Monthly Archives: January 2015

Danskernes tillid til NemID dykker – sådan skal den uheldige tendens vendes

Danskernes tillid og tilfredshed til vores alle sammen NemID-loginløsning i netbanken og på offentlige hjemmesider som Skat.dk er dykket i 2014.

Mere specifikt er tilliden til NemID dalet fra omkring 79 procent til 72 procent i det forgangne år.

Samtidig er tilfredsheden røget tilbage fra 94 procent til 88 procent. Det afslører den årlige image-undersøgelse, som Digitaliseringsstyrelsen har fået udarbejdet siden NemID-introduktionen i sommeren 2010.

Nye, usikre brugere
Tillidsnedturen på syv procentpoints blandt login-tjenestens omkring 4,3 millioner brugere kan ifølge Digitaliseringsstyrelsen blandt andet skyldes, at der er dukket flere negative historier op omkring datasikkerhed i 2014.

“Mange mediehistorier omkring phishing-mails, identitetstyveri og den berygtede Se & Hør-sag har formentlig bidraget til, at tilliden er dykket lidt. Det er rigtig ærgerligt, fordi vores mål er, at minimum 80 procent af borgerne har tillid til NemID,” forklarer kontorchef Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Betyder det så, at tilliden til internettet som sådan først skal genoprettes, før NemID opleves som trygt at benytte?

“Nej, det ville nok være for meget at forlange, men når nu data i NemID aldrig har været kompromitterede, så er det en nærliggende tanke, at negative historier har bidraget til den faldende tillid,” siger Cecile Christensen til Computerworld.

“Samtidig har vi i 2014 også indført obligatorisk digital post og flere selvbetjeningsløsninger i kontakten med det offentlige. Det har givet nye NemID-brugere, som måske har været lidt usikre på løsningen til at starte med,” fortsætter hun.

Her skal der sættes ind
Image-undersøgelsen omkring NemID er udarbejdet ved, at Digitaliseringsstyrelsen har bestilt researchbureaet M3 Research til at spørge 1.500 repræsentativt udvalgte danskere over 18 om deres holdning til NemID.

Cecile Christensen fortæller, at statens nyligt søsatte 27 sikkerhedsinitiativer skal være med til at vende både tillid og tilfredshed i den rigtige retning igen.

“Vi skal generelt have skabt mere opmærksomhed på informationssikkerhed, øge viden om it-sikkerhed i blandt andet folkeskolen og så også højne sikkerhedsniveauet i den offentlige sektor ved eksempelvis at implementerere ISO-27001-standarden sikkerhed,” siger Cecile Christensen.

Mangler positive historier
“Derudover skal vi nok også være bedre til at fortælle om de positive historier ved NemID, som har en høj oppetid og aldrig er blevet kompromitteret,” fortsætter hun.

Med kompromitteret taler hun om data-tab og ikke om angreb på NemID, som tidligere har været i tovene i blandt andet et flere timer langt DDoS-angreb.

Hun nævner desuden, at tilfredsheden med brugen af den relativt nye JavaScript-baserede NemID på mobile enheder er relativ høj, da 79 procent af de adspurgte danskere synes godt om løsningen.

Læs også: 
Advarsel: Det kan koste dig din bil at overse digital post

Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles – se de nye løsninger her

Posted in computer.

Vælg den rigtige storage-strategi: Her er ekspertens tjekliste

I dag skaber virksomheder flere data end nogensinde før.

Det betyder, at virksomheders it har mere arbejde at gøre med at opbygge en effektiv storagestrategi, herunder at vælge den rigtige teknologi.

Måske går du med tanker om at lægge dine data ud i skyen, eller måske vil du hellere holde det inden for hjemmets fire vægge – eller måske en kombination?

Heldigvis er storage-teknologi både billigere og mere tilgængeligt end tidligere. Men der er nogle vigtige elementer, som skal være på plads, når du vælger den mest optimale strategi for din virksomheds datacenter.

Her er mit bud på en tjekliste:

1. Data vokser bare derudaf 
Ofte er det faktisk kun en mindre del af den totale data mængde, som behøver at være hurtigt tilgængeligt.

Sørg for, at dit teknologivalg indeholder data tiering, så du får automatisk fordeling af data på de mest anvendelige disktyper – gerne tre forskellige typer, så du får optimal performance og effektivitet.

2. Keep it simple
Hvad har du behov for? Er det performance, er det enkel administration eller self-service, der betyder mest?

Overvej, om du kan klare driftsopgaven selv, eller om du vil benytte en service – eller en kombination.

