Monthly Archives: January 2015

Danske Bang & Olufsen har ved CES-messen præsenteret et lidt anderledes musiksystem – i hvert fald pÃ¥ designdelen.

Ud over et design, som er sÃ¥ B&O’sk, som noget kan være, sker interaktionen pÃ¥ overfladen pÃ¥ et stykke egetræ, som er trykfølsomt.

Læs lige den sætning igen: Trykfølsomt træ.

Træpladen skal give en enkel oplevelse af Moment, som skulle være nem at tilslutte med enheder til afspilning af streaming-tjenester.

Men der er mere end bare trykfølsomt træ.

Træpladen kan tages ud af dockingstationen, og pÃ¥ “bagsiden” er der en langt mere avanceret touchskærm sammen med et berøringsfølsomt hjul.

Vælger musikken for dig
Hver side af BeoSound Moment har hver sin styrke.

Siden med skærmen er klar til at vælge, hvilke tjenester som du gerne vil lytte til musik fra, eller hvilke specifikke sange.

Men den handling vil B&O gerne tage fra dig, og klare for dig.

Software i Moment skal med tiden lære dine musikfavoritter at kende, og vil efterfølgende kunne afspille den helt rigtige musik pÃ¥ de helt rigtige tidspunkter – helt af sig selv.

Moment virker ved lanceringen med TuneIn og Deezer, men endnu ikke med populære danske tjenester som Wimp og Spotify. 

B&O er ikke det eneste firma, som præsenterer specielle produkter.

Lenovo præsenterede tirsdag en 13-tommer bærbar på kun 780 gram.

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

ComputerViews: Når den ene Lars afløser den anden Lars som administrerende direktør IBM Danmark i næste måned, sender det flere klare signaler til omverdenen.

For selvom det ikke kommer som den store overraskelse, at der før eller siden skulle findes en afløser til den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, så er valget af den nye Lars, Lars Erik Clausen, ganske overraskende.

Manden, der nu skal stå i spidsen for en af Danmarks største it-virksomheder, har i sin hidtidige karriere som topchef nemlig ikke været i it-selskaber.

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

Med andre ord ville han umiddelbart have været et mere oplagt bud som CEO i et stort energiselskab end i et stort it-selskab.

Derfor giver den nye CEO god mening
Men valget giver samtidig rigtig god mening for IBM Danmark Рog selvom Lars Clausen bliver hentet ind til Big Blue udefra, er valget af netop ham m̴ske alligevel ikke s̴ overraskende, n̴r det kommer til stykket.

Eksempelvis har IBM over de seneste år satset massivt på hele smarter city-området, hvor it skal understøtte mere energieffektivt og intelligente bysamfund. Her er det nemt at se koblingen til Lars Clausens baggrund fra selskaber som Gazprom, Dong Energy og Shell.

Samtidig er han oprindeligt uddannet Master of Science fra DTU, før han var en tur forbi Copenhagen Business School.

Han må således formodes at have en god idé om, hvad en mainframe er og en forståelse for de perspektiver, der eksempelvis ligger i en IBM-løsning som Watson, som selskabet satser så meget på i disse år.

CEO’ens DNA anno 2015
Men uanset hvad er det ikke derfor, at han er udvalgt som den nye topchef i IBM Danmark.

IBM har først og fremmest været pÃ¥ udkig efter en moderne topchef, der mestrer de mange strategiske ledelsesdiscipliner, der er sÃ¥ afgørende, nÃ¥r man skal stÃ¥ i spidsen for et stort selskab med et globalt bagland – og hvor transformation er et ganske væsentligt nøgleord.

Men vigtigst af alt er evnen til at optimere salget, kapre nye og skabe vækst, hvilket IBM Danmark har brug for. 

Den slags kompetencer er bestemt ikke svære at få øje på i Lars Clausens CV.

Det afgør valget af ny direktør
Samtidig stemmer valget af den nye CEO fint overens med en generel tendens i it-branchen: At man skal have en agil og trimmet organisation, og at det helt grundlæggende mantra er, at it skal skabe værdi for kunderne.

Dette skal CEO’en være med til at italesætte og sikre i det strategiske arbejde.

