Monthly Archives: December 2014

Efter mange års dødskamp er televirksomheden RTX tilbage på vækstsporet



TrÃ¥dløse telefoner som denne er kilden til en stor del af RTX’ vækst. RTX producerer telefonerne for store elektronikproducenter som eksempelvis franske Alcatel-Lucent. PÃ¥ billedet ser vi en sÃ¥kaldt PBX-enhed, der typisk bliver brugt som hÃ¥ndsæt i større virksomheders teleinfrastruktur.

It-komet 2014: I slutningen af sidste årti havde den danske televirksomhed RTX store problemer. Det ene blodrøde regnskabstal afløste det andet, og der var udskiftninger i bestyrelsen og topledelsen. Det stod så grelt til, at RTX i en artikel på Computerworld.dk måtte forsikre omverdenen om, at virksomheden skam var fast besluttet på at overleve.

Men i dag, seks år senere, er den historie, der omgiver virksomheden, en helt anden. RTX er igen en af den danske it-branches succeshistorier, og virksomheden har netop erobret en andenplads i Computerworlds vækstkonkurrence it-komet 2014, der bygger på regnskabstal fra 2012 og 2013.

Du kan læse mere om konkurrencen her.

Her kan du downloade hele Computerworlds årsnummer med listerne over alle vinderne.

Efterfølgende har RTX offentliggjort sit regnskab for 2013-2014, der endnu en gang viser en markant fremgang for virksomheden. Det seneste regnskab viser således en omsætningsstigning på 19,4 procent og et resultat på 55,5 millioner kroner mod 32,6 millioner i 2012-2013 og blot 1,9 millioner i 2011-2012.

RTX har specialiseret sig i trådløse løsninger og leverer konsulentydelser, producerer komponenter og såkaldte white label-produkter til en lang række store virksomheder, der anvender trådløse funktioner i deres produkter.

Eksempelvis leverer RTX trådløse løsninger til virksomheder som Microsoft og Philips, og desuden producerer virksomheden trådløse telefoner for franske Alcatel-Lucent. De trådløse telefoner er klassiske trådløse telefoner, der ikke tilsluttes mobilnettet som en mobiltelefon, men i stedet tilsluttes enten en ip-telefoniløsning, en Skype-forbindelse eller en helt almindelig fastnetlinje.

Håndsæt driver væksten
Ifølge RTX’ administrerende direktør, Flemming Hynkemejer, er det især virksomhedens produktion af klassiske trÃ¥dløse telefoner, der i øjeblikket driver væksten i virksomheden.

“Det er et ret stort replacement-marked for virksomheder, der ikke nødvendigvis investerer i helt nye tele-løsninger, men alligevel vælger at opgradere deres ældre løsninger med nye telefoner. Det betyder, at vores hÃ¥ndsæt-forretning brager derudaf, og den er vokset med 40 procent alene det sidste Ã¥r. SÃ¥ det har været en enorm vækst,” siger han.

I en tid, hvor de fleste af os går rundt med smartphones med lynhurtige 3G- eller 4G-forbindelser i lommen, kan man foranlediges til at tro, at denne type trådløse telefoner er noget, der hører fortiden til. Men ifølge Flemming Hynkemejer er det et marked, der er i fortsat vækst.

“De analyser, som vi fÃ¥r, viser en vækst pÃ¥ mellem tre og fem procent i de kommende Ã¥r. Smartphones har overtaget en del af markedet, men omvendt oplever vi ogsÃ¥, at folk udskifter deres fastnetløsninger med en mere avanceret trÃ¥dløs ip-telefoniløsning, og det mere end opvejer det, som vi taber til smartphones,” siger han.

De positive prognoser afspejler sig også i forventningerne til fremtiden, hvor virksomheden forudser, at omsætningen i løbet af de kommende år vil vokse fra 288 millioner til knap 350 millioner.



“De analyser, som vi fÃ¥r, viser en vækst pÃ¥ mellem tre og fem procent i de kommende Ã¥r. Smartphones har overtaget en del af markedet, men omvendt oplever vi ogsÃ¥, at folk udskifter deres fastnetløsninger med en mere avanceret trÃ¥dløs ip-telefoniløsning,” siger RTX’ administrerende direktør Flemming Hynkemejer. 


Ã…rsregnskab

RTX A/S



Læs mere om RTX A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Annonce:


RTX leverer telefonenerne og de medfølgende basestationer, der fragter signalet rundt i bygningen. Denne form for infrastruktur er især populær i brancher, hvor der enten ikke er adgang til et mobilnet, eller hvor mobilnettet vurderes at være for upålideligt.

Det er eksempelvis tilfældet på mange hospitaler. 

“Tænk, hvis de bruger almindelige mobiltelefoner pÃ¥ et hospital, og der sker en katastrofe, hvor mobilnettet samtidig gÃ¥r ned, og det dermed bliver umuligt at kommunikere internt pÃ¥ hospitalet? Det vil i sig selv være en katastrofe. Derfor vil mange hospitaler naturligvis gerne have en infrastruktur, som de selv har kontrol over,” siger han. 

Flemming Hynkemejer forklarer, at der også bliver solgt mange trådløse telefoner til krydstogt-industrien, hvor de ansatte på skibene ikke har adgang til mobilnettet, når de befinder sig på havet. 

Finger med i Xbox-spillet 
Selv om navnet RTX næppe klinger velkendt i de almindelige forbrugeres øre, er der en stor sandsynlighed for, at den almindelige forbruger alligevel har haft et produkt i hånden, hvor RTX har haft en finger med i spillet. 

Eksempelvis kan brugere af Microsofts populære spillekonsol Xbox delvist takke RTX for deres drømmemål i FIFA eller det seneste vellykkede bankkup i Grand Theft Auto. RTX har nemlig blandt andet designet den teknologi, der sikrer den trådløse forbindelse mellem controlleren og konsollen på Microsofts Xbox 360. 

RTX bidrager også til Microsofts nyeste konsol, Xbox One, hvor RTX producerer og leverer nogle af de systemer, der bliver brugt til at teste konsollens trådløse forbindelser, før produktet bliver sendt ud til at forbrugerne. 

Hele det testarbejde er noget, som vi producerer og leverer. Det er en automatisk proces, der eksempelvis tester, om controlleren sender det, som den skal sende, og om den kan finde rundt i frekvensbåndet, selv om der opstår forstyrrelser, forklarer Flemming Hynkemejer. 