3. Data fylder alt for meget, kan vi gøre det mindre?
Mange teknologier til datalagring indeholder datareducerende elementer og koncepter som deduplikering og komprimering af data.

Deduplikering sammenligner nye data med det, man har i forvejen, og sørger for, at kun unikke data eksisterer.

Særligt i forbindelse med backup er dette meget anvendeligt og giver ofte væsentlige besparelser.

4. Storage hardware er billigere og mere tilgængeligt end nogensinde.
Særligt memoryteknologi er et varmt emne netop nu, og prisen er hastigt på vej ned på for eksempel SSD-teknologi.

Hold dig fra nicheteknologi og vælg de mest tilgængelige teknologier. Så får du den bedste kombination af pris, performance og frem for alt tilgængelighed.

5. Storagehardware er vigtig, men software er faktisk endnu vigtigere.
Storagesoftware indeholder nemlig den intelligens, der skal til for at skabe effektivitet.

Fokuser derfor på løsninger, som benytter et højt niveau af softwareintelligens – for eksempel data tiering – og helst med standardhardware.

Dermed sikrer du dig bedre mod udviklingen, hvor softwareupdates vil give dig nye features, og du hele tiden kan udskifte din hardware med det, der er billigst eller imødekommer dine behov.


6. Software-licenser får mange til at krympe tæer.
Her kan man også komme virkelig på glatis, hvis ikke der er forudsigelighed og gennemsigtighed i aftalerne.

Sørg for at vælge teknologi med enten all inclusive-licenser eller evighedslicenser (perpetual licens), så der ikke kommer ubehagelige økonomiske overraskelser undervejs.

7. Mængde og kompleksitet.
Mængden og kompleksiteten af it i virksomhederne har øget fokus på automatisering og self-service.

Det skal være muligt at administrere storage og servere eller bestille nye services via en simpel webformular.

Sørg for, at dine teknologivalg understøtter simple åbne standarder for webprogrammering, så du kan udvikle og levere de services, din virksomhed vil at efterspørge i fremtiden.

8. Har du sikret din backup?
Dine data er ofte kritisk for din virksomheds virke – har du sikret din backup?

Mange virksomheder ser stadig backup som et nødvendigt onde. Men mange storage teknologier indeholder faktisk simple og indbyggede backupfunktionaliteter, som kan være ganske anvendelige.

Sådanne indbyggede features i disksystemer vil være tilstrækkelige for mange og kan ofte hjælpe med helt at undgå traditionel båndbackup eller accelerere backup/restore af data fra skyen.

Hold øje med snapshot-teknologi til din løsning.

9. Tilgængelighed
Tilgængeligheden til data bliver stadig vigtigere, og der findes et væld af teknologier til at hjælpe med dette.

Sørg for at vælge teknologi, som indeholder indbyggede features til at sikre tilgængeligheden af data i relevant omfang.

For eksempel datareplikering som kopierer data til andre systemer, og som ofte kan levere fejltolerance, så dine systemer vil køre videre i tilfælde af nedbrud.

10. Klar til opgraderinger?
Din virksomhed vokser, men dine teknologivalg indeholder ikke uendelig kapacitet. Sørg for at vælge teknologi, som muliggør opgraderinger, uden at din virksomheds drift kompromiteres med nedetid eller lignende.

Annonce:


Posted in computer.

Vælg den rigtige storage-strategi: Her er ekspertens tjekliste

I dag skaber virksomheder flere data end nogensinde før.

Det betyder, at virksomheders it har mere arbejde at gøre med at opbygge en effektiv storagestrategi, herunder at vælge den rigtige teknologi.

Måske går du med tanker om at lægge dine data ud i skyen, eller måske vil du hellere holde det inden for hjemmets fire vægge – eller måske en kombination?

Heldigvis er storage-teknologi både billigere og mere tilgængeligt end tidligere. Men der er nogle vigtige elementer, som skal være på plads, når du vælger den mest optimale strategi for din virksomheds datacenter.

Her er mit bud på en tjekliste:

1. Data vokser bare derudaf 
Ofte er det faktisk kun en mindre del af den totale data mængde, som behøver at være hurtigt tilgængeligt.

Sørg for, at dit teknologivalg indeholder data tiering, så du får automatisk fordeling af data på de mest anvendelige disktyper – gerne tre forskellige typer, så du får optimal performance og effektivitet.

2. Keep it simple
Hvad har du behov for? Er det performance, er det enkel administration eller self-service, der betyder mest?

