunikationen. Og der er ikke ressourcer eller kompetencer til at overveje, hvem der skal kommunikeres med hvornår, hvorfor og hvordan. Posten skal bare ud. 

Det er ærgerligt – og endnu værre: Det er en fremmedgørende mÃ¥de at kommunikere pÃ¥ for bÃ¥de afsender og modtager.

DÃ¥rlig kommunikation – lav arbejdsglæde
Det er i virkeligheden meget mærkeligt. Vi ved – og det gør vi! – at høj og lav arbejdsglæde kan aflæses temmelig direkte i virksomhedens resultater. Og vi ved ogsÃ¥, at lav arbejdsglæde kan spores tilbage til dÃ¥rlig kommunikation. 

Hvorfor er introduktionsforløb så så ofte sat i verden for alene at sikre (nye) ledere oplæring i administrative rutiner? 

Hvorfor er lederkommunikation så mange steder en opgave, der skal passes ind, når alle de andre, meget vigtigere opgaver, er løst?

Svaret er vel(?), at vi tror på, at evnen til at kommunikere effektivt er en dåbsgave, alle ledere er blevet velsignet med. Stor fejl.

Der er en gammel talemÃ¥de fra militæret, der lyder noget i stil med: “Hvis kortet afviger fra virkeligheden, sÃ¥ følg virkeligheden”.

Oversat betyder det, at flere virksomheder burde se lederkommunikationen som den væsentligste og højest prioriterede opgave for lederen. For sådan ser virkeligheden ud.


Så her er et par råd til, hvordan man kan sikre, at projektets, afdelingens, virksomhedens arbejdsglæde stiger med samme takt som lederens mulighed for at fokusere på at lære noget om sin egen måde at kommunikere på.

- Sørg for, at lederen trænes i kommunikation – ikke i modeller og teori, men i praktisk kommunikation.

- Tilbyd (nye) ledere personlig støtte, for eksempel i form af en dedikeret og erfaren mentor. Ikke bare en, der sidder og venter, men en opsøgende og vedholdende sparrings- og dialogpartner.

- Brug kommunikationsafdelingen til at støtte lederen i at finde sin egen troværdige facon. Glem de alt for stramme politiker, der på tredje decimal lægger rammer for, om hvad, hvornår og hvordan der skal kommunikeres.

- Planlæg efter, at lederen skal bruge tid – en del tid, faktisk – pÃ¥ kommunikationsopgaven.

Kotter sagde, at “The Time and energy required for effective vision communication are directly related to the clarity and simplicity of the message”. (Kotter; “Leading Change”, 1996). 

Det at definere et budskab, skabe et billede, enes om en sætning, der præcist, intuitivt og umiddelbart skaber mening for den, der hører eller ser det, er nok det sværeste, men måske også det vigtigste ved hele leder-kommunikationen. Og det er hårdt arbejde.

Billedet skal vise mange ting på en gang. Hvad er det for et projekt?

Hvem er det godt for? Hvad er det godt for? Hvad betyder det for mig?

SÃ¥dan et billede tager tid at skabe.

Og det begynder med det helt overordnede – visionen. Noget vi alle kan forstÃ¥ og forholde os til. 

Men hvornÃ¥r har du sidst haft mulighed for at sætte dig ned med en kop kaffe, og sat “vil ikke forstyrres” skiltet pÃ¥ døren, og brugt et par timer pÃ¥ at tænke over, hvilket billede der beskriver dit projekt, sÃ¥ alle kan forstÃ¥ det? Nej, vel … Ikke ret tit.

Håndværk kræver værktøj
Ledelse og kommunikation er for en stor dels vedkommende et håndværk, der kræver, at man ved hvilke værktøjer, der virker til hvad. 

Det er noget, man gennem erfaring på egen krop bliver bedre til; noget man gennem egne og kollegers succes og fiasko lærer at beherske. 

Lederne står ude i den skarpe ende hver dag og bør gives respekt, tid og ressourcer til at lære at løfte den opgave ordentligt.

Denne klumme er nummer to i serien om ledelse og kommunikation. Den første finder du her:

Undgå ringbindsfælden: Skriv en kommunikationsplan, du kan have i inderlommen

Annonce:


Posted in computer.