Designede for dansk iværksætter-succes
Arbejdet med Xbox’en udføres af RTX’ sÃ¥kaldte designservice-division, der tilbyder konsulenydelser og producerer Wi-Fi-moduler og halvfabrikata til en række forskellige store kunder pÃ¥ den globale scene. 

Denne division har også spillet en væsentlig rolle i udviklingen af den danske iværksættersucces Airtame, der sidste år opnåede stor popularitet med en lille dongle, som kan sættes i et fjernsyns HDMI-stik og herefter gør det muligt trådløst at overføre lyd og billede til tvet fra en computer, smartphone eller tablet. Et koncept, der har vist sig ekstremt populært. 

Populariteten er blandt andet kommet til udtryk ved, at Airtame har hentet i nærheden af 7,5 millioner kroner i finansiering på crowdfunding-siden Indiegogo, og på den store amerikanske gadget-messe CES i Las Vegas blev Airtame af tech-bloggen Engadget kåret til det bedste produkt på messen. 

Airtame er en lille dansk iværksættervirksomhed, men i arbejdet med at udvikle Airtame-enheden har virksomheden haft behov for konsulentbistand fra en virksomhed med mere erfaring inden for trådløse løsninger. Her har RTX hjulpet med at udforme designet af den trådløse teknologi, som Airtame bygger på, forklarer Flemming Hynkemejer. 

De havde behov for at finde nogen, der virkeligt forstod sig på wireless. Og her kunne vi hjælpe dem med at lave et design, der eksempelvis sikrer den bedst mulige modtagelse, når enheden sidder bag et fjernsyn eller på toppen af projektor, siger han. 
For en virksomhed, der ofte servicerer store kunder, er det et lidt usædvanligt projekt, som RTX har kastet sig ud i. 

Airtame er jo en lille startup-virksomhed, og vores kunder er ellers normalt ret store virksomheder, så det er en lidt atypisk kunde for os. Men det er et rigtigt fedt produkt, som de har lavet, og derfor har jeg har også selv bedt om at få en Airtame, når den kommer på markedet, siger Flemming Hynkemejer.
Vejen tilbage til vækstsporet 

Løfter arven efter nordjysk teledrøm
RTX er et produkt af det danske teleeventyr, der voksede frem i Nordjylland for knap 15 år siden. 

Den daværende regering under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen besluttede, at Nordjylland skulle agere forsøgsområde i bestræbelserne på at skabe en højteknologisk vækstzone i Danmark. En slags koldt Silicon Valley. 

Det digitale Nordjylland blev projektet døbt, og i årene omkring årtusindeskiftet slog virksomheder som Siemens og Motorola sig ned på Aalborg-egnen, hvor de blandt andet nød godt af samarbejdet med Aalborg Universitet. 

RTX og de andre televirksomheder i Nordjylland kom til at udgøre det, der siden blev kendt som den nordjyske teleklynge. 

I dag er det stort set kun RTX, der er tilbage, men også RTX var tæt på at tabe kampen tilbage i de hårde år i starten af finanskrisen.


Virksomheden har været igennem en succesfuld turnaround, som blandt andet skyldes, at virksomheden er kommet tættere pÃ¥ kunderne og er blevet bedre til at forstÃ¥ kundernes behov, lyder det fra Flemming Hynkemejer.Â

Han forklarer, at slutbrugerne af RTX teleløsninger i stigende grad har behov for mere specifikke løsninger, der imødekommer de enkelte virksomheders særlige behov. 

“Det betyder, at produkterne skal være meget differentierede og meget mere mÃ¥lrettet mod den enkelte bruger. Det kræver derfor ogsÃ¥, at vi har en større forstÃ¥else for den enkelte bruger. Det kan eksempelvis være en sekretær eller en sygeplejerske,” siger han. 

Ja, og hvordan gør I egentligt det? For jeg forestiller mig, at I fortrinsvist er ingeniører, der til dagligt bevæger sig i en helt anden verden end en sygeplejerske eller en sekretær.

“Vi sender blandt andet vores sælgere pÃ¥ løbende uddannelse i at opsamle data. Vi skal lære af kundernes erfaringer, og de erfaringer skal vi tage med tilbage i vores laboratorium. Vores sælgere skal være endnu bedre til at komme tilbage og sige: Jeg har hørt sÃ¥dan og sÃ¥dan har vi ikke en teknologi, der gør, at vi kan lave en prototype, som kan løse det problem?,” forklarer Flemming Hynkemejer. 

I dag spiller brugen af denne slags prototyper en nøglerolle i den måde, virksomheden arbejder på. Selv om prototyperne kun er halvfærdige, er de et effektivt redskab, når perspektiverne i virksomhedens teknologi skal tydeliggøres over for virksomhedens kunderne. 

Det er et eksempel på, hvordan vi har ændret virksomheden gennem de seneste år. Vi havde for nylig en kunde, som vi præsenterede en prototype for, og det var først, da kunden så prototypen, at han blev bevidst om, hvad han ville have. Da han så prototypen, var hans reaktion: Det er præcis det, som jeg leder efter, fortæller Flemming Hynkemejer. 

Eksempelvis har RTX produceret en terminal, der bruges som turguidesystem om bord på krydstogtskibe. Terminalen er et produkt af RTX arbejde med prototyper, og det er en modificeret udgave af virksomhedens trådløse telefoner. Terminalen er udstyret med gps og en særlig tourguide-app, og passagerer på krydstogtskibene kan tage terminalerne med, når de går i land. Her kan de bruge dem til at læse tekster samt se billeder og videoer af de lokale attraktioner.

Finanskrisen hjalp RTX
 
Selv om finanskrisen har været hård at komme igennem, har RTX paradoksalt nok også nydt godt af den. Flemming Hynkemejer forklarer, at mange af virksomhedens kunder har været tvunget til besparelser, som har vist sig at åbne døren for RTX. 

“Mange af vores kunder har valgt at fokusere pÃ¥ kerneforretningen, og de har i stedet outsourcet andre ydelser. Hvis deres produkt blot har indeholdt trÃ¥dløs teknologi uden at være en del af produktets kerneydelse, har de valgt at outsource det. Det har betydet, at vi er kommet betydeligt pÃ¥ tættere pÃ¥ kunderne, fordi de nu i højere grad ser os som partnere,” siger han. 

Men frygter I så ikke, at kunderne begynder at insource opgaverne, når der kommer gang i hjulene igen? 