En moderne CEO skal i det hele taget have mange forskellige kompetencer, heriblandt en strategisk forretningsforståelse, evnen til at opnå vækst, et internationalt udsyn, en forståelse for vigtigheden af partnerskaber.

Og en vis portion kynisme, så man træffer de rigtige beslutninger, også selvom det gør ondt på medarbejderne. 

Denne slags kompetencer er nødvendige, uanset om man er direktør i et it-selskab, et olie-selskab, hos en bil-producent eller i shipping-industrien.

Det er i høj grad de kompetencer, der var afgørende, da TDC’s daværende topchef Henrik Poulsen skiftede til Dong Energy, da Eva Berneke skiftede TDC ud med KMD, eller da Satya Nadella overtog Microsoft fra Steve Ballmer.

Hvad skal der nu ske med IBM Danmark?
IBM Danmark har allerede trimmet organisationen over en årrække, men selskabet er fortsat under pres, så arbejdet med at effektivisere, optimere og innovere er ikke slut.

Der ligger pÃ¥ sin vis ogsÃ¥ et signal i, at IBM Danmark fÃ¥r en ny administrerende direktør, der kommer udefra – og ikke i stedet forfremmer en intern kandidat.

MÃ¥ske fordi den rette interne kandidat bare ikke var der, mÃ¥ske fordi selskabet grundlæggende erkender, at det aldrig skader at fÃ¥ nye øjne til at se pÃ¥ forretningen – ikke mindst i en omskiftelig branche som it-branchen, hvor sÃ¥ meget forandres i disse Ã¥r.

Der er dog ikke tale om, at IBM Danmark kommer til at skifte kurs eller ændre den grundlæggende strategi.

Har allerede været hos IBM i flere måneder
Det understreges ved, at Lars Clausen ifølge sin LinkeIN-profil allerede i november tiltrådte som vice president for transformation, hvor han således har kunnet bruge de seneste måneder på at tale med Lars Mikkelgaard-Jensen og blive klog på IBM Danmarks muligheder og udfordringer, før han selv overtager biksen.

At Lars Mikkelgaard-Jensen nu bliver bestyrelsesformand for IBM Danmark bekræfter også, at den strategi og transformation, selskabet allerede har været i gang med længe, også er den, Lars Clausen kommer til at forfølge.

Der er næppe mange uden for IBM Danmarks kontorer, der havde gættet på Lars Clausen som Lars Mikkelgaard-Jensens efterfølger.

Alligevel giver valget god mening – og sender et stærkt signal om, hvor IBM Danmark bevæger sig hen.

Bruger I tid nok på at vaske stamdata i din virksomhed? Og er der sammenhæng i dine stamdata på tværs af hele organisationen?

Stamdata er en disciplin, som ikke står øverst i de fleste virksomheder. Men det er centralt at forstå, hvordan datasammenhængene er i din virksomhed, og hvordan inkonsistente data undgås.

Især ved skift til nyt ERP eller opgradering af eksisterende er det vigtigt at forstÃ¥ datastrukturen, sÃ¥ stamdata indlæses korrekt, og der ryddes op efter “gamle lig”.

Storvask i de fire centrale tabeller
Der er typisk fire centrale tabeller i et ERP system, nemlig Kunder, Leverandører, Produkter og Lagre.

Når man foretager datavasken, er der en tendens til at glemme, hvordan tabelsammenhænge er. Det handler for eksempel om at finde ud af, hvilke undertabeller der er afhængig af for eksempel kundetabellen.

Det gør man på følgende måde:

Man starter med at få konsolideret, hvem der er vores aktive kunder, som vi skal have med over i en ny implementering eller en opgradering, samt at få oplistet alle relevante stamdata som for eksempel betalingsbetingelser, kontaktoplysninger og kreditgrænse.

Når alle vores aktive kunder er vasket, og der er opnået enighed om, hvem der er aktive, kan vi begynde arbejdet med at producere data til alle undertabeller.

Hvis vi fortsætter med kunder som central tabel, sÃ¥ validere man derefter alle relevante kundeundertabeller – for eksempel tabellen Betalingsbetingelser, Ã…bne salgsordrer og Kundeprislister – op mod den centrale kundetabel.