Overvej, om du kan klare driftsopgaven selv, eller om du vil benytte en service – eller en kombination.

3. Data fylder alt for meget, kan vi gøre det mindre?
Mange teknologier til datalagring indeholder datareducerende elementer og koncepter som deduplikering og komprimering af data.

Deduplikering sammenligner nye data med det, man har i forvejen, og sørger for, at kun unikke data eksisterer.

Særligt i forbindelse med backup er dette meget anvendeligt og giver ofte væsentlige besparelser.

4. Storage hardware er billigere og mere tilgængeligt end nogensinde.
Særligt memoryteknologi er et varmt emne netop nu, og prisen er hastigt på vej ned på for eksempel SSD-teknologi.

Hold dig fra nicheteknologi og vælg de mest tilgængelige teknologier. Så får du den bedste kombination af pris, performance og frem for alt tilgængelighed.

5. Storagehardware er vigtig, men software er faktisk endnu vigtigere.
Storagesoftware indeholder nemlig den intelligens, der skal til for at skabe effektivitet.

Fokuser derfor på løsninger, som benytter et højt niveau af softwareintelligens – for eksempel data tiering – og helst med standardhardware.

Dermed sikrer du dig bedre mod udviklingen, hvor softwareupdates vil give dig nye features, og du hele tiden kan udskifte din hardware med det, der er billigst eller imødekommer dine behov.


6. Software-licenser får mange til at krympe tæer.
Her kan man også komme virkelig på glatis, hvis ikke der er forudsigelighed og gennemsigtighed i aftalerne.

Sørg for at vælge teknologi med enten all inclusive-licenser eller evighedslicenser (perpetual licens), så der ikke kommer ubehagelige økonomiske overraskelser undervejs.

7. Mængde og kompleksitet.
Mængden og kompleksiteten af it i virksomhederne har øget fokus på automatisering og self-service.

Det skal være muligt at administrere storage og servere eller bestille nye services via en simpel webformular.

Sørg for, at dine teknologivalg understøtter simple åbne standarder for webprogrammering, så du kan udvikle og levere de services, din virksomhed vil at efterspørge i fremtiden.

8. Har du sikret din backup?
Dine data er ofte kritisk for din virksomheds virke – har du sikret din backup?

Mange virksomheder ser stadig backup som et nødvendigt onde. Men mange storage teknologier indeholder faktisk simple og indbyggede backupfunktionaliteter, som kan være ganske anvendelige.

Sådanne indbyggede features i disksystemer vil være tilstrækkelige for mange og kan ofte hjælpe med helt at undgå traditionel båndbackup eller accelerere backup/restore af data fra skyen.

Hold øje med snapshot-teknologi til din løsning.

9. Tilgængelighed
Tilgængeligheden til data bliver stadig vigtigere, og der findes et væld af teknologier til at hjælpe med dette.

Sørg for at vælge teknologi, som indeholder indbyggede features til at sikre tilgængeligheden af data i relevant omfang.

For eksempel datareplikering som kopierer data til andre systemer, og som ofte kan levere fejltolerance, så dine systemer vil køre videre i tilfælde af nedbrud.

10. Klar til opgraderinger?
Din virksomhed vokser, men dine teknologivalg indeholder ikke uendelig kapacitet. Sørg for at vælge teknologi, som muliggør opgraderinger, uden at din virksomheds drift kompromiteres med nedetid eller lignende.

Annonce:


Posted in computer.

Microsoft på vej med telefon til 150 kroner

Microsoft er på trapperne med en ny telefon i den helt lave ende af markedet.

Den nye telefon kommer til at hedde Nokia 215, og den kommer til at koste omkring 150 kroner.

Vægten i den enkle telefon er lagt på pris og batterilevetid. Microsoft garanterer, at Nokia 215 vil kunne holde strømmen i 29 dage, hvis den blot er på stand by.

Fattige markeder
I en tid, hvor smartphones for længst er kommet på alles læber, kan det forekomme mærkværdigt, at Microsoft vælger at udvikle og lancere en ny såkaldte feature-telefon – altså en helt skrabet, ‘old-school’ model uden dikkedarer og til en meget lav pris.

Det skyldes imidlertid, at Microsoft fortsat ser store muligheder i telefon-markederne i områder af verden, hvor der er mangel på både penge og strøm.

I disse områder – eksempelvis store dele af Afrika – har kun de færreste råd til smartphones, der på grund af mange-facetterede omkostninger til for eksempel udvikling og licenser til ophavsretshavere, er svære for telefonproducenterne at få bragt så ned i pris, at købere i verdens fattige områder kan være med.