“Det kunne sagtens være, men hvis kunderne oplever, at den ydelse, som de fÃ¥r hos os, er bedre og mere sikker, end da de selv gjorde det, sÃ¥ tror jeg ikke pÃ¥, at det kommer til ske. De fÃ¥r en langt mere effektiv drift, nÃ¥r de bruger os, fordi de fÃ¥r præcis den ydelse, som de har brug for, og de slipper for at have kapacitetsomkostningen i deres eget regnskab. Om de insourcer igen? I dont know. Men der er i hvert fald masser af gode grunde til ikke at gøre det,” siger han. 

Troen på fremtiden er så stor, at RTX snart skal udvide medarbejderstaben yderligere.

I dag har virksomheden 160 ansatte, der er fordelt på tre lokationer i San Diego, Hongkong og Nørresundby.

Hovedsædet i Nørresundby er dog langt den største afdeling, og her skal RTX i den kommende tid ansætte yderligere 10 ingeniører.

Læs også: 
Dansk softwarefirma vokser med 431 procent på et år

Annonce:


Posted in computer.

It-nedbrud koster 3,8 millioner kroner i snit Рmen halvdelen kan sagtens undg̴s

3,8 millioner kroner. Så meget koster et it-nedbrud i gennemsnit, viser en opgørelse fra revisionshuset KPMG.

Selskabet har gennem et år tracket større nedbrud i en række virksomheder og offentlige institutioner verden over.

I gennemsnittet har hvert nedbrud her ramt 776.000 brugere.

Halvdelen vil sagtens kunne undgås
KPMG peger imidlertid på, at omkring halvdelen af de pågældende nedbrud relativt nemt ville kunne undgås.

De skyldes nemlig noget så basalt som kode-fejl i den anvendte software eller problemer med opgraderinger og lignende.

7,3 procent af nedbruddene skyldtes deciderede menneskelige fejl.

Det viser, at mange virksomheder forsømmer at foretage de nødvendige investeringer i uddannelse af mandskabet. Og det ender altså med at koste virksomheden dyrt i sidste ende, lyder det fra KPMG.

“Teknologi er ikke længere en funktion, der er adskilt fra forretningen. Det er centralt i alt, hvad virksomheden foretager sig, og nÃ¥r det gÃ¥r galt, har det konsekvenser for bundlinien, for forholdet til kunderne og for selskabets omdømme,” lyder det fra KPMG.

Det bliver meget værre
Netop nedbrud, hackersager og problemer med it-sikkerheden er eksploderet i 2014 i takt med, at it-infrastrukturen i virksomhederne er blevet mere og mere komplekst, mens hackerne er blevet professionelle.

Den udvikling ser ud til at blive yderligere forstærket i 2015, mener i hvert fald analysehuset Gartner.

Det kan du læse mere om her: Ups chef: Nogen har neglet alle vores kundedata.[/url

Virksomhederne har forskellige måder at håndtere sikkerheden på.

Du kan se, om du har ordentligt styr på det hele her: [url=http://www.computerworld.dk/art/232339/den-store-test-af-it-sikkerheden-dumper-din-arbejdsplads-med-et-brag]Den store test af it-sikkerheden: Dumper din arbejdsplads med et brag?

Posted in computer.

Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Man kan investere i nok så mange penge i avancerede firewalls og den nyeste malware-beskyttelse, men det har en begrænset effekt, hvis den interne data-beskyttelse er hullet som en si.

Og det er præcis, hvad der er tilfældet i mange virksomheder, fordi medarbejderne har adgang til data og informationer, som de slet ikke burde have adgang til.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra det amerikanske Ponemon Institute (PDF).

2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa har deltaget i undersøgelsen. Medarbejderne kommer fra eksempelvis salgsafdelingen, økonomiafdelingen, it-afdelingen og forretningsenhederne.

“Medarbejderne er vidne til en mangel pÃ¥ kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data,” skriver Ponemon blandt andet i rapporten.

Husker du tys tys-kilden?
Det skal bemærkes, at undersøgelsen er sponseret af sikkerhedsfirmaet Varonis. Det er dog en almindeligt kendt problemstilling, at medarbejdere har adgang til alt for mange informationer.

Her i Danmark har vi blandt andet haft skandale-sagen med tys tys-kilden, der udleverede fortrolige data om de kendtes Dankort-transaktioner til Se og Hør.

Generelt er der da ogs̴ god grund til, at man som virksomhed f̴r styr p̴, hvem der har adgang til hvilke data Рog hvad medarbejderne ikke uden videre skal have adgang til.

“PÃ¥ trods af overfloden af databrud, der pÃ¥virker alle virksomheder, er it-afdelingen og slutbrugerne generelt enige om, at medarbejdere ofte har adgang til en masse følsomme data, som de ikke har brug for at have adgang til,” lyder det i Ponemon-rapporten.

Der findes mange mÃ¥der at beskytte data pÃ¥, sÃ¥ man hindrer, at de – forsætligt eller ej – havner i de forkerte hænder via en medarbejder.

Annonce:


Det er alt lige fra godkendelsesprocedurer og almindeligt arbejde med forskellige adgangsniveauer til data til konkrete it-løsninger, der styrer, om man eksempelvis kan kopiere data ned pÃ¥ en USB-stick eller maile informationerne til folk uden for huset.Â

SÃ¥ slemt ser det ud
Konkret svarer 71 procent af respondenterne i Ponemon-undersøgelsen, at de har adgang til for mange fortrolige virksomheds-data.

54 procent siger, at denne form for adgang finder sted meget ofte eller ofte.

Samtidig viser undersøgelsen, at it-afdelingerne ikke mener, at virksomhedens øverste ledelse prioriterer beskyttelsen af data højt.

Og kun 48 procent af it-medarbejderne kan svare ja til spørgsmÃ¥let: “Min organisation hÃ¥ndhæver konsekvent sikkerheds-politikker, der relaterer til brug af og adgang til virksomheds-data.”

SÃ¥dan ser det generelt ud med it-sikkerheden
De fleste virksomheder er dog godt klar over, at de interne trusler ikke skal undervurderes.

Vi har tidligere skrevet om Ernst & Youngs Global Information Security Survey 2014, der er baseret på svar fra topledere fra 1.800 organisationer i 60 forskellige lande og på tværs af alle industrier.

Blandt andet lyder et spørgsmÃ¥l: “Hvem eller hvad anser du som den mest sandsynlige kilde til et angreb?”

Respondenterne har haft mulighed for at pege på flere ting, og resultatet ser således ud:

Medarbejder: 57 procent.