Det vigtige forarbejde
For at sikre struktur, skal man – før man pÃ¥begynder datavask – optegne, hvilke tabeller der er centrale, og hvilke tabeller der linker op mod disse.

Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem it-afdelingen og de relevante afdelinger.

Man skal ikke påbegynde arbejdet med undertabeller, før man er sikker på, at værdierne i de centrale tabeller er 100 procent valide.

Fejlen, der typisk sker, er, at man ikke får valideret op mod den centrale tabel, og dataindlæsningen vil så fejle, fordi der opstår ukendte værdier, som betyder unødige reloads af data, og som skaber frustrationer i organisationen.

Eksempelvis kostede den slags unødige reloads en dansk virksomhed 400.000 kroner (svarende til en fuldtidsansat) samt 300 timers ekstraarbejde for salgs- og it-afdelingen, da der bagefter skulle foretages oprydning i inkonsistente data.

Men datavask er ikke en engangsforestilling.

Når først data er indlæst, og systemet kører, skal der jo også løbende udføres datavask. 

Alt for ofte opstår der nye værdier i forskellige tabeller, fordi man ikke har aftalt klare spillerregler.

For eksempel: Hvem må oprette en ny betalingsbetingelse med en ny rabatform, og hvilke kunder må i givet fald anvende den? 

Problemer, der opstår, er typisk: Hvad skal der ske med de åbne ordrer i systemet, der står til den gamle betalingsbetingelse? 

Problemerne kan blive værre, hvis man for eksempel vil slette en given betalingsbetingelse og ikke har afklaret, hvad der skal ske med de kunder, der netop bruger denne betalingsbetingelse, og de åbne ordrer, der er oprettet med betingelsen. 

Jeg kender til en virksomhed, som på grund af den slags rod i tabellerne måtte affinde sig med to ugers efterfølgende manuel oprydning i ERP-systemet.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at man har styr på, hvor ofte datavasken skal foregå, og hvem der skal sikre, at det sker. 

Find de “forkerte data”
De bedste anbefalinger er at fÃ¥ udarbejdet oversigter og rapporter, der pÃ¥viser “forkerte data”, og at der er fokus pÃ¥ at fÃ¥ ryddet op løbende. 

Tag for eksempel stilling til, hvor lang tid en produktionsordre må være blokeret, før man tager stilling til, om råvarerne skal retur til hylden og produktionsordren slettes. Eller om produktionsordren kan genoptages senere, hvis råvarer skiftes ud.

Her er fire gode råd om datavask: 

• Lav en liste over tabeller, der skal ryddes op i løbende – og med klare kriterier for, hvad der er tilladt og ikke tilladt for brugerne.
• Kortlæg, hvad der er de centrale tabeller i dine virksomhed, inden datavask med undertabeller pÃ¥begyndes.
• Tag stilling til frekvensen af disse kontroller, sÃ¥ det hele ikke samles op ved Ã¥rsafslutningen og der laves panikløsninger.
• Datavask har altid en kort økonomisk tilbagebetalingstid for de fleste virksomheder.

Denne klumme er nummer tre i serien om stamdata. De to første finder du her:

Der er penge i sunde stamdata – mange penge

Døde varer koster millioner: Få styr på stamdata i ERP-systemet

Hos den kinesiske it- og telegigant Huawei kan den nuværende administrerende direktør Ken Hu notere en rekord-omsætning på 284 milliarder kroner.

Omsætningen for 2014 er således en kraftig fremgang fra sidste år, og medgangen skyldes blandt andet et markant øget salg af selskabets smartphones.

Alligevel varer det ikke længe, før den nyudnævnte topboss Ken Hu må vige pladsen for en ny administrerende direktør.

Ny CEO hvert halve år
Det skyldes, at Huawei har et rotationsprincip blandt tre af medlemmerne i sin 17 folk store bestyrelse.

De tre personer skiftes til at sidde på direktørposten i et halvt år af gangen.

Det betyder, at Ken Hu fra Huaweis HR-afdeling med en baggrund i blandt salg, marketing og som præsident i den latinamerikanske region til marts må overlade styrpinden til vicebestyrelsesformand Guo Ping.

