Daily Archives: February 2, 2015

En god kop kaffe er der ikke mange, der siger nej tak til, og for mange er det ligefrem blevet en passion at riste sine egne bønner brune.

Men der er altså heller ikke noget i vejen med en kop programmørkaffe, specielt ikke hvis den er brygget på en kaffemaskine, der består af dele fra en 3D-printer, som er splittet ad og sat sammen på en ny måde.

Og det er lige præcis hvad norske Elias Bakken har gjort.

Det skriver tek.no.

Det er dog ikke første gang, at drikkevarer og 3D-print kombineres: Hvis du er både festabe og nørd – så se lige med her

Bygget af 3D-printer
Den kaffeglade nordmand arbejder med at udvikle styringssystemer til 3D-printere, når han altså ikke lige bygger husholdningsapparater til kontoret.

Den usædvanlige kaffebrygger har fået navnet Debrew.

Mange af komponenterne kommer fra 3D-printere, mens andre dele er specialdesignede og udskrevet på en 3D-printer.

Hele herligheden styres med motorer, der er beregnet til 3D-printere, mens styresystemet til kaffen er tilgængeligt via browseren, så man nøjagtigt kan kontrollere, at bønne-mængden er tilfredsstillende.

Der er ingen planer om at bygger flere modeller end denne prototype, fortæller han til Tek.no.

Læs også:
JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi
Nu kommer en helt ny type smart ur

Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Hvis du er både festabe og nørd – så se lige med her

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Så vild er den digitale styrthjelm

Måske kommer du til at møde Mercedes selvkørende konceptbil F-015 på din næste bil-sommerferie. Foto: Mercedes-Benz.

Fra at være et futuristisk projekt langt ude i fremtiden er den selvkørende bil nu rykket helt tæt på at blive en realitet på vejene.

Google har arbejdet med at gøre automatiske køretøjer avancerede nok til at begå sig i bytrafikken.

Men producenterne i den europæiske bil-gigant Tyskland er også for alvor begyndt at udvikle teknologien, blandt andet i form af en selvkørende lastbil, der er fremstillet af den tyske bilfabrikant Daimler AG.

Avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung kan nu berette, at tyskerne gør alvor af automatiseringsprojektet og optrapper satsningen på de selvkørende biler betragteligt.

Det vil blandt andet udmønte sig i en motorvejsstrækning, der bliver dedikeret til test af de førerløse køretøjer.

Oplysningerne kommer fra den tyske transportminister Alexander Dobrindt, der er blevet interviewet til avisen.

Her kommer den digitale motorvej
Ifølge ministeren bliver det den såkaldte A9 motorvejs-strækning, der nu får sit eget område for de selvkørende biler.

A9 strækker sig fra hovedstaden Berlin til München i den sydlige del af landet.

Det bliver dog kun den del af vejen, der befinder sig i den sydlige del af delstaten Bayern, som skal anvendes til test.

Tyskerne har meget nærliggende døbt projektet Digital Highway, og det omfatter større planer end blot test af biler.

Planen er at bygge en højteknologisk vej, der også skal understøtte dels kommunikation mellem bilerne på vejen og dels kommunikation mellem bilerne og vejbanen.

De tekniske detaljer er stadig på tegnebordet, men i første omgang vil strækningen blive legeplads for selvkørende biler med en assisterende chauffør, før man tager skridtet fuldt ud og sløjfer føreren.

Projektet starter allerede i år.

Tyskland skal være et selvkørende paradis
Den digitale motorvej er et led i en storstilet satsning på udvikling af selvkørende biler i Tyskland.

Landet har allerede en gigantisk bilindustri og har ingen planer om at lade Google løbe med førstepladsen i konkurrencen om pole position.

“Den tyske bilindustri skal være verdens førende inden for digitale biler. De tyske producenter skal ikke være afhængige af selskaber som Google,” siger transportministeren til Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Bilindustrien samarbejde med forskningsorganisationen Fraunhofer-Gesellschaft om udviklingen af platforme til netværk og teknologi i bilerne.

Der vil nok gå år, før de selvkørende biler er en fast del af trafikken i Tyskland, men både Mercedes-Benz og BMW har projekter i gang.

El-bilen Tesla er også blevet forsynet med en autopilot-funktion.

Læs også:
Selvkørende biler snart lovlige i Nevada

De selvkørende biler rykker mod Danmark

De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

Milano, Italien: Regnemaskinerne har for alvor snurret rundt hos netværksgiganten Cisco, der spår, at Internet of Things (IoT) bliver 125 billioner kroner værd i løbet af de næste 10 år.

Det beløb svarer cirka til 70 gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Det astronomiske tal er fundet ved, at Cisco har studeret godt 60 projekter og foretaget over 7.000 interviews med virksomheder.

Derefter er det allerede indfriede IoT-potentiale blevet ganget med antallet af virksomheder i alverdens storbyer, hvor der er stabile netforbindelser.