Ekstern leverandør på en af vores lokaliteter: 35 procent.

Kunde: 10 procent.

Leverandør: 12 procent.

Anden forretningspartner: 14 procent.

Sammenslutninger af kriminelle: 53 procent.

Stats-finansierede angreb: 27 procent.

Hacktivister: 46 procent.

Hacker der arbejder alene: 41 procent.

Læs også:

Den store test af it-sikkerheden: Dumper din arbejdsplads med et brag?

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier fra 2014

Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Posted in computer.

Stem pÃ¥ 2014′s it-fuser: Her er de tre største it-fusere i Danmark i 2014 – stem pÃ¥ din kandidat nu

Som vi har skrevet tidligere, så har der været rigeligt at potentielle kandidater at tage af til årets it-fuser.

Men til trods for de mange valgmuligheder har vi alligevel med jeres hjælp nået frem til tre nomineringer, som i kan stemme ind som årets største it-fiasko.

Tys tys-kilden hos NETS
Tys tys-skandalen, Se&Hør-skandalen, NETS-skandalen og så videre. Kært barn har mange navne, og det har det kæmpe sikkerhedsbrist hos NETS også.

Fadæsen startede allerede i 2008, hvor en kilde hos NETS lækkede kort-udtog fra prins Joachim og prinsesse Marias bryllupsrejse, som Se & Hør brugte til at spore parrets færden.

Der skulle dog gå fire år, altså i slutningen af april, 2014, før lækagen blev optrevlet i en bog skrevet af en Se & Hør-journalist.

Læs også: Efter Se & Hør-skandalen: Det kan it-branchen bruge den til

Kernen i sagen er, at sikkerhedssystemer og intern overvÃ¥gning hos NETS til trods, sÃ¥ kunne der foregÃ¥ salg af oplysninger af ekstremt personfølsom karakter fra NETS’ systemer pÃ¥ grund af et rÃ¥ddent æble, en enkelt ansat med adgang til oplysningerne.

PROASK er Amanda om igen
Endnu et år og endnu et fejlslagent it-system i hundredemillion-klassen.

Annonce:


Denne gang er det sket hos Arbejdsskadestyrelsen med it-projektet PROASK.

PROASK tog sin begyndelse i 2008, hvor Arbejdsskadestyrelsen ville have et nyt sagsbehandlingssystem i stedet for det eksisterende SJP.

Men efter seks års udvikling og en samlet regning på 283 millioner kroner, blev programmet i foråret 2014 endeligt skrottet.

Skrotningen skyldtes ifølge Arbejdsskadestyrelsen selv, at systemet ikke understøtter styrelsens behov og aldrig kommer til det.

I stedet blev det eksisterende SJP levetidsforlænget på ubestemt tid, frem til et nyt system er udviklet.

Ærgerlige penge som igen gÃ¥r til et kuldsejlet projekt – man skulle ellers tro, at styrelserne tog ved lære af hinandens fejl.

Læs også: It-skandale til millioner rammer dansk topminister

Manden og mobilen
Det er menneskeligt at fejle. Men to gange og begge gange for skatteydernes penge, så strammes garnet alligevel lidt vel hårdt.

Anker Boye (S), Odenses borgmester, er manden, som søgelyset falder på.

I år kom det nemlig frem, at han i 2011 havde brugt en kvart million kroner på mobildata under en ferie i Tyrkiet.

Annonce:


Han har været uopmærksom og bare brugt sin telefon, som han plejer hjemme i Danmark, sagde Anker Boye selv i et interview tidligere på året.

Det er dyre lærepenge, men så begår man i det mindste ikke samme fejl nogensinde igen.

Helt forkert.

I september kom det nemlig frem, at han fra slutningen af 2013 og frem til sommeren 2014 igen har samlet sig en mobilregning på over 40.000 kroner, hvoraf halvdelen er i dataomkostninger.

Læs ogsÃ¥: Guide: UndgÃ¥ din mobilregning “Boyer” ud

Stem på årets it-fuser
Tys-tys, PROASK og Anker Boye er altså årets tre kandidater til den lidet flatterende titel af Årets it-fuser. Men hvem fortjener titlen mest?

Det skal vi bruge din hjælp til. 

Stem på den kandidat, hvor dine tæer krummes mest, og vær med til at sætte fokus på, hvordan man ikke skal begå sig igen.

Afstemningen løber frem til fredag den 19. december kl. 07:00.

Posted in computer.

Stem pÃ¥ 2014′s it-fuser: Her er de tre største it-fusere i Danmark i 2014 – stem pÃ¥ din kandidat nu

Som vi har skrevet tidligere, så har der været rigeligt at potentielle kandidater at tage af til årets it-fuser.

Men til trods for de mange valgmuligheder har vi alligevel med jeres hjælp nået frem til tre nomineringer, som i kan stemme ind som årets største it-fiasko.

Tys tys-kilden hos NETS
Tys tys-skandalen, Se&Hør-skandalen, NETS-skandalen og så videre. Kært barn har mange navne, og det har det kæmpe sikkerhedsbrist hos NETS også.

Fadæsen startede allerede i 2008, hvor en kilde hos NETS lækkede kort-udtog fra prins Joachim og prinsesse Marias bryllupsrejse, som Se & Hør brugte til at spore parrets færden.

Der skulle dog gå fire år, altså i slutningen af april, 2014, før lækagen blev optrevlet i en bog skrevet af en Se & Hør-journalist.

Læs også: Efter Se & Hør-skandalen: Det kan it-branchen bruge den til

Kernen i sagen er, at sikkerhedssystemer og intern overvÃ¥gning hos NETS til trods, sÃ¥ kunne der foregÃ¥ salg af oplysninger af ekstremt personfølsom karakter fra NETS’ systemer pÃ¥ grund af et rÃ¥ddent æble, en enkelt ansat med adgang til oplysningerne.

PROASK er Amanda om igen
Endnu et år og endnu et fejlslagent it-system i hundredemillion-klassen.

Annonce:


Denne gang er det sket hos Arbejdsskadestyrelsen med it-projektet PROASK.

PROASK tog sin begyndelse i 2008, hvor Arbejdsskadestyrelsen ville have et nyt sagsbehandlingssystem i stedet for det eksisterende SJP.

Men efter seks års udvikling og en samlet regning på 283 millioner kroner, blev programmet i foråret 2014 endeligt skrottet.