Microsoft kalder selv telefonen for ‘verdens billigste’ telefon med internet-adgang.

Nokia 215 har nemlig præinstalleret applikationer til Twitter og Facebook, ligesom den har et lille kamera med 0,3 megapixel opløsning.

Den lille telefon er udstyret med Bing-søgemaskingen og en Opera Mini-browser.

Opera omdirigerer trafik til telefonen via selskabets egne servere for at mindske den mængde data, der skal flyttes ud til telefonerne.

Nokia 215 bliver lanceret i Mellemøsten, Afrika, Asien og Europa inden for de kommende måneder.

Microsoft skrottede i efteråret Nokia-navnet på sine smartphones, men beholder navnet på de allerbilligste modeller.

Det kan du læse mere om her: Microsoft afliver – næsten – Nokia-navnet: Her vil navnet dog leve videre lidt endnu

Posted in computer.

Microsoft på vej med telefon til 150 kroner

Microsoft er på trapperne med en ny telefon i den helt lave ende af markedet.

Den nye telefon kommer til at hedde Nokia 215, og den kommer til at koste omkring 150 kroner.

Vægten i den enkle telefon er lagt på pris og batterilevetid. Microsoft garanterer, at Nokia 215 vil kunne holde strømmen i 29 dage, hvis den blot er på stand by.

Fattige markeder
I en tid, hvor smartphones for længst er kommet på alles læber, kan det forekomme mærkværdigt, at Microsoft vælger at udvikle og lancere en ny såkaldte feature-telefon – altså en helt skrabet, ‘old-school’ model uden dikkedarer og til en meget lav pris.

Det skyldes imidlertid, at Microsoft fortsat ser store muligheder i telefon-markederne i områder af verden, hvor der er mangel på både penge og strøm.

I disse områder – eksempelvis store dele af Afrika – har kun de færreste råd til smartphones, der på grund af mange-facetterede omkostninger til for eksempel udvikling og licenser til ophavsretshavere, er svære for telefonproducenterne at få bragt så ned i pris, at købere i verdens fattige områder kan være med.

Microsoft kalder selv telefonen for ‘verdens billigste’ telefon med internet-adgang.

Nokia 215 har nemlig præinstalleret applikationer til Twitter og Facebook, ligesom den har et lille kamera med 0,3 megapixel opløsning.

Den lille telefon er udstyret med Bing-søgemaskingen og en Opera Mini-browser.

Opera omdirigerer trafik til telefonen via selskabets egne servere for at mindske den mængde data, der skal flyttes ud til telefonerne.

Nokia 215 bliver lanceret i Mellemøsten, Afrika, Asien og Europa inden for de kommende måneder.

Microsoft skrottede i efteråret Nokia-navnet på sine smartphones, men beholder navnet på de allerbilligste modeller.

Det kan du læse mere om her: Microsoft afliver – næsten – Nokia-navnet: Her vil navnet dog leve videre lidt endnu

Posted in computer.

Vi nægter at droppe emailen: Slår alle andre værktøjer på jobbet


Det er meget muligt, at man efterhånden kan svømme i antallet af chat-apps og sociale tjenester, der af nogle ses som de moderne alternativer til emailen.

Ikke desto mindre er emailen still going strong, selvom den efterhånden har flere årtier på bagen.

Faktisk ser det ud til, at de senere års mange rygter om emailens forestående død har været stærkt overdrevne.

Det er i hvert fald budskabet fra Pew Research Center, der har offentliggjort ny undersøgelse, hvor 1.066 amerikanere fortæller om deres internet- og kommunikationsvaner.

De respondenter, der befinder sig på arbejdsmarkedet, er blandt andet blevet bedt om at svare på deres foretrukne kommunikations-redskaber.

Så vigtig er emailen
Pew Research Center skriver, at 61 procent siger, at emailen er “meget vigtig” for deres arbejde.

Til sammenligning er det 54 procent, der siger det samme om internettet, og kun 24 procent siger, at smartphonen er meget vigtig for arbejdet.

Kun fire procent siger, at sociale netværks-sider som Twitter, Facebook eller LinkedIn er “meget vigtige” for deres arbejde, lyder det også i analysen (PDF).

“Email og internet er vigtigere i nogle sektorer end andre. Det er tre gange så sandsynligt, at dem, der er i kontor-stillinger, vil sige, at emailen er meget vigtig for deres job, end det er hos dem, der ikke er i kontor-baseret bekæftigelse (78 procent versus 25 procent).”