Millioner af routere ramt af sårbarhed: Sådan ser det ud i Danmark

Den kritiske router-sÃ¥rbarhed “Misfortunate Cookie”, som vi skrev om fredag, findes formentlig i flere end 12 millioner routere i private hjem og mindre virksomheder – og i routere fra stort set alle de kendte producenter.

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

Check Point har betegnet det som “en af de mest udbredte sÃ¥rbarheder, der er afsløret i de senere Ã¥r,” men selvom Misfortunate Cookie vil kunne give alvorlige problemer pÃ¥ globalt plan, ser det heldigvis ud til, at Danske net-brugere kan slippe relativt let.

Check Point har på baggrund af en scanning frigivet informationer om, hvordan situationen ser ud i de forskellige lande.

De sårbare routere findes også her i Danmark ifølge Check Point, men når man måler på andelen af sårbare routere i forhold til antallet af anvendte IP-adresser, så kommer Danmark heldigvis ud blandt de lande, hvor andelen af sårbare routere er lavest.

Danmark fÃ¥r pÃ¥ Check Points “measured vulnerability exposure” bedømmelsen 1, der altsÃ¥ er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Check Point skriver dog også:

“Disse data er delvise pÃ¥ grund af vores begrænsede indsamlings-metode. Vores mÃ¥ling er kun baseret pÃ¥ scanninger af port 80 og 7547,” lyder det fra Check Point, der pÃ¥peger at nogle landes internetoperatører anvender andre porte til remote styring af internetenheder.



Sådan ser trusselbilledet ud ifølge Check Point. Danmark får bedømmelsen 1, mens eksempelvis Algeriet ligger på den værste karakter, 5.

Annonce:


Er din router på listen?
Hele Check Points liste med de sårbare routere kan du finde via dette link (PDF).

Af listen fremgår det blandt andet, at routere fra producenter som D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL indeholder sårbarheden.

Selvom der vil være sårbare routere i Danmark, så tyder meget på, at vi ikke er den helt røde zone, hvad angår trusselsbilledet.

Udviklingschef Steen Garbers Enevoldsen fra Fullrate har i Computerworlds forum oplyst, at sårbarheden ikke rammer de nyeste ZyXEL routere i Fullrate-regi.

“Dette sikkerhedshul rammer IKKE vores nye linuxbaserede routertyper, sÃ¥ hvis du har en P2601HN-F1, en P2812HNU-F1 eller en VMG8924-B10A sÃ¥ kan du roligt slappe af igen.”

Selvom ældre ZyXel-routere potentielt kan være ramt, oplyser Fullrate samtidig:

“I kan være ganske rolige – ogsÃ¥ hvis I har en gammel router. Hvis det skulle vise sig, at der er en model som er sÃ¥rbar, sÃ¥ vil vi i første omgang beskytte de berørte kunder ved at implementere filtre pÃ¥ trafikken pÃ¥ kanten af corenettet, og derefter finde en mere permanent løsning.”

Som en læser ogsÃ¥ bemærker i Computerworlds forum, kører TDC’s YouSee primært med Netgear-routere, og de er heldigvis ikke at finde pÃ¥ listen over sÃ¥rbare routere.

DK-Cert skriver i en orientering om sårbarheden, at der ikke kendes til angreb, der udnytter sårbarheden.

“Undersøg om jeres routere er sÃ¥rbare. Installer firmware-opdateringer, nÃ¥r de bliver tilgængelig,” skriver DK-Cert samtidig.

Computerworld har umiddelbart ikke kunne finde oplysninger fra producenter som D-Link og Zyxel om, at en firmware-opdatering er lige på trapperne.

Læs også:

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere er ramt

Posted in computer.

Dansk-drevet Uber-konkurrent har stor succes i udlandet – chauffør-løn kommer fra drikkepenge



Den norske iværksætter Aleksander Soender driver kørselstjenesten Haxi fra sit kontor i København.

Nye kørselstjenester skaber i øjeblikket ravage i hele verden, hvor de udfordrer den traditionelle taxabranche.

Det sker også i Norge, hvor en af de store spillere i kampen hedder Haxi.