Han må så igen til september overlade styringen af Huawei til Eric Xu, som i marts 2016 overdrager ledelsesansvaret til Ken Hu igen.

“Rotationen er en del af vores corporate covernance-princip, hvor forskellige CEO’s skiftes til at tegne ansigtet ud af til. De har forskellige fokusomrÃ¥der, og derfor er det godt med forskellige talenter pÃ¥ ledelsesposten,” forklarer Signe Wagner, Huaweis danske pressechef.

Hun pointerer samtidig, at det ikke er sÃ¥dan, at de tre CEO’s kan hive selskabet i hver sin retning i det halve Ã¥r, hvor de sidder med hovedansvaret for virksomheden med omkring 150.000 medarbejdere.

“Vi har naturligvis en overordnet forretningsstrategi, som direktørerne følger,” lyder det fra Huawei.

Flere direktører på posten
Kongstanken om et rotationsprincip i øverste ledelseslag kendes blandt andet fra den politiske scene.

Eksempelvis går EU-formandskabet på skift mellem de 28 medlemslande hvert halve år, mens politikere i Enhedslisten ikke kan genopstille, hvis de har siddet syv år i Folketinget.

I Huawei-regi er den nye ledelse og ledelsesform kommet i stand, efter selskabets stifter og tidligere CEO, Ren Zhengfei, i dag sidder i en mere tilbagetrukket rolle i selskabet.

At it-selskaber har flere topdirektører er usædvanligt.

Det er dog ikke mere ekstraordinært end, at Europas største softwarevirksomhed SAP har kørt med et CEO-parløb i flere år.

Også Oracle introducerede for nyligt en CEO-duo, efter selskabets stifter Larry Ellison valgte at trække sig tilbage som selskabets direktør.

Læs også: 
It-giganter går sammen om fremtidens 5G-netværk

Lars Erik Clausen bliver ny direktør i IBM Danmark ved udgangen af februar 2015.

IBM Danmark får ny topchef. Selskabets administrerende direktør gennem 11 år, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratræder stillingen.

Ind kommer i stedet Lars Erik Clausen, der kommer fra en stilling som topchef i Gazprom Retail i London.

Han har tidligere desuden været koncerndirektør i Dong Energy med ansvar for salg og distribution samt administrerende direktør for Dansk Shell.

Ny chef med kundefokus
IBM’s nordiske chef, Guido Bartels, siger i en udsendt meddelelse, at Lars Erik Clausen med ‘succes har stÃ¥et i spidsen for vigtige forandringer, hvor informations-teknologi har været et centralt element.’

“Han er kendt for at have en stærkt kundefokuseret indstilling, mange Ã¥rs ledererfaring og dyb indsigt i dansk erhvervsliv,” lyder det fra Guido Bartels.

Lars Mikkelgaard-Jensen træder med sin exit fra den danske toppost i IBM et skridt op i koncernen.

Han fortsætter ifølge selskabet nemlig i en ‘global executive lederrolle’ i IBM, hvor han vil rapportere direkte til selskabets globale ledelse.

Han bliver desuden bestyrelsesformand for IBM’s danske selskab.

‘PÃ¥ tide’ med nyt job
Han siger, at det er ‘pÃ¥ tide,’ at han fortsætter sin IBM-karriere i et nyt job.

I den kommende tid vil Lars Mikkelgaard-Jensen og Lars Erik Clausen begge fokusere på en overgangsfase, hvor opgaverne gradvist skal overdrages til selskabets nye danske direktør frem til udgangen af februar.

IBM Danmark har i de senere år været igennem en omfattende ombygning, der blandt andet har betydet, at selskabet har fjernet 1.000 stillinger.

Det kan du læse mere om her: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Den store slankekur bunder i en stor kursændring, som IBM i disse år gennemgår.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmarks gigantiske slankekur – hvad er læren?

Computerworld mødte fornylig Lars Mikkelgaard-Jensen, der fortalte om selskabets nye kurs.