Skrotningen skyldtes ifølge Arbejdsskadestyrelsen selv, at systemet ikke understøtter styrelsens behov og aldrig kommer til det.

I stedet blev det eksisterende SJP levetidsforlænget på ubestemt tid, frem til et nyt system er udviklet.

Ærgerlige penge som igen gÃ¥r til et kuldsejlet projekt – man skulle ellers tro, at styrelserne tog ved lære af hinandens fejl.

Læs også: It-skandale til millioner rammer dansk topminister

Manden og mobilen
Det er menneskeligt at fejle. Men to gange og begge gange for skatteydernes penge, så strammes garnet alligevel lidt vel hårdt.

Anker Boye (S), Odenses borgmester, er manden, som søgelyset falder på.

I år kom det nemlig frem, at han i 2011 havde brugt en kvart million kroner på mobildata under en ferie i Tyrkiet.

Annonce:


Han har været uopmærksom og bare brugt sin telefon, som han plejer hjemme i Danmark, sagde Anker Boye selv i et interview tidligere på året.

Det er dyre lærepenge, men så begår man i det mindste ikke samme fejl nogensinde igen.

Helt forkert.

I september kom det nemlig frem, at han fra slutningen af 2013 og frem til sommeren 2014 igen har samlet sig en mobilregning på over 40.000 kroner, hvoraf halvdelen er i dataomkostninger.

Læs ogsÃ¥: Guide: UndgÃ¥ din mobilregning “Boyer” ud

Stem på årets it-fuser
Tys-tys, PROASK og Anker Boye er altså årets tre kandidater til den lidet flatterende titel af Årets it-fuser. Men hvem fortjener titlen mest?

Det skal vi bruge din hjælp til. 

Stem på den kandidat, hvor dine tæer krummes mest, og vær med til at sætte fokus på, hvordan man ikke skal begå sig igen.

Afstemningen løber frem til fredag den 19. december kl. 07:00.

Posted in computer.

Stem pÃ¥ 2014′s it-fuser: Her er de tre største it-fusere i Danmark i 2014 – stem pÃ¥ din kandidat nu

Som vi har skrevet tidligere, så har der været rigeligt at potentielle kandidater at tage af til årets it-fuser.

Men til trods for de mange valgmuligheder har vi alligevel med jeres hjælp nået frem til tre nomineringer, som i kan stemme ind som årets største it-fiasko.

Tys tys-kilden hos NETS
Tys tys-skandalen, Se&Hør-skandalen, NETS-skandalen og så videre. Kært barn har mange navne, og det har det kæmpe sikkerhedsbrist hos NETS også.

Fadæsen startede allerede i 2008, hvor en kilde hos NETS lækkede kort-udtog fra prins Joachim og prinsesse Marias bryllupsrejse, som Se & Hør brugte til at spore parrets færden.

Der skulle dog gå fire år, altså i slutningen af april, 2014, før lækagen blev optrevlet i en bog skrevet af en Se & Hør-journalist.

Læs også: Efter Se & Hør-skandalen: Det kan it-branchen bruge den til

Kernen i sagen er, at sikkerhedssystemer og intern overvÃ¥gning hos NETS til trods, sÃ¥ kunne der foregÃ¥ salg af oplysninger af ekstremt personfølsom karakter fra NETS’ systemer pÃ¥ grund af et rÃ¥ddent æble, en enkelt ansat med adgang til oplysningerne.

PROASK er Amanda om igen
Endnu et år og endnu et fejlslagent it-system i hundredemillion-klassen.

Annonce:


Denne gang er det sket hos Arbejdsskadestyrelsen med it-projektet PROASK.

PROASK tog sin begyndelse i 2008, hvor Arbejdsskadestyrelsen ville have et nyt sagsbehandlingssystem i stedet for det eksisterende SJP.

Men efter seks års udvikling og en samlet regning på 283 millioner kroner, blev programmet i foråret 2014 endeligt skrottet.

Skrotningen skyldtes ifølge Arbejdsskadestyrelsen selv, at systemet ikke understøtter styrelsens behov og aldrig kommer til det.

I stedet blev det eksisterende SJP levetidsforlænget på ubestemt tid, frem til et nyt system er udviklet.

Ærgerlige penge som igen gÃ¥r til et kuldsejlet projekt – man skulle ellers tro, at styrelserne tog ved lære af hinandens fejl.

Læs også: It-skandale til millioner rammer dansk topminister

Manden og mobilen
Det er menneskeligt at fejle. Men to gange og begge gange for skatteydernes penge, så strammes garnet alligevel lidt vel hårdt.

Anker Boye (S), Odenses borgmester, er manden, som søgelyset falder på.

I år kom det nemlig frem, at han i 2011 havde brugt en kvart million kroner på mobildata under en ferie i Tyrkiet.

Annonce:


Han har været uopmærksom og bare brugt sin telefon, som han plejer hjemme i Danmark, sagde Anker Boye selv i et interview tidligere på året.

Det er dyre lærepenge, men så begår man i det mindste ikke samme fejl nogensinde igen.

Helt forkert.

I september kom det nemlig frem, at han fra slutningen af 2013 og frem til sommeren 2014 igen har samlet sig en mobilregning på over 40.000 kroner, hvoraf halvdelen er i dataomkostninger.

Læs ogsÃ¥: Guide: UndgÃ¥ din mobilregning “Boyer” ud

Stem på årets it-fuser
Tys-tys, PROASK og Anker Boye er altså årets tre kandidater til den lidet flatterende titel af Årets it-fuser. Men hvem fortjener titlen mest?

Det skal vi bruge din hjælp til. 

Stem på den kandidat, hvor dine tæer krummes mest, og vær med til at sætte fokus på, hvordan man ikke skal begå sig igen.

Afstemningen løber frem til fredag den 19. december kl. 07:00.

Posted in computer.

Blog: Nye udfordringer for de nordiske banker



Selvom at en række banker i øjeblikket hærger reklameblokkene og prøver at Swipp’e sig forbi MobilePay, har bankmarkedet i Norden stort set ikke ændret sig siden den økonomiske krise i slutningen af 80′erne.

Men jeg tror, at der er forandringer på vej, som i væsentlig omfang vil berøre og forandre bankverdenen. Dels vil kundernes forventninger til et serviceniveau med mobilapplikationer stige, og dels vil bankerne blive berørt af en lang række internationale regler på det finansielle område, som ikke blot berører de større nordiske banker, men også mindre aktører med færre ressourcer.