Voila: 125.000.000.000.000 kroner, der allesammen ligger og venter på leverandørerne til tingenes internet i 2025.

“Værdiskabelse er den sande motor for Internet of Everything. For der er ingen værdi i, at tingene bare kan kommunikere med hinanden. Det skal skabe værdi for en virksomhed og en slutbruger i den rette kontekst, før Internet of Everything giver mening,” forklarer vicepræsident hos Cisco og selskabets top-evangelist, når det kommer til IoT, Joseph Bradley.

300.000 kommer til hver time
Computerworld har fanget Joseph Bradley på Ciscos Live-konference i Milano, hvor han er fløjet ind fra hjemlandet USA for at prædike IoT til Europas forretningsfolk, teknikere og journalister.

Han fortæller, at i alt regner Cisco med, at 300.000 enheder – det vil sige alt fra smartphones, sensorer i el-pærer og dåsebønner med en chip på låget – bliver netværksforbundet i timen.

I dag er vi allerede oppe på omkring 13 milliarder net-enheder, fortæller IoT-evangelisten. Og I 2020 har det tal rundet 50 milliarder enheder.

“50 milliarder er måske endda lavt sat, for det går hurtigere og hurtigere,” lyder det fra Cisco-manden.

Og hvordan virker IoT så i praksis?

“Helt fundamentalt er IoT bygget op omkring en sensor, der sender information til et analyseapparat, som transformerer informationen til brugbare data, som vi kan køre igennem samarbejdsværktøjer, så det får en værdi for mennesker og virksomheder,” forklarer Joseph Bradley lettere teoretisk.

Den offentlige sektor rykker
Som et eksempel på den proces peger han på, at der lige nu er rigtig mange IoT-projekter i den offentlige sektor.

Her er det virksomheder som IBM og Cisco, der er med til at digitalisere storbyers infrastruktur under termen smart cities. Eksempelvis får parkerings- og skraldespandssensorer indbygget intelligens ved at blive tilknyttet et bagvedliggende analysesystem.

Parkeringssensorerne virker ved, at de bliver plantet i cementen i en parkeringsbås.

Hvis der ikke er noget umiddelbart over chippen som eksempelvis undervognen på en bil, vil chippen via 3G-netværket kunne kommunikere til en kontrol-server og videre ud til en app, at der her er en ledig parkeringsplads.

Sensoren på indersiden af skraldespanden er opbygget efter samme princip, men virker så at sige omvendt, da den først kommunikerer ‘tøm mig’ til kommunen, når chippen i toppen af skraldespanden er dækket til med affald.

Andre eksempler på offentlige IoT-projekter i byer som Barcelona, Hamburg og København kunne være intelligent lysstyring, hvor lyset slukker i områder, hvor der ikke kan observeres nogen bevægelse eller mobilsignaler.

Da samtalen med Joseph Bradley kommer ind på disse emner, hiver han det helt store smil frem.

“Jeg mener personligt, at dette er første gang i teknologihistorien, at den offentlige sektor virkelig driver udviklingen fremad, hvor smart parkering lige nu er killer-app’en,” påpeger IoT-evangelisten på drevent amerikansk.

Den farveblinde robotarm
Han mener dog, at det er det private erhvervsliv med et potentiale på 92 billioner kroner i det næste årti, som bliver den helt store cash-cow inden for IoT.

Åbenlyse eksempler er din smartphone i kombinationen med reklametjenester som Google og Facebook, der nyder godt af viden om, hvor du fysisk befinder dig henne.

Andre eksempler er RFID-chips på henholdsvis bildøre og på lægemidler, så fabrikhallernes robotarme kan programmeres til at gribe fat i røde bildøre eller grønne piller, selvom robotterne er mere end farveblinde.

“Kæmpepotentialerne i det private erhvervsliv ligger blandt andet inden for detailhandlen, fabriksfremstilling og i sundhedssektoren,” fortæller Joseph Bradley.

“Hvis vi kigger på et supermarked ligger værdien i, at supermarkedet allerede kender mit navn. Via mit medlemskort eller andre sensorer ved de også, når jeg er i butikken, så de kan sende mig informationer om tilbud, når jeg står ved de relevante varer,” tilføjer han.

Hvordan fremtidens supermarked kan udvikle sig med genkendelse af kunder og afsendelse af tilbud i realtid, kan du læse mere om her.

Babybleer og bh’er med chips
For at få flere projekter frem i lyset har Cisco for et års tid siden udskrevet en konkurrence om håndgribelige IoT-projekter.

Her kunne den analyserende kop Vessyl ganske givet kunne være en kandidat i den fjollede ende.

“Et andet eksempel er den forbundne ble, hvor sensorer ikke bare kan fortælle, at en baby skal skiftes, men også kan tage blodprøver, så de pårørende kan se, at barnet er sundt. Den slags kan også være nyttigt, når det kommer til ældre borgere,” nævner Joseph Bradley

Også it-bh’en, der blandt andet kan registrere temperaturskifte i brystvævet, som et muligt tegn på brystkræft, hiver Ciscos IoT-evangelist frem på bordet.