Haxi bliver drevet fra København, hvor tjenestens administrerende direktør og medstifter, Aleksander Soender, er bosidende. 

Haxi er også aktiv i Danmark, men udvalget af chauffører på vores kanter er dog langt fra så stort som i Norge, hvor tjenesten i øjeblikket har omkring 4.200 chauffører, mens Haxi ifølge Aleksander Soender har omkring 500 registrerede chauffører i Danmark.

I mediernes søgelys
Det har vakt stor opstandelse blandt taxavognmænd i Norge, og før jul ramte Haxi igen overskrifterne i de norske medier, da en række af tjenestens chauffører i den norske by Stavanger er blevet anmeldt for brud på transportloven.

Ifølge det norske erhvervsmedie e24.no kommer politianmeldelsen efter, at civilbetjente som led i en aktion tidligere på året bestilte ture med tjenestens chauffører.

Aleksander Soender mener dog ikke, at Haxi bryder loven.

“Vi mener ikke, at vores tjenester er omfattet af de regler, som vi bliver anklaget for at bryde, og vi er heller ikke interesseret i at bryde loven. Modsat eksempelvis Uber tager vi ikke en fast takst for vores ture. Vi gÃ¥r slet ikke ind og bestemmer noget omkring prissætningen. Det lader vi stÃ¥ fuldstændigt Ã¥bent, og det bliver fastsat af den enkelte chauffør,” siger han til Computerworld.

Drikkepenge
Ifølge Aleksander Soender anbefaler Haxi dog, at prisen for en tur blot skal dække chaufførens udgifter, mens en eventuel fortjeneste skal komme fra de drikkepenge, som kunderne kan give chaufføren.

Han forklarer, at han ser Haxi som en markedsplads, der formidler kontakt mellem chauffører og folk, der har behov for en tur.

På samme måde som eksempelvis Den Blå Avis, eBay eller det amerikanske fænomen Craigslist skaber kontakt mellem sælgere og købere.

I øjeblikket tjener Haxi ikke penge på turene, men tjenesten er netop ved at indføre et betalingsmodul, der gør det muligt at betale for turen samt overføre drikkepenge direkte fra Haxis app.

Med indførelsen at mobilbetalingen kommer Haxi også til at modtage en procentdel af hver betaling.

Procentsatsen er endnu ikke fastlagt, men ifølge Aleksander Soender kommer den dog til at ligge betydeligt laver en Ubers, der tager 20 procent i kommision.

Annonce:


Succes i udkantsområder
Ifølge Aleksander Soender henvender Haxi sig især til yngre mennesker i udkantsomrÃ¥derne, hvor taxadækningen er betydeligt svagere i storbyerne.Â

I Danmark er Haxi-chaufførerne dog især aktive omkring København og Aalborg, fortæller Aleksander Soender.

Selvom Haxi i øjeblikket mest ser ud til at være et norsk fænomen, så Alexander Soender har ambitioner til at udvide tjenesten. I første omgang i Skandinavien. 

“Vi mener at Haxi er super-aktuelt for hele Skandinavien. I Sverige er transport i udkantsomrÃ¥der endda mere problematisk end det er i Norge og Sverige. Vi ser ogsÃ¥ Finland som et interessant marked,” siger han. 

Konkurrencen lader til at være ret hård på det her marked, så hvorfor skal folk bruge Haxi i stedet for konkurrenter som eksempelvis Uber eller Drivr?

“For det første skal man gøre det, fordi det er billigere. Der er færre led, der skal aflønnes. I øjeblikket gÃ¥r kundens penge udelukkende til aflønning af chaufføren, og derudover fÃ¥r folk med Haxi ogsÃ¥ en anden mere social og community-agtig oplevelse. Vi ser derfor heller ikke os selv som en direkte konkurrent til Uber eller Drivr. Vi ser mere Haxi som en løsning for folk, der ikke har sÃ¥ mange penge, sætter pris pÃ¥ den sociale oplevelse og bor i omrÃ¥der, hvor der er dÃ¥rlig dækning med taxaer og offentlig transport,” siger han. 

Drives fra København
I øjeblikket er de seks ansatte i Haxi, hvor af de fleste sidder i Norge. 