Ifølge Gartner udgør udgifterne til it-services hos de nordiske banker og finansinstitutter cirka 5 milliarder USD i 2014, og et bankmiljø i forandring kræver bestemt ogsÃ¥ betydelige investeringer. Men hvis de nordiske banker – bÃ¥de store og smÃ¥ – skal kunne overleve i et stadigt mere globalt bankmiljø, samtidig med at de lever op til de lokale kunders krav, skal der tages højde for en række faktorer, som i stigende grad pÃ¥virker den mÃ¥de, som it administreres pÃ¥.

Nye regler på vej
Som nævnt kommer der regelmæssigt nye globale og europæiske regler, både som følge af den betydning finanskrisen har haft for bankerne og med henblik på at beskytte kunderne. Selvom det vil medføre en potentielt dyr opgradering af eksisterende systemer, er finansinstitutterne nødt til at finde en måde at løse deres it-behov på for at overholde den konstante strøm af direktiver.

Men faktisk viser undersøgelsen “The Changing Face of Payments 2014″, at over en fjerdedel af bankerne ikke kan reagere hurtigt nok pÃ¥ de skiftende lovkrav, og kun 22 % føler sig fuldt ud i stand til at handle med det samme.

Det er således en nødvendighed, at bankerne har ekspertisen til hurtigt at kunne integrere nye regler i eksisterende it-sikkerhed, rapportering og bankprodukter. Her har nordiske banker traditionelt set været afhængige af lokal og omfattende it-support, hvilket kan gøre det potentielt dyrt at opgradere og forny den eksisterende it-infrastruktur. Tal anslår da også, at omkring halvdelen af bankernes budgetter til it-forandringer netop anvendes på overholdelse af regler og dermed selvsagt ikke meget på innovation.

Tid til forandring
På trods af at europæiske banker har kæmpet med eftervirkningerne af finanskrisen, eller måske netop derfor, er der sket et tydeligt skift fra traditionelle it-systemer til nyere platforme. Skiftet skyldes også et krav om opdaterede, fleksible og omkostningseffektive it-systemer, der lever op til de krav, som bankkunderne stiller i dag.

Det globale undersøgelsesinstitut Celent anslår faktisk, at banker i Nordamerika, Europa og APAC i 2014 bruger 188 milliarder USD på it, en stigning på 4,4 % i forhold til sidste år. Det betyder, at globale softwareleverandører og it-serviceudbydere i stigende grad er interesserede i at komme ind på markedet med levering af it til nordiske banker, da de tidligere høje tærskler for at komme ind på markedet, der skyldtes lokal praksis og regler, i mindre grad gør sig gældende i dag.

Mindre til overs til innovation?
Man skal i den forbindelse huske på, at brugen af ny teknologi, kombineret med mere teknologivante kunder og nye eller eksisterende lovkrav, stiller krav til innovation og understøttelse af nye enheder og kanaler. Men det betyder også, at de nordiske banker, som anvender ny teknologi til at opfylde kundernes konstant skiftende krav og forventninger, er bedre i stand til at tilbyde nye og stadig mere skræddersyede produkter.

Udfordringen i de kommende år bliver derfor at balancere kravet om innovation og ny teknologi med de strammere lovkrav, hvor forglemmelser kan vise sig dyre. Det bliver vanskeligere at opnå øgede kapitalkrav uden at reducere udgifterne, og som følge af øgede omkostninger forbundet med compliance, efterlader det som nævnt ikke nødvendigvis meget til at tænke i nye baner.

Selvom udgifterne gnaver sig ind på innovationsbudgetterne, har Norden allerede set nogle gode eksempler på innovation. Mobilbaserede ydelser fra banker og tredjeparter tilbyder eksempelvis allerede en langt nemmere betalingsproces, hvilket skaber en infrastruktur med realtidsbetalinger. Men hvis de nordiske banker skal kunne fortsætte innovationen i fremtiden, skal de overveje, om de valgte løsninger kan udvikle sig i takt med kundernes krav og krav om funktionalitet og fortsat overholdelse af skiftende lovkrav. De, som tøver for længe med at gennemføre de relevante ændringer, risikerer at sakke bagud på et marked i hurtig forandring og med stigende forventninger om mange og omfattende bankydelser på flere platforme. Det bliver spændende at følge!

Posted in computer.

Blog: Nye udfordringer for de nordiske banker



Selvom at en række banker i øjeblikket hærger reklameblokkene og prøver at Swipp’e sig forbi MobilePay, har bankmarkedet i Norden stort set ikke ændret sig siden den økonomiske krise i slutningen af 80′erne.

Men jeg tror, at der er forandringer på vej, som i væsentlig omfang vil berøre og forandre bankverdenen. Dels vil kundernes forventninger til et serviceniveau med mobilapplikationer stige, og dels vil bankerne blive berørt af en lang række internationale regler på det finansielle område, som ikke blot berører de større nordiske banker, men også mindre aktører med færre ressourcer.

Ifølge Gartner udgør udgifterne til it-services hos de nordiske banker og finansinstitutter cirka 5 milliarder USD i 2014, og et bankmiljø i forandring kræver bestemt ogsÃ¥ betydelige investeringer. Men hvis de nordiske banker – bÃ¥de store og smÃ¥ – skal kunne overleve i et stadigt mere globalt bankmiljø, samtidig med at de lever op til de lokale kunders krav, skal der tages højde for en række faktorer, som i stigende grad pÃ¥virker den mÃ¥de, som it administreres pÃ¥.

Nye regler på vej
Som nævnt kommer der regelmæssigt nye globale og europæiske regler, både som følge af den betydning finanskrisen har haft for bankerne og med henblik på at beskytte kunderne. Selvom det vil medføre en potentielt dyr opgradering af eksisterende systemer, er finansinstitutterne nødt til at finde en måde at løse deres it-behov på for at overholde den konstante strøm af direktiver.

Men faktisk viser undersøgelsen “The Changing Face of Payments 2014″, at over en fjerdedel af bankerne ikke kan reagere hurtigt nok pÃ¥ de skiftende lovkrav, og kun 22 % føler sig fuldt ud i stand til at handle med det samme.

Det er således en nødvendighed, at bankerne har ekspertisen til hurtigt at kunne integrere nye regler i eksisterende it-sikkerhed, rapportering og bankprodukter. Her har nordiske banker traditionelt set været afhængige af lokal og omfattende it-support, hvilket kan gøre det potentielt dyrt at opgradere og forny den eksisterende it-infrastruktur. Tal anslår da også, at omkring halvdelen af bankernes budgetter til it-forandringer netop anvendes på overholdelse af regler og dermed selvsagt ikke meget på innovation.