Det kan du læse mere om her: Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Lars Mikkelgaard-Jensen og IBM Danmarks nye direktør, Lars Erik Clausen, men selskabet oplyser, at ingen af direktørerne vil stille op til interview om skiftet før overdragelsen af direktør-opgaverne er færdig i slutningen af februar.

Læs også:

Brat fald: IBM’s omsætning og indtjening dykker

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Apple kan være pÃ¥ trapperne med en helt ny ultra-tynd bærbar, der bliver sÃ¥ tynd, at der ikke er plads til en traditionel usb-port.Â

Det skriver det amerikanske Apple-medie 9to5Mac, der har oplysningerne fra en række anonyme Apple-kilder, der gennem det seneste stykke tid har brugt en prototype af computeren. 

9to5Macs journalist Mark Gurman, der har skrevet historien, har gennem de seneste Ã¥r ‘breaket’ en række store Apple-nyheder.

Timingen af den seneste afsløring kan tyde på, at nyheden bevidst er lækket af Apple i håbet om at stjæle en del af den opmærksomhed, der i øjeblikket tilfalder den store gadget-messe, CES, som i øjeblikket løber af stablen i Las Vegas.

Kodenavn: Macbook Stealh
9to5Mac rapporterer, at den nye computer internt hos Apple gÃ¥r under navnet “Macbook Stealth.2

Det amerikanske medie mener ligeledes at vide, at den både bliver tyndere og smallere end Apples 11-tommer Macbook Air, der i øjeblikket er den californiske virksomheds mindste laptop. 

For at opnå den nye slanke profil har Apple været tvunget til at hakke en hæl og klippe en tå.

Derfor bliver afstanden mellem tasterne på tastaturet mindre, og samtidig forventes det, at Apple vælger at fjerne en lang række af de porte, der i dag opfattes som en selvfølge på en bærbar-computer.

Faktisk helt i tråd med, hvad vi her på Computerworld forudsagde for adskillige år siden. 

Med andre ord så tyder det på, at Apple fortsætter den kompromisløse linje som virksomheden udstak, da den tilbage i 1998 med lanceringen af iMac valgte at skrotte det populære floppy-drev.

Knap et årti senere fulgte Apple samme opskrift, da virksomheden lancerede Macbook Air, der var blandt de første computer uden optiske cd/dvd-drev.

Ny type USB-port
Ifølge 9to5mac er det helt konkret Thunderbolt-porten og det velkendte Magsafe-ladestik, som Apple vil skrotte på den nye computer.

Derudover bliver der heller ikke plads til hverken et SD-kort eller en traditionel USB-port.

I stedet vælger Apple angiveligt at udstyret computeren med en enkelt såkaldt USB Type C-port. Det er en helt ny USB-teknologi, der blev præsenteret på Intels udviklerkonference i San Francisco i efteråret.

De nye USB Type C-porte bliver mindre, men også hurtigere end de USB-porte, som de fleste computere i dag er udstyret med. USB Type C-porten vil ligeledes kunne bruges til at oplade computeren med.

Højere opløsning, ingen blæserDen kommende Macbook vil få en 12 tommer skærm med en opløsning, der ifølge 9toMac bliver højere end den, der i øjeblikket sidder på Apples Macbook Air-computere.

Det er dog værd at bemærke, at det ikke fremgår af historien om Apple vil udstyre skærmen med det såkaldte retina-prædikat, der bruges om Apple-enheder med særlig høj skærmopløsning.

Det formodes desuden, at den nye Macbook vil gøre bruge af Intels længeventede og mere energieffektive Broadwell-chip, og ifølge 9to5mac vil den nye Macbook ikke blive udstyret med blæsere.

9to5mac forventer, at den nye computer vil lanceret til sommer. Formodentligt i forbindelse med Apples årlige udviklerkonference, WWDC, i juni.

Apples konkurrenter på laptop-markedet ser dog ud til at være indstilllet på at give den californiske virksomhed kamp til stregen.

Til den igangværende CES-messe har kinesiske Lenovo netop løftet sløret for en super-let bærbar på 780 gram, og tidligere på året præsenterede Lenovo den seneste model i den slanke Yoga-serie.