Haxis administrerende direktør Aleksander Soender er ligeledes norsk, men har boet i Danmark i en stor del af sit liv, og han driver i dag tjenesten fra sit kontor i København.

“Men vi er ret moderne og cloud-orienterede. SÃ¥ Haxi er først og fremmest skabt pÃ¥ nettet, hvor vi uanset den geografiske placering kan samarbejde via værktøjer som Skype, Slack, Dropbox og Trello,” siger han.

Haxi fik sidste Ã¥r en investering pÃ¥ lidt over en 1 million kroner fra sÃ¥kaldte ‘angel investorer’, der ifølge Alexander Soender indtil videre ønsker at være anonyme. Til næste Ã¥r vil Haxi formodentligt forsøge at indhente endnu en investering. 

Læs også:
Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde 

Taxa-branchen angriber nye apps: Kan være på kant med loven  

It-organisation advarer: Taxakrig kan give pirat-tjenester vind i sejlene

Posted in computer.

Scrum har nok været den største øjenåbner i mit arbejdsliv

(Foto: Dan Jensen]


Mennesker i IT

Posted in computer.

Har du hørt om denne smartphone-producent? Værdi er firedoblet pÃ¥ to Ã¥r – er nu 272 milliarder kroner værd

Kender du Xiaomi? Hvis ikke, er der god grund til at bide mærke i navnet.

For den kinesiske smartphone-producent har gevaldigt vind i sejlene og æder med store mundfulde hastigt markedandele på ikke mindst de store asiatiske markeder.

Faktisk er Xiaomi allerede i dag blandt verdens fstørste smartphone-producenter i selskabet med Apple og Samsung. Selskabet bliver da ogsÃ¥ kaldt for ‘Kinas Apple.’

272 milliarder kroner værd
Xiaomi er fortsat under opbygning, og med en nylig overstÃ¥et kapitalindsprøjtning i kassen, værdifast-sættes selskabet nu til gigantiske 45 milliarder dollar – omkring 272 milliarder kroner – skriver Wall Street Journal.

Det gør Xiaomi til et af de mest værdifulde startup-firmaer i verden.

Bag den nye kapital-indsprøjtning står blandt andre kapitalfonden Yunfeng Capital, som har deltagelse af Jack Ma. Han er manden bag Alibaba, som fornylig blev noteret i teknologi-branchens største børsnotering nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Kineserne kommer: Alibaba markerer slutningen pÃ¥ USA’s it-dominans

Meget store forventninger
Værdifastsættelsen og kapitalindsprøjtningen understreger, at investorerne har meget store forventninger til, at Xiaomi bliver meget større og meget mere indbringende, end det er i dag.

Xiaomi blev senest tilført kapital i 2013. Dengang blev selskabet vurderet til at være blot 10 milliarder dollar værd.

Selskabet blev stiftet i 2010 af kineseren Lei Jun og har altså siden buldret frem med stormskridt med dets fokus på prisbillige smartphones, som har hittet gevaldigt på det store kinesiske hjemmemarked.

Xiaomi slog i foråret således Samsung af pinden som den største smartphone-producent i Kina målt på antal solgte enheder.

Selskabet forventer at lande p̴ et samlet salg p̴ 60 millioner smartphones i 2014 Рdet er en tredobling i forhold til 2013.

Det er uklart, hvor stor selskabets indtjening er.

Baseret på stjålet teknologi?
Ifølge Wall Street Journal står Xiaomi imidlertid overfor en række udfordringer, hvis selskabet skal have et gennembrud uden for Kina.

De tæller ikke mindst beskyldninger om patent-krænkelser. Således har Indien netop midlertidigt stoppet al salg af Xiaomi-telefoner i Indien i forbindelse med en stor patent-sag, der er under opsejling.

Her beskylder svenske Ericsson Xiamoi for at anvende Ericsson-teknologi til telefonerne uden tilladelse.

Ligeledes er der mange steder ifølge avisen bekymringer om ekstrem dårlig sikkerhed i Xiaomis Android-baserede telefoner, ligesom Xiaomi-brandet langt fra er så kendt som andre smartphone-mærker.

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – som vi ser det

Nu kommer den kinesiske iPhone – har du hørt om den?

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slÃ¥et fejl – er der en plan?

Posted in computer.