Han fortæller, at op Cisco Live-konferencen har netværksselskabet selv udviklet flere eksperimenterende teknologier. Eksempelvis kan en bruger med et sæt Occulus Rift 3D-briller kigge ind i en model af en bygning, hvor der kunne være en vandlækage på 4. sal.

Med augmented reality som et overliggende lag med oplysninger om bygningens vandrør, isolering og anden relevant data er det muligt for en blikkenslager at simulere, hvordan vandskaden vil udvikle sig til 3. og 2. sal – og bremsen skaden, inden den udvikler sig til resten af bygningen.

Et andet eksempel er en fodbold med indlejret chip. Udover at kunne vise, om bolden er over målstregen eller ej, sender chippen informationer om boldens bane, spin og fart, hvilket kan bruges i træningsøjemed.

“Disse ting er bare eksempler på, hvad der kan lade sig gøre. Eksempelvis vil 3D-simuleringer hele tiden blive presset mod bedre visualiseringer fra spil-industrien. Når det er rigtig godt, så vil det ganske givet være interessant for mange virksomheder at benytte sig af,” lyder budskabet fra Cisco.

Jeg er blevet Big Brother for min søn
Ja, som det måske kan læses ud fra de ovenstående eksempler er IoT stadig et ganske nyt felt med mange spirende produkter og flere fremtidsvisioner end konkrete løsninger.

Når eksempelvis københavneres mobiltelefoner, deres energiforsyninger og andre netværksforbundne enheder bliver prikker på et kort, så kan den slags oversigskort desværre også udnyttes af it-kriminelle. Derfor bliver sikkerhed et af de vigtigste succeskritierer for Internet of Everything, påpeger Cisco.

Samtidig rejser den massive afgivelse af data om vores færden fra blandt andet smartphone- signaler en masse privacy-udfordringer for borgerne, forbrugerne, eller hvad vi nu er i en specifik sammenhæng.

Den køber Joseph Bradley dog ikke helt.

“Når jeg går ind i supermarkedet og lægger alle mine varer frem på båndet, så alle kan se dem, er det jo også et brud på mit privatlivs fred. Men jeg gør det alligevel, for det er praktisk, og det giver mig værdi,” siger han og fortsætter:

“Som bruger skal du dog være i kontrol over, hvilke data du afgiver, så du altid ved, hvad disse data bruges til. Den proces skal selvfølgelig være transparent.”

Her hiver Joseph Bradley sin smartphone frem og viser en app, der kan fortælle ham, hvor hans søn tilbage i USA er henne lige nu og her.

“Han er hjemme lige nu, og jeg ved, han ikke vil tage bilen, for så kan jeg også se det via bilens geotracking. Farmand er blevet Big Brother, men det er min familie, og min søn er mindreårig, så det er mit valg. Hvis han havde været 18, så ville det naturligvis være anderledes,” forklarer Joseph Bradley.

Det personlige hackerangreb
Også på sikkerhedsfronten er der massive problemstillinger med IoT, da samlingen af personhenførbare data sammenlagt kan kortlægge en persons liv.

Sker der et hackerangreb på de netværksforbundne enheder kan it-kriminelle således både sætte lys-, energi- og vandsystemer ud af drift, men også kopiere folks digitale identitet.

“Din digitale persona bliver mere og mere vigtig, og ligesom med privatlivets fred, så skal jeg kunne styre, hvordan data bliver sendt rundt og til hvem. Personligt er jeg glad for, at Google kender min køreruter, så jeg kan få den bedste trafikinformation,” siger Joseph Bradley og fortsætter:

“Jeg er derimod ikke interesseret i at dele informationer med alle og enhver om, hvor jeg kører rundt ved midnatstid. Jeg skal styre, hvem der får den slags informationer. Igen skal der være transparens til stede.”

Han mener samtidig, at når systemerne kender den digitale personas færden, vaner og generelle adfærd, så kan de også være med til at alarmere, hvis der sker afvigelser, der eksempelvis kunne indikere identitetstyveri.

“Hvis jeg bygger en høj mur rundt om min digitale persona, så skal jeg kunne også kunne reagere, hvis hackerne er kommet inden for den mur og i gang med at udnytte mig. Derfor skal det være muligt at sætte en proces i gang, så jeg kan få mine data tilbage, hvis de allerede er inde på mit territorium,” siger Joseph Bradley.

Han påpeger afslutningsvis, at systemerne i de smarte byer og på hjemmefronten skal være med til at gøre os mere sikre og give os fordele i den rette sammenhæng.

“Ellers har de jo ingen værdi.”

Læs også:
Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Sådan spinder du guld på Internet of Things

Her kan vi få store problemer med Internet of Things