Emailens høje værdi er der på trods af trusler som spam og phishing og konkurrenter som sociale medier og sms, lyder det i analysen.

Annonce:


Derfor kritiseres emailen
Kritikken af den massive brug af emails i virksomhederne går ofte på, at det fører til information overload og skaber en masse forvirring og tidsspilde, når vedhæftede filer og CC-mails konstant sendes rundt i organisationen.

Konsekvensen er blandt andet, at vi – ifølge en McKinsey-rapport – i gennemsnit bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Den samme kritik hører man ofte af de mange fristende tilbud på internettet og mobiltelefonerne, der ofte lige skal tjekkes i arbejdstiden.

I undersøgelsen fra Pew Reseach Center er amerikanerne dog også blevet spurgt til, hvilken indflydelse internettet, emailen og smartphonen har på deres arbejde.

Vi bliver mere produktive – mener vi selv
Her er det 47 procent af de respondenter, der arbejder på et kontor, der mener, at de digitale væktøjer har øget den tid, de bruger på arbejde.

51 peger på, at det giver mere fleksibilitet i forhold, hvornår man arbejder, og 59 procent mener, at de nye redskaber har øget antallet af mennnesker uden for virksomheden, som man kommunikerer med.

Denne del af undersøgelsen går dog ikke specifikt på emailen, så det er svært at konkludere meget andet, end at det generelt – ifølge medarbejderne – går den rigtige vej.

Eksempelvis siger 46 procent, at internettet generelt har gjort dem mere produktive, mens kun syv procent mener, at internettet har gjort dem mindre produktive.

Samtidig er det interessant, at emailen grundlæggende ikke ser ud til at slippe sit greb i de ansatte i virksomhederne:

“… emailen fortsætter med at være den hovedpulsåre, som medarbejderne mener er vigtig for deres arbejde. Siden den slog igennem for en generation siden, har emailen ikke sluppet sit greb på den amerikanske arbejdsplads.”

Annonce:


Her er de nye mail-løsninger
Selvom der her er tale om enh amerikanske undersøgelse, er der næppe grund til at tro, at situationen skulle være markant anderledes her i Danmark, hvor emailen også fortsat er et helt centralt kommunikationsredskab på de fleste arbejdspladser.

De store producenter af email-løsninger har da bestemt heller ikke tænkt sig at sende “@” i graven lige med det samme.

I stedet forsøger selsklaber som Microsoft, IBM og Google at udvikle nye email-løsninger, der mindsker ulemperne ved email.

Selskaberne forsøger i øjeblikket at genopfinde emailen, ikke aflive den. Du kan få et indblik i Microsofts, IBM’s og Googles nye email-løsninger her.

Læs også:

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem – derfor kan du ikke forhindre det

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Posted in computer.

Vi nægter at droppe emailen: Slår alle andre værktøjer på jobbet


Det er meget muligt, at man efterhånden kan svømme i antallet af chat-apps og sociale tjenester, der af nogle ses som de moderne alternativer til emailen.

Ikke desto mindre er emailen still going strong, selvom den efterhånden har flere årtier på bagen.

Faktisk ser det ud til, at de senere års mange rygter om emailens forestående død har været stærkt overdrevne.

Det er i hvert fald budskabet fra Pew Research Center, der har offentliggjort ny undersøgelse, hvor 1.066 amerikanere fortæller om deres internet- og kommunikationsvaner.

De respondenter, der befinder sig på arbejdsmarkedet, er blandt andet blevet bedt om at svare på deres foretrukne kommunikations-redskaber.

Så vigtig er emailen
Pew Research Center skriver, at 61 procent siger, at emailen er “meget vigtig” for deres arbejde.

Til sammenligning er det 54 procent, der siger det samme om internettet, og kun 24 procent siger, at smartphonen er meget vigtig for arbejdet.

Kun fire procent siger, at sociale netværks-sider som Twitter, Facebook eller LinkedIn er “meget vigtige” for deres arbejde, lyder det også i analysen (PDF).

“Email og internet er vigtigere i nogle sektorer end andre. Det er tre gange så sandsynligt, at dem, der er i kontor-stillinger, vil sige, at emailen er meget vigtig for deres job, end det er hos dem, der ikke er i kontor-baseret bekæftigelse (78 procent versus 25 procent).”

Emailens høje værdi er der på trods af trusler som spam og phishing og konkurrenter som sociale medier og sms, lyder det i analysen.