Tid til forandring
På trods af at europæiske banker har kæmpet med eftervirkningerne af finanskrisen, eller måske netop derfor, er der sket et tydeligt skift fra traditionelle it-systemer til nyere platforme. Skiftet skyldes også et krav om opdaterede, fleksible og omkostningseffektive it-systemer, der lever op til de krav, som bankkunderne stiller i dag.

Det globale undersøgelsesinstitut Celent anslår faktisk, at banker i Nordamerika, Europa og APAC i 2014 bruger 188 milliarder USD på it, en stigning på 4,4 % i forhold til sidste år. Det betyder, at globale softwareleverandører og it-serviceudbydere i stigende grad er interesserede i at komme ind på markedet med levering af it til nordiske banker, da de tidligere høje tærskler for at komme ind på markedet, der skyldtes lokal praksis og regler, i mindre grad gør sig gældende i dag.

Mindre til overs til innovation?
Man skal i den forbindelse huske på, at brugen af ny teknologi, kombineret med mere teknologivante kunder og nye eller eksisterende lovkrav, stiller krav til innovation og understøttelse af nye enheder og kanaler. Men det betyder også, at de nordiske banker, som anvender ny teknologi til at opfylde kundernes konstant skiftende krav og forventninger, er bedre i stand til at tilbyde nye og stadig mere skræddersyede produkter.

Udfordringen i de kommende år bliver derfor at balancere kravet om innovation og ny teknologi med de strammere lovkrav, hvor forglemmelser kan vise sig dyre. Det bliver vanskeligere at opnå øgede kapitalkrav uden at reducere udgifterne, og som følge af øgede omkostninger forbundet med compliance, efterlader det som nævnt ikke nødvendigvis meget til at tænke i nye baner.

Selvom udgifterne gnaver sig ind på innovationsbudgetterne, har Norden allerede set nogle gode eksempler på innovation. Mobilbaserede ydelser fra banker og tredjeparter tilbyder eksempelvis allerede en langt nemmere betalingsproces, hvilket skaber en infrastruktur med realtidsbetalinger. Men hvis de nordiske banker skal kunne fortsætte innovationen i fremtiden, skal de overveje, om de valgte løsninger kan udvikle sig i takt med kundernes krav og krav om funktionalitet og fortsat overholdelse af skiftende lovkrav. De, som tøver for længe med at gennemføre de relevante ændringer, risikerer at sakke bagud på et marked i hurtig forandring og med stigende forventninger om mange og omfattende bankydelser på flere platforme. Det bliver spændende at følge!

Posted in computer.

Faneflugt blandt Microsofts danske partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter



“Indenfor et Ã¥r nÃ¥r vi op pÃ¥ minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger economics dansek direktør Mogens Elsberg.



Aplicor i Danmark har de seneste månedee indgået partneraftaler med 15 it-forhandlere. Og flere aftaler er på vej, lyder det fra firmaets chef for forretnignsudvikling, Morten Nielsen.

En lang række af Microsofts ellers så trofaste forhandlere af det klassiske ERP-program C5 tager nu konkurrerende produkter ind som en del af deres forretning.

Det udfordrer Microsofts dominerende stilling på markedet for økonomi- og bogføringssystemer til små og mellemstore virksomheder.

I løbet af efteråret har mere end 20 Microsoft-partnere indgået partner-aftaler med e-conomic, der lige nu er Microsoft største konkurrent i den lave ende af ERP-markedet.

Economics danske direktør, Mogens Elsberg, fortæller til Computerworld, at mere end 20 C5-forhandlere siden slutningen af september er blevet certificeret og nu står klar til at markedsføre og sælge e-conomic-løsninger til især små og mellemstore virksomheder.

“Vi fortsætter vores certificeringsprogram ind i det nye Ã¥r og regner med, at vi indenfor et Ã¥r nÃ¥r op pÃ¥ minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger Mogens Elsberg, som dog ikke ønsker at sætte navn pÃ¥ de nu knap sÃ¥ trofaste Microsoft-partnere.

Strandhugst
Også det danskudviklede system Aplicor har henover sommeren og efteråret været på strandhugst blandt C5-forhandlerne.

Lige nu har Aplicor aftaler med 15 forhandlere, som hidtil alene har solgt C5-løsninger, fortæller Aplicors danske direktør for global forretningsudvikling, Morten Nielsen.

Hver for sig arbejder både Aplicor og Economic med at få endnu flere forhandlere med i deres salgs-netværk.

Går alt efter planen, kan det ende med, at helt op mellem 50 og 100 af de nuværende C5-forhandlere får produkter og løsninger fra e-conomic eller Aplicor på hylderne.

Den store interesse for at få alternative produkter på hylderne hænger tæt sammen med, at Microsoft for godt et år siden skiftede motoren i den klassiske C5-software ud med en kerne baseret på det mere avancerede NAV-system.

Annonce:


Det har efterladt et hul i markedet, fordi mange mindre kunder ikke har lyst til at kaste sig ud i en NAV-løsning.

Og det hul har Microsofts konkurrenter ikke været sene til at udnytte.

“Vi hører fra forhandlerne, at den nye udgave af C5 ikke opfylder de smÃ¥ og mellemstore virksomheders behov. Det er derfor, de nu ser efter andre produkter,” siger Mogens Elsberg.

Også hos Aplicor går man efter at kapre forhandlere, som frygter, at der får svært ved at få fat i nye kunder blandt de små og mellemstore virksomheder.

“Forhandlerne gÃ¥r jo ikke ind det her, fordi vi er nogle flinke fyre. De gør det fordi, de kan se, at de fÃ¥r noget forretning ud af det,” som Morten Nielsen fra Aplicor udtrykker det.

Her er navnene på de troløse Microsoft-forhandlere
Modsat sin kollega hos e-conomic sætter han gerne navn på en række af de forhandlere, som han har indgået aftaler med.

Det drejer sig eksempelvis om firmaerne Concept Data i Herning, Data Discount i Aalborg, Vestjysk IT, IT Partner i Thisted og EDB-Center Fjerritslev.

Flere af de forhandlere er tilknyttet indkøbskæden CBC, hvor direktør Peder Hvejsel forventer, at op mod en snes medlemmer står foran at indgå aftale med Aplicor.