Læs også:
Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Her er verdens letteste bærbare computer – banker Macbook Air i gulvet

Selskabet bag den populære danske fitness-app Endomondo er tæt på at blive solgt, skriver Børsen.

Avisen ved ikke, hvem den mulige køber i givet fald vil være, ligesom det er uvist, hvad prisen for selskabet i givet vil lande pÃ¥. Dog kan den blive ‘høj,’ vurderer avisen. Og køberen kan være en ‘international gigant,’ skriver avisen.

Endomondo har 24 millioner brugere, og det kan gøre selskabet interessant for de store it-selskaber, der går op i mange brugere.

Ifølge Børsen har hele Endomondos bestyrelse med blandt andre Preben Damgaard trukket sig 5. januar.

Samtidig har selskabet gennemgået en kapitalforhøjelse, hvor der ifølge Børsen er blevet udstedt aktieoptioner til selskabets ledelse.

De to ting i kombination ses som et tegn på, at salg af selskabet er lige om hjørnet.

Endomondo fik i fjor et overskud på 1,3 millioner kroner.

De traditionelle nøgletal er imidlertid ikke nødvendigvis særligt afgørende, når internet- og app-virksomheder skal sælges. Her er det i stedet andre ting, der tæller.

Det kan du læse mere om her: Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Teknologi-giganten Samsung satser fuldt ud pÃ¥ selskabets eget open source-baserede styresystem, Tizen, nÃ¥r det gælder kommende avancerede fjernsyn, de sÃ¥kaldte smart tv’er.

Dermed vender Samsung ryggen til Googles Android, som selskabet sammen med mange andre teknologi-firmaer ellers har haft stor succes med på tablet- og smartphone-området.

Samsung anvender ligeledes Tizen som styresystem i blandt andet selskabets nye smartwatch, Gear S, samt i enkelte smartphone-modeller.

Samsung lancerede sin første smartphone med Tizen i sommer.

Det kan du læse mere om her: Verdenspremiere: Samsung klar med sin første Tizen-telefon.

Selv Samsung er stor og mægtig, har analytikere tidligere udtrykt skepsis over for Tizens muligheder i et marked, der i dag er domineret af Android og iOS.

Det kan du læse mere om her: Derfor sås der tvivl om Samsung-styresystems fremtid.

Et spirende marked
Når det gælder fjernsyn og det spirende marked for de avancerede fjernsyn, står der imidlertid Tizen over det hele i de kommende år for Samsung.

Beslutningen om den entydige satsning på dette produktområde understreger, at Samsung ønsker at frigøre sig fra sin i dag dybe afhængighed af Google og Android.

Selskabet ønsker at se, om vingerne kan bære for Tizen, der i dag har en nærmest umærkelig markedsandel på markedet for styresystemer.

Første smart tv baseret pÃ¥ Tizen bliver et fjernsyn med navnet JS9500 med en 88″-skærm.

Ifølge selskabet fÃ¥r man ‘better connectivity’ med Tizen i fjernsynene, ligesom styresystemet giver udviklerne en ‘mere robust platform, som det er nemmere at skabe nye applikationer pÃ¥,’ som det hedder.

Ligeledes vil forbrugerne kunne fÃ¥ adgang til en bredere vifte af indhold særligt udviklet til smart tv’ene, lyder det fra selskabet.

Internationale virksomheder, som Netflix, Microsoft og Google, der leverer digitale tjenester til private, kan ikke længere spekulere i at placere deres hovedkvarterer i de lande, hvor moms-satsen er lavest.

Fra 1. januar 2015 skal moms nemlig betales i det land, hvor en ydelse leveres.

Det bliver konsekvensen af moms-lovændringen L153, også kaldet one stop shop-ordningen.

Ordningen udspringer fra et EU-direktiv, som altså er gældende i hele unionen.

Den nye moms-lov vil i særdeleshed få betydning for virksomheder, der har placeret sig i europæiske lande, som eksempelvis Irland eller Luxembourg, hvor moms-satsen når helt ned til tre procent mod de danske 25 procent.