Annonce:


Derfor kritiseres emailen
Kritikken af den massive brug af emails i virksomhederne går ofte på, at det fører til information overload og skaber en masse forvirring og tidsspilde, når vedhæftede filer og CC-mails konstant sendes rundt i organisationen.

Konsekvensen er blandt andet, at vi – ifølge en McKinsey-rapport – i gennemsnit bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Den samme kritik hører man ofte af de mange fristende tilbud på internettet og mobiltelefonerne, der ofte lige skal tjekkes i arbejdstiden.

I undersøgelsen fra Pew Reseach Center er amerikanerne dog også blevet spurgt til, hvilken indflydelse internettet, emailen og smartphonen har på deres arbejde.

Vi bliver mere produktive – mener vi selv
Her er det 47 procent af de respondenter, der arbejder på et kontor, der mener, at de digitale væktøjer har øget den tid, de bruger på arbejde.

51 peger på, at det giver mere fleksibilitet i forhold, hvornår man arbejder, og 59 procent mener, at de nye redskaber har øget antallet af mennnesker uden for virksomheden, som man kommunikerer med.

Denne del af undersøgelsen går dog ikke specifikt på emailen, så det er svært at konkludere meget andet, end at det generelt – ifølge medarbejderne – går den rigtige vej.

Eksempelvis siger 46 procent, at internettet generelt har gjort dem mere produktive, mens kun syv procent mener, at internettet har gjort dem mindre produktive.

Samtidig er det interessant, at emailen grundlæggende ikke ser ud til at slippe sit greb i de ansatte i virksomhederne:

“… emailen fortsætter med at være den hovedpulsåre, som medarbejderne mener er vigtig for deres arbejde. Siden den slog igennem for en generation siden, har emailen ikke sluppet sit greb på den amerikanske arbejdsplads.”

Annonce:


Her er de nye mail-løsninger
Selvom der her er tale om enh amerikanske undersøgelse, er der næppe grund til at tro, at situationen skulle være markant anderledes her i Danmark, hvor emailen også fortsat er et helt centralt kommunikationsredskab på de fleste arbejdspladser.

De store producenter af email-løsninger har da bestemt heller ikke tænkt sig at sende “@” i graven lige med det samme.

I stedet forsøger selsklaber som Microsoft, IBM og Google at udvikle nye email-løsninger, der mindsker ulemperne ved email.

Selskaberne forsøger i øjeblikket at genopfinde emailen, ikke aflive den. Du kan få et indblik i Microsofts, IBM’s og Googles nye email-løsninger her.

Læs også:

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem – derfor kan du ikke forhindre det

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Posted in computer.

Her er Intels nye Broadwell-processorer: Glæd dig til fede bærbare i 2015



Intel kommende Broadwell-processorer til bærbare computere

Las Vegas. Er du på udkig efter en ny bærbar så skal du slå bremsen i nu. For verdens største processorvirksomhed, Intel, har netop lanceret deres ventede Broadwell-processorserie til bærbare computere.

Det betyder nye udgaver af i3, i5, og i7-processorer til bærbare computere – desktopmaskinerne må til gengæld vente til senere på året.

Skal du derfor have en ny bærbar computer, vil du med de nye processormodeller enten få en hurtigere bærbar med bedre batterilevetid – eller muligheden for en fornuftig pris på en af de – nu – ældre 2014-modeller. Kan du derfor vente, så hold dankortet i lommen til maskiner med de nye processorer kommer i handlen.

De første modeller forventes i handlen i sidst på foråret 2015 – og du kan kende dem ved at processoren hedder Intel 5XXX (se oversigten til højre)

Ny teknologi driver Broadwell
De nye Broadwell-processorer er baseret på 14 nm-teknologi, og den nu forældede Hasswell-serie som blev præsenteret i juni 2013, var bygget på 22 nm-teknologi. “nm” står for nanometer, og reduktionen fra 22 nm til 14 nm betyder, at der er plads til flere transistorer på samme areal. Intel har reduceret størrelsen af deres processorer med 37 procent, men øget antallet af transistorer med 35 procent.

Sagt i et mere forståeligt dansk: Da chippen fylder mindre kræver den mindre strøm, men der vil samtidig være flere transistorer, hvilket vil sige mere ydeevne. 

Strømforbruget i de forskellige processorer ligger på enten 15 W eller 28 W alt efter størrelsen (i3, i5 eller i7), og de nye processorer skulle give 50 procent bedre batterilevetid ved videoafspilning. 

Intel mener selv, at ved en gennemsnitsbelastning vil de nye chips give omkring en time ekstra batterilevetid. Klart noget som er velkommen i langt de fleste bærbare.