Giver frivilligt slip på kunderne
“Vi vurderer Aplicor som et rigtig seriøst produkt, som passer utroligt godt i forhold til bÃ¥de kunde- og forhandlersiden,” siger Peder Hvejsel, som ogsÃ¥ bekræfter at man taler med e-conomic om et nærmere samarbejde.

“Jeg kan ikke sætte dato pÃ¥, men vi forhandler pt. med e-conomic,” siger Peder Hvejsel, som ogsÃ¥ peger pÃ¥ den nye udgave af C5, som en væsentlig forklaring pÃ¥, at forhandlerene søger nye græsgange.

“Microsoft rykker op i markedet med den NAV-baserede C5-løsning. Det kræver større ekspertise hos forhandlerne og alt andet lige giver det højere pris for kunden. SÃ¥ hvis en kunde kan nøjes med en e-conomic eller Aplicor, der er billigere, sÃ¥ vælger de jo nok det,” siger CBC-direktøren, som undrer sig over Microsfot strategi.

“Det virker som om Microsoft mere eller mindre frivilligt giver slip pÃ¥ kunderne i den lave ende af markedet, hvor de tidligere stod stærkt med den gamle version af C5. Det kan man undre sig over, men det er mÃ¥ske en beslutning, der er taget uden for Danmark,” slutter Peder Hvejsel.

Læs også:

Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen

Posted in computer.

Faneflugt blandt Microsofts danske partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter



“Indenfor et Ã¥r nÃ¥r vi op pÃ¥ minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger economics dansek direktør Mogens Elsberg.



Aplicor i Danmark har de seneste månedee indgået partneraftaler med 15 it-forhandlere. Og flere aftaler er på vej, lyder det fra firmaets chef for forretnignsudvikling, Morten Nielsen.

En lang række af Microsofts ellers så trofaste forhandlere af det klassiske ERP-program C5 tager nu konkurrerende produkter ind som en del af deres forretning.

Det udfordrer Microsofts dominerende stilling på markedet for økonomi- og bogføringssystemer til små og mellemstore virksomheder.

I løbet af efteråret har mere end 20 Microsoft-partnere indgået partner-aftaler med e-conomic, der lige nu er Microsoft største konkurrent i den lave ende af ERP-markedet.

Economics danske direktør, Mogens Elsberg, fortæller til Computerworld, at mere end 20 C5-forhandlere siden slutningen af september er blevet certificeret og nu står klar til at markedsføre og sælge e-conomic-løsninger til især små og mellemstore virksomheder.

“Vi fortsætter vores certificeringsprogram ind i det nye Ã¥r og regner med, at vi indenfor et Ã¥r nÃ¥r op pÃ¥ minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger Mogens Elsberg, som dog ikke ønsker at sætte navn pÃ¥ de nu knap sÃ¥ trofaste Microsoft-partnere.

Strandhugst
Også det danskudviklede system Aplicor har henover sommeren og efteråret været på strandhugst blandt C5-forhandlerne.

Lige nu har Aplicor aftaler med 15 forhandlere, som hidtil alene har solgt C5-løsninger, fortæller Aplicors danske direktør for global forretningsudvikling, Morten Nielsen.

Hver for sig arbejder både Aplicor og Economic med at få endnu flere forhandlere med i deres salgs-netværk.

Går alt efter planen, kan det ende med, at helt op mellem 50 og 100 af de nuværende C5-forhandlere får produkter og løsninger fra e-conomic eller Aplicor på hylderne.

Den store interesse for at få alternative produkter på hylderne hænger tæt sammen med, at Microsoft for godt et år siden skiftede motoren i den klassiske C5-software ud med en kerne baseret på det mere avancerede NAV-system.

Annonce:


Det har efterladt et hul i markedet, fordi mange mindre kunder ikke har lyst til at kaste sig ud i en NAV-løsning.

Og det hul har Microsofts konkurrenter ikke været sene til at udnytte.

“Vi hører fra forhandlerne, at den nye udgave af C5 ikke opfylder de smÃ¥ og mellemstore virksomheders behov. Det er derfor, de nu ser efter andre produkter,” siger Mogens Elsberg.

Også hos Aplicor går man efter at kapre forhandlere, som frygter, at der får svært ved at få fat i nye kunder blandt de små og mellemstore virksomheder.

“Forhandlerne gÃ¥r jo ikke ind det her, fordi vi er nogle flinke fyre. De gør det fordi, de kan se, at de fÃ¥r noget forretning ud af det,” som Morten Nielsen fra Aplicor udtrykker det.

Her er navnene på de troløse Microsoft-forhandlere
Modsat sin kollega hos e-conomic sætter han gerne navn på en række af de forhandlere, som han har indgået aftaler med.

Det drejer sig eksempelvis om firmaerne Concept Data i Herning, Data Discount i Aalborg, Vestjysk IT, IT Partner i Thisted og EDB-Center Fjerritslev.

Flere af de forhandlere er tilknyttet indkøbskæden CBC, hvor direktør Peder Hvejsel forventer, at op mod en snes medlemmer står foran at indgå aftale med Aplicor.

Giver frivilligt slip på kunderne
“Vi vurderer Aplicor som et rigtig seriøst produkt, som passer utroligt godt i forhold til bÃ¥de kunde- og forhandlersiden,” siger Peder Hvejsel, som ogsÃ¥ bekræfter at man taler med e-conomic om et nærmere samarbejde.

“Jeg kan ikke sætte dato pÃ¥, men vi forhandler pt. med e-conomic,” siger Peder Hvejsel, som ogsÃ¥ peger pÃ¥ den nye udgave af C5, som en væsentlig forklaring pÃ¥, at forhandlerene søger nye græsgange.

“Microsoft rykker op i markedet med den NAV-baserede C5-løsning. Det kræver større ekspertise hos forhandlerne og alt andet lige giver det højere pris for kunden. SÃ¥ hvis en kunde kan nøjes med en e-conomic eller Aplicor, der er billigere, sÃ¥ vælger de jo nok det,” siger CBC-direktøren, som undrer sig over Microsfot strategi.

“Det virker som om Microsoft mere eller mindre frivilligt giver slip pÃ¥ kunderne i den lave ende af markedet, hvor de tidligere stod stærkt med den gamle version af C5. Det kan man undre sig over, men det er mÃ¥ske en beslutning, der er taget uden for Danmark,” slutter Peder Hvejsel.

Læs også:

Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen

Posted in computer.