Jura-professor med fokus på skatteret fra Aarhus universitet, Henrik Stensgaard mener, at lovændringen vil lukke moms-hullet:

“Den nye lov virker for mig som et ret effektivt værn mod moms-unddragelse i Danmark. Men nÃ¥r det ikke længere kan omgÃ¥s, at moms skal betales i det land hvor tjenesten leveres, mÃ¥ det nødvendigvis betyde, at virksomhederne enten tager det hug i deres indtjening, eller ogsÃ¥ sender de omkostningen videre i form af højere priser,” siger professor Henrik Stensgaard.

Internationale virksomheder punger ud
De nye moms-regler kommer dog i første omgang ikke til at koste de danske Netflix-brugere, da medie-virksomheden i kvartalsrapporten til aktionærerne oplyser, at virksomheden vælger at absorbere de højere moms-omkostninger i stedet for at sende dem videre til forbrugerne.

Hos Microsoft vil de ændrede moms-regler ikke give prishop på selskabets populære Office 365-pakke.

Til gengæld vil prisen stige andre steder.

“Ændringerne i EU’s momslov fÃ¥r betydning for prisen pÃ¥ tjenesten Skype Pay As You Go, hvor vores kunder i EU vil opleve en mindre prisstigning. Men herudover har ændringerne ingen indvirkning pÃ¥ priserne for vores forbrugerrettede onlinetjenester,” siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark.

Google oplyser blot til Computerworld, at virksomheden fuldt ud overholder de nye momsregler og dertil intet nyt har at melde om nogen ændringer i forhold til hovedkvarter eller priser.

Læs også: Apple og Amazon sælger e-bøger fra momsly

Moms-hullet er et gammelt problem
Moms-hullet, som det nye EU-direktiv lukker, er svaret pÃ¥ et problem, som opstod i midten af 1990′erne, hvor tjenester importeret fra eksempelvis USA skulle beskattes med dansk moms. 

Det betød, af flere virksomheder oprettede datterselskaber inden for EU, for på den måde kun at betale moms i landet med deres europæiske hovedsæde.

Det er denne praksis med datterselskaber i den billigste stat, som de nye regler nu lægger i graven.

Skatteministeriets faktaark vedrørende moms-lovændringen

Statens overskud er i det små
Til trods for at de store virksomhederne har omsætninger for flere hundrede millioner kroner, så vil staten ikke komme til at spinde guld på de nye regler.

En opgørelse fra Skatteministeriet placerer det gennemsnitslige merprovenu efter overgangsperioden på omkring 75 millioner kroner. I det store hele havde staten i 2013 en samlet moms-indtjening på knap 182 milliarder kroner.

Om de nye regler kan betale sig, vil Skatteministeriet ikke tage stilling til, men referer til, at her er tale om et EU-direktiv.

Alligevel må de nye moms-regler ses i sammenhæng med andre tiltag mod at begrænse de omfattende skattemodeller som multinationale firmaer tegner, for at undgå at betale til den danske kasse.

Ifølge Henrik Stensgaard er staten også godt på vej med de nye regler, men det er endnu for tidligt at slappe af:

“Jeg kan ikke se flere, at den slags moms-huller lige nu, men der sidder nok nogle dygtige virksomhedsrÃ¥dgivere rundt omkring, hvis metier det er at finde de huller nu,” siger han.

Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

It-leverandører raser: Nye momsregler jager vores kunder væk

Skat jagter moms-snyd i webbutikker

Igen-igen ligger danske teleselskaber helt i bund i danskernes bedømmelse af 50 udvalgte forbrugerområder.

Faktisk ligger services som ‘Internet’, ‘Mobiltelefoni’ og ‘TV-abonnementer’ ikke bare i nærheden af bunden pÃ¥ listen over de 50 produkter og services, men helt nederst som henholdsvis nummer 48, 49 og 50.

Og det er langt fra første gang, at det er tilfældet.

Brancher som eksempelvis brugtvognsforhandlere og solcentre er i mere end en håndfuld år blevet vurderet som værende mere troværdige end telebranchens udbud.

Og denne gang er der heller ikke sket det helt store.