Intels oversigt over de nye Broadwell-processorer. Det er klart den grafiske del, som fylder mest. Foto: Intel



Der er en lang række optimeringer ved de nye processorer, men det bliver spændende at se, hvad de egentlig kan yde, når vi selv får fingre i dem. Intel forventer selv at se de første computere på markedet med Broadwell i mid 2015. Foto: Intel.

Monopol-lignende tilstand på bærbare
Med de nye processorer leveres der også en ny version af Intels HP Graphics, som er en indbygget grafisk løsning, så bærbaren ikke behøver et dedikeret grafikkort.

Tidligere har Intels HD Graphic været noget, som man for alt i verden skulle undgå, hvis du skal spille eller bruge computeren til grafisk arbejde. Men de nye versioner af HD Graphics giver blandt andet mulighed for afspilning af 4K-materiale og opløsning, og de har også fået et ordentligt nøk opad i ydeevne.

Det sidste må få AMD til at ryste i bukserne. AMD er den anden store spiller på processorer til computere, men må se sig slået af Intel.  

Tilbage i 2012 opnåede Intel en markedsandel på 97 procent på netop de bærbare computere, og hvis producenterne kan levere en acceptabel brugeroplevelse med Intels HD Grafpics uden brug af dedikerede grafikkort, som AMD ellers er kendte for at levere i mobile versioner, hvorfor så sætte et grafikkort i?

Processorerne fra Intel kommer i første omgang som dual core-processorer til mobile enheder som bærbare computere og hybrider, imens vi må vente til sommer for at se Broadwell-processorer til stationære computere.

Fokus på andet end hårde tal
Ud over ren computerkraft i mindre skal kommer Intel også med et styrket fokus på andre, lidt anderledes felter. 

For eksempel kan de nye Broadwell-processorer i langt højere grad håndtere stemmegenkendelse i real-tid og også andre teknologier såsom Intels RealSense teknologi, der som en anden Kinect fra Microsoft kan måle og sanse omgivelserne omkring dig i 3D. 

Det virker til at være en tendens. Også AMD har netop haft deres pressemøde, hvor chipfirmaet præsenterede ansigts-login og “Gesture-control”, hvor chipsættet bruges til at omdanne bevægelser foran kameraet til kommandoer.



Intels Broadwell-serie rammer samtlige segmenter af bærbare computere. Core M, som blev lanceret i det sene efterår 2014 er for de tyndeste bærbare, som ikke kræver mange hestekræfter. Foto: Intel.



Ifølge Intel skifter brugere af 2-i-1 computere oftere computeren ud for at få det nyeste. Her ses en oversigt mellem to forskellige Intel-produkter: En computer fra 2012 og en kommende Dell XPS (2015-version) med den nye Broadwell-processor. Foto: Intel

Den ultimative konge – men samtidig håbløst bagud
Mens Intel er suverænt førende for servere, stationære og bærbare pc’er, ser det knap så godt ud for tablets og smartphones, hvor ARM er klart førende. Det er et segment, hvor Intel aldrig kommer til at dominere, selvom Intel i efteråret kom med Core M, en mobil processor som netop skal forsøge at komme mere ind på netop det meget mobile marked.

Det har indtil nu været en noget tabt kamp for Intel. Samsung, Qualcomm og lignende sidder urokkeligt på markedet for processorer til smartphones og tablets – de såkaldte ARM-processorer. Og på trods af et stabiliseret bærbarmarked, er vi stadig i en verden, hvor forbrugeren ofte hellere tager sin mobil eller tablet op end en bærbar.

Der presses på fra Intels side med at få processorer i mobiler og tablets, men det er stadig et fåtal som har, og det er endnu færre af de store flagskibsmodeller, som benytter sig af Intels chips.

Kampen skal kæmpes et andet sted, hvilket må være grunden til, at Intel netop fokuserer på processorer, som skal sidde i hybridmaskiner, 2-i-1-enheder som for eksempel Lenovo Yoga 3 – som har den nyeste Core M – eller Dells kommende XPS 13 (2015-model).

Intel forventer selv at se de første computere på markedet med Broadwell i mid 2015

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Posted in computer.

Danske Bank: Det er korrekt vi har problemer med netbanken

Du kan ikke logge ind i netbanken på grund af tekniske problemer. Den besked har Danske Banks kunder mødt i dag.

“Vi arbejder på højtryk for at løse problemerne og håber, de er løst hurtigst muligt. I mellemtiden kan du bruge mobil- og tabletbanken,” lyder den besked, der dukker frem på skærmen, når man vil kaste et blik på de digitale kontanter.

“Det er korrekt vi har problemer med netbanken,” oplyser Danske Banks presseafdeling.

Banken ønsker ikke at kommenterer yderligere på problemerne, der har stået på det meste af dagen.
Der har ikke været adgang til netbanken siden i formiddags.

Ved I ikke hvad, der er galt, og hvornår kunderne kan forvente at få adgang til netbanken?

“Det er for tidligt at sige mere,” lyder det fra bankens presseafdeling, der heller ikke kan give et tidspunkt for, hvornår banken kan benyttes.

Det er dog muligt at bruge mobil-bankløsningen.


Læs også:
Danske Bank ramt af nedbrud

Hacker frikendt for indbrud mod danske bank-konti

Posted in computer.

Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder

Fire tidligere top-chefer fra it-giganten Atea etablerer et nyt hardwarefirma, 3Ait, som inden for få år har som mål at skabe en omsætning på en milliard kroner.

Udover Ateas tidligere koncernchef Claus Hougesen består chef-kvartetten i det nye firma af Atea-veteranerne Peter Trans, der er tidligere koncerndirektør i Atea, samt de to tidligere Atea-salgsdirektører Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau.

Alle fire har forladt Atea indenfor det seneste trekvarte år, men er altså allerede nu igen på banen med deres eget forretningsprojekt, som til forveksling ligner en direkte udfordring af deres gamle arbejdsgiver.

Det nye firma er bygget på købet af det svenske selskab Informationsteknik, som i dag er specialiseret indenfor AV/video-løsninger.

De fire partnere har tilsammen skudt omkring 20 millioner kroner ind i selskabet, som efter planen over de næste år skal udvikles til at omfatte salg af it-infrastruktur fra klienter og devices til ydelser indenfor netværk og datacenter/cloud.

En “fokuseret” leverandør
Claus Hougesen siger til Computerworld, at det nye firma har et stort potentiale som “fokuseret leverandør af it-infrastruktur” til både private og offentlige kunder.

Det er desuden planen, at etablere sig med salg til både det danske, svenske og norske marked, siger han.

“Mange af de store spillere bevæger sig op i værdikæden og er fokuseret på outsourcing, så vi satser benhårdt på en verdens klasse supply chain kombineret med produkt-nære services og konsulentydelser til konkurrencedygtige priser. Med den erfaring og de midler, vi går ind i det her med, tror vi da, at vi kan bygge en god forretning op over de næste år,” siger Claus Hougesen.

Den beskrivelse ligner langt hen ad vejen en udfordring af netop Atea. Claus Hougesen er dog meget tilbageholdende med at udpege de firmaer, som den nye forhandler skal ud og konkurrere med. I første omgang gælder det om at skabe vækst i den eksisterende forretning, og så bygge videre derfra, siger han.

Annonce:


Klar til opkøb
“Vi skal ud og erobre flere kunder. Men jeg tror ikke, der er nogle, der skal ryste i bukserne, for der er masser af forretning derude. Skal vi op og have en milliard i omsætning, skal vi gøre det bedre, smartere og mere effektivt for kunderne, og hvis en kunde beder os om at sende dem et tilbud, så vil vi da gøre det,” siger Claus Hougesen, som samtidig bebuder, at 3Ait vil bruge opkøb som en vej til at udvide forretningen.

Han har allerede fået flere henvendelser fra firmaer, som gerne vil være en del af den nye leverandør.

“Bare her i dag har vi fået fire henvendelser fra mellemstore forhandlere, som er interesserede i at blive købt op,” siger Claus Hougesen.

Kommer til at koste Atea kunder
De store planer i 3Ait har allerede fået øjenbrynene til at løfte sig flere steder i branchen. En kilde med mange års erfaring fra salg af hardware-løsninger vurderer, at det nye selskab vil skabe en “masse støj i branchen”, som det udtrykkes.

“Folkene bag det nye selskab har et helt formidabelt netværk blandt kunder og andre leverandører, og du kan være stensikker på, at det her kommer til at koste Atea en masse kunder,” siger kilden til Computerworld.

Udover de fire topnavne har det nye selskab allerede hentet den første medarbejder med over fra Atea.

Og Claus Hougesen fortæller, at man allerede inden sommerferien regner med at skulle ansætte mellem 20 og 30 nye medarbejdere indenfor blandt andet salg og teknik.

Læs også:

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Atea-ejer: “Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol”

Posted in computer.