“Markederne for ‘internet’, ‘mobiltelefoni’, ‘TV-abonnementer’ samt ‘fastnettelefoni’ vurderes signifikant dÃ¥rligere end de øvrige markeder pÃ¥ bÃ¥de gennemsigtighed, tillid og opfyldelse
af forventning,” skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin nyligt publicerede rapport.

Fastnettelefoni klarer sig en anelse bedre end de andre teleservices, da dette service-omrÃ¥de ligger pÃ¥ en 45. plads klemt inde mellem ‘Brugte biler’ og ‘Banker’.

En international udfordring
Det er langt fra kun danskere forbrugere, der ser ned på teleprodukterne.

I lande som Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien, Finland, Holland, Frankrig, Italien og Norge ligger disse tre produktkategorier blandt de fire dårligst scorende markeder på tværs af alle lande, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin rapport.

I de enkelte lysglimt i rapporten er blandt andet skiftemuligheder inden for mobiltelefoni blevet forbedret.

Samtidig har fremtidens forbrugere i aldersgruppen 18-34 årige større tillid til internetmarkedet end de ældre over 55.

“(Det kan) muligvis tilskrives, at de unge er vokset op med internettet og har nemmere ved at gennemskue markedet,” vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin rapport.

Alligevel er mÃ¥lingen dÃ¥rligt ‘nyt’ for den danske telebranche, som altsÃ¥ mÃ¥ tage til takke med de absolutte jumboplaceringer trods af flere Ã¥rs løfter om bod og bedring.

“Vi har strammet op”
Jakob Willer, som direktør for brancheforeningen Teleindustrien har du og din forgænger på posten flere gange lovet, at skuden nok skal vende ved at indføre større ærlighed og gennemsigtighed i jeres markedsføring.

Hvad er din kommentar til, at telebranchen igen er bundskrabere?

“Jeg er rigtig ærgerlig over forbrugerindekset, da vi er en branche, der repræsenterer fremskridt og vækst. Og sÃ¥ er jeg faktisk ogsÃ¥ en smule forundret over undersøgelsen.”

Hvorfor er du forundret?

“NÃ¥r jeg kigger pÃ¥ udviklingen, sÃ¥ er telepriserne faldet rigtig meget, mens hastigheder og tilgængelighed derimod er steget markant igennem en Ã¥rrække. Samtidig har flere teleselskaber indført eksempelvis mobilpakker, der gør det nemt at gennemskue prisen for produktet.”

Og alligevel ligger teleselskabernes produkter og roder helt nede i bunden endnu en gang. Kan forbrugerne overhovedet forvente, at det nogensinde bliver bedre?

“Jeg mener faktisk, at vi har strammet op. Vores egne undersøgelser viser, at 75 procent er tilfredse med deres teleselskab, mens der aldrig har været sÃ¥ fÃ¥ klager som nu.”

Frygter regulering
Ja, ja, det er jo jeres egen undersøgelse. Forbrugerindekset viser jo, at I ligger i bund igen-igen efter utallige løfter om at gøre det bedre. Er sandheden, at I reelt er ligeglade, da danskerne jo alligevel nok skal købe både mobiltelefoner og internet?

“Nej, for hvis vi ikke bringer vores omdømme i orden, sÃ¥ kan vi jo blive truet med mere regulering, og det er vi naturligvis ikke interesserede i.”

Føler du, at danskerne er ude i en heksejagt, hvor de har set sig sure på teleselskaberne og deres produkter?

“Nej, slet ikke, men internet og mobiltelefoni er trods alt mere komplekst end omrÃ¥der som ‘Mælkeprodukter’ og ‘Kød’. Vi mÃ¥ bare erkende, at rette op pÃ¥ vores image bliver en endnu længere proces, end vi havde forudset for nogle Ã¥r siden.”

Ok, så prøver vi igen i år: Hvad skal der til for, at telebranchen kan få et bedre ry i danske forbrugeres øjne?

“Først og fremmest skal vi slÃ¥ til lyd for endnu mere gennemsigtighed over dækning og priser, og sÃ¥ forsøge at gøre det pÃ¥ nogenlunde ens mÃ¥de fra selskab til selskab, sÃ¥ forbrugerne bedre kan sammenligne pÃ¥ tværs af selskaberne.”

Læs også:
Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